Kategoriarkiv: Etik & Filosofi

Inger Støjberg: Dobbeltmoral og løsgående missil

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen har modtaget flg. fra en af sine trofaste læsere, nemlig Ole Frederiksen:

Se, jeg synes faktisk, at denne diskussion (om Inger Støjberg, red) er ret spændende. For hvad var der sket, hvis en tilfældig fru Hansen havde skrevet, at det var indvandrerdrenge?

Sikkert ikke noget (og jeg taler ikke om, at det skyldes, at fru Hansen ikke er kendt). Men når man kender de forskellige politikere, så VED man også, at når Inger Støjberg siger indvandrerdrenge, så er det fordi, at det betyder noget for Inger Støjberg, at det var indvandrerdrenge. Hun havde muligvis slet ikke skrevet om biografepisoden, hvis det var etniske danske drenge.

Indlægget fra Ole Frederiksen slut.

Danmarksbloggen er enig. Når politikere, der har markeret sig som indvandrerfjendtlige, ytrer sig om indvandrere i debatten, så opfattes det på en hel anden måde end når andre gør det.

Danmarksbloggen kan så heller ikke lade være med at tale om Inger Støjbergs dobbeltmoral.

For hvor var hun henne, da ungdomspolitikerne i hendes eget parti smadrede en landbrugsskole i september måned? Hvor var opfordringen til at praktisere “danske” værdier og sænke skuldrene dér? Læs om det her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-09-19-vuere-gik-amok-til-fest

Dobbeltmoralen trives i bedste velgående hos Venstre – og hos Inger Støjberg, der med sine udtalelser efterhånden er blevet et løsgående missil mere farligt for Venstre end Jens Rohde var det i sin tid.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dobbeltmoral: Jul på Christiania – og i Whiskybæltet

Udgivet den af
Svar

Landets justitsminister Mette Frederiksen holdt åbenbart jul på Christiania. Noget, som kun burde kunne interessere hende selv og hendes familie.

Men nej, nu bliver højtiden brugt i en politisk kampagne om, hvordan landets justitsminister dog kan holde jul i Fristaden, hvis nu der er så farligt. 

På den ene side står derfor christianitterne og siger, at når Mette Frederiksen kan holde jul på Christiania, så er det nok fordi, at Fristaden ikke er så farlig igen, som især blå blok hævder – især når de blå gerne vil have stedet lukket.

Blå blok må derfor også forventes at komme en hård kritik af Mette Frederiksens gøren og laden, når der i morgen er åbent samråd i Folketingets Retsudvalg, hvor ministeren skal svare på sit kendskab til, om hvorvidt penge fra det ulovlige salg af hash bliver brugt til infrastrukturen og institutionerne m.m. på Christiania.

Men det er jo tordnende dobbeltmoral: For hvad med alle de – primært borgerlige – politikere, der konstant netværker og er til fest med de elementer i overklassen, der uden blusel laver økonomisk kriminalitet i den helt store stil – og som hvert år via diverse juridiske og økonomiske krumspring snyder statskassen – og dermed velfærdssamfundet – for milliarder?

For skal folkevalgte politikere holde sig væk fra steder – og personer – der MÅSKE er kriminelle, så skal store dele af blå blok holde op med at holde jul i Whiskybæltet – og i det hele taget per omgående rydde kraftigt ud i deres venskabs- og bekendtskabskredse.

Dét kommer næppe til at ske. Dobbeltmoralen lever nemlig så godt hos de blå.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Overklassedrengens fantastiske kronik

Udgivet den af
Svar

Dét er yderst sjældent, at Danmarksbloggen henviser til andres kronikker direkte og uden selv at kommentere yderligere.

Men idag må det til. For den kronik, som Magnus Harald Haslebo skrev i går, viser, at den sociale samvittighed og bevidsthed også eksisterer i overklassen.Og netop dét er dybt glædeligt.

Læs kronikken her:

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2532072/her-paa-toppen-ser-vi-ned-paa-alle-andre/

Her kan man blandt andet læse: 

Jeg gør det, fordi netop isolationen, empatiens forvitring, er lighedens første fjende – når vi mister følingen med hinandens vilkår, åbner det en bred bane for projicering af egne oplevelser og motivationer over på andre. Uden føling med forskellene. Omgivelsernes tiltagende homogenitet i toppen gør det svært at se egne privilegier som netop det: privilegier. Og det fører til den lidet flatterende fejltagelse at tilskrive egen begavelse, dygtighed og indsats den eneste eller største betydning for egen succes.

Det er en grel undervurdering af samfundsstrukturerne, og den fører tilmed til en konklusion om, at også ulighed fra bunden er skyld i deres lod. Og den konklusion er i tiltagende, læser jeg.

Stop nu.

Citat slut.

Danmarksbloggen er helt enig – og ønsker fordelingspolitikens genkomst.

Læs evt mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=6295

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De fattige har I jo altid hos jer

Udgivet den af
2

Den store Danmarksindsamling løb af stablen i lørdags, hvor der blev samlet over 100 millioner kroner ind til denne verdens fattigste mennesker. Et prisværdigt initiativ, som desværre efterfølgende har fået mange til med stolthed at erklære, at de i hvert fald ikke har givet noget.

De vil nemlig hellere give til nødlidende danskere.

Ja, men det er jo glimrende. Så er det jo bare med at komme i gang. For som Jesus sagde det: De fattige har I jo altid hos jer.

Det gælder også i Danmark i vor tid – desværre. Der findes masser af mennesker i Danmark, der lever under vilkår, som ikke hører sig til i et rigt land som vores.

Så har du ikke givet i lørdags, men er dit ønske om at give virkeligt, så gå en tur i byen, så ser du både misbrugere og hjemløse, som du kan hjælpe med en skilling direkte. Du kan også give penge til diverse organisationer, der hjælper udsatte mennesker. Der er nok at tage af, skal jeg hilse og sige.

For som en af Danmarksbloggens venner skrev det: Så behøver du ikke vente på en fjernsynsindsamling, hvis du vil hjælpe udsatte danskere. Du kan selv gøre rigtig meget lige her og lige nu.

Danmarksbloggen er helt enig.

Danmarksbloggen tvivler så desværre også på, at pungen kommer ligeså hurtigt op af lommen som udsagnene om, at man er stolt over ikke at ville hjælpe – selvom man kan.

I øvrigt noget underligt noget at være stolt af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Aldrig give los for den indre svinehund

Udgivet den af
1

Hvor lang tid husker mennesket? Ja, 70 år er lang tid – og for nogle også for lang tid til at de kan sætte begivenheder dengang i forhold til idag og fremover.

I dag er det Auschwitz-dag i betydningen, at det i dag er 70 år siden, at Den Røde Hær kom til Auschwitz og befriede de overlevende, der var tilbage i en af de mest berygtede kz-lejre, hvor mere end én million mennesker døde, fordi de blev skudt, gasset, sultede ihjel eller på anden måde dræbt af nazisterne. Mange af dem jøder.

Auschwitz og de andre af 2. Verdenskrigs kz-lejre var så horrible, at det ikke giver mening at tro, at man nogensinde helt kommer til at forstå, at noget menneske kunne gøre de umenneskelige ting, som der gik for sig i de lejre. Man skulle derfor også tro, at det ville stå mejslet i sten, at sådan gjorde mennesker déngang – og at det aldrig, aldrig må ske igen.

Men der findes faktisk mennesker, der benægter, at kz-lejrene eksisterede – og at holocaust fandt sted. Der findes også dem, der ikke synes, at det er særligt vigtigt, at der fandtes kz-lejre – og som nærmest har glemt dét. 70 år er som bekendt lang tid.

Men dét holder ikke. Og nej – vi kan ikke som undskyldning bruge den kendte frase om, at den, der ikke kender sin historie, er dømt til at gentage den – om end det passer.

For det, som skete dengang i de lejre var så horribelt, at det aldrig må blive glemt – og slet ikke i denne tid, hvor et stigende antal europæere – og danskere – igen søger syndebukke.

Hvor hele befolkningsgrupper igen gøres til skurke og dårligere mennesker, bare fordi de er anderledes end flertallet. Men nej, ondskaben findes ikke et eller andet sted derude hos nogen af ”de andre”. Ondskaben er inde i os selv, inde i mennesket.

Samtlige -ismer og religioner har derfor heller ikke noget med ondskab at gøre. De bliver kun brugt som undskyldning for at give los for den indre svinehund, som vi aldrig må lytte til – men som vi altid skal bekæmpe – i samfundet og inde i os selv.

Dét burde være klart som dagen – især en tid som vores, hvor den yderste højrefløj igen rykker på sig – og hvor fundamentalismen og ekstremismen truer fra både venstre og højre, fra religiøse og sekulære grupper i samfundet.

For himlen lukker sig over Europa i øjeblikket – og det er derfor mere vigtigt end nogensinde i de sidste 70 år at holde fast på, at mangfoldighed og rummelighed ikke alene er en styrke for vores samfund – men også den eneste måde, som vi kan overleve på som mennesker og som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Historien om: Skilteskoven og Dansk Folkeparti

Udgivet den af
1

Weekenden nærmer sig, så nu er det tid til en lille historie. Den om:

Skilteskoven og Dansk Folkeparti

Der var engang en mand fra Dansk Folkeparti, der blev bange for et skilt i Føtex, fordi teksten stod på arabisk. Det var et sprog, som manden ikke kunne forstå. Så nu ville han ikke længere handle i Føtex. Han syntes heller ikke, at der var nogen andre, der skulle handle i Føtex.

Manden og hans venner i Dansk Folkeparti kan nemlig ikke lide dem, der er anderledes end dem selv. Dem er de bange for, og de værste er dem, der taler arabisk, synes manden og hans venner.

Ja, dem, der taler arabisk, holder de så meget øje med i Dansk Folkeparti, at de slet ikke har lagt mærke til alle de andre skilte i den danske skilteskov. De er ellers skudt op i stor stil de seneste år: Skilte på alle mulige sprog som fx kinesisk i både Magasin og hos Georg Jensen på Strøget, hvor man endda også har ansat kinesisk-talende personale for at kunne tale med kunderne.

Ja, man har endda i mange år i både København og Helsingør haft adskillige skilte på svensk.

Men det har manden og hans venner i Dansk Folkeparti nok ikke set. Så travlt har de haft med at holde øje med araberne og finde fejl og mangler hos dem. For sådan er det jo, når man skal finde sig en syndebuk – og det vil Dansk Folkeparti rigtig gerne.

Hvordan historien ender, er der ingen, der ved …

Men Danmarksbloggen iler med en tegning på sin Facebook-side med tre skilte, der siger undskyld på svensk, kinesisk – og arabisk. Så kan manden fra Dansk Folkeparti jo selv overveje, om han mener, at han kan bruge det ord til noget.

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal Danmark absolut deltage i alle sportsbegivenheder?

Udgivet den af
1

Pt. er der håndbold-VM i ørkenstaten Qatar, der af mange regnes for det rigeste land i verden.

Det er en rigdom, der til dels kommer fra de cirka 1,2 millioner gæstearbejdere, der arbejder under slavelignede forhold med vold, dårlige boligforhold og til en meget lav løn som fx de cirka fem kroner i timen, som mange af byggearbejderne af diverse stadiums til fodbold-VM i 2022 får for deres slid og slæb, der desværre hver dag fører til at en eller flere af dem dør.

Disse horrible forhold i Qatar har imidlertid ikke fået håndbold-Danmark til at overveje at blive hjemme. Tværtimod snakker mange af dem henført om den luksus, som de møder i ørkenstaten. Fodbold-herrerne har også tænkt sig at prøve at kvalificere sig til VM i 2022 i Qatar.

For sport og politik hører ikke sammen, som sportsfolkene siger som fast begrundelse for, hvorfor det er i orden at rejse til diverse diktatoriske og menneskerettighedsfornægtende lande for at dyrke deres sport og måske vinde en medalje. 

Og nej, det gør sport og politik ikke – i en ideel verden. Men dén verden lever vi ikke i. Tværtimod så lever vi en verden, hvor alt er gennemsyret af politik, også sport. En verden, hvor en stenrig emir fra en ørkenstat kan købe et håndboldhold bestående af stjerner fra hele Europa og kalde det Qatars landshold – tiltrods for at der ikke er det mindste arabiske blod i nogen af dem.

For Qatars egne indbyggere spiller ikke håndbold, ja de ved dårligt nok, hvad håndbold er. Men Qatars ledelse – og det vil sige emiren – vil gerne markedsføre sit land som moderne, og derfor bruger han denne formue på først VM i håndbold og om syv år på VM i fodbold – og lur mig om ikke han laver hattricket og også får købt OL til Qatar i fx 2028?!

Det kan vi isoleret i Danmark måske ikke gøre så meget ved, men vi kan lade være med at deltage i sportsbegivenheder i Qatar og andre steder, hvor menneskerettighederne trædes under fode, og hvor mennesker behandles med en kynisme og eksisterer under forhold, som er så horrible, at intet levende væsen burde leve sådant.

Dét ville give god mening, hvis altså vi er seriøse og konsekvente omkring det med menneskerettigheder og social ansvarlighed, også i forhold til alle andre lande. Noget, som nogen måske med fordel også kunne hviske kronprinsen i øret.

For nok er Frederik medlem af Den Olympiske Komité, men han er også Danmarks kommende konge – og som sådan giver det ikke mening, at han med sin tilstedeværelse i Qatar til et håndbold-VM støtter et regime, der i udstrakt grad benytter sig at slaver.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dét gør ulighed ved et samfund

Udgivet den af
3

Ulighed var – sammen med ebola – det store emne ved midtvejsvalget i USA i november. Desværre fylder det ikke meget, om noget i Danmark – heller ikke i den valgkamp, der venter lige om lidt.

Men ulighed burde være det store samtale- og valgemne i Danmark i stedet for de indvandrere og flygtninge, som højrefløjen sætter i fokus på i et forsøg på at skjule deres egen umenneskelighed. Et fokus, som regeringen desværre er hoppet med på.

Men det store problem er ikke indvandrere og flygtninge. Det store problem er uligheden.

For hvad er det lige, at ulighed gør ved et samfund? Giver det vækst? Gør det overhovedet noget godt, som især Venstre og Liberal Alliance hævder? Svaret er et rungende nej.

Ulighed skaber i stedet blot angst og utryghed.

Og Danmark har i flere årtier ikke været mere ulige end det er idag, hvor dem i arbejde er bange for at miste deres job – og dem, der er udenfor arbejdsmarkedet, kæmper en kamp for at overleve på umenneskeligt lave ydelser.

Det nye – og ulige – Danmark er som en jungle, hvor de stærkeste overlever, de svage bukker under – og dem med en anden hudfarve end hvid bliver udnævnt til syndebuk.

Er det virkelig dét Danmark, som vi ønsker? Danmarksbloggen mener NEJ.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvad er 500 kroner værd?

Udgivet den af
1

En person i mit netværk fandt i går 500 kroner på gaden i en del af København, der næsten udelukkende består af vellønnede erhvervsvirksomheder og dyre ejerlejligheder.

Da turister og københavnere fra andre dele af byen kun sjældent kommer i netop de gader, hvor pengesedlen lå og flagrede på gaden, er der meget stor sandsynlighed for, at den uheldige taber er en af dem, der kan tåle at miste 500 kroner uden at vedkommendes verden styrter sammen.

Det håber ihvertfald både jeg og finderen – som jeg har lovet må være anonym. For 500 kroner er mere end bare 500 kroner.

For de fleste danskere er 500 kroner således på den ene side mange penge, men på den anden side også et beløb, som de kan tåle at miste uden at skulle gå sultne i seng. De må måske udskyde købet af fx noget tøj eller en ny kaffemaskine. Familien får måske heller ikke hverken bif-tur eller pizza dén måned. Og det er da ærgerligt. Men de overlever uden problemer, og deres hverdag forløber nærmest som normalt.

For en lille del danskere betyder tabet af 500 kroner til gengæld absolut ingenting. De lever i en overflod, der bare er blevet større og større i de sidste år, hvor alle andre i det danske samfund har fået mindre. Ja, denne lille rige gruppe danskere registrerer i reglen end ikke om de har 500 kroner mere eller mindre på kontoen eller i pungen. Beløbet er simpelthen småpenge for  dem.

Men så er der også den tredje gruppe: Nemlig de danskere, for hvem 500 kroner gør alverden til forskel. Den hjemløse, den arbejdsløse, den enlige mor på kontanthjælp og mange andre på samfundets bund. For dem er 500 kroner en hel verden. Det er mad til mange dage. Det er muligheden for at kunne købe medicin, hvis de bliver syge. Det er forskellen på overlevelse eller ej.

Så hvad er 500 kroner værd? Det kommer helt an på, hvem du er. Men der burde ikke være så stor forskel på, hvad 500 kroner betyder for den enkelte dansker. Ikke i et velfærdssamfund som det danske. Uligheden i Danmark er simpelthen for stor.

Ps. Hvad finderen af de 500 kroner vil gøre med pengene, ved jeg ikke. Jeg spurgte ikke – og det må være op til vedkommende selv at fortælle det, hvis vedkommende har lyst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

“Je Suis Charlie”-demo på Kgs. Nytorv: Husk kuglepennen

Udgivet den af
1

I morgen lørdag d. 10. januar kl. 12 arrangeres der på Kgs. Nytorv i København en fredsdemonstration for alle, der støtter ytrings- og pressefriheden, og er imod vold og trussel.

Læs mere om det her: https://www.facebook.com/#!/events/1527070294216172/?ref_newsfeed_story_type=regular

Danmarksbloggen deltager med stolthed – og medbringer mindst én kuglepen.

For pennen er det bedste og stærkeste våben. For det er med pennen, at menneskers drømme og håb om frihed og en bedre verden bliver til virkelighed. Det kan gale menneskers kugler ikke ændre på.

Sådanne kugler som dem, der faldt i Paris i onsdags, kan nok skabe sorg – og angst. Men de kan ikke – og de må ikke styre os og vores handlinger.

Vi skal frit turde udtrykke os i ord og tegninger …

Det er derfor, at vi samles på Kgs. Nytorv i morgen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk