Uligheden dræber

Udgivet den 23. maj 2016 af admin

Svar

Så er det bevist: Uligheden dræber.

DR har lavet et stort og flot stykke arbejde, der viser, at fattige danskere i snit lever 10-13 år kortere end mere velhavende danskere.

Der handler om ressourcer til at leve det sunde liv. Et liv i en god bolig, hvor der er råd til både medicin og rigelige mængder nærende mad – og hvor det er overskud til at vælge en sund livsstil med motion og netværk.

Nøglen til det hele handler om PENGE. Og det er derfor, at det er så essentielt at gøre op med den stigende økonomiske ulighed i Danmark, hvor de rigeste bliver rigere og rigere, mens en stadig større del af danskerne synker ned i fattigdom.

Så det handler ikke om det frie valg, som de blå gerne vil gøre det til. For nej, en kontanthjælpsmodtager kan ikke bare vælge at købe økologisk eller investere i et par løbesko. Det rækker pengene slet ikke til. Ja, de rækker altfor ofte ikke til nødvendig medicin og tre måltider om dagen.

Se første del ud af fire om den syge forskel på DR i aften – det er kl. 20.45.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det kommer til at koste kassen at se guldhornene

Udgivet den 21. april 2016 af admin

Svar

Danmarksbloggen kan ikke opfordre nok til at skynde sig, ile, haste på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst …

For lige om lidt – måske allerede inden sommerferien – vil det ikke længere være gratis at besøge hverken Statens Museum for Kunst eller samtlige af Nationalmuseets afdelinger, der tæller både hovedafdelingen i København og flere andre afdelinger, der ligger spredt ud over hele Danmark.

Det var den konservative Brian Mikkelsen, der i sin tid som kulturminister i 2006 genindførte den gratis adgang, der skulle sikre alle danskere fri adgang til vores nationale, historiske og kulturelle arv. Men den nuværende regering (der er kendt for at ødelægge alt, hvad der er godt – således også denne gang) har skåret i støtten til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, således at det vurderes, at en billet kommer til at koste i omegnen af 110 kroner pr. voksen.

Så det kommer altså til at koste kassen, hvis man fremover ønsker at se guldhornene, runestenene og andre historiske klenodier for slet ikke at tale om malerier af Eckersberg, Jorn og andre store danske kunstnere.

Nationalmuseet mener selv, at indførelsen af entré vil reducere besøgstallet med omkring 35 %. Danmarksbloggen vurderer, at tallet snarere vil lægge på mellem 60 og 70 %. Minimum.

Men en ting er, at det således økonomisk er en rigtig dårlig ide at indføre entré til vores historiske og kulturelle arv. Rent videns-, dannelses- og samfundsmæssigt er det en direkte katastrofe, der blot vil gøre danskere endnu dummere, endnu mere X-factor- og reality-fladpandede. Endnu lettere at køre rundt med for pengegrådige magthavere, som dem, der sidder i regering i øjeblikket.

For et folk uden viden om sig selv og egen historie, er et folk, som man kan manipulere med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal du skifte bank?

Udgivet den 6. april 2016 af admin

Svar

Panama-krisen får mange til at overveje at droppe Nordea. Men måske skal man lige holde hestene et øjeblik, inden man evt. river Dankortet i stykker.

For hvor finder man en bank med moralen i orden? De fleste banker optræder nemlig fra tid til anden i historier, der tyder på en blakket moral og en flosset etik, hvor pengene til hver en tid kommer før end menneskene.

Danmarksbloggen vil derfor heller ikke anbefale brug af nogen bestemte banker. Det ligger ikke i Danmarksbloggens regi – og Danmarksbloggen ved heller ikke nok om økonomi til at gøre det.

Danmarksbloggen vil dog anbefale, at man tænker sig om, når man vælger bank. For det du´r jo ikke udelukkende at vælge sin bank med hjertet, hvis den samme bank er i så elendig en økonomisk forfatning, at man risikerer at miste sine sparepenge, som fx kunderne i Roskilde Bank gjorde det.

Tjek derfor risikovurderingen af din bank ud – og husk, at pengeinstitutter med et risikoindeks højere end 450 kan være udsatte og behæftet med en risiko, som bør give kunder og investorer anledning til at holde et vågnet øje med disse institutter:

https://www.banken.gl/media/334200/Risikovurdering-2014-tabel-2-.pdf

Læs også hvad Forbrugerrådet via sit blad Tænk siger om bankkrak og god bankskik: http://taenk.dk/gode-raad/bankkrak-hvis-din-bank-gaar-konkurs

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jule-illusion nr. 2: GODE VED HINANDEN

Udgivet den 6. december 2015 af admin

Svar

Danmarksbloggens adventsserie i år handler om julens illusioner, og vi fortsætter i dag med ideen om at være gode ved hinanden.

Jule-illusion nr. 2: GODE VED HINANDEN

Ved juletid er vi alle gode ved hinanden – eller er vi? Ikke rigtig, vel?

Tværtimod nogle gange faktisk.

For juletiden er for dem, der har penge til det, en tid med megen stress og jag. For det er jo så vigtigt at lave den rigtige mad, finde de rigtige gaver og alt det andet ligegyldige materielle, som vi ikke bliver hverken gladere eller bedre af. Men som for mange er essensen af og meningen med julen, og det som de løber rundt i forbrugets hamsterhjul for at nå, mens de snerrer af ægtefællen og børnene, som er dem, de hævder at ville give en god jul.

Og så er der julefrokosternes druk og utroskab, som ødelægger mange hjem – og mange børns liv, når far og mor er sure og kede af det hele julen – og i januar fortæller, at de skal skilles.

Og så er der alle dem, som ikke har penge til at deltage i den årlige, rituelle dans om forbruget – og som NOGLE giver en skærv, inden de igen haster af sted. For så er julesamvittigheden i orden, synes de.

Men nej, det bør den ikke være. Velgørenhed er fin – men skal det batte noget, skal der strukturelle politiske forbedringer til. Dét kan så også gøre den store forskel, både ved juletid og resten af året.

Læs tidligere afsnit her:

Hyggen: http://danmarksbloggen.dk/?p=7758

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytter det overhovedet at kæmpe?

Udgivet den 12. oktober 2015 af admin

Svar

I et stort interview i weekenden fortalte en frustreret Anisette, hvordan hun oplever, at alt det, som hun og hendes generation har kæmpet for, bliver opløst i øjeblikket. Hvordan solidariteten viger for egoismen – og hvordan velfærden forsvinder, og uligheden vokser.

På den anden side af Atlanten har skuespilleren Richard Gere for en dag prøvet at leve som hjemløs i New York. En dag, hvor han mødte masser af foragt – og kun venlighed fra én enkelt kvinde, som gav ham mad. Efterfølgende har han gået rundt og givet enhver hjemløs på sin vej mad og 100 dollars (ca. 600 kroner).

Andre historier har handlet om sammenhængen mellem social ulighed og en stigende vold – og så de sædvanlige nedskæringer fra V-regeringens side – og de endnu mere horrible ideer om endnu større nedskæringer fra Liberal Alliances side.

Som menneske kan man godt blive nedtrykt og drænet for energi og mod, når man møder så megen (over)magt, så mange penge og så megen umenneskelighed. For nytter det overhovedet at kæmpe?

Jeg ved det ikke. Helt ærligt. Men jeg ved, at vi er nødt til at prøve. Nødt til at blive ved. For ellers så har vi tabt. Så ja, vi må kæmpe videre – vi kan ikke andet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det bliver in at bo på landet

Udgivet den 7. oktober 2015 af admin

Svar

I går fyldte Folketingets åbning og en historisk stor demonstration for medmenneskelighed mediebilledet – og idag handler det (igen) om regeringens umenneskelige nedskæringer og korstog mod miljø og natur – og det er fint.

Men der er faktisk også sket det, at nye tal viser, at både København og Aarhus for første gang i flere år oplever en netto-fraflytning, altså at der flytter flere væk fra de to byer end der flytter til.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-til-storbyerne-vi-siger-goddag-igen-paa-et-tidspunkt

Danmarksbloggen spår, at den udvikling fortsætter. Det er blevet for dyrt – og ofte også for kedeligt – at bo i storbyerne, hvor de samme café-kæder og samme butiks-kæder tegner gadebilledet. Huslejen er nemlig for høj for mange småhandlende – som den er den for mange unge og mange andre i det store flertal af danskere, der har helt almindelige jobs. Alle vælger de rigmandsghettoerne i København og Aarhus fra.

Det betyder så også, at ideerne og kreativiteten flytter på landet – og som altid kommer pengene og trenden lige i hælene på dem.

Så vil man være in – eller lave en god investering – skal man sørge for at købe sig en bolig på landet, mens man har råd. For priserne vil kun stige – ikke alle steder, men nogle og mange flere steder end lige Skagen og Tisvildeleje, som har været de formuendes sommerlegepladser i årevis.

Danmarksbloggen spår, at steder som Sydfyn, Møn samt dele af Vesterhavs-kysten bliver eftertragtede – samt måske dele af Lolland-Falster. Steder med vand, der liggger rigtig ude på landet i modsætning til de større købstæder i Øst-jylland, det jyske højland og på Sjælland, som ikke vil opleve hverken nævneværdig frem- eller tilbagegang. Dog måske med Køge som en undtagelse qua den kommende togforbindelse og båden til Bornholm, der er noget af en joker. Solskinsøen bliver enten vildt populær – eller vildt cementeret som en ferieø og kun en ferieø.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De glemte helte: Statsrevisorerne

Udgivet den 20. august 2015 af admin

Svar

Der er en gruppe mennesker i dette land, som de fleste end ikke kender eksistensen af – og som mange af resten finder meget kedelige. Men de er faktisk nogle af vor tids største – og måske eneste – helte. Vi taler om: STATSREVISORERNE.

Statsrevisorerne overvåger, at skatteborgernes penge bruges, som Folketinget har besluttet, og at forvaltningen er så effektiv som muligt.

Læs mere om dem her: http://www.ft.dk/Statsrevisorerne.aspx

Gennem årene har statsrevisorerne afsløret mange – også store og bevidste – fejl og lovbrud i de danske ministerier m.m.

Senest kommer det forhold, at der – stik mod dansk lovgivning – er en praksis, især i Social- og Kulturministeriet, om, at kun udvalgte personer og organisationer får at vide, hvilke puljer, som de kan søge.

Og det er ikke småpenge, som det drejer sig om. Næsten 6 milliarder kroner fordeles om året til dem, der søger – hvis de altså ved, hvor de skal søge. Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/flere-milliarder-gemt-i-hemmelige-puljer

Danmarksbloggen vil gerne hylde statsrevisorerne og håber, at de får lov til at fortsætte deres arbejde. De er et af de få bolværk, der er tilbage i et dansk samfund, der langsomt men sikkert ellers nærmer sig noget mørkt og totalitært, hvor magten er fuldkommen – jvf. offentlighedsloven.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om den sultne mand

Udgivet den 27. juli 2015 af admin

Svar

Danmarksbloggen har modtaget følgende historie fra en af sine trofaste læsere:

Der var engang en mand. Han levede et sted, hvor der ikke var meget mad, og han var altid sulten. Alle var enige om, at det var meget synd for ham.

Men mange syntes ikke, at de havde mad nok til sig selv – og de ville derfor ikke dele med manden.

En dag kom manden så til et sted, hvor der var mad. Masser af mad! Faktisk så meget mad at han tænkte, at nu skulle han aldrig mere sulte! Og manden begyndte at spise. Og han spiste en masse.

Men hvis nogen spurgte, om de også måtte få noget af maden, svarede manden nej. For han var bange for, at hans mad pludseligt skulle slippe op. Og han blev ved med at spise. Til sidst spiste han så meget, at hans krop slet ikke kunne finde ud af, at han var mæt

Så nu var manden pludselig sulten hele tiden! Alverdens mad havde ikke gjort ham lykkelig!

Der var engang en mand. Han levede et sted, hvor der ikke var mange penge, og han var hele tiden fattig. Alle var enige om, at det var meget synd for ham ………

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-konsulent

Højere mindsteløn er svaret

Udgivet den 10. juni 2015 af admin

Svar

Diskussionen – især på højrefløjen – går på, om vi skal have lavere skat eller lavere overførselsydelser. Svaret er ingen af delene. Mindstelønnen skal derimod være højere. Ikke kun udfra et medmenneskeligt synspunkt, men også udfra et økonomisk.

Sagen er nemlig den, at pengene i øjeblikket bevæger sig opad i samfundet. De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. MEN vi kan alle sammen kun spise x antal sandwichs og gå i x antal t-shirts.

Derfor giver det langt mere økonomisk vækst i samfundet – og dermed flere jobs – hvis alle har råd til at købe sandwichs og nye t-shirts. Men som det er i dag, er det næsten kun over- og middelklassen, der forbruger.

Det er derfor i underklassen, at der findes et uudnyttet potentiale for forbrug. Men det kræver, at penge kanaliseres fra især overklassen til underklassen. Og ja, overklassen har råd til det, idet den er blevet markant rigere i de seneste år, også under krisen. Ja, den er faktisk stukket af økonomisk set.

Så svaret på den økonomiske krise er: HØJERE MINDSTELØN OG FORDELINGSPOLITIKENS GENKOMST – samt: AT ALLE, DER ARBEJDER I DANMARK SKAL ARBEJDE UNDER DANSKE LØN- OG ARBEJDSVILKÅR.

Det vil vi alle få gavn og glæde af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1960´erne

Udgivet den 11. maj 2015 af admin

Svar

Sidste år var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de øvrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=5899

Og nu er vi så i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i år 100 år siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. Så Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni beskæftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.

I dag skal det handle om 1960´erne og nogle af de kvinder, som gjorde sig særligt bemærkede i netop dét årti.

1960´erne: Frigørelser

1960´erne handlede om frigørelse, både økonomisk og fysisk. To markante ændringer skete først i årtiet.

I 1960 blev der således indført 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede samt to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der var dagpengeforsikrede.

Og i 1961 oprettede Mødrehjælpen præventionsklinikker samt at de fik tilladelse til at informere ALLE om prævention, også de ugifte og barnløse. Der var altså tale om et gigant-hop frem, om end at abort stadig var forbudt.

Unge piger risikerede nemlig stadig liv og helbred, når de lagde sig på køkkenbordet hos en kvaksalver, der var mere eller mindre ferm med de strikkepinde, der blev stukket op og brugt til at starte en blødning, så den ulykkelige kunne tage på hospitalet og få en udskrabning. Noget, som er beskrevet præcis så barskt som det var i Bjarne Reuters bog ”Når snerlen blomstrer”, der som film kom til at hedde ”Tro, håb og kærlighed”.

Men det var ikke kun de unge piger, som oplevede drastiske forandringer i 1960´erne. Det var hele det danske samfund, der buldrede frem med en økonomisk vækst større end nogensinde tidligere. Der var også brug for alle hænder på arbejdsmarkedet, så nu kom også middelklassens og overklassens kvinder i stor stil ud på arbejdsmarkedet. Arbejderklassens kvinder har jo som bekendt altid været dér.

Men nu var der brug for alle – og kvinderne fik i stigende grad uddannelse, også lange uddannelser. Det var et helt andet samfund, og det var ikke så mærkeligt, at det skabte uro, både strukturelt, men også i den enkelte familie. Det helt store kvindeoprør ventede dog til 1970´erne, men kvinden fandt sig i mindre og mindre op gennem 1960´erne.

Hun kunne også tillade sig det. For nu tjente hun sine egne penge og var dermed økonomisk uafhængig af sin mand. Hun havde også få år tidligere fået de samme rettigheder ifht børnene. Ja, det var først i 1957, at kvinder fik lov til at være værger på lige fod med mændene ifht deres egne børn. Man tror næsten, at det er løgn – men det er det ikke.

Men altså i 1960´erne blev kvinden et langt stykke hen af vejen fri – for frihed hænger uløseligt sammen med retten til at bestemme over egen krop og det at tjene sine egne penge. Det var en sejr – men også stadig en kamp, som blev kæmpet af mange kvinder.

En af de kvinder, der siden 1960´erne og frem utrætteligt har arbejdet for kvinders – og især udsatte kvinders og børns vilkår – er socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft, født 1934.

Hun kom i Folketinget i 1966 efter i flere år at have arbejdet med både alkoholikere, udsatte, sindslidende m.fl. Hanne Reintoft var aktiv i politik i 10 år for SF, VS og DKP, inden hun i 1976 blev redaktør for DR´s sociale brevkasse. Det var hun frem til 2004.

I 1983 var hun også med til at stifte ”Mødrehjælpen af 1983”, som udfyldte det tomrum, som nedlæggelsen af den gamle Mødrehjælpen havde skabt i 1976. Senere blev hun også direktør dér.

I dag skriver Hanne Reintoft historiske bøger, fordi hun mener, at den socialrealisme, som det ellers ville være nærliggende for hende fortsat at skrive i, “hænger folk ud af halsen”. Men at hun kan fange interessen for det socialrealistiske ved istedet at gå tilbage i historien. Tidligere skrev hun ellers socialrealistiske debatbøger – og en enkelt erindringsbog ”Et liv – manges liv” fra 1996.

Hanne Reintoft har modtaget flere priser.

En anden kvindelig forfatter, der også startede i 1960´erne, og som også skiftede genre flere gange, er den nyligt afdøde Helle Stangerup, der blev født i 1939, og som døde i marts 2015. Udover at være forfatter var hun også skolekammerat med Dronning Margrethe – og derfor en af de eneste, der ved, hvad det vil sige at være dus med regenten.

Helle Stangerups forfatterskab handlede ikke om socialrealisme, men om en blanding af rejseskildringer, kriminalromaner og historiske romaner, hvor hun især er kendt for ”Christine” fra 1985 og ”Spardame” fra 1989. Hendes romaner er oversat til flere sprog, og selv modtog hun også flere hædersbevisninger.

Helle Stangerup er også kendt for sit ægteskab med godsejer Adam Knuth, som hun sammen med opbyggede Knuthenborg Dyrepark i perioden 1972-80. En park, som mange danskere kender fra udflugter i sommer og sol.

Sommer og sol var der også over filmens verden i 1960´erne – det gyldne årti, som frembragte mange skuespillerinder, der stadig her i deres karrieres efterår er blandt de fremmeste i Danmark.

Mest stråler Ghita Nørby, født 1935, der startede som dansk films søde, kønne og uskyldige pige, naboens datter – men som i dag er blandt de helt store danske karakterskuespillerinder til alle tider.

Hendes repertoire er imponerende og tæller på scenen stort set, hvad der findes af store roller som rollen som Johanne Luise Heiberg i ”Regnormenes liv”, dronning Elizabeth i ”Maria Stuart”, fru Levin i ”Indenfor murene” og mange-mange andre af store forfattere som Strindberg, Ibsen og mange andre.

På tv og i film dækker hun også alt fra rollen som oprørsk arving i komedien ”Baronessen fra benzintanken” over den alvorlige rolle i ”Dansen med Regitze” til glansrollen som Ingeborg Skjern i ”Matador”, hvor ikke kun teaterpublikummet, men også alle andre danskere fik øjnene op for, at Ghita Nørby rummede mere end et kønt ansigt og en perlende latter.

Ghita Nørby har – selvfølgelig – også modtaget et væld af priser gennem hele karrieren, der stadig kører for fuld kraft.

Men også Malene Schwartz, født 1936 slog igennem i 1960´erne, hvor hun ofte spillede den modige og ret sexede unge pige – meget modsat den forsigtige Maude Varnæs i ”Matador”, der blev hendes livs rolle.

Efter Matador helligede Malene Schwartz sig teateret og var i mange år direktør for blandt andet Aalborg Teater, inden hun vendte tilbage til København – og på sigt også arbejdet som skuespillerinde.

Malene Schwartz er også forfatter – bl.a. til en meget rost bog ”Alba” fra 2012 om farmoderen Alba Schwartz, der i sine to bøger ”Skagen før og nu” som den eneste har beskrevet, hvordan det ”virkelig” var, dengang Krøyer, Ancher og de andre levede og virkede på Skagen.

Endelig skal nævnes Susse Wold, født 1938, der ikke havde det med film og teater fra fremmede. Hendes mor var Marguerite Viby, der var en stor stjerne især i 40´erne og 50´erne.

Susse Wold selv huskes for sine roller i Sommer i Tyrol, som Gitte Graa i ”Matador”, som moderen i ”Den kroniske uskyld” og senest i Vinterbergs ”Jagten”.

Derudover har hun spillet mange markante roller på teatret, fx som Ophelia i ”Hamlet” – og i samspillet i både ”Privatliv” og ”Kærestebreve” med Bent Mejding, som hun også privat er gift med.

Susse Wold er også kendt som forfatter, som foredragsholder – og som fortolker og oplæser af H. C. Andersens Eventyr – både i Danmark, men især i udlandet, hvor hendes engelske versioner vækker stor begejstring.

Derudover har Susse Wold i mange år været stærkt engageret i AIDS-sagen, hvor hun siden 1986 har været præsident for AIDS-fondet – og hvor hun på hjemmesiden er citeret for: Jeg ønsker mig en fremtid uden hiv og aids – og jeg ved, at den bedste måde at forudsige fremtiden på er – at gøre noget ved den.

Ord der også kunne gælde for kvinderne i 1960´erne. For også her var kamp og engagement kodeord for årtiet.

En af de forfattere, som har tegnet det bedst, er Martha Christensen.

Martha Christensen, 1926-1995, skrev en række socialrealistiske romaner, hvor hun med sikker sans for virkeligheden og psykologien tegnede det ene knugende kvindeportræt efter det andet i fx ”Vores egen Irene” fra 1976 og ”En fridag til fru Larsen” fra 1977.

Men også den posthume ”Når mor kommer hjem”, der handler om den 11-årige Ronnie, der står med hele familieansvaret, mens mor afsoner en kortere fængselsstraf, er stærk i sin skildring af de oversete og de udsattes forhold.

Det er også Martha Christensen, der har skrevet ”Dansen med Regitze”, der blev en af Ghita Nørbys helt store filmroller.

Hun var selv uddannet fritidspædagog, og var hele livet optaget af de såkaldt stille eksistenser, dem som ikke finder vej til de bonede gulve eller avisernes overskrifter – medmindre selvfølgelig der er sket noget dramatisk.

Man kunne godt ønske sig, at der var en Martha Christensen i Danmark i dag!!!

Den sidste forfatter fra 1960´erne, som vi skal have med, er Inger Christensen, 1935-2009, der ikke beskæftigede sig med hverken socialrealisme, rejser eller historie – men som i sit poetiske hovedværk ”Det” fra 1969 står for en sproglig nytænkning, der stadigvæk påvirker dansk og international litteratur.

Der er også mange, der mener, at Inger Christensen med sit banebrydende sproglige arbejde burde have haft Nobelprisen i litteratur.

Arbejdet stod på gennem hele årtiet med både debutdigte og romaner, hvor man kan læse hendes tanker om ordene, som det der holder verden oppe – ligesom at cellerne holder kroppen sammen.

Senere fulgte andre bøger – og ny udvikling, som da hun i 1991 opdaterede den gamle verseform sonetkransen til nutiden i ”Sommerfugledalen”.

Inger Christensens mission var nemlig at give modernismens splittelser en mulighed for at blive til poetiske helheder. Noget, der måske ikke direkte havde så meget med frihed at gøre – men kvinderne læste hende i stor stil i 1960´erne og i 1970´erne.

For frigørelsen var sat på skinner, men i næste årti 1970´erne blev den kronet på mere end én måde. Det skal vi høre om i næste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.

Vel mødt.

Læs tidligere indlæg her:

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DANMARKSBLOGGEN

Bloggen om Danmark, Danskerne og Danskheden

Tag-arkiv: penge

Uligheden dræber

Det kommer til at koste kassen at se guldhornene

Skal du skifte bank?

Jule-illusion nr. 2: GODE VED HINANDEN

Nytter det overhovedet at kæmpe?

Det bliver in at bo på landet

De glemte helte: Statsrevisorerne

Historien om den sultne mand

Højere mindsteløn er svaret

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: 1960´erne