Blå Kode – også i Danmark, tak

I de sidste dage har vi allesammen læst og set reportager og billeder fra et iskoldt USA med frostgrader, der mange steder har været så lave, at det har været – og til dels stadig er – direkte forbundet med fare for liv og helbred at være ude mere end nogle få minutter ad gangen.

Derfor opfordrer man også folk til at ringe til en hotline, hvis de i disse kolde dage ser en hjemløs på gaden. Det er en del at den såkaldte Code Blue, som man blandt andet har i New York City, hvor mere end 50.000 hjemløse sover i shelters hver nat.

http://mashable.com/2014/01/03/nyc-homeless-winter/

Sådan en Blå Kode kunne vi også bruge i Danmark, også selvom vi pt. ikke har streng frost.

Sådan en Blå Kode burde faktisk være en fast del af samfundet året rundt, i regn og sol, i kulde og i varme.

For hvordan kan det hænge sammen, at det danske samfund på den ene side er rigere end nogensinde før, mens vi på den anden tillader at en del af vores medmennesker lever under kummerlige forhold?

Det hænger heller ikke sammen. Det giver på ingen måde mening at være så rig på materielle goder, som det danske samfund er – og så samtidig være så fattig i ånden.

Det eneste, der giver mening, er at deles om goderne. Dele – også med dem, som ikke kan knokle 24-7.

For vores værdi som mennesker ligger ikke i vores evne til at være produktionsdyr. Vores værdi ligger i den simple kendsgerning, at vi er mennesker. Og derudover ligger det dybe i menneskets dna at ville gøre en indsats – og anerkendes for at bidrage til fællesskabet.

Det er i øvrigt det samme dna, der fik amerikanerne til at skabe Code Blue. Et dna, der tror på det gode i mennesket og på fællesskabet. Et dna, hvor vi deler med hinanden. Et omsorgens og kærlighedens dna. Det eneste dna, som vi som samfund og menneskehed, kan overleve på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk