Et kongeligt glansbillede krakelerer

Det er næppe gået nogen forbi, at Dronningen og Prins Henrik har guldbryllup i morgen – og at denne runde dag fejres ombord på kongeskibet Dannebrog ude i rum sø. Gisningerne om hvorfor er mange, men bunder alle i Prins Henriks alder, helbred og adfærd, som er forhold, der ikke burde komme andre end dem selv ved.

Danmarksbloggen plejer heller ikke at kommentere royale begivenheder af samme grund, men et kongeligt guldbryllup er en sjældenhed.

Første gang – og indtil i morgen sidste gang – der var kongeligt guldbryllup i Danmark, var i 1892, hvor Europas svigerfar Christian d. 9 kunne fejre 50 års bryllupsdag med Europas svigermor Dronning Louise. Der blev til lejligheden rejst en statue i Øster Anlæg, holdt et stort optog gennem en flag- og blomstersmykket hovedstad og holdt flere store fester landet over samt festgudstjeneste i Christiansborg Slotskirke. For slet ikke at tale om selve hovedfesten på dagen d. 26. maj med kongeparret og det store festfyrværkeri. Intet af dette sker denne gang.

Tiden er også en anden. Dengang havde vi brug for et nationalt samlingspunkt som kongehuset, for længere væk var 1864 heller ikke. Læg dertil den respekt, ja nærmest ærbødighed som kongehuset blev mødt med dengang, og det giver god mening, at man fejrede guldbrylluppet for fuld musik.

Men sådan er det ikke denne gang, selvom vi stadig elsker nationale samlingspunkter og måske opfatter Dronningen som et, men ikke selve kongehuset.

For i dag ses det samlede kongehus af de fleste som lidt harmløs, om end dyr underholdning med fine kjoler, funklende diademer og flotte biler som det mest spektakulære. Det bliver vi så snydt for denne gang, men danskerne er ligeglade. Måske fordi det kongelige glansbillede for alvor er ved at krakelere i takt med at Dronningen bliver ældre, og det bliver mere og mere synligt for flere og flere, at det ikke giver mening, at en enkelt familie på grund af fortiden skal have mange og store privilegier og nogle få, men meget mærkværdige forpligtelser?

Tilhængere af monarkiet vil hævde, at et kongehus giver stabilitet i et land og en fælles fortælling. I så fald skulle Danmark, Norge og Sverige være mere stabile end Finland – og det er vi ikke, vel? Spanien skulle også være mere stabil end Frankrig, Italien og Portugal – og det er de heller ikke, vel?

Faktum er, at et lands fortælling er dets historie, uanset hvordan den fortid ser ud – og at et lands stabilitet afhænger af dets lands politik og relation til resten af verden samt af om der er stærke institutioner og praksisser, som accepteres af både magthavere og befolkning. Og i den ligning betyder et repræsentativt monarki kun, at der kan kastes lidt glimmerstøv over det samlede billede. Lidt særdeles dyrt glimmerstøv vel at mærke, som måske ville have det bedst med at forsvinde den dag, hvor Margrethe ikke er der længere.

For hun har gjort det godt, men at tænke på Frederik og Mary som et nationalt samlingspunkt virker meget langt væk fra et realistisk scenarium, også selvom Mary trods interessen for dyr mode træder mere i karakter – mens Frederik blot fortsat træder rundt i cykelpedalerne, selvom han bliver 50 næste gang.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danskerne er EET folk

Danmarksbloggen har med interesse fulgt gårsdagens debat om forskellen på by og land i Danmark.

Danmarksbloggen nægter dog at hoppe med på fordommene om de sindige jyder og de hurtige københavnere.

For dels så bor der rigtig mange jyder i København – og dels så er jyderne hurtige nok, når det drejer sig om at skaffe penge til endnu en motorvej, som der strengt taget ikke er brug for.

Danmark er i øvrigt også så lille – og i bund og grund så provinsiel – en nation, at det ikke burde give mening at tale om land og by.

Men nu gør vi det så alligevel, især fordi danskens horisont som sædvanlig stopper ved gadekæret og landets grænser – og til det er der kun at sige:

1)      Det her handler ikke om øst-danskere versus vest-danskere. Et liv i København kan fx bedre sammenlignes med et liv i Aarhus end med et liv i en landsby på Sydsjælland.

2)      Man kan nemlig ikke bo i en landsby og forvente samme kultur- og infrastruktur-udbud som i København – eller Aarhus.

3)      Det er derfor særdeles dårlig stil, når nogle af landsbyernes repræsentanter på TV2 råber op omkring, at det her vil påvirke kommende folketingsvalg, så vælgerne i landområderne vil stemme på partierne yderst på fløjene. Det er der – med undtagelse af DF´s store tilslutning i Sønderjylland – intet belæg for at sige.

4)      Men det er en ligeså dårlig stil, når den kreative klasse i København og dens venner nord for København ignorerer, hvad der siges ved køkkenbordene rundt om i landet.

5)      Danmark er et lille land, og vi er så få danskere. Lad os nu samles – og deles om goderne også.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danskerne glemmer, at vi er med i krigen

Så er Danmark for alvor gået i krig – eller hvad? Et flertal i Folketinget stemte ihvertfald i går for, at såvel flere fly som 400 soldater skal til Irak og Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat.

Men i virkeligheden er der ikke tale om noget nyt, men blot en fortsættelse af den aktivistiske udenrigspolitik, som nu i mere end 15 år har været normen i dansk politik – og som afløste flere årtier med en mere pacifistisk tilgang til sagerne.

Verden er så heller ikke den samme som i sidste årtusind. Den famøse septemberdag i 2001 – 9/11 – ændrede og omdefinerede alt, også idag, snart 15 år senere.

Danmarksbloggen er derfor heller ikke den første – og næppe den sidste som skriver dette: Men hvor er accepten – og debatten – omkring det faktum, at Danmark er en krigsførende nation?

Indimellem rammer det os. Når en kiste dækket af Dannebrog kommer hjem og bliver båret ud af et fly – eller når soldaterne mindes og hyldes d. 5. september. Eller måske når frygten for et terrorangreb kommer op i os.

Men ellers så glemmer danskerne, at vi er en nation i krig. Vi tænker og snakker nemlig aldrig om det faktum, at vi nu på andet årti er en krigsførende nation. Og det er for dårligt. For det vedrører på den ene eller anden måde os alle sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det bliver in at bo på landet

I går fyldte Folketingets åbning og en historisk stor demonstration for medmenneskelighed mediebilledet – og idag handler det (igen) om regeringens umenneskelige nedskæringer og korstog mod miljø og natur – og det er fint.

Men der er faktisk også sket det, at nye tal viser, at både København og Aarhus for første gang i flere år oplever en netto-fraflytning, altså at der flytter flere væk fra de to byer end der flytter til.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-til-storbyerne-vi-siger-goddag-igen-paa-et-tidspunkt

Danmarksbloggen spår, at den udvikling fortsætter. Det er blevet for dyrt – og ofte også for kedeligt – at bo i storbyerne, hvor de samme café-kæder og samme butiks-kæder tegner gadebilledet. Huslejen er nemlig for høj for mange småhandlende – som den er den for mange unge og mange andre i  det store flertal af danskere, der har helt almindelige jobs. Alle vælger de rigmandsghettoerne i København og Aarhus fra.

Det betyder så også, at ideerne og kreativiteten flytter på landet – og som altid kommer pengene og trenden lige i hælene på dem.

Så vil man være in – eller lave en god investering – skal man sørge for at købe sig en bolig på landet, mens man har råd. For priserne vil kun stige – ikke alle steder, men nogle og mange flere steder end lige Skagen og Tisvildeleje, som har været de formuendes sommerlegepladser i årevis.

Danmarksbloggen spår, at steder som Sydfyn, Møn samt dele af Vesterhavs-kysten bliver eftertragtede – samt måske dele af Lolland-Falster. Steder med vand, der liggger rigtig ude på landet i modsætning til de større købstæder i Øst-jylland, det jyske højland og på Sjælland, som ikke vil opleve hverken nævneværdig frem- eller tilbagegang. Dog måske med Køge som en undtagelse qua den kommende togforbindelse og båden til Bornholm, der er noget af en joker. Solskinsøen bliver enten vildt populær – eller vildt cementeret som en ferieø og kun en ferieø.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk