Venstre svigter sin egen Danmarks-kanon

Nu vil regeringen – med kulturminister Bertel Haarder i spidsen for projektet – have en Danmarkskanon. Sådan en som definerer, hvad det vil sige at være dansk, hvad der betyder noget i Danmark.

Haarder nævner selv andelsbevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen og højskolebevægelsen som eksempler på noget, der er klassisk dansk.

Danmarksbloggen er helt enig med Haarder. De fire nævnte bevægelser ER typisk danske, idet de alle handler om fællesskab, om at de stærke hjælper de svage, om oplysning og alt andet, der samler og skaber et godt og solidarisk samfund.

Danmarksbloggen kan så også konkludere, at den nuværende regering – som altså vil skabe en Danmarkskanon – overhovedet ikke er dansk i sin egen betydning af ordet. For den nuværende regering gør ingenting for at fremme oplysning, sammenhold og fællesskab.

Tværtimod så er enhver af den nuværende regerings beslutninger dikteret af en hidtil uset egoisme, sparken-nedad og leflen for junglesamfundet – og det ville klæde en ellers intelligent mand som Bertel Haarder at anerkende og tage afstand fra dette.

Ja, Haarder er i bund og grund nødt til at forsage sin egen regering, hvis ikke hans Danmarkskanon skal ende som ord ligeså tomme og hule som de forsikringer om at passe på velfærden, som hans formand Lars Løkke kom med i valgkampen i sommers.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og det lille rum

Efteråret nærmer sig – og det ikke alene kan, men det bør blive et meget varmt efterår for Lars Løkke og hans V-regering, der kun sidder på taburetterne, fordi Thuelsen Dahl og de andre fra Dansk Folkeparti ikke ville påtage sig deres demokratiske ansvar.

Og ja, Løkke fik en kommune-aftale igennem i sommers – men kun fordi socialdemokraterne trådte til. De andre venner i blå blok svigtede Løkke.

Situationen er derfor klar: Løkke har meget lidt rum at manøvrere på. Enhver politisk aftale kræver lodder og trisser.

Det bør derfor være en let sag at få ham væltet og et nyvalg udskrevet – og vejen dermed banet for en socialdemokratisk regering.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et rædselskabinet træder til

Om mindre end en time præsenterer Løkke sin ny regering, som vel egentlig bedst kan beskrives som et rædselskabinet.

Hjorten bliver finansminister, Støjberg skal tage sig af integration, Søren Pind som justitsminister, Neergaard beskæftigelsesminister – og Løkke bliver statsminister for blot at nævne de fem værste. Et lille lyspunkt er det dog, at Peter Christensen ikke er med – og at han ikke kom ind i folketinget.

Interessant er det også, at Søren Gade slet ingen ministerpost fik – og at Carl Holst kun er blevet forsvars- og nordisk-samarbejde-minister. Det er tydeligt, at Løkke vil holde sine konkurrenter væk fra magten.

For ja, næstformand og sidste sommers udfordrer Kristian Jensen bliver udenrigsminister – men i forhold til Carl Holst og Søren Gade har han ikke mange chancer for at tage magten i Venstre.

Nu gælder det derfor blot om at sørge for, at denne Venstre-regering bliver en parentes, selvom Løkke vil klæbe til magten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pause-Løkke

For et par dage siden holdt Løkke pause for at filosofere lidt over regeringsdannelsen, som han udtrykte det.

Det var:

1) hurtigt at Løkke havde brug for en pause (selv efter Løkke-standard) og
2) absolut meningsløst, når man tænker på, at en ny regering skal have en finanslov klar senest 1. september samt asap lave aftaler med regioner og kommuner om sundhed og anden velfærd.

Der er altså ingen tid at spilde – og Danmarksbloggen undrer sig over, at Løkke – også i medierne – kan slippe afsted med “at gå og filosofere lidt”.

Da Thorning i sin tid sagde, at der kom en løsning i morgen, blev hun sablet ned – tiltrods for at hun meldte ud, hvornår der ville ske noget. Løkke går blot og tygger drøv.

På positiv-siden kan man selvfølgelig håbe, at Løkke har tænkt sig at gå at filosofere i fire år og dermed ikke blive så meget andet end en pause-Løkke. Det ville vel egentlig også være passende.

Og ja, der blev sagt pause-Løkke og ikke pause-klovn. Hvis nogen tænker på en sådan, bliver det på helt egen regning. Danmarksbloggen vil blot minde om, at cirkussæsonen er igang igen – trods en kold og mørk sommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fantasi-tulliarderne i spil igen

Dansk Folkeparti hævder, at de har fire krav til Løkke, hvis de skal gå med i en borgerlig regering:

1) En stram EU-linje
2) Genindførelse af grænsekontrollen
3) En strammere udlændingepolitik
4) En offentlig vækst på 0,8 procent

Flere af kravene – men især kravet om en offentlig vækst på 0,8 procent – vil føre til at Venstre laver løftebrud, idet Venstre gik til valg på et løfte (eller trussel) om nulvækst .

Nu er spørgsmålet så blot, om de fire krav er spil for galleriet, så Dansk Folkeparti finder en smutvej til at undlade at tage sit demokratiske ansvar på sig – eller om der er tale om reelle krav.

I virkeligheden burde det – når man ser på valgresultatet – også være sådan, at det var Thuelsen Dahl, der dannede regering. Så kunne Dansk Folkeparti prøve at få deres fantasi-tulliarder til at hænge sammen med virkeligheden.

Ja, nemlig – det kan de ikke – men det har mange danskere bare ikke opdaget endnu. Det gør de så forhåbentlig i de kommende år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke lægger op til løftebrud

Løkke lover et fuldstændigt skattestop, hvis Venstre skal danne regering efter valget.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/loekke-lover-fuldstaendigt-skattestop

Det er et umuligt løfte, idet Venstre med 100% sikkerhed skal samarbejde med Dansk Folkeparti – og et af dette partis mærkesager er flere penge til sociale formål som fx pensionisterne. Noget, der kun kan blive en realitet, hvis skatterne øges – eller afgifterne laves om. Noget, som Løkke også garanterer ikke vil ske.

Nu er Dansk Folkeparti selvfølgelig altid til salg, hvis man strammer på udlændingeskruen. Men alligevel er situationen dén, at Løkke med sin udmelding styrer lige mod et løftebrud af dimensioner, som han – uretfærdigt – ofte har beskyldt den nuværende regering for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finansloven er – lidt – rød

Finansloven er – endelig – blevet rød. Lidt rød ihvertfald.

Kynisk betragtet kan man også sige, at det er sidste chance, hvis den nuværende regering skal virke bare en smule optaget af at hjælpe de svage og udsatte i samfundet.

Som fx de cirka 50.000 mennesker, der har mistet deres dagpenge, og som der stadig ikke er fundet en tilfredsstillende løsning på.

Men også mange andre mennesker i Danmark lever under forhold, som ikke er værdige for et moderne velfærdssamfund som det danske.

Danmarksbloggen vurderer derfor også, at det kan blive svært at få overbevist danskerne om det solidariske islæt hos Thorning, Corydon og Østergaard med denne finanslov. Så kan Corydon kalde det fællesskabets finanslov så meget han vil.

Alternativet – Løkke, Pape, Thuelsen Dahl og Samuelsen – er dog langt værre.

Det skal man huske – også selvom det med den såkaldte røde regering er et valg mellem lidt pest eller meget kolera.

Og det ved man godt hos SF – og især hos Enhedslisten, som med denne finanslov har vist, at de kan deres politiske håndværk og indgå aftaler uden at give køb på deres værdier.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 23: Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Danmark havde udviklet sig enormt gennem 1800-tallet. Ja, det var nærmest et helt nyt land, som stod på tærsklen til det nye århundrede.

Men Danmark var stadig et land, hvor der var store skel mellem mennesker og store problemer, hvad også litteraturforskeren og kritikeren Georg Brandes så helt tydeligt og beskrev både på Københavns Universitet og i dagbladet Politiken, som broderen Evald Brandes grundlagde sammen med den radikale Viggo Hørup.

1900-tallet skulle så vise sig at blive endnu mere hektisk end 1800-tallet. Men det vidste man ikke ved århundredets start. Man var derimod helt klar over, at det politiske system i Danmark trængte til en opdatering. I sidste instans kunne det være et spørgsmål om demokratiets overlevelse.

Ændringerne kom så også med parlamentarismens indførsel i 1901, hvor magten skiftede fra nogle få hundrede godsejere til mere end 60.000 bønder – eller sagt kort: Danmarks første Venstre-regering.

Der var også noget at gå i gang med for den nye regering. Beskatningen, som stadig hvilede på de gamle jordskatter, blev ændret til indkomstskat, og folk fik deres første selvangivelse. Straffeloven blev mere human. Og der skete en demokratisering af både amts-, sogne- og byråd, således så ingen – som fx godsejere – længere automatisk var medlemmer.

Venstre opfattede dog ikke længe godsejerpartiet Højre som hovedmodstander. Og i dag har de to partier endda ofte siddet i regering sammen. Højre blev nemlig til Det Konservative Folkeparti.

Nej, hovedmodstanderen for Venstre var – og er stadig – Socialdemokratiet, der i starten af 1900-tallet stormede frem – og som hurtigt fik magten i København sammen med de radikale, som har deres rødder hos husmænd, lærere, intellektuelle og kunstnere.

For dengang stemte man – i reglen – efter hvilken klasse, som man tilhøret i samfundet.

Danmark i starten af 1900-tallet var nemlig et Danmark med store sociale forskelle, hvor en lille overklasse levede et dejligt liv med gode, store boliger, masser af nærende mad og mulighed for at udfordre og realisere sig selv, mens langt de fleste danskere arbejdede hårdt året rundt, levede i elendige boliger – men hverken havde tid eller penge til at nyde livet – eller blot holde sig sund og rask.

For nu kom der fokus på sundhed – også selvom Venstre ikke ville bruge penge på det. Dengang som nu mente de, at pengene lå bedst i folks egen lomme. Men med tiden kom der flere penge til sundhed, både den helbredende og den forebyggende.

Idrætten begyndte at vokse frem, også for arbejderklassen, hvis medlemmer begyndte at gå til fodbold og andre holdsportsgrene, der i modsætning til overklassens sportsgrene som fx ridning var billige at dyrke. Man begyndte også at bade fra stranden.

At samfundet har et ansvar overfor sin befolkning var ved at blive en udbredt antagelse i et Danmark, der begyndte at ligne det samfund, som vi har idag.

En ting manglede dog for alvor: Nemlig kvindernes stemmeret og deltagelse i det politiske liv.

Kvinderne selv havde op gennem 1800-tallet protesteret og krævet ret til at være med i samfundet på lige fod med mændene. Og også mandlige politikere fra både Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 forsøgt at give kvinderne stemmeret. Men hver gang blev forslaget afvist af det Højre-dominerende Landsting.

Men nu kunne det ikke længere holdes tilbage. I 1908 fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til de kommunale råd, og pr. d. 5. juni 1915 fik kvinderne ret til at stemme og opstille til Rigsdagen.

De moderne tider var for alvor begyndt, og alt kunne således have været godt og lyst, men ude i verden var der sket ting og sager: Året forinden var 1. verdenskrig startet i 1914.

Og netop 1. Verdenskrig, Genforeningen og Påskekrisen skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok kan lære MEGET af svenskerne

Sverige har været til valg, og efter otte år med en borgerlig regering er det tid til et skifte til en rød-grøn regering under ledelse af socialdemokraten Stefan Löfven.

At det er sådan skyldes ENE OG ALENE, at blå blok i Sverige IKKE VIL SAMARBEJDE med Sverigesdemokraterne – altså Dansk Folkeparti´s svenske søsterparti.

Samtlige svenske partier er nemlig helt enige om, at Sverige er en humanitær stormagt – og at sådan skal det fortsætte. Så kan Sverigesdemokraterne gå nok så meget frem – og det gør de. Sverigesdemokraterne er nu Sveriges tredjestørste parti med 13% af vælgerne bag sig.

Men det er man ligeglade med hos blå blok i Sverige.

For her vil den gamle statsminister fra Moderaterne Fredrik Reinfeldt ikke gøre som først Fogh og siden Løkke i Danmark og basere sin magt på et nationalistisk parti med en umenneskelig holdning til sine medmennesker – i Sverige altså et samarbejde med Sverigesdemokraterne, hvis politik en anden borgerlig partileder i Sverige Annie Lööf har kaldt for et brunt luftslot.

For ville blå blok i Sverige samarbejde med Sverigesdemokraterne, så kunne de mageligt blive siddende ved magten.

Men nej, hellere miste magten end at basere den på et parti, der er så menneskefjendtligt som Sverigesdemokraterne …

Det er imponerende, og dér kunne Venstre og Konservative i Danmark godt nok lære meget af deres svenske kollegaer!!!

For blå blok i Sverige holder medmenneskelighedens og anstændighedens fane helt op i luften, hvor den nu står og vejrer over Riksdagen i Stockholm.

Samme fane i Danmark bliver desværre brugt som tæppe for den svinehund, som for længst er lukket ind i Christiansborgs inderste magtcirkler – og som Løkke og Pape regner med skal bruges som parlamentarisk grundlag om et års tid, når der er valg i Danmark.

Dét er skræmmende, men desværre forventeligt, når man ser på Løkkes og Papes (manglende) moralske habitus. De når således ikke deres svenske kollegaer til kanten af de sko, der formentlig ikke har kostet 2000 kroner.

Men tænk, hvad der kunne ske i dansk politik, hvis blå blok var kloge nok til at lære af deres svenske kollegaer?!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thorning i dagpenge-hjørnet – men hvor er Vestager?

Det er ret oplagt, at regeringen skal lave finanslov med partierne til venstre i folketingssalen.

De blå vejrer nemlig folketingsvalg og magtskifte – og vil derfor formentlig ikke være med til noget som helst samarbejde med regeringen i det kommende folketingsår.

Men med den seneste udmelding på dagpenge-området har statsminister Helle Thorning gjort det mere end svært for sig selv og regeringen at skaffe fælles fodslag om dagpengene. For Thorning står fast på, at dagpenge-reformen er som den er med dagpenge i to år og et års genoptjeningspligt.

Det er bare ikke en udmelding, som Enhedslisten og SF kan bruge til noget. De to partier vil nemlig som minimum have halveret genoptjeningsperioden til et halvt år. Men det kan de altså godt glemme iflg. Thorning – og må man formode også iflg. Vestager.

For hvor er hun henne i debatten? Endnu engang kører regeringspartneren Margrethe Vestager frihjul og lader Thorning tage skraldet, hvilket er sket så mange gange før i deres snart tre år lange regerings-samarbejde.

Men som økonomi- og indenrigsminister ville det klæde Vestager at stå ved sin del af ansvaret, også selvom hendes kommentar formentlig blot vil være den samme som for to år siden, hvor Vestager ifbm med de menneskelige tragedier, som dagpengereformen ville bevirke, udtalte: Sådan er det jo.

Et markant lavpunkt i umenneskelighed – selv efter den lave standard, som der siden Fogh og Kjærsgaards dage i nullerne, er kommet i dansk politik og blandt danske politikere, når vi taler om medmenneskelighed og omsorg for Danmarks borgere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk