Månedsarkiv: januar 2014

EM 2014 = Tid til at springe ud

Udgivet den af
2

I overmorgen starter EM i håndbold for mænd i Danmark. En sportsbegivenhed som håndboldsfans i hele Europa – og måske især i Danmark – ser frem til.

Men EM i håndbold på dansk grund kunne blive så meget mere end bare et spørgsmål om, hvem der kan få flest bolde i modstanderens net. EM i håndbold kunne blive den sportsbegivenhed, hvor det at være homo-, bi- eller transseksuel kunne blive en integreret del af det at være elite-sportsudøver.

Det ville i så fald også være en passende opvarmning til OL i russiske Sochi til februar.

Rusland som netop har et stort problem med homo-, bi- og transseksuelle, som sensommerens store demonstration “To Russia with Love” også satte fokus på. Danmarksbloggen skrev selvfølgelig også om det:

http://danmarksbloggen.dk/?p=1665

http://danmarksbloggen.dk/?p=1721

Den tyske fodboldspiller Thomas Hitzlsperger, der har spillet på det tyske landshold og som er homoseksuel, viste vejen i forgårs, da han åbent erklærede sig homoseksuel. Godt gået.

Og nu er det så alle sportsfolks tur. Både skiløbere, håndboldspillere og alle andre. Både amatører og professionelle.

Og lad endelig Danmark – stedet hvor homoseksuelle for første gang kunne få deres partnerskab registreret – blive stedet, hvor den bølge starter.

Lad endelig EM i håndbold for mænd i Danmark 2014 blive kendt som begivenheden, hvor det at være elitesportsudøver også begyndte at hænge sammen med at være homo-, bi- eller transseksuel.

Det er nemlig tid til at springe ud, både for den enkelte sportsmænd og sportskvinde – og for sportsverdenen som sådan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå Kode – også i Danmark, tak

Udgivet den af
1

I de sidste dage har vi allesammen læst og set reportager og billeder fra et iskoldt USA med frostgrader, der mange steder har været så lave, at det har været – og til dels stadig er – direkte forbundet med fare for liv og helbred at være ude mere end nogle få minutter ad gangen.

Derfor opfordrer man også folk til at ringe til en hotline, hvis de i disse kolde dage ser en hjemløs på gaden. Det er en del at den såkaldte Code Blue, som man blandt andet har i New York City, hvor mere end 50.000 hjemløse sover i shelters hver nat.

http://mashable.com/2014/01/03/nyc-homeless-winter/

Sådan en Blå Kode kunne vi også bruge i Danmark, også selvom vi pt. ikke har streng frost.

Sådan en Blå Kode burde faktisk være en fast del af samfundet året rundt, i regn og sol, i kulde og i varme.

For hvordan kan det hænge sammen, at det danske samfund på den ene side er rigere end nogensinde før, mens vi på den anden tillader at en del af vores medmennesker lever under kummerlige forhold?

Det hænger heller ikke sammen. Det giver på ingen måde mening at være så rig på materielle goder, som det danske samfund er – og så samtidig være så fattig i ånden.

Det eneste, der giver mening, er at deles om goderne. Dele – også med dem, som ikke kan knokle 24-7.

For vores værdi som mennesker ligger ikke i vores evne til at være produktionsdyr. Vores værdi ligger i den simple kendsgerning, at vi er mennesker. Og derudover ligger det dybe i menneskets dna at ville gøre en indsats – og anerkendes for at bidrage til fællesskabet.

Det er i øvrigt det samme dna, der fik amerikanerne til at skabe Code Blue. Et dna, der tror på det gode i mennesket og på fællesskabet. Et dna, hvor vi deler med hinanden. Et omsorgens og kærlighedens dna. Det eneste dna, som vi som samfund og menneskehed, kan overleve på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nytårskur nr. 3.: Iværksætteri skal have bedre betingelser

Udgivet den af
Svar

Det er tid til nytårskure, således også på Danmarksbloggen, hvor tre danskere skriftligt har formuleret og begrundet et ønske for Danmark i 2014.

Danmarksbloggens digitale nytårskure slutter med selvstændig Allan Høiberg, der er indehaver af A.H. Computing, der skriver:

Jeg kunne godt ønske mig, at politikerne i det kommende år fik øjnene op for iværksætteriet i Danmark. At de besluttede sig for, at det var en vigtig del af landets fremtid at få bedre forhold for iværksættere.

Og her tænker jeg specifikt på de mange små enkeltmandsvirksomheder, der startes af mange forskellige årsager – men som i bund og grund i første omgang forsøger iværksætteren selv og måske familien med. Virksomheder, der i nogle tilfælde ender med at vokse sig store og skabe rigtig mange arbejdspladser, bidrage til handelsbalanceoverskud og så videre.

Det er ikke så længe siden, at “vækstiværksættere” en overgang var noget, der skulle op på en piedestal (og i enkelte tilfælde have en pengepræmie, hvis man havde bevist, at man var den bedste til at klare sig uden sådan én). Og alt det uagtet at de færreste store virksomheder i dag er startet med en udtrykkelig erklæring om at “jeg vil skabe en vækstvirksomhed”.

Mit ønske bunder i at der samtidig med politikernes ønske om mere iværksætteri stadig er et hav af forhindringer på vejen til at klare sig selv og måske skabe masser af arbejdspladser. Jeg har ikke færdige bud på at løse dem alle, men netop derfor er mit ønske for Danmark i 2014 at dem, der burde være i stand til at løse opgaven, bliver opmærksomme på situationen.

Misforstå mig ret: Man ved selvfølgelig godt fra starten, at man tager et spring væk fra det trygge ved at starte egen virksomhed – men på mange områder virker det nærmest, som om man bliver straffet. Alt, alt for mange områder af samfundet er indrettet for lønmodtagere og tilgodeser ikke iværksættere, tværtimod.

Man kan spare op med fradrag, hvis opsparingen øremærkes til at starte egen virksomhed – det var på et tidspunkt en “genial” ny politisk idé til at fremme iværksætteriet. Fint nok, hvis den banebrydende idé er “jeg vil åbne min egen frisørsalon om fem år”, men hvad hvis man har lige netop ideen til det næste store high-tech-produkt, der kan forandre verden? I så fald kan en iværksætteropsparing oversættes til “jeg venter lige til alle andre har fået samme idé”. Teknologisk iværksætteri handler i dén grad om timing.

Hvad nu hvis man kunne starte sin virksomhed, mens man var på dagpenge? Meget gerne under betingelser som at man modtog sparring til ideen og alt det dér, der skal sikre, at systemet ikke bliver misbrugt. Men drejet i retning af at iværksætteren faktisk bliver hjulpet i gang ad rette spor i stedet for, som det virker oplagt at frygte, at skulle kontrolleres i begge ender og lave endeløse formularudfyldelser og sideløbende jobsøgning for at dokumentere, at man har fokus på formalia i stedet for på at skabe arbejdspladser og blive selvforsørgende.

En anden ide tidligere politisk gik ud på at lave en søgbar database over rådgivning, man kan købe sig til. For mange år siden var det i stedet sådan, at man gratis kunne henvende sig i en offentlig organisation, hvor uvildige rådgivere i et vist antal timer kunne hjælpe én med de oplysninger, man knapt nok vidste, man havde brug for. Lur mig om det er lige så hjælpsomt, hvis rådgiverne skal købes til at fortælle én, hvad man har brug for?

Så er der det sociale system. Tag bare sygedagpengene som eksempel: Hvis man er lønmodtager og bliver syg, er det sjældent et problem. Hvis man er iværksætter og bliver syg, kan man få sygedagpenge i en vis periode med et vist beløb, hvis man betaler til ordningen. Det er for så vidt i orden – men satsen er beregnet til lønmodtagere.

For mit vedkommende – og det samme gælder rigtig mange iværksættere – er der en hel del udgifter forbundet med at være selvstændig. Det er der ikke noget problem for så vidt – medmindre man bliver syg. Hvis man er syg, man man som sagt få sygedagpenge (indenfor visse stramme begrænsninger) – men som iværksætter kan man ikke bare sætte de faste udgifter på hold imens. Der skal stadig betales kontorleje, renter på kassekreditten, afdrag på startlån, afbetaling på kontormaskiner, you name it. Ikke det man kan kalde “løn”, men udgifter der holder firmaet kørende.

Satsen for sygedagpenge i en uge dækker for mit vedkommende omtrent det, det koster at leje kontoret i en måned. Det er groft regnet halvdelen af de faste udgifter i firmaet – så allerede dér er der kun en halv dagpengesats før skat tilbage, hvis jeg skulle være syg i længere tid. Det er heldigvis ikke sket endnu, men…

Tag med i dén formel at med de nylige dagpengereformer risikerer jeg at skulle forsørge mig selv, min kone og to børn med dertil hørende hus- og billån. For en halv dagpengesats om måneden. Taaaak, samfund! 🙁

Barsel er et problem i samme bunke. Flere iværksættere har ikke råd til at holde barsel, alene fordi reglerne er så stramme, at man skulle tro, at de alene havde til formål at gøre iværksættere til lønmodtagere igen. Hvis jeg skulle gå på fuld barsel i to uger, skulle jeg i praksis lukke firmaet imens. LUKKE! Det ville være en overtrædelse af reglerne, hvis jeg tog min firmatelefon for at fortælle, at jeg ikke er tilbage før om to uger. Jeg må velsagtens i princippet heller ikke køre forbi kontoret for at tjekke, om der er regninger i posten, der skal betales, før jeg er tilbage. Fortsæt selv i dén retning. For mit vedkommende ville det betyde, at jeg kunne miste vigtige kunder ved at holde barsel i bare kortere tid.

Der er garanteret flere eksempler, men det er ikke så meget de konkrete problemer det handler om – det er tankesættet bag den måde, som systemet er på i forhold til iværksættere.

Hvis samfundet vil have flere iværksættere, ville et rigtig godt sted at starte være at skabe forhold, der gør, at man ikke tænker “jeg må hellere blive i mit lønjob – det er mere sikkert”. Iværksætteri er lige så vigtigt for økonomien som almindelige arbejdspladser. Så lad os gøre det lige så attraktivt at tage det “job”!

Nytårskur nr. 2.: Det endelige opgør med mobningen – i den helt store sammenhæng

Udgivet den af
Svar

Det er tid til nytårskure, således også på Danmarksbloggen, hvor tre danskere skriftligt har formuleret og begrundet et ønske for Danmark i 2014.

Danmarksbloggens digitale nytårskure fortsætter med sinolog, skribent og kommentator Sune Nielsen, der skriver:

Når jeg tænker på ønsker for 2014, så tænker jeg i problemstillinger, som jeg synes mangler at blive italesat, set i et nyt lys eller bragt op på et helt nyt niveau. Et problem, som jeg tænker særligt på, er et problem, som ikke mangler omtale. Det er også blevet anskuet fra mange vinkler gennem en del år, men jeg synes, at det bør bringes til et andet niveau.

Det er et problem, som findes over hele kloden, men som samfund betragtet, tror jeg Danmark kan være et af de mere udsatte. Det tror jeg fordi, at Danmark er et forholdsvis homogent samfund, og fænomenet, som jeg tænker på, er en gammel form for konfliktløsning, der skaber harmoni og samhørighed for en gruppe af mennesker eller et helt samfund, som føler, at homogeniteten er truet.

Problemet er, at det ikke er gratis at løse konflikter på denne måde, og i virkeligheden er det en illusion, at det løser noget som helst. Men når kriser truer, som nu den allestedsnærværende finanskrise, så ligger det fristende nær for et samfund.

Jeg tænker på mobning. Jeg bryder mig egentlig ikke meget om ordet, fordi jeg synes, at det er lidt for indsnævrende og giver folk for snævre associationer. Her tænker jeg meget bredt, og jeg mener ikke, at det udvander min betragtning, at fænomenet er ganske enkelt og genkendeligt i mange sammenhænge. Tværtom synes jeg, at det gør det så meget desto større og påtrængende.

For nylig har der været en del historier fremme om børnefødselsdage, hvor ingen af fødselarens klassekammerater troppede op til fødselsdagsfesten. Det fik mig til at tænke på, at mobning ikke bare er en grim ting mellem børn i en klasse, men selv voksne forældre til børn i en skoleklasse bidrager til udelukkelsen af en kammerat. Ikke så underligt at børn kan opføre sig grimt, når de ligefrem bliver inspireret af forældrene. Det er skræmmende at tænke på, at forældre synes, at det er en naturlig og ok ting at bidrage til.

Mobning er selvfølgelig alle steder – blandt børn – blandt voksne. Det er kedeligt, at det er en selvfølge, men når man tænker over det, så er det jo samme fænomen, der gør sig gældende lige fra oldtidens moselig til udryddelsen af jøderne.. og til skoleklassen, der ikke tropper op til en børnefødselsdag.

Det er den metode, som mennesker løser konflikter på, nemlig ved at kaste al skyld på et enkelt individ eller en gruppe individer for derefter at udelukke eller slå vedkommende ihjel. Det er nemt og virker øjensynligt. Alle mennesker uden undtagelse har erfaring med fænomenet enten som mobber, offer, begge dele eller betragter.

Der behøves såmænd ikke engang være en udtalt konflikt. Det kan være konfliktforebyggende bare at have et offer, som det er bekvemt at skyde på, en afspændingsmekanisme om du vil. Jeg vil sige, at mobning er naturligt forekommende og indgroet i mennesker.

Men i stedet for at løse problemerne har fænomenet ført krige med sig, som har udryddet millioner af mennesker. Det er en illusion, at det virker. Det er en kortsigtet tankegang. Hvis vi ikke gør noget ved det, hvis det får lov til at udvikle sige, gro og vokse, så ender det med at udrydde os.

Kirken burde kende sin besøgelsestid. Den burde i den grad engagere sig i netop dette problem. Det synes jeg som et kristent menneske, at jeg mangler at se. Essensen af Jesu gang på jord vil jeg påstå er opgøret med dette fænomen.

Antropologen James Frazer genkendte i sin tid historien om Jesus som en myte i lighed med oldtidens myter. Hvad Frazer ikke så var, at Jesus i modsætning til ofrene i oldtidens myter var uskyldig. Han er ikke som Ødipus, som alle personer, der omgav ham, var enige om var skyldig og derfor måtte dø. Ødipus følger mytens logik. Jesus gør op med den mytiske logik, fortællingen om, at der er et offer, som kan pålægges al skyld. I Jesus udlever Gud offerets rolle i den menneskelige mobbemekanisme for at destruere den.

Menneskeheden har ikke været den samme siden.

Mobningens logik, mytens logik er ødelagt. Jesus er det uskyldige lam i Johannesevangeliet og ikke den grimme syndebuk, der er et udslag af menneskelig fantasi om at forenes på en bekvem måde og se bort fra kærlighed og medmenneskelighed.

Jeg synes, at et af de største mirakler, som er sket i menneskehedens historie er kvindefrigørelsen. Det er utroligt på mange måder. På samme måde, som menneskene har gjort sig fri af, eller rettere, stadig arbejder på at gøre sig fri af undertrykkelsen af kvinderne, og for den sags skyld gøre sig fri af undertrykkelsen af racer, gøre sig fri af undertrykkelsen af homoseksuelle …

På samme måde må menneskeheden også gøre sig fri af mobningen, der egentlig er et samlet udtryk for de forskellige former for undertrykkelse. Vi har gjort op med køn og racer som mobbeofrer. Vi ser det måske ikke som mobning, fordi det var så omfangsrigt og varede så længe. Men det er den samme mekanisme, som lå bag. Vi er kommet en del af vejen.

Menneskeheden må nu gøre sig fri af undertrykkelse, udelukkelse og benægtelse af mennesker som sådan. Noget, der i bund og grund er vores urmekanisme for løsning af konflikter.

Jeg vil ønske, at 2014 vil blive et år, hvor mobning kommer yderligere i fokus i Danmark, og hvor det vil blive set på med den alvor som kræves og på det niveau, hvor det hører hjemme.

Nytårskur nr. 1.: Humanitet og mangfoldighed

Udgivet den af
1

Det er tid til nytårskure, således også på Danmarksbloggen, hvor tre danskere skriftligt har formuleret og begrundet et ønske for Danmark i 2014.

Danmarksbloggens digitale nytårskure starter med lektor Lotte Broe, der skriver:

Et nyt år ligger fint og ubrugt foran os, og den blanke kalender, som netop har fundet sin plads på væggen, dufter af håb og forventninger. Måske er det et aldringstegn, men det forekommer mig oplagt at tage udgangspunkt i det forgangne, når jeg skal formulere mit inderligste ønske for Danmark og danskerne i det nye år.

Det ligger så lige for, at tænke tilbage på én af de begivenheder i 2013, som fyldte mig med både sorg, glæde og stor taknemmelighed, nemlig den endelige afsked med Nelson Mandela mod årets slutning.

Mandelas person – hans livshistorie og livsførelse – inkarnerer for mig alt det mod og den vilje til medmenneskelighed, som gør, at jeg tør ønske og håbe, at vi også her i vores lillebitte land kan løfte blikket og åbne vores sind og hjerter for menneskelig mangfoldighed.

Lad 2014 blive året, hvor vi siger farvel til den småtskårne mistænkeliggørelse af de ”fremmede”, de ”fattige”, de ”forkrøblede” – og alle de andre mennesker, som ikke liiiige passer ind i vores veletablerede forståelser af, hvordan en rigtig, ordentlig og produktiv dansker skal se ud.

Lad os i stedet beriges ved oplevelser af, hvor mangfoldigt ”Danmark” og ”danskhed” kan fortolkes og leves. Og lad os glædes over at vi lever i et samfund, hvor vi har alle muligheder for at tilbyde anstændige livsbetingelser til alle – og ingen grund til at fornedre dem, som i forvejen lever i armod!

”Sydafrika tilhører alle, som lever i landet uanset om de er sorte eller hvide” – således står der (frit oversat) i indledningen til det Freedom Charter, som blev vedtaget af Congress of the People i 1955.

Mit nytårsønske er, at vi i Danmark vil efterleve ånden i dette dokument og hædre Nelson Mandelas livsværk ved at geninvestere i humanitet og mangfoldighed. Hvis det forgangne år har budt på skuffelser og fortrædeligheder, er det nu tid til at lægge disse bag sig, rette blikket fremad og gå all in i satsningen på at gøre 2014 til et år, som vi vil huske med glæde og taknemmelighed.

Godt Nytår!

Kærlig hilsen
Lotte

Danmarksbloggen tænder Hellig Tre Kongers-lyset

Udgivet den af
1

I aften er det Hellig Tre Kongers aften. Og faktisk er det dermed først i morgen d. 6. januar, Hellig Tre Kongers dag, at julen slutter. Ihvertfald i den oprindelige forståelse af julens længde.

Læs evt mere om det i undertegnedes artikel på Kristendom.dk:

http://www.kristendom.dk/artikel/266969:Helligtrekonger–Helligtrekonger-markerer-julens-afslutning

En af de smukkeste skikke ved Hellig Tre Kongers-tide er den idag næsten glemte med det specielle Hellig Tre Kongers-lys, som er et i reglen hvidt stearinlys, der består af tre arme, der mødes og danner et samlet lys – altså et lys meget analogt til en tre-armet lysestage.

Se link her: http://www.museumsbutikken.dk/productinfo/230207

Førhen var Hellig Tre Kongers-lyset forsynet med en smule krudt, der hvor de tre stearin-arme mødes. Når de tre væger nåede derned, gav det et lille knald, og så var julen ovre.

I dag kan man igen købe det specielle Hellig Tre Kongers-lys enkelte steder, dog er nutidens version uden krudt.

Det giver selvfølgelig ikke helt samme virkning, men Hellig Tre Kongers-lyset er stadig smukt, når det skinner i den mørke vinteraften og giver den allersidste julestemning.

Danmarksbloggen vil derfor også i dag tænde et Hellig Tre Kongers-lys, som jo netop på en og samme tid er både eet og tre lys. Eller mere korrekt: Et lys bestående af tre lys-arme.

Den ene lys-arm tændes for alle dem, som er udenfor i det danske samfund: De hjemløse, de ensomme, de arbejdsløse og alle de andre, som ikke må være med i arbejds- og forbrugsfællesskabet, fordi flertallet af de stærke ikke synes, at de er gode nok.

Og den anden lys-arm tændes for netop dem, som synes, at det er i orden at holde andre udenfor. Deres sind og sjæle er så knugede af angst, grådighed og formørkelse, at de i den grad har brug for lys, så de kan se, at vi kommer meget længere med fællesskab og solidaritet.

Og endelig tændes det tredje lys for os alle sammen, alle os der bor her i Danmark, alle os der føler os danske, uanset hvor vi lever og har vores hverdag. For uanset hudfarve, tro, seksuel orientering, politisk holdning og alt det andet der er forskellige, så deler vi dette skønne land.

Og Danmark er som bekendt bedst, når det at være dansk handler om fællesskab og frisind, om solidaritet og sammenhængskraft, om respekt og rummelighed. Når landet stråler i alle regnbuens farver, og mangfoldigheden ses som en styrke. Når alle lys får lov til at skinne klart.

God Hellig Tre Konger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dét ønsker danskerne for Danmark i 2014

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen har spurgt seks danskere, hvad de ønsker for Danmark i 2014.

Her er deres svar:

Anna Luise Langguth, ba. scient. san. publ.:
For Danmark 2014 vil jeg ønske, at vi får fokus på og offentligt får en diskussion om vores velfærdssystem. Hvor er vi på vej hen? Skal vi stoppe op og reetablere eller skabe en ny model?
Det er min opfattelse, at vores offentlige system i dag er skåret til kanten af, hvad der er forsvarligt. Sporadiske forsikringsmuligheder opstår, men jeg vil ønske, at vi får en offentlig anerkendelse af den liberalistiske retning, som vores velfærd tager – og hvad det indebærer for befolkningen. Er a- og b-hold det, som vi vil med vores samfund?
Hvad vil det indebære at reetablere versus hvor ønsker vi at være på vej hen?

Katrine Paludan Kristensen, privatskolelærer:
Naturligvis har jeg et væld af ønsker for vores land og for os alle sammen. Det hårde nu er, at jeg skal vælge blot ét ønske. Jeg er i Sartres forstand fordømt til frihed her, og det er så lige netop noget i den retning, som jeg vælger at ønske mig mere af i mit land: Frisind:
Jeg ønsker mig et større frisind blandt alle i vores land. Med et frit sind udebliver vores fordomme, vores grad af respekt for forskelligheder øges, vores forsøg på forståelse bliver naturligt større og vi får deraf bedre mulighed for at rumme og nå hinanden. Ad denne vej ønsker jeg mig, at frisindet giver kærligheden mellem os alle langt bedre betingelser end der har været hidtil.

Brian Holmstrøm, arbejder på plejehjem:
Mit største ønske for Danmark handler om, hvordan vi er overfor hinanden. De mange år under borgerligt styre har fremelsket konkurrencefølelsen i folk. Eller rettere følelsen: “Mig selv frem for alt”.
Man ser det flere og flere steder, hvordan egoismen er trådt i karakter. Lige fra små, manglende empatiske handlinger mennesker imellem til den hadske tone, som man ser på internettet. I mange mindre lødige TV-udsendelser handler det også kun om at tage de andre i bagdelen for at fremme sin egen sag. Ja, det er i sådan et omfang, så man kunne få mistanke om et koordineret angreb på fællesskabsfølelsen.
Jeg vil ønske, at det igen bliver in at være solidarisk og holde sammen. Der er noget, som vi har glemt i de hastige år, hvor man gik og ragede til sig uden tanke på andet. Det ville være dejligt, hvis det ikke blev fremhævet som en god egenskab med alle midler at møve sig frem før andre.
Den dag vi forstår, at alle hjulene i en gearkasse er der for et formål, så vil maskinen køre meget bedre.
Hold sammen, Danmark. Godt nytår.

Yasmin Anette Kristensen, ansat i shippingbranchen og bosat udenfor Danmark:
Mit ønske for Danmark i 2014 er, at danskerne opdager, hvor dejligt det er at være dansker og bo i Danmark.
I Danmark kan man udtrykke sin mening på de sociale medier uden frygt. I Danmark lytter politikerne stadigvæk til befolkningen og ændrer mening/lovgivning, når flertallet kræver det.
Jeg ønsker, at vi i Danmark fortsætter med at være danske og bliver ved med at dele velfærden, hvor der er behov for det og tænke på vores medmennesker. Men også at vi husker på at nyde Danmark og være stolt over det at være dansker.

Ole Frederiksen, IT-konsulent og udvikler: 
Jeg ønsker, at vi i 2014 får flere ærlige politikere i Danmark. Politikere, der tør stå inde for deres egne valg og holdninger. Politikere med integritet. To eksempler på ærlighed og integritet i dansk politik i 2013 var:
1. Enhedslisten, der i finanslovsforhandlingerne valgte at stå fast på deres principper.
2. Dansk Folkeparti, der vedstår at loven på udlændingeområdet er, som de mener, at den skal være – til trods for at medierne finder et eksempel med Im, som blev udvist af Danmark.
Jeg er absolut ikke enig med Dansk Folkeparti, men de skal helt klart have kredit for, at de i dette eksempel står inde for den lovgivning, som de selv har fået vedtaget.

Virginia Høhling, pædagog:
Jeg kunne godt tænke mig, at der kom mere fokus på det personlige ansvar.
F.eks at man tænkte sig om, inden man satte børn i verden. Har jeg indrettet mit liv, så det passer til at have børn? Har jeg overskud til dem? Gider jeg dem? Eller vil jeg hellere gå op i karriere, venner og alt muligt andet?
For døgnet har kun 24 timer – og man kan ikke nå det hele. Den der med kvalitetstid er en myte. Når det drejer sig om børn, fordrer kvalitet også kvantitet.
Og det sidste det danske samfund har brug for er generationer af grænseløse og ego-styrerede børn og unge, der kun tænker på sig selv og egne mål. Dem har vi allerede rigeligt af i dag – og vel at mærke i alle sociale grupper.
Så mit ønske er, at vi alle – også os, der ikke er børn og unge – lærer at tænke mere på andre end os selv og at give denne værdi videre til de kommende generationer. For hvordan man lever i et forpligtende fællesskab er også noget, der skal læres.

Redigeret af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarkbloggen anmelder statsministerens nytårstale

Udgivet den af
2

Sikke en fortælling statsminister Helle Thorning-Schmidt fortalte i går aftes i sin nytårstale.

Nemlig den smukke fortælling om et Danmark, hvor der bliver passet på de svage, hvor de ældre har en tryg alderdom, hvor unge kan få en gratis uddannelse, hvor arbejdsløse ikke skal frygte for dagen og vejen – og alle de andre velfærdsgoder, som vi havde engang.

Ja, netop engang.

For det velfærdssamfund, som Socialdemokratiet var hovedarkitekt på i sidste århundrede, er de selv ved at bryde ned sten for sten. Senest i forbindelse med finansloven, som blev indgået med blandt andet Venstre, der er mere klar end nogensinde til at slagte velfærdssamfundet fuldstændigt i skattelettelsernes navn.

Det giver ikke mening.

Danmarksbloggen ønsker mere end noget andet, at Socialdemokratiet i den førte politik traf beslutninger, der passede med den fortælling, som statsministeren kom med i går aftes.

For en ting havde hun ret i. Det er ikke en naturlov at skulle afmontere velfærdssamfundet. Det er noget, som vi selv bestemmer.

Og Danmarksbloggen er ikke i tvivl om, hvad vi skal vælge, når valget står mellem det mørke angst- og egoisme-baserede junglesamfund, som Venstre og Liberal Alliance ønsker – og så det lyse trygheds- og fællesskabs-baserede solidaritets-samfund, som statsministeren talte om igår.

For der er en forskel – og der findes vel også politikere blandt Socialdemokraterne, som stadig vil denne forskel. De sidder bare ikke i stats- eller finansministeriet. Desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen anmelder Dronningens nytårstale

Udgivet den af
2

Traditionen tro holdt Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. 2. af Danmark sin årlige nytårstale til nationen kl. 18 nytårsaften.

En nytårstale, der fra flere sider er blevet rost som et stykke godt retorisk håndværk til trods for, at Dronningen flere gange snublede i både enkelte ord og sætninger. En nytårstale, der af de samme kommentatorer er blevet kaldt en af Majestætens sædvanlige kærlige små opsange til den danske befolkning.

Danmarksbloggen er et langt stykkke hen af vejen enig, selvom ord som fællesskab, solidaritet og sammenhængskraft var savnede. Danmarksbloggen vil dog fremhæve perler fra Amalienborg som:

“Nok er Danmark et lille land, men vi skal passe på, at vi ikke bliver et småligt land. Og hvis vi husker på det, vil vi også forstå, at vi skal løse vore problemer ved at bøje os mod hinanden. Hvis det kun er den ene gren, der skal bøje sig, så risikerer den at knække.”

Og:

“Vi skal ikke lægge låg på diskussioner. Vi skal turde tage de debatter, der skal tages. Det kan være på arbejdspladsen, på skolen eller dér, hvor vi bor. Det er en god begyndelse. Næste skridt er, at vi også hører efter, hvad andre siger. Så får vi den diskussion, vi kan blive klogere af. Det kræver mod at gå ind i en debat – men også at vise storsind.”

Samt:

“Vi bekymrer os om problemer på den anden side af jorden, og det er selvfølgelig vigtigt. Men har vi også overskud til at hjælpe den familie, der bor lige ved siden af, selvom vi ved, de har brug for det?”

Og endelig og allerbedst:

“Danskerne er også i dag forskellige. Vi har ikke alle rod i den samme religion eller kultur, men lige så lidt som for 70 år siden (referance til dengang danskerne hjalp jøderne, red) må forskelligheden stå i vejen for, at vi hjælper vore naboer og landsmænd – menneske til menneske.”

Dronningen mener altså, at det drejer sig om tolerance, vidsyn og rummelighed. Om debat og værdier, der bunder i respekt for den enkelte og forskelligheden. Om medmenneskelighed og hjælpsomhed.

Dronningen mener altså, at Danmark er bedst, når danskrne er frie, åbne og glade – og lever sammen i et forpligtende fællesskab.

Danmarksbloggen er helt enig. Læs Danmarksbloggens nytårstale:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2949

Godt nytår.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk