Kategoriarkiv: Hverdagsliv i Danmark

Skrækkens finanslov

Udgivet den af
Svar

Det er gået som forventet: Blå-sort blok blev – selvfølgelig – i går enige om en finanslov, der som altid tager fra de fattige og giver til de rige – samt ødelægger miljøet, men giver flere penge til erhvervsliv og landmænd. Og nå, ja – også billigere biler og en fastfrysning af grundskylden.

For dem, som allerede har, skal have meget mere. Mens dem, der har mindst, skal have markant meget. Det øger nemlig incitamentet, mener V-regeringen og deres blå-sorte venner.

Det er med andre ord en skrækkens finanslov.

Eneste lyspunkt er, at en så natur- og menneskefjendsk finanslov gør vejen lettere og forhåbentlig også kortere til en mere medmenneskelig regering. Dét halmstrå er man ihvertfald nødt til at holde fast i på denne mørke novembermorgen.

For det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry – og det er godtnok mørkt i Danmark ligenu. Ja, det er kulsort i vores lille, skønne land, når vi har Løkke og Hjorten ved roret med Thuelsen Dahl som skyggekaptajn, og Samuelsen og Pape som matroser på skuden, der leder Danmark direkte ned i helvedes dyb.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En hvid mand føler behov for at tage afstand fra Paris-terror

Udgivet den af
Svar

Jeg vil som mand gerne tage afstand fra den terror, der er begået i Paris. Bemærk at det kun er MÆND som har deltaget – og derfor må jeg som mand tage afstand fra deres gerninger, da de ikke har handlet på mine vegne som mand …

Lyder det åndssvagt? Så tænk over alle de muslimer der som “vi” ønsker tager afstand fra de islamiske terroristers gerninger! Er det ikke lige så åndssvagt?

Det, der i virkeligheden er åndssvagt i dette, er: At vi – der ikke er muslimer – nu frygter muslimer pga. nogle få gale muslimers værk. Det vil svare til, at alle kvinder og børn nu frygter mænd pga nogle få gale mænds værk.

Hvis du stadig synes mit opslag er åndssvagt, så er det sikkert, fordi du kender mange mænd som er flinke. Og du kender sikkert ikke mange muslimer, som er flinke … fordi du ikke kender nogle muslimer! Det er faktisk den eneste grund til, at kvinder lige nu ikke frygter mænd, men at vi alle frygter muslimer!

(Nu har jeg skrevet “ingen”, “alle” osv i indlægget. Det er naturligvis mere nuanceret, men jeg regner dig som læser klog nok til at fange pointen alligevel).

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler

Digt: Bare en regnvejrsmorgen

Udgivet den af
Svar

Bare en regnvejrsmorgen,
Alt er koldt og vådt,
I går brændte lysene på Kgs. Nytorv,
Nu er alt igen november-gråt.

Vi fortsætter vores liv –
på overfladen som var intet hændt,
men inde i os
ligger det hele gemt.

For vi husker København og Paris.
Og vi ved, at det vil ske igen,
at kugler og bomber
råt vil ramme både fjende og ven.

Men vi ved ikke hvor,
Og vi ved heller ikke hvornår,
Men indtil da skal vi leve og le,
trodsigt vise, at hjerterne stadig slår.

For angsten må ikke tage over,
og hadet må ikke vinde,
istedet skal vi søge dybt i vores hjerter
for dér næstekærlighed og mod at finde!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terrorangreb kan føre til fred … måske

Udgivet den af
Svar

Læs nedenstående artikel fra DR. Det er dagens vigtigste læsning.

For i den står der, hvorfor og hvordan FN´s generalsekretær Ban Ki-moon mener, at terrorangrebene i Paris kan bruges til at skabe en sjælden enighed i bekæmpelse af terrorisme og Islamisk Stat.

Danmarksbloggen håber, at det bliver sådan. At de store lande bliver enige om en fælles kurs, således at vi kan slå terrorismen ned og igen kan komme igang med at redde miljøet og kloden og fokusere på at skabe lighed og vækst og liv og glæde.

Altså det stik modsatte af hvad mørkemændene ønsker at fremme med deres drab, bomber og skydevåben …

Link til artiklen her: http://www.dr.dk/nyheder/udland/ban-ki-moon-sjaeldent-vindue-loesning-i-syrien

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Glem de pædofile og politiet et øjeblik

Udgivet den af
Svar

Prøv engang at skubbe skræmmekampagnerne til side, tag en dyb indånding og saml tankerne. Glem de pædofile, politiets svære kår, den sociale dumpning, og hvad vi ellers får at vide, at valget handler om. Til side med dem.

Bare et øjeblik.

Bare længe nok til at svare på disse to simple spørgsmål, som burde stå over alle andre:

— Vil vi skulle stemme om igen, hvis resultatet bliver et ja?

 — Vil vi skulle stemme om igen, hvis resultatet bliver et nej?

Er svaret IKKE det samme på de to spørgsmål, så er det demokratiet, der stemmes om, ikke alt det andet.

Det kan være meget dyrt her i livet blindt at tro på, hvad politikernes spindoktorer fortæller os. De vigtige spørgsmål er desværre sjældent dem, de bringer på bane.

Demokratiet er vores eneste middel til at holde dem lidt i ørerne, især i en verden, hvor politikernes evne til at lytte til argumenter eller overhovedet forholde sig til virkeligheden uden for deres egen kreds virker lammet.

Har politiet svære kår, så skyldes det måske også, at selvsamme politikere har været særdeles flittige med sparekniven til gavn for pædofile, cykeltyve, bagmænd, svindlere og de østbander, som EUs åbne grænser har sikret fri bevægelighed.

Måske er de grimme mørkemænd, der lokker med slik, hvis man sætter sig ind i deres vogn, ikke børnelokkere, men politikere med blikket fokuseret på nye karrieremuligheder?

Demokratiet er alt for vigtigt at overlade til politikerne. Beskyt det.

Skrevet af: Steen Langstrup, forfatter – https://steenlangstrup.wordpress.com/

Danmark og grænserne

Udgivet den af
Svar

Skal Danmark lukke sine grænser, ligesom Sverige lige har gjort det? Det mener mange. Mens ligeså mange mener, at det er ligemeget. At det er de ydre grænser i Europa, som det kommer an på.

Danmarksbloggen er – helt ærligt – i tvivl. Og kan man også overhovedet sætte det sådan op?

Hvad Danmarksbloggen derimod ved med 100% sikkerhed er, at vi ikke må lukke vores hjerter – og vores pengepunge. For der skal hjælp til. Massiv hjælp til de mange millioner, som flygter fra krig og terror.

Så nej, vi skal ikke spare på hjælpen. Tværtimod skal vi give mere – og kræve, at de rige arabiske lande gør det samme. For med flere penge og med FN som hovedkoordinator (for EU har spillet fallit og kan ikke finde ud af det), kunne der oprettes flygtningebyer rundt omkring, hvor de stakkels mennesker kunne leve menneskeværdige liv, inden Islamisk Stat forhåbentlig bliver udryddet, og der bliver skabt noget mere fred i Mellemøsten.

Det er i den sammenhæng godt, at det blev den italienske diplomat Filippo Grandi, der blev FN´s flygtningehøjkommissær. Han er velrenommeret, har 30 års erfaring på området og må vurderes til at være bedre egnet end Helle Thorning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fødselspolitik kan koste liv

Udgivet den af
Svar

Vores fantastiske velfærdssystem og barselsgange, der har nedbragt dødstallene siden 1935, er Venstre, DF og resten af blå blok ved at smide overbords – helt uden skrupler.

Ifølge de socialdemokratiske principper skal alle frit kunne komme på hospitalet, også når det er til en fødsel. Derfor var der også øremærket en stor pulje penge til netop fødselsgangene i det forrige finansforlig, men Venstre og deres blå støttepartier (inkl. DF) har nu fjernet pengene.

Følgende er hentet fra Venstres partiprogram: “Udgangspunktet skal være, at opgaver løses på privat initiativ, af den enkelte, af familien, af private virksomheder eller private organisationer. Det offentlige skal kun påtage sig løsningen af almene samfundsopgaver, som ikke kan løses forsvarligt på privatøkonomisk grundlag.” Hertil kommer følgende citat “Venstre ønsker at privatisere offentlige virksomheder, som kan drives bedre i privat regi. Samtidig ønsker Venstre, at fremme udlicitering og offentligt-privat partnerskab, således at det sikres, at skatteydernes penge bruges bedst muligt.”

Det lyder jo også fornuftigt, men udfordringen er bare, at nu bliver det størrelsen på din pengepung, der er afgørende for, om du får en A eller B fødsel. Det er en meget trist udvikling, og den ender desværre nok også med at koste menneskeliv eller tilføre et eller flere handicap til mor og barn. Der er en grund til, at dødeligheden er faldet siden 1935, hvor der forekom ialt 219 moderdødsfald på 65.200 fødsler, i 1955 var tallet 27 på 76.800 fødsler, og fra 1966-1970 døde i gennemsnit 9 pr. år på gennemsnitligt 77.300 fødsler.

Årsagerne til det seneste meget betydelige fald var flere. De skal dog især findes i en højnelse af befolkningernes almindelige sundhedstilstand, såvel som i væsentlige forbedringer af svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen. Indførelsen af svangreomsorg, flere og bedre fødeafdelinger, en bedre uddannelse af læger og jordemødre og en højere prioritering af svangre og fødselsområdet i samfundet som helhed har således været af stor betydning”. Alt dette er Venstre, DF og resten af blå blok ved at smide overbords.

Socialdemokraterne ønsker fortsat, at vi kan opretholde forsvarlige forhold på vores offentlige hospitaler og fødegange. Alt andet er uanstændigt.

Kilde omkring dødelighed er www.jmhs.dk/PDF-files/Obstetrik.pdf

Skrevet af: Nanna Feld, logistik- og Indkøbschef samt medlem af Socialdemokraterne, Roskilde

Danskernes nye julesang? Næppe

Udgivet den af
Svar

Hvis man er musiker og virkelig vil gøre det svært for sig selv, skal man sætte sig for at skrive en julesang, som danskerne tager til deres hjerter.

For julens salmer og sange kender og elsker vi som ingen andre i løbet af året. Så det er mere end svært for nutids-musikere og -sangskrivere at klemme sig indimellem store salmer som ”Det kimer nu” og ”Et barn er født” på den ene side og ”Højt fra træets grønne top” og ”Nu er det jul igen” på den anden.

Enkelte har dog gjort det som Anne Linnet og Johannes Møllehave med ”Lille Messias”, Shu-bi-dua med ”Den himmelblå” og Kim Larsen med hele to sange ”Så det jul” og ”Endelig jul, jul igen” – samt selvfølgelig den dengang i 1980´erne nyskabende ”Jul Det´ Cool” af MC Einar.

For at lave en julesang, som bliver i danskernes julehjerte, kræver udover stor musikalitet en helt særlig originalitet, som i reglen kun de bedste musikere og sangskrivere besidder.

Så nej, det vil efter Danmarksbloggens mening ikke lykkes for nogen af de 10 sange, der nåede finalen i DR´s store konkurrence om at skrive den nye, danske julesang.

Hør selv sangene her – og bedøm evt. også om du er enig i, at vinderen (som blev kåret i slutningen af sidste uge) skulle være nr. 4: ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt?”

http://www.dr.dk/p2/artikel/artikler/dksyngerjulenind/finale/2015/1019215856.htm

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Gerda Wegener – Danmarks glemte kunstdatter

Udgivet den af
Svar

På kunstmuseet Arken i Ishøj åbner årets måske vigtigste udstilling i overmorgen lørdag d. 7. november. Den omfatter mange af Gerda Wegeners værker.

Men hvem er hun, spørger du måske? Gerda Wegener er intet mindre end Danmarks glemte kunstdatter. En af dansk kunsts allerstørste kvinder, som desværre har været praktisk talt fraværende fra bevidstheden i dansk kunstliv, siden hun døde fattig og syg hjemme i Danmark i 1940.

Men nu tages der revanche på Arken – og det med manér, hvor den besøgende bydes indenfor til en udstilling, hvor Gerda Wegners sprudlende og farverige billeder kommer helt til deres ret i de store rum, der til fulde understreger Gerda Wegeners overdådighed og detalje-rigdom, når det drejede sig om at skildre kvinder, skønhed og sensualitet.

Historien om Gerda Wegener er dog ikke – som man måske ellers kunne forvente – historien om den fattige kunstner, der først bliver berømt mange år efter sin død.

Tværtimod. I sin samtid var hun elsket og hyldet, især i det Paris, hvor hun boede i små 20 år (fra 1912 og til 1931), og hvor hun skabte noget af sin bedste kunst, der omfatter både malerier, tegninger, satire, reklametegninger og meget andet. Hun modtog fx også flere hædersbevisninger i Frankrig – og Louvre købte tre af hendes billeder, som i dag kan ses på Centre Pompidou i Paris. Pt. er to af dem dog i Ishøj.

Gerda Wegener var nemlig ligeså produktiv og alsidig i sine kunstneriske udtryk som den senere Bjørn Wiinblad, der også udstiller på Arken indtil midt i januar – og hun var ligeså stringent i sine motiver.

Gerda Wegeners motiv er så altid kvinden og det kvindelige (også når hun portrætterer en mand), kvinden når hun er yndefuld, smuk, fuld af poesi og sensualitet. Men for Gerda Wegener var kvinden mere end blomster, bløde kurver og lange, smalle hænder. Kvinden var tillige styrke, sovekammerøjne, make-up, behov, begær og bevidsthed om egen identitet – og Gerda Wegener, som jo selv var kvinde, kunne derfor male kvinden på en helt anden måde end mange mandlige malere.

Og netop det med identiteten spillede en stor rolle for Gerda Wegener og hendes mand Einar Wegener, der udover selv at være kunstner, også var kvinde, muse og et yndet male-objekt for Gerda Wegener under navnet Lili Elbe, hvor han poserer i yndefulde positioner, næsten altid set bagfra – og altid med make-up og i omgivelser fulde af Gerdas karakteristiske farver, detaljer, blomster og måske andre kvinder.

I samtiden var der nemlig kun få, som vidste, at Gerdas mand var transkønnet og modellen til de mange Lili-portrætter – også selvom parret boede i Paris, hvor de var højt skattede og havde det som fisk i vandet i de frisindede, legende og eksperimenterende 1920´ere.

Hele historien omkring Einar/Lili Elbe er i øvrigt blevet filmatiseret, og filmen ”The Danish Girl” får premiere i USA i slutningen af måneden – i Danmark dog først til februar næste år. Alt sammen er det fint i tråd med den interesse, som der pt. er i kunsten for at undersøge kønnets grænser, og hvad det vil sige at være mand versus kvinde. I den sammenhæng skal også Kasper Skovbøls danske film fra tidligere i år ”Sorte måne” nævnes. Den omhandler de samme problematikker og har den transkønnede model May Simón Lipschitz i hovedrollen.

Og ja, hele historien med Einar/Lili Elbe er en spændende og med samtidens ord pikant historie, selvom det hele får en tragisk endeligt, da Lili dør kun et år efter, at hun er færdig med den sidste operation, der har gjort hende til kvinde på alle måder. I mellemtiden har Gerda Wegener, der formentlig var biseksuel – lidt paradoksalt – giftet sig med en macho-italiener og lever derefter nogle år i Marokko, inden hun kommer tilbage til Danmark, hvor hun dør syg og fattig – og stort set glemt.

Men der er noget, som i Danmarksbloggens øjne er vigtigere end Einar Wegeners kamp for også fysisk at blive den kvinde, som han var psykisk, selvom det frihedsbudskab, som det indeholder, betyder meget – også i dag.

For tiden blev som bekendt en anden i løbet af 1930´erne. Krisen kom i kølvandet på krakket i Wall Street – og med den økonomiske depression fulgte trangen til letkøbte forklaringer og syndebukke, værst i Tyskland med nazismen og i Spanien og Italien med fascismen. Men også mange andre steder i Europa var der ikke længere plads til festerne og tolerancen og rummeligheden. Nu var alt leg og udforskning af grænser dekadent og forkert – og det hele skulle være konformt og kedeligt – og deri lægger det større og vigtigere budskab i vor tid, hvor nationalismens spøgelse igen huserer overalt i Europa – og der atter kun er plads til enkle forklaringer på komplicerede sammenhænge, syndebukke, ensretning og gråhed, både kulturelt og politisk.

Det er farligt – ligeså farligt som dengang Gerda Wegener levede. Og vi behøver mere end nogensinde siden 1930´erne Gerda Wegeners farver og sprælskhed. Vi har brug for friheden, for hendes og hendes mands leg med grænser og motiver, med åbenhed og privatliv.

For nok ser vi stort set kun yndlingsmotivet Lili bagfra – men ikke forfra. Det, som i mange år kunne afsløre hende som født mand, forblives skjult, så hun på billedet kan være kvinde med stort K. Og deri er et budskab, også til os, som ikke er transkønnede, om at ja, vi må godt have hemmeligheder – også og måske især i en overvågnings- og kontroltid som vores.

På Arken er der imidlertid ikke noget, der forbliver skjult. Her kan man se stort set alle vigtige Gerda Wegener-værker: Portrætter af kvinder – også det berømte af Ellen Levinsen, de klassiske Lili-billeder, satire-tegninger, reklamer – og selvfølgelig de erotiske, som med nutidens øjne er meget uskyldige, men som dengang har været modige, også fordi de viser både onani og pigesex.

Men selvom der ikke var noget erotik, noget transkønnethed, noget alt muligt af det, som tænder og giver opmærksomhed i vor tid – så skal man se udstillingen alligevel. For det er simpelthen god kunst – helt enkelt.

En nærmest nutidig kunst baseret på at Gerda Wegener havde både kundskaber og et budskab omkring livet og mennesket som noget, der godt måtte være farverigt, eksperimenterende og fuld af glæde og fest.

Væk med den nordiske minimalisme og den protestantiske idé om at kunne nøjes – og ind med den mere latinske overdådighed, nydelse og skønhed. Sådan skal livet også være – og sådan var det i lange perioder for Gerda Wegener, der både kunne male og tegne – og give sine figurer på lærredet liv og sjæl. Både de ukendte og de kendte, som datidens danske balletstjerne solodanserinden Ulla Poulsen, som Gerda lærte at kende i Paris, og som blev en ven for livet – og hvis meget berømte portræt normalt hænger i Hofteatret i København.

Pt. er billedet dog i Ishøj. Og Danmarksbloggen anbefaler alle at tage dertil og se udstillingen af Gerda Wegeners værker, der i samtiden var modige – og som stadig er både levende og moderne. Og inspirerende for fremtidens kunstnere, håber Danmarksbloggen. For her er det gode håndværk, den kunstneriske kunnen og den kunstneriske nødvendighed for at fortælle sin historie i højsædet i samtlige værker.

Værker, hvoraf mange er i privateje – så det er NU chancen er der. Nu og indtil 16. maj næste år. Så: Kom, kom – og kom igen til Arken. Det er Danmarks glemte kunst-datter, som vi her kan lære at kende – og det gøres bedst foran hendes billeder og gerne i flere omgange, så man får alle penselstrøgene med – også dem, som hun lavede med kun ét enkelt hår.

Danmarksbloggen hylder Gerda Wegener og Einar Wegener/Lili Elbe og deres mod – og giver udstillingen seks svungne pensler ud af seks mulige.

Udstillingen kan ses i perioden 7. november 2015 – 16. maj 2016.

Læs evt. mere om Gerda Wegener her: http://danmarksbloggen.dk/?p=6656

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anstændighed, tak – kom til demo

Udgivet den af
Svar

Så er det idag, at der er demo for anstændighed. Det starter på Rådhuspladsen i København kl. 16.30, hvorefter demonstrationen vil begive sig til Christiansborg. Og Danmarksbloggen opfordrer alle til at deltage.

Oprindeligt var demoen et modsvar til regeringens udspil om det såkaldte moderne kontanthjælpsloft, afskaffelsen af ferie for kontanthjælpsmodtagere m.m.

Men da V-regeringen over en bred kam angriber alle de mest udsatte og svageste grupper i Danmark, således også fx syge og pensionister, er demoen nu tilegnet alle, der lider under V-regeringens umenneskelighed, der skaber øget fattigdom og som risikerer at sende mange mennesker – og også børn – på gaden.

For som man kan læse på demoens FB-side: Folk bliver ikke mere motiveret til at finde jobs ved at deres sociale vilkår forringes i umenneskelig grad. Og det er ikke muligt bare at ‘tage et job’, som beskæftigelsesministeren siger. For det første er der stor mangel på jobs og derudover er der masser af mennesker, der af forskellige årsager ikke kan arbejde – fx sygdom. For at det ikke skal være løgn har regeringen også valgt at afskaffe fattigdomsgrænsen – men det bliver folk ikke mindre fattige og udsatte af.

Læs mere her: https://www.facebook.com/events/1570388316539046/

Danmarksbloggen er helt enig – og vil opfordre alle, der vil et menneskeligt og anstændigt Danmark, om at komme til demo i dag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk