Vejret var som bestilt til gårsdagens premiere på ”Frost” på Falkonerscenen på Frederiksberg – nemlig de faldende snefnug i en verden, der ligesom i forestillingen har været frosset til is i ugevis – ja månedsvis, hvis man spørger de vintertrætte voksne.

Børnene derimod, hvor mange kom til premiere i fine Elsa-kjoler, får aldrig nok af sne – eller af historien om Elsa, Anna, Olaf, Kristoffer og Sven. Det sidste gør vi voksne så heller ikke.

Det er også Disney for fuld skrue, hvilket vil sige romantik, spænding, de gode versus de onde, humor og så musik, der fænger og betager, så man skal være gjort af sten for ikke at smelte, som var man en anden snemand under sommersolen. Læg dertil diverse gimmicks og speciel effects, som ikke skal røbes her, men som hver gang fik publikum til at juble.

Der blev i det hele taget klappet mange gange, når der blev danset og sunget om magi, kærlighed og de andre livsnødvendigheder. Ja, sågar den danske hygge har sit eget nummer, der musikalsk minder mere om en musical fra 1950´erne, end den moderne musical, som ”Frost” ellers er.

Det er Maria Lucia, som synger Elsa – en rolle, som hun også sang i filmen, og som hun med rette er blevet internationalt berømmet for. Maria Lucia er også en naturkraft på en scene og i sin helt egen liga. Så vi rives med, når hun synger ”Lad det ske” – og vi overvældes af hendes intensitet til sidst i forestillingen, når hun gestalter dramaets mest rørende øjeblik, hvor det handler om den sande magi: Kærligheden mellem de to søstre.

Anna synges af Kristine Yde, og hun giver den elskende lillesøster den ukuelighed og medmenneskelighed, som verdenen – her Arendal – er så afhængig af, hvis alt skal ende godt. Man følger og føler med den empatiske og trofaste Anna, som mange kan spejle sig i.

Snemanden Olaf er på mange måder forestillingens funklende stjerne, og så fint lavet – også fordi det lykkedes Diluckshan Jeyaratnam at give Olaf den rette mængde af godhed, kvikke bemærkninger – og en vidunderlig stemme. Olaf er på mange måder det største barn på scenen – og det barn, som vi alle har indeni, hvis ikke vi er frosset fast. For der er en klar filosofi i ”Frost” om, at den, som ser verdenen som Olaf gør det med et barns øjne og i kærlighed, ser allerklarest.

Kristoffer er den anden, som mange kan spejle sig i, og som med sine evner til at klare sig og se udover sig selv, er den gennemførte good guy, som ofte overses – men som i virkeligheden er ham, kvinderne burde drømme om fremfor en badboy. Det er Niels Skovgaard Andersen, som spiller manden med hjertet og elgen Sven på rette sted.

Sven er jeg så imponeret af fysisk. For det kræver meget at bevæge sig på den måde 2½ timer i træk, og tilmed gøre det på en måde, så er han 100% troværdig i rollen som elg. Det er Mads Panik Wilfred Steen, som kan skrive elg på cv´et.

Christian Lund er en overbevisende prins Hans, hvor man som tilskuer næsten tror på ham, selvom man jo udmærket kender plottet – og hans sande motiver.

Kor og dansere er ovenud talentfulde, og fylder scenen med masser af energi, hvad gang de er på – og det er de heldigvis mange gange. Det samme gælder hertugen, som spilles med stor sikkerhed og tæft for hvad det vil sige at følge magten af Morten Lützhøft.

Og så er der Elsa og Anna som små piger. De spilles rørende og med lige dele frejdighed og dygtighed af flere skuespillere, nemlig Kamma, Andrea, Fiona, Anemone, Selma og Emma. Stor applaus til dem.

Kulisser og kostumer er også – som forventet hos Lion Musicals – overdådige. Ja, de er i “Frost” mægtige og majestætiske – og med til at fortælle historien, så det lyser fra scenen.

Det er som et helt eventyr, og det mest fantastiske er, at også vi voksne kan mærke det. For ”Frost” på Falkonerscenen – og senere rundt i landet – er et fantasifuldt og fortryllende eventyr, som rører både store og små.

Danmarksbloggen giver ”Frost” fem ud af seks mulige snefnug. Det er en varm, sprudlende og livsbekræftende musical fuld af skønsang og troen på kærlighedens sejr – og det er lige, hvad vi har brug for i denne på mange måder kolde tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk