Tag-arkiv: Hellig Tre Konger

Dejlig er den himmel blå – alle 19 vers

Udgivet den af
Svar

Grundtvig har skrevet mange salmer – også mange lange salmer.  En af de længste er dog ”Dejlig er den himmel blå”, som i sin fulde længde har hele 19 vers – og ikke kun de syv, der står i salmebogen.

Hele den lange salme kan læses her – og er faktisk en legende på vers om de tre vise mænd, Jesusbarnet og hvad vi alle sammen kan lære af hele den historie. En legende med rødder i både jødedom og kristentro …

For i dag er det Hellig Tre Kongers Aften, så det er først nu, at julen slutter. Det kan man jo tænke over, mens man læser – eller måske ligefrem synger sig igennem de mange vers, som Grundtvig skrev i 1810. Se nedenfor:

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

  1. Deilig er den Himmel blaa,
    Lyst det er, at see derpaa,
    Hvor de gyldne Stjerner blinke,
    Hvor de smile, hvor de vinke,
    Os fra Jorden op til sig.

  2. Kommer Smaa, og hører til!
    Jeg for eder sjunge vil
    Om saa lys og mild en Stjerne,
    Jeg det veed, I høre gierne:
    Himlen hører eder til.

  3. Det var midt i Julenat,
    Hver en Stjerne glimted mat,
    Men med Eet der blev at skue
    En saa klar paa Himlens Bue,
    Som en liden Stjernesol.

  4. Langt herfra, i Østerland
    Stod en gammel Stjernemand,
    Saae fra Taarnet vist paa Himlen,
    Saae det Lys i Stjernevrimlen,
    Blev i Sind saa barneglad.

  5. Naar den Stjerne lys og blid
    Sig lod see ved Midnatstid,
    Var det Sagn fra gamle Dage,
    At en Konge uden Mage
    Skulde fødes paa vor Jord.

  6. Derfor blev i Østerland
    Nu saa glad den gamle Mand;
    Thi han vilde dog saa gierne
    See den lyse Kongestjerne,
    Før han lagdes i sin Grav.

  7. Han gik til sin Konges Slot,
    Kongen kiendte ham saa godt,
    Hørte og med Hjertens Glæde,
    At det Lys var nu tilstæde,
    Hvorom gamle Spaadom lød.

  8. Han med Søn og Stjernemand
    Flux uddrog af Østerland,
    For den Konge at oplede,
    For den Konge at tilbede,
    Som var født i samme Stund.

  9. Klare Stjerne ledte dem
    Lige til Jerusalem,
    Kongens Slot de gik at finde,
    Der var vel en Konge inde,
    Men ei den de ledte om.

  10. Klare Stjerne hasted frem,
    Ledte dem til Betlehem,
    Over Hytten lav og lille
    Stod saa pludselig den stille,
    Straalede saa lyst og mildt.

  11. Glade udi Sjæl og Sind
    Ginge de i Hytten ind,
    Der var ingen Kongetrone,
    Der kun sad en fattig Kone,
    Vugged Barnet i sit Skiød.

  12. Østerlands de vise Mænd
    Fandt dog Stjernen der igien,
    Som de skued i det Høie,
    Thi i Barnets milde Øie
    Funklende og klar den sad.

  13. Den var dem et Tegn saa vist,
    At de saae den sande Krist,
    Derfor neied de sig glade,
    Offrede paa gyldne Fade
    Røgelser med søde Lugt.

  14. Vil I Smaa ei ogsaa gierne
    See den lyse milde Stjerne,
    For den Konge dybt jer neie,
    Som Guds Rige har i Eie,
    Og vil lukke jer derind?

  15. Seer I til den Himmel blaa,
    Med de gyldne Stjerner paa,
    Der den Stjerne ei I finde,
    Men den er dog vist derinde
    Over Jesu Kongestol.

  16. Thi det Barn, som var paa Jord,
    Blevet er en Konge stor,
    Og han sidder nu deroppe,
    Over alle Stjernetoppe
    Hos Gud Faders høire Haand.

  17. Neier eder kun, I Smaa!
    Han fra Himlen seer derpaa.
    Sender ham med Hjertensglæde
    Lov og Pris til høie Sæde!
    Det er Røgelse for ham.

  18. Stjernen ledte vise Mænd
    Til nyfødte Konge hen,
    I har og en saadan Stjerne,
    Og naar I den følge gierne,
    Komme I til Jesum vist.

  19. Denne Stjerne, lys og mild,
    Som kan aldrig lede vild,
    Er hans Guddomsord det klare,
    Som han lod os aabenbare
    Til at lyse for vor Fod.

SÅ sluttede julen

Udgivet den af
Svar

Det kommer måske som en overraskelse. Men julen sluttede faktisk først i går aftes, hvor det var Hellig Tre Kongers aften.

Altså den aften, hvor man fejrer, at de tre vise mænd kom til det lille Jesusbarn.

Aftenen kaldes også for epifani, og fejrer Jesu dåb, som fandt sted i Jordan-floden, da han var blevet voksen.

Men uanset hvad var det indtil langt op i 1800-tallet først nu, at man opfattede julen som værende slut. Først nu at man skulle tilbage til arbejdet.

Dét ville mange nok gerne ønske sig her i 2025. MEN inden man gør det, skal man huske på, at tiden op mod jul – altså adventstiden – dengang ikke var en lang gløgg-og-æbleskive-vandring med lejlighedsvise druk-og-æde-gilder samt julelege.

Alt det gemte man til tiden mellem juleaften og netop Hellig Tre Kongers aften, hvor julen sluttede med, at man tændte det trearmede Hellig Tre Kongers lys.

En arm for hver konge … og så en smule krudt dér, hvor de tre arme mødes, så man kunne sige Der gik Knud ud, når knaldet lød. Knud som i Knud Lavard – den danske helgen, som blev myrdet tilbage i 1100-tallet på netop denne dag, der derfor bærer hans navn. Knuds-dagen.

For nu er vi tilbage i hverdagen, suppedasen igen, og der er lang tid til næste jul.

Hvis man synes, at det er for lang tid, så kan man jo drikke jul, som vikingerne gjorde det – typisk i tiden omkring 17. januar. Det foregår på skibe ude på fjorden – og der skal drikkes igennem, mens man hylder de nordiske guder – og siger År og Fred til hinanden, når altså ikke man slås – bare sådan for hyggens skyld.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Spøgeri ved juletid

Udgivet den af
Svar

Spøgelser er noget, der i nutiden hører til Halloween. Men sådan har det ikke altid været.

Traditionelt set er det ved juletid, at spøgelserne huserer i Danmark.

Helt konkret fra midvinter d. 21. december til Hellig Tre Konger d. 6. januar.

Netop her, når det er allermørkest, og menneskene fejrer Jesusbarnets fødsel, er Himlen og Jorden åben for, at allehånde væsner og gespenster kan flyve rundt i de lange nætter og skræmme livet af folk og fæ.

Læg dertil genfærd, gengangere, helheste og andre, der har med død og dødsvarsler at gøre – og det er let at forstå, at mange i en tid uden elektrisk lys og fjernsyn nemt blev skræmt fra vid og sans.

Læs evt. også undertegnedes artikel om emnet her: http://www.kristendom.dk/jul/den-uhyggelige-jul

Allerværst er spøgeriet efter sigende julenat, hvor de døde holder messe, ihvertfald i de protestantiske kirker –  og det er en messe, man skal holde sig fra, hvis man har livet kært.

Men selvom det efterhånden er et par dage siden, at det var julenat, så skal vi ikke vide os for sikre her 3. juledag – hvor de fleste i nutiden ellers tænker mere på gave-ombytninger, arbejdsoptagenhed og nytårsmenuer end på spøgelser og det overnaturlige.

For spøgeriet, der startede til solhverv d. 21. december, varer ifølge overleveringen helt indtil Hellig Tre Konger d. 6. januar.

Så der er altså mere end en uge endnu, hvor det spøger – og hvor man i gamle dage stadig holdt jul i betydningen: Intet arbejde, intet stress. Men dage og nætter med frihed, fest og julestuer, med æbleskiver, pebernødder, kortspil – og spøgelseshistorier, mens mørket lå rugende udenfor.

En sådan juletid, hvor stikket trækkes fra 21. december til 5. januar, kunne nutiden med dens stress- og præstations-spøgelser (både ved juletid og resten af året) også have stor gavn og glæde af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen tænder Hellig Tre Kongers-lyset

Udgivet den af
1

I aften er det Hellig Tre Kongers aften. Og faktisk er det dermed først i morgen d. 6. januar, Hellig Tre Kongers dag, at julen slutter. Ihvertfald i den oprindelige forståelse af julens længde.

Læs evt mere om det i undertegnedes artikel på Kristendom.dk:

http://www.kristendom.dk/artikel/266969:Helligtrekonger–Helligtrekonger-markerer-julens-afslutning

En af de smukkeste skikke ved Hellig Tre Kongers-tide er den idag næsten glemte med det specielle Hellig Tre Kongers-lys, som er et i reglen hvidt stearinlys, der består af tre arme, der mødes og danner et samlet lys – altså et lys meget analogt til en tre-armet lysestage.

Se link her: http://www.museumsbutikken.dk/productinfo/230207

Førhen var Hellig Tre Kongers-lyset forsynet med en smule krudt, der hvor de tre stearin-arme mødes. Når de tre væger nåede derned, gav det et lille knald, og så var julen ovre.

I dag kan man igen købe det specielle Hellig Tre Kongers-lys enkelte steder, dog er nutidens version uden krudt.

Det giver selvfølgelig ikke helt samme virkning, men Hellig Tre Kongers-lyset er stadig smukt, når det skinner i den mørke vinteraften og giver den allersidste julestemning.

Danmarksbloggen vil derfor også i dag tænde et Hellig Tre Kongers-lys, som jo netop på en og samme tid er både eet og tre lys. Eller mere korrekt: Et lys bestående af tre lys-arme.

Den ene lys-arm tændes for alle dem, som er udenfor i det danske samfund: De hjemløse, de ensomme, de arbejdsløse og alle de andre, som ikke må være med i arbejds- og forbrugsfællesskabet, fordi flertallet af de stærke ikke synes, at de er gode nok.

Og den anden lys-arm tændes for netop dem, som synes, at det er i orden at holde andre udenfor. Deres sind og sjæle er så knugede af angst, grådighed og formørkelse, at de i den grad har brug for lys, så de kan se, at vi kommer meget længere med fællesskab og solidaritet.

Og endelig tændes det tredje lys for os alle sammen, alle os der bor her i Danmark, alle os der føler os danske, uanset hvor vi lever og har vores hverdag. For uanset hudfarve, tro, seksuel orientering, politisk holdning og alt det andet der er forskellige, så deler vi dette skønne land.

Og Danmark er som bekendt bedst, når det at være dansk handler om fællesskab og frisind, om solidaritet og sammenhængskraft, om respekt og rummelighed. Når landet stråler i alle regnbuens farver, og mangfoldigheden ses som en styrke. Når alle lys får lov til at skinne klart.

God Hellig Tre Konger.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk