Fødselspolitik kan koste liv

Vores fantastiske velfærdssystem og barselsgange, der har nedbragt dødstallene siden 1935, er Venstre, DF og resten af blå blok ved at smide overbords – helt uden skrupler.

Ifølge de socialdemokratiske principper skal alle frit kunne komme på hospitalet, også når det er til en fødsel. Derfor var der også øremærket en stor pulje penge til netop fødselsgangene i det forrige finansforlig, men Venstre og deres blå støttepartier (inkl. DF) har nu fjernet pengene.

Følgende er hentet fra Venstres partiprogram: “Udgangspunktet skal være, at opgaver løses på privat initiativ, af den enkelte, af familien, af private virksomheder eller private organisationer. Det offentlige skal kun påtage sig løsningen af almene samfundsopgaver, som ikke kan løses forsvarligt på privatøkonomisk grundlag.” Hertil kommer følgende citat “Venstre ønsker at privatisere offentlige virksomheder, som kan drives bedre i privat regi. Samtidig ønsker Venstre, at fremme udlicitering og offentligt-privat partnerskab, således at det sikres, at skatteydernes penge bruges bedst muligt.”

Det lyder jo også fornuftigt, men udfordringen er bare, at nu bliver det størrelsen på din pengepung, der er afgørende for, om du får en A eller B fødsel. Det er en meget trist udvikling, og den ender desværre nok også med at koste menneskeliv eller tilføre et eller flere handicap til mor og barn. Der er en grund til, at dødeligheden er faldet siden 1935, hvor der forekom ialt 219 moderdødsfald på 65.200 fødsler, i 1955 var tallet 27 på 76.800 fødsler, og fra 1966-1970 døde i gennemsnit 9 pr. år på gennemsnitligt 77.300 fødsler.

Årsagerne til det seneste meget betydelige fald var flere. De skal dog især findes i en højnelse af befolkningernes almindelige sundhedstilstand, såvel som i væsentlige forbedringer af svangerskabshygiejnen og fødselshjælpen. Indførelsen af svangreomsorg, flere og bedre fødeafdelinger, en bedre uddannelse af læger og jordemødre og en højere prioritering af svangre og fødselsområdet i samfundet som helhed har således været af stor betydning”. Alt dette er Venstre, DF og resten af blå blok ved at smide overbords.

Socialdemokraterne ønsker fortsat, at vi kan opretholde forsvarlige forhold på vores offentlige hospitaler og fødegange. Alt andet er uanstændigt.

Kilde omkring dødelighed er www.jmhs.dk/PDF-files/Obstetrik.pdf

Skrevet af: Nanna Feld, logistik- og Indkøbschef samt medlem af Socialdemokraterne, Roskilde

Prinsesse Benedikte og bomberne i H.C. Ørstedsparken

Prinsesse Benedikte fylder 70 år idag.

Hun er altså født 29. april 1944 – eller midt i besættelsens hårdeste tid, hvor der hverken var dansk politi eller dansk militær. Kongesaluten, som lyder ved kongelige børns fødsel, kunne derfor heller ikke afskydes.

Det vil sige: Det blev den så bare alligevel. For modstandsgruppen Holger Danske bestemte sig til at affyre de 27 skud. De havde så ikke kanoner, men bomber. Men de kunne også bruges, mente de unge mennesker i Holger Danske, der oprindeligt havde udset sig Sct. Jørgens Sø i København som lokaliteten. Men der lå en fødeklinik, så istedet valgte de H.C. Ørstedsparken.

De kunne så ikke gennemføre på dagen, da det vrimlede med tyskere og tyske vogne i København d. 29. april 1944 – men dagen efter d. 30. april var kysten klar, og de placerede sig i H. C. Ørstedsparken. Dog var antallet af bomber svundnet ind til 21, da en gruppe med fem bomber var blevet taget – og endelig var den sjette ikke-tilstedeværende bombe blevet konfiskeret af provsten på Regensen, hvor en af de unge modstandsfolk boede.

Men altså der lå de unge mennesker med bomber. Det var dejligt vejr, og folk var ude, men det lykkedes at få dem ud af parken. Og så sprang bomberne, og det viste sig at være noget mere voldsomt, end modstandsfolkene havde regnet med. Glasskårene regnede ned fra husene. Der var ikke mange huse ud mod H.C. Ørstedsparken og de nærliggende gader, der ikke fik knust en rude eller flere.

Det gjorde dog ingenting. Det illegale blad “Danske Tidende” skrev begejstret – og til danskernes store fryd:

“Kongesaluten har lydt. Kredsen omkring Danske Tidende forener sig i dag med alle danske om hjertelig hyldest og lykønskning til det danske kronprinspar. Vor gode ønsker og forhåbninger gælder også vort land. Lad dagens glædelige begivenhed blive et tegn for os – et forårstegn om lysere tider, om frihed for land og folk, om arbejde og fred for alle. Større forhåbninger er aldrig stillet ved et lille barns vugge. De danske kanoner kunne ikke idag, som det ellers ville være sket, melde nyheden med kongesalutens 27 skud. Men fra det underjordiske Danmark lød saluten, så snart den glædelige nyhed kunne forkyndes. De skud, der hørtes over København og bragte bud om fødslen på Amalienborg, var en hilsen fra dem, der i disse år fører den skjulte kamp mod undertrykkerne. Kongesaluten har lydt trods undertrykkelse og gangstervælde.”

For visse dele af modstandsbevægelsen (BOPA og andre med kommunistiske sympatier) virkede det omsonst at bruge krudt på en kongesalut. Men det gav god mening. En del danskere troede nemlig, at alle modstandsfolk var en slags kommunistiske fortropper, der ville revolution i Danmark. Det fik happeningen i H.C. Ørstedsparken også lavet om på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk