Dansk Folkeparti hævder, at de har fire krav til Løkke, hvis de skal gå med i en borgerlig regering:
1) En stram EU-linje
2) Genindførelse af grænsekontrollen
3) En strammere udlændingepolitik
4) En offentlig vækst på 0,8 procent
Flere af kravene – men især kravet om en offentlig vækst på 0,8 procent – vil føre til at Venstre laver løftebrud, idet Venstre gik til valg på et løfte (eller trussel) om nulvækst .
Nu er spørgsmålet så blot, om de fire krav er spil for galleriet, så Dansk Folkeparti finder en smutvej til at undlade at tage sit demokratiske ansvar på sig – eller om der er tale om reelle krav.
I virkeligheden burde det – når man ser på valgresultatet – også være sådan, at det var Thuelsen Dahl, der dannede regering. Så kunne Dansk Folkeparti prøve at få deres fantasi-tulliarder til at hænge sammen med virkeligheden.
Ja, nemlig – det kan de ikke – men det har mange danskere bare ikke opdaget endnu. Det gør de så forhåbentlig i de kommende år.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk