En hjemløs med hund viser, hvad kærlighed er

November er en lang og mørk måned, som det kan være svært at slæbe sig igennem, men indimellem er der små lyspunkter af medmenneskelighed som:

Da jeg forleden stod bag en hjemløs i køen i Brugsen – og han skulle have noget kød og et par øller eller tre. Det sidste var til ham selv, og kødet var til hans hund. For den skal jo også have det godt, som manden fortalte os, der stod i køen sammen med ham.

Gad vide hvor mange andre, der køber et par solide oksesteaks til deres hund? Næppe mange.

Og ja, der skal nok være nogle moralske minimalister, som mener, at den hjemløse kunne have fået meget mere for de penge – men til de mennesker er der kun ét at sige:

KÆRLIGHEDEN OG KÆRLIGHEDENS VÆSEN, DER HANDLER OM AT GIVE

For det var ren kærlighed til hunden, at den hjemløse gjorde, som han gjorde – og nej, det var måske ikke fornuftigt, men hvem kan forvente, at et varmt og bankende hjerte altid skal handle rationelt?!

Jeg blev i hvert fald glad helt ind i sjælen … og jeg er sikker på, at hunden også blev glad, da den fik kødet serveret.

—————

Lidt senere kom så den bitre eftersmag, da jeg kom til at tænke på, at de hjemløse nu kan få en bøde for at bo på gaden …  i sig selv så absurd at det burde være løgn – og i hvert fald det stik modsatte af dén kærlighed, som den hjemløse selv var fuld af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ubehagelige nisser på loftet hos Dansk Folkeparti

I Helsingør skal hjemløse gemme kontoudtog samt boner fra supermarkedet, hvis de vil fortsætte med at få kontanthjælp. Ganske horribelt og nedværdigende – og noget som vel kunne få de folkevalgte til at råbe op. Læs mere her: http://sn.dk/Helsingoer/Hjemloese-skal-gemme-boner/artikel/523853

Men nej, ikke hos Dansk Folkeparti ihvertfald. Her har man til gengæld skytset rettet mod en anden form for papir, nemlig Helsingør kommunes julekort, som sidste år hverken havde nisser, juletræer, julehjerter eller andre klassiske juleting på.

Dét er en skandale, mener Marlene Harpsøe fra DF, der sidder i byrådet i Helsingør.

“Jeg er dybt skuffet og rigtig ked af det. Der er hverken et hjerte, en lille grangren, et julelys eller en nisse – intet der minder om jul på Helsingør Kommunes julekort. Et julekort uden jul på, det er ikke i orden,” lød det fra en harmdirrende Marlene Harpsøe iflg. nedenstående artikel: http://sn.dk/Helsingoer/DF-kraever-julekort-med-mere-jul-paa/artikel/523921

Danmarksbloggen ved ikke rigtig, om man skal grine eller græde. For det er både urkomisk og så uendeligt tragisk, at man kan gå op i hvilke billeder, der er på et papkort, mens man er tordnede ligeglad med mennesker i nød.

Men det er ikke desto mindre situationen hos Dansk Folkeparti, der som sædvanlig har nisser på loftet – og vel at mærke ikke de hyggelige og hjælpsomme af slagsen, men mere den oprindelige og ubehagelige nisse, som var en menneskefjendsk skabning, en slags djævel. Læs mere her: http://videnskab.dk/kultur-samfund/julenissens-bedsteforaeldre-hjalp-til-pa-bondegarden

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytter det overhovedet at kæmpe?

I et stort interview i weekenden fortalte en frustreret Anisette, hvordan hun oplever, at alt det, som hun og hendes generation har kæmpet for, bliver opløst i øjeblikket. Hvordan solidariteten viger for egoismen – og hvordan velfærden forsvinder, og uligheden vokser.

På den anden side af Atlanten har skuespilleren Richard Gere for en dag prøvet at leve som hjemløs i New York. En dag, hvor han mødte masser af foragt – og kun venlighed fra én enkelt kvinde, som gav ham mad. Efterfølgende har han gået rundt og givet enhver hjemløs på sin vej mad og 100 dollars (ca. 600 kroner).

Andre historier har handlet om sammenhængen mellem social ulighed og en stigende vold – og så de sædvanlige nedskæringer fra V-regeringens side – og de endnu mere horrible ideer om endnu større nedskæringer fra Liberal Alliances side.

Som menneske kan man godt blive nedtrykt og drænet for energi og mod, når man møder så megen (over)magt, så mange penge og så megen umenneskelighed. For nytter det overhovedet at kæmpe?

Jeg ved det ikke. Helt ærligt. Men jeg ved, at vi er nødt til at prøve. Nødt til at blive ved. For ellers så har vi tabt. Så ja, vi må kæmpe videre – vi kan ikke andet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når man går forbi en hjemløs

Hvad føler du, når du går forbi en hjemløs?

Jeg kan huske dengang, at jeg som ung studerende flyttede til København. Det var lige omkring 1990. Dengang var der ikke nær så mange hjemløse som idag – og det var ligefør, at det var lidt eksotisk (sic). Nogle var så bange for dem, men de fleste af os havde ondt af dem og ville gerne hjælpe dem.

Sådan er det ikke længere. Ingen finder hjemløse eksotiske mere. Der er også kommet så mange flere, så altfor mange. Men til gengæld er vi blevet færre, som har sympati med de hjemløse, og som ønsker at hjælpe dem. Langt de fleste er idag ligeglade – og så er der tilmed kommet en gruppe mere. Nemlig dem, der overfalder en hjemløs.

Der er et gammelt ord, der siger, at et samfund skal kendes på den måde, som det behandler sine svageste på.

Det er et sandt ord, som så desværre dermed også siger, at Danmark er blevet et dårligere, hårdere og koldere samfund. Men ja, det er vi også fra 1990 til 2015 – også selvom vi økonomisk har fået det bedre, ihvertfald toppen af samfundet. For uligheden vokser, og de rige bliver rigere, og de fattige fattigere – det er helt forkert.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå Kode – også i Danmark, tak

I de sidste dage har vi allesammen læst og set reportager og billeder fra et iskoldt USA med frostgrader, der mange steder har været så lave, at det har været – og til dels stadig er – direkte forbundet med fare for liv og helbred at være ude mere end nogle få minutter ad gangen.

Derfor opfordrer man også folk til at ringe til en hotline, hvis de i disse kolde dage ser en hjemløs på gaden. Det er en del at den såkaldte Code Blue, som man blandt andet har i New York City, hvor mere end 50.000 hjemløse sover i shelters hver nat.

http://mashable.com/2014/01/03/nyc-homeless-winter/

Sådan en Blå Kode kunne vi også bruge i Danmark, også selvom vi pt. ikke har streng frost.

Sådan en Blå Kode burde faktisk være en fast del af samfundet året rundt, i regn og sol, i kulde og i varme.

For hvordan kan det hænge sammen, at det danske samfund på den ene side er rigere end nogensinde før, mens vi på den anden tillader at en del af vores medmennesker lever under kummerlige forhold?

Det hænger heller ikke sammen. Det giver på ingen måde mening at være så rig på materielle goder, som det danske samfund er – og så samtidig være så fattig i ånden.

Det eneste, der giver mening, er at deles om goderne. Dele – også med dem, som ikke kan knokle 24-7.

For vores værdi som mennesker ligger ikke i vores evne til at være produktionsdyr. Vores værdi ligger i den simple kendsgerning, at vi er mennesker. Og derudover ligger det dybe i menneskets dna at ville gøre en indsats – og anerkendes for at bidrage til fællesskabet.

Det er i øvrigt det samme dna, der fik amerikanerne til at skabe Code Blue. Et dna, der tror på det gode i mennesket og på fællesskabet. Et dna, hvor vi deler med hinanden. Et omsorgens og kærlighedens dna. Det eneste dna, som vi som samfund og menneskehed, kan overleve på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk