Der er nok rigdomme til vores behov, men ikke til vores begær

Der er nok rigdomme på jorden til vores behov, men ikke til vores begær.

I går delte WWF Verdensnaturfonden og Thorupstrand Fisk 1 ton gratis rødspætter ud i København for at sætte fokus på bæredygtigt fiskeri – og københavnerne stod i lange køer, også undertegnende.

Hele to styks rødspætter i en pose fik jeg, og jeg følte mig meget taknemmelig. Og måske kunne vi i vores familie godt have spist flere rødspætter. Men fisk som disse ny-fangede rødspætter smager rigtig godt sammen med agurker i dild og nye kartofler – og så er der også lige dén der med taknemmeligheden

For det er en gave at kunne være taknemmelig over de ting, som man får – og som man har.

Lykken ligger nemlig i at få dækket sine behov, men også i at kunne styre sine begær, så ens behov ikke er særlig store, særlig dyre eller særlig krævende.

For der er som sagt rigdomme nok her på jorden til vores behov, men ikke til vores begær, hvis vi bare lader stå til og kaster os ud i et frådende ego-centreret forbrug.

Det er derfor essentielt, at vi deles om rigdommene – og ikke fortsætter stilen fra idag, hvor nogle menneskers begær adskiller andre fra at få dækket deres mest basale behov, noget der især ses i forholdet mellem i- og u-lande.

Men det praktiseres også herhjemme i det lille danske smørhul, hvor mennesker med en månedsløn på den anden side af 40.000 synes, at folk på overførselsindkomster får altfor meget – og at de selv betaler altfor meget i skat af deres mange penge, der er dækker deres behov mange gange, men ikke altid deres begær.

Men helt ærligt: Hvor mange ferier og fladskærmstv´er kan et menneske bruge? Og hvordan kan noget menneske se sig selv i øjnene og vælge egen luksus og overflod – og samtidig vide, at der findes andre danskere, som ikke ved, hvorfra de skal få penge til mad sidst på måneden – eller som aldrig har råd til at give deres barn en biografbillet eller en gave til en klassekammerats fødselsdagsfest?!

Det burde ikke kunne lade sig gøre, at nogen mennesker var sådan. Men det kan det. Den slags mennesker har endda et politisk parti at stemme på: Liberal Alliance. Partiet for hvem grådighed og egoisme er noget godt.

Men det er ikke godt. Det repræsenterer en råhed og en umenneskelighed, som man ville have forsvoret kunne eksistere i et så rigt land som Danmark.

Men nej, begærligheden kender ingen grænser. Den stopper aldrig med at rage til sig – den vil hele tiden have mere og mere og mere og mere og mere og mere – indtil der ikke er mere tilbage, og så vil den alligevel gerne have mere.

Derfor skal begærligheden også tøjles – både af det enkelte menneske og af samfundet. For begærligheden er vejen til døden, mens taknemmeligheden, nøjsomheden, det at dele og tænke på hinanden er vejen til livet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Protestanter, katolikker, ortodokse kristne og jøder fordømmer også homoseksuelle …

I morgen åbner den nye stormoské på Nørrebro – og det har ikke skortet på kritik, blandt andet fordi Dansk Islamisk Råd, der står bag stormoskéen, anser homoseksualitet som en sygdom.

“Homoseksualitet er forkert og at betragte som en sygdom,” siger rådets talsmand, Mohamed al Maimouni, til Jyllandsposten. Og ja, homoseksualitet er en synd i mange muslimske øjne.

Men der findes også muslimer, som mener det modsatte og som synes, at religionen skal følge med tiden. En af dem er kommunikationsansvarlig i Sabaah, en forening for homo-, bi- og transkønnede med anden etnisk baggrund end dansk, Fahad Saeed, som man kan læse om i Jyllandspostens artikel: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6811873/homoseksuel-muslim-religionen-ma-foelge-med-tiden/

Desuden er muslimerne ikke alene om at fordømme homoseksuelle. Langtfra endda – desværre. Kristne gør det også – og også nogle fra Den Danske Folkekirke.

I 2012 udtalte sognepræst Niels Højlund således i et interview på TV2 om loven, der giver homoseksuelle ret til at blive viet i kirken: “Den lyver om Gud, den lyver om, at Gud forandrer sig, og at Gud siger noget nyt fra tiår til tiår. Den lyver om virkeligheden, den lyver om, at forhold mellem mand og mand, og kvinde og kvinde er det samme som forhold mellem mand og kvinde, og det er det ikke.”

Og i 2007 sagde daværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup i Nyhedsavisen: “Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område.”

Og de er ikke alene. Mange kristne trossamfund mener som Højlund og Krarup. Den katolske kirke fordømmer således homoseksualitet, omend den nye pave (som den første pave nogensinde) ikke fordømmer den enkelte homoseksuelle i sig selv. Visse frimenigheder, blandt andet Pinsekirken, fordømmer også homoseksualitet. De ortodokse kirker, som blandt andet tæller Den Russiske kirke, anser også homoseksualitet for forkert og naturstridigt.

Jøderne er også delt. De ortodokse jøder, som Dansk Mosaisk Trossamfund tilhører, afviser homoseksualiteten som noget syndigt, mens de reformerte jødiske menigheder derimod accepterer homoseksualitet fuldt ud.

Så nej, visse muslimske grupper er ikke alene om at mene, at homoseksualitet er syndigt.

Desværre. For alt for mange mennesker – uanset tro – har nemlig tilsyneladende meget svært ved at se, at kærlighed ikke drejer sig om køn, men om mennesker.

Alt for mange mennesker forstår ikke, at kærligheden er større end alt andet. Uanset om det er kærlighed mellem en mand og en kvinde, en mand og en mand, en kvinde og en kvinde – eller måske tre eller flere personer.

For verden bliver bare bedst, sjovest og mest farverig, når vi frit kan være her allesammen, hvad enten vi er hetero-, homo-, bi-, trans- eller polyamorøs-seksuelle.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vækstpakken koster Danmark dyrt

I går blev regeringen og Venstre enige om en ny vækstpakke, der består af ikke mindre end 90 initiativer.

Meningen med vækstpakken er at skabe vækst – og jobs – i Danmark. En på alle måder positiv målsætning, som man kun kan bakke op om.

MEN målet helliger ikke altid midlet – og slet ikke, når det er miljøet, der betaler prisen.

Vækstpakken giver nemlig de producenter, der sviner mest, lov til at slippe for at betale den såkaldte PSO-afgift, der er en grøn el-afgift, hvor pengene fra afgiften støtter udbygningen af vindmøller, biomasse og biogas.

Men den afgift slipper virksomhederne altså for nu. Det sparer de over 13,2 milliarder kroner på.

For at få besparelsen finansieret, har man udskudt bygningen af den store havvindmølleparken Kriegers Flak i minimum 2 år. Parken er planlagt til at skal ligge i Østersøen mellem Møn, Sydsverige og Nordtyskland. Læs mere om den her: http://www.energinet.dk/Flash/Kriegers-Flak/index.html

Men den store havvindmøllepark er altså nu udskudt – og det er galimatias på så mange planer.

Dels er der – for vores egen overlevelses skyld – ingen grund til at svine mere end absolut højst nødvendigt.

Dels ville det give mere end god mening, at Danmark blev selvforsynende med energi. Tag situationen i Irak, som vi er olie-afhængige af, situationen i Rusland, som vi er gasafhængige af – og så er det nemt at regne ud, hvorfor vi skal være energi-uafhængige.

Og endelig er der kun grund – også økonomisk – på at satse på grøn og vedvarende energi, da hele verden med tiden alligevel skal omstille sig til disse energi-typer, og derfor vil de lande, der er længst fremme på området, kunne tjene flest penge på det.

Grøn energi kunne blive en guldgrube for Danmark, hvis vi turde gå efter dét.

Dét gjorde regeringen og Venstre ikke, da de aftalte vækstpakken. Tværtimod kommer vækstpakken til at koste Danmark dyrt, både miljømæssigt og økonomisk.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stormoskéen, muslimerne og integrationen

På torsdag åbner den nye stormoské på Nørrebro i København. Mange muslimer er meget glade for den. Mens mange ikke-muslimer tilsyneladende ikke er glade for den – og henviser til at stormoskéen til dels er bygget for penge fra ørkenstaten Qatar, hvor hverken kvinder eller homoseksuelle har de mest basale rettigheder.

Store dele af det officielle Danmark, såvel kongehuset som ministre og partier, har således også sagt nej, tak til at komme til åbningen af stormoskéen.

Dét er en markant fejl … hvis altså vi ønsker integration i Danmark sådan for alvor …

For ønsker vi integration (og dét synes Danmarksbloggen, at vi skal gøre), så skal det slås fast med syvtommersøm, at det officielle Danmark bakker op om, at muslimer har ligeså meget ret som alle mulige andre (kristne, jøder, buddhister og hinduister m.fl) til at praktisere deres religion, også i en stormoské – eller endda to.

For det giver ikke mening at forvente, at sunni- og shia-muslimer skal kunne deles om en moské, sådan som Stinne Bosse udtalte det på sin blog sidste efterår http://opinionen.dk/debat/en-rummelig-stormoske-skal-skabe-inklusion-og-sammenhaengskraft

Vi forlanger jo heller ikke, at protestanter og katolikker skal deles om en kirke. Så selvfølgelig skal sunni- og shia-muslimer også kunne have hver deres stormoské. Det siger sig selv.

Men såvel sunni- som shia-muslimer skal også respektere basale frihedsrettigheder samt ønske at være en del af det danske samfund, hvis integrationen skal lykkes.

Det vil derfor klæde de muslimske imamer, hvis de begynder at arbejde aktivt for integrationen af muslimer.

Mange almindelige muslimer ønsker nemlig integration. Men de mangler godkendelse og inspiration fra de muslimske religiøse ledere, som derfor er nødt til åbent at tage stilling, og både til hverdag og på en festdag som på torsdag melde klart ud, at de er muslimer i et åbent, demokratisk samfund. Og at de derfor vil arbejde for en øget integration.

At islam kan fungere i en vestlig kontekst.

For jo, man kan godt være både demokratisk anlagt og muslim, vestlig i sin levevis og være muslim, gå ind for diverse frihedsrettigheder og være muslim.

Desværre er det bare lykkedes fundamentalistiske muslimer og Dansk Folkeparti at overbevise rigtig mange, både muslimer og ikke-muslimer, om det modsatte.

Men der findes masser af vestlige og demokratiske muslimer i Danmark – og det er på tide, at de kommer til orde og kræver deres ret, både i stormoskéen og i samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mere magt til Folketinget og mindre til EU

Nu er der kun en uge til, at EU´s topposter skal fordeles, og endnu er intet afgjort. Heller ikke hvem der skal bestride den vigtigste post som EU-kommisionens formand.

En post, som Tysklands kansler Angela Merkel mener skal gå til Jean-Claude Juncker fra Luxembourg. Det synes Englands premierminister David Cameron så ikke. Han vil have en, der kan stå for de nødvendige reformer i Europa, som han sagde det i Sverige for en uges tid siden – hvad han så end mener med dén udmelding.

Måske mindre EU, når man tænker på folkestemningen hjemme i England – og mange andre steder i Europa?! Det ville ihvertfald være en udvikling, som ville glæde mange europæere.

For skellet mellem på den ene side politikere og embedsmænd i EU-systemet og befolkningerne på den anden bliver større og større – til stor skade for demokratiet og vores liv.

For det betyder faktisk noget for vores allesammens hverdag, hvem der sidder i EU – og hvad de beslutter – og hvem der er formand for kommissionen.

Men det er svært at overskue for den enkelte, der så ofte vælger at skubbe det hele fra sig og være ligeglad. En psykologisk helt naturlig reaktion.

I Danmark fokuserer vi derfor også på, om statsminister Helle Thorning måske skal have et af top-jobbene, måske endda det som selveste kommissionsformanden. For skulle det ske, så skal en anden være statsminister – og det er jo vældig spændende og vigtigt – og noget, som vi kan forholde os til.

Summa summarum: Tilbage står at EU er en stor kolos på lerfødder, som vi ikke kan relatere os til – end ikke selvom vi godt ved, at der bestemmes rigtig meget nede i Bruxelles, som også har betydning for os. Dansk politik på Christiansborg kan vi derimod sagtens forholde os til, både i de store linier og de små detaljer.

Det burde derfor være nok til at få politikerne til at forstå, at EU skal bestemme mindre – og Folketinget og de andre nationale forsamlinger mere. For kun sådan har Europa en chance for at blive sammen i dét EU, der forhindrer os i at gå i krig mod hinanden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valdemarsdag og Dannebrog

Om føje år er det 800 år siden, at Dannebrog faldt ned fra Himlen på denne dag, der derfor også hedder Valdemarsdag, da Valdemar Sejrs tropper netop denne dag sejrede over de hedenske estere.

Læs mere om netop det i Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687

Dannebrog er derfor også et af verdens ældste – ja måske endda det ældste flag – og danskernes forhold til Dannebrog er ligeså tæt og varmt som til familie og venner.

Vi elsker simpelthen vores flag, og bruger det hele tiden: På fødselsdagskagen, på juletræet, til sportskampe og så videre.

Vores flag er som resten af vores skønne land ALLES danskeres – og netop derfor kan og skal ingen tage patent på danskheden, som især Dansk Folkeparti prøver at gøre det.

Men danskheden er heldigvis mere end væren-sig-selv-nok. Danskheden er rummelighed, frisind og venlighed … og derfor er der grund til at kippe med Dannebrog på denne solbeskinnende Valdemarsdag, hvor Danmarksbloggen også skulle have bragt en beretning fra Folkemødet på Bornholm.

Denne beretning må dog vente til i morgen. Men så får vi også det hele med …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hurra for det højrøstede demokrati

Folkemødet er igang på Bornholm – og det er som altid noget af et gedemarked på flere planer med alle mulige slags mennesker, der mødes og diskuterer alverdens politiske emner i en pærevælling.

Men sådan er demokratiet: En rodet og til tider meget højrøstet affære, hvor meninger brydes, og mennesker engagerer sig – også nogen gange så meget, at de bliver uvenner.

Men det er altsammen såre godt – og lysår bedre end alternativet: Det glatte diktatur, hvor alt går efter planer lagt af en ledelse, og hvor alle andre blot retter ind til højre.

Det sidste model er den, som man bruger i mange virksomheder, og der er ingen tvivl om, at det er en model, der giver et godt afkast på bundlinien.

Men nu er et samfund ikke en privat virksomhed, selvom mange politikere idag kun kigger på bundlinien, når de træffer politiske valg.

Og det er en forkert – ja for demokratiet ligefrem farlig udvikling, som fire junidage på Bornholm ikke kan ændre på.

Medmindre selvfølgelig at man bruger Folkemødet som rampe for at føre politik på baggrund af værdier og i respekt for mennesker også de andre 361 dage om året.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Rejser udenfor skoleferierne underminerer respekten for skolen

Alle danskere er enige om, at vores skoler skal være gode – og helst også bedre end de er idag.

Det drejer sig selvfølgelig om ressourcer, lærere, undervisning og så videre.

Men det drejer sig også om, at forældrene viser respekt for skolen og bakker op om skolens arbejde. Og her er første krav, at man som forælder sørger for, at ens barn kommer i skole. Og at det opfattes som vigtigt at passe sin skole – præcis som man skal passe sit arbejde.

At pjæk med andre ord er totalt og 100% u-acceptabelt.

Det rimer så altsammen rigtigt dårligt med det faktum, at over halvdelen af alle forældre iflg. en undersøgelse lavet af DR synes, at det er helt i orden at tage på ferie udenfor de ordinære skoleferier, som der ret beset er temmelig mange af i løbet af året. Se link til DR-artikel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/11/163105.htm

Formand for foreningen Skole & Forældre Mette With Hagensen siger i artiklen fra DR som forsvar for de ekstra ferier: “Det er også vigtigt for børn at være sammen med deres familie og have gode oplevelser sammen. Det lærer børnene også noget af.”

Og det har hun da helt ret i – men det kan man ligeså godt gøre i de ordinære ferier som ellers. Familiesamværet bliver ikke dårligere af, at det er juli måned eller uge 42.

Men selvfølgelig er alting dyrere i de ordinære ferier – og det er da rigtigt ærgerligt, at man så måske ikke kan rejse derhen, hvor man gerne vil.

Men det er et forkælelsesproblem, der helt får lov til at overskygge den forpligtelse, som forældrene har overfor skolen iforhold til at sende børnene afsted i skole hver eneste skoledag, medmindre selvfølgelig børnene er syge – eller der er andre forhold, som berettiger til at blive væk.

For at charterferien til Tyrkiet er billigere i maj eller flybilletterne billigere til USA i september er ikke en gyldig grund til at blive væk fra skolen. Det er tværtimod at underminere respekten for skolen og skolens arbejde – foruden at det sender det forkerte signal til barnet om, at ens egne egoistiske behov er det vigtigste i hele verden.

Men nej, sådan er det ikke. Det drejer sig om at være sig sit ansvar som en del af fællesskabet bevidst og så ellers bare møde op i skolen.

For nej, et skolebarn kan ikke bare lave lektier, mens vedkommende er væk. Ingen lærer på samme måde og ligeså meget ved at sidde en time ved poolen med et par bøger. For slet ikke at tale om den forstyrrelse og forsinkelse det skaber for de andre i klassen, når feriebarnet kommer hjem og skal opdateres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

HB-medlem Lise Lotte Møller (S) til Folkemødet på Bornholm

For lidt over en måned blev Socialdemokraternes formand i Vordingborg Lise Lotte Møller valgt ind i sit partis hovedbestyrelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=4552

Danmarksbloggen lovede ved den lejlighed af og til at komme med en reportage om livet som hovedbestyrelsesmedlem hos det, der engang var – og som gerne igen vil være – landets største parti.

Og hvad er vel mere naturligt end at begynde med Folkemødet på Bornholm, der starter i dag – og hvor Lise Lotte Møller er med for første gang?

Danmarksbloggen spurgte derfor Lise Lotte Møller om hendes forventninger og planer, inden turen gik til solskinsøen for det stadig relativt nybagte HB-medlem:

Hvordan bliver det at komme som HB-medlem til folkemødet?
Der er ikke noget særligt forbundet med at være HB-medlem til folkemødet i år. Sidste år var alle HB-medlemmer bedt om at komme til Bornholm, men i år er det helt op til den enkelte. Men jeg håber selvfølgelig at få hilst på alle dem, der sidder i HB, og som ligesom mig har valgt at tage derover.”

Hvad skal du deltage i af planlagte møder/events på Bornholm?
“Jeg skal ikke sige noget nogen steder, hvis det er det, som du spørger om. Men jeg skal selvfølgelig se og høre nogle af de politiske debatter. Derudover glæder jeg mig  til Mogens Jensens sangaften. Det plejer altid at være hyggeligt at være i selskab med ham, og jeg elsker at synge. Fredag har ligestillingsudvalget fest for de lyserøde elefanter. Det er jo 90-året for den første kvindelige minister Nina Bang. Så det skal fejres – også fordi jeg håber på at få en plads i ligestillingsudvalget. Derefter er der demokrati på skoleskemaet med Antorini. Dét vil jeg også gerne høre. Som folkeskolelærer (Lise Lotte Møller arbejder som folkeskolelærer, red.) er det jo altid godt at høre, hvad Christine har at sige – og demokrati er et vigtigt emne. Jeg formoder, at det også har noget at gøre med den store kampagne, der bliver næste skoleår, hvor alle 8. og 9. klasser i landet inviteres til at deltage i forskellige ting omkring demokrati og grundloven. Ellers vil jeg prøve at gå efter noget med uddannelse, miljø og ligestilling. Derudover er der høvdingebold – gadekamp hvor ”mit eget” folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil deltager – og hende skal jeg selvfølgelig heppe på! Jeg skal også bare rundt og kigge. Og så kender jeg en del mennesker, der deltager i forskellige sammenhænge, så dem vil jeg prøve at finde.”

Noget du glæder dig specielt til?
“Jeg glæder mig bare til at være der. Folkemøde. Dét lyder stort og fuld af mening. Jeg forventer at møde politikere i øjenhøjde og få nogle raske meningsudvekslinger, også med NGO’erne og andre med holdninger. Samvær med en masse engagerede og glade mennesker. For mig har det derfor været et must at komme med i år. Og selvom jeg først fik bestilt i sidste øjeblik, så er det hele lykkedes alligevel. Det må der være en mening med.”

Hvad forventer du, at der kommer ud af det?
“Positiv energi. Og så forventer jeg, at endnu flere mennesker kommer til Bornholm i år og oplever at det at tage stilling og politik ikke altid behøver at være kedeligt. At det derimod nemt kan give mening.”

Og så er det dit første folkemøde, ikke?
“Jep. Og jeg har allerede talt med min partiforening om ikke vi skulle lave en samlet tur derover til næste år. For det bliver da hyggeligt i år, men jeg vil også gerne have flere venner med.”

Danmarksbloggen vil på søndag vende tilbage med et indlæg om, hvordan Folkemødet så gik for Lise Lotte Møller. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Promenadeorkesteret på Plænen i Tivoli

Det er nu anden sæson, at Tivoli-besøgende må undvære Promenadeorkesterets daglige koncerter samt musikalske medvirken ved Pantomimeteatrets forestillinger – og det eneste, der er større end savnet, er det (måske) naive håb om, at det en dag bliver anderledes.

Men indtil da må man glæde sig over hver eneste gang, at Promenadeorkesteret spiller – og det gør de hver tirsdag på Plænen. Dog som regel kun som musikalsk ledsagelse til en sanger(inde), og det er bare ikke det samme. Faktisk langtfra endda.

Men fire gange i år kan man høre det, som man indtil for et par år siden kunne høre 3-4 gange om dagen: Nemlig de dygtige musikere i Promenadeorkesteret og kun dem. Første gang var i april og anden gang i går – og de to sidste bliver til august.

Danmarksbloggen ilede derfor i Tivoli igår. Og det var en sand fornøjelse at sidde på Plænen og høre Promenadeorkesteret i den varme sommereftermiddag. Fra starten, hvor vi hørte valsetoner af Johann Strauss d. Yngre – og ja, vi kom igang, selvom rådhusklokkerne ikke slog.

Det er ellers et fast signal i Tivoli, men meget symbolsk situationen for Promenadeorkesteret manglede klokkerne igår kl. 17. Præcis som at Liebst, Bendixen og co., heller ikke har forståelse for Tivolis helt specielle ånd, men tværtimod gør hvad de kan for at ødelægge Den Gamle Have.

Nå, ingen grund til at ødelægge humøret, når man endelig igen kunne høre Promenadeorkesteret live, som det hedder på nudansk.

Næste afdeling var Emil Reesen og et uddrag fra operetten Farinelli. Blandt andet “Sangen har vinger”.

Nu blev der så netop ikke sunget i går eftermiddag på Plænen – og det var faktisk det fine ved det hele. For Promenadeorkesteret, deres musik og deres dygtighed kan selv – har også vinger.

Hvordan kan de ellers spille så levende, så smukt, så helt ind i sjælen, at man rives med, nynner, vipper med foden – og i det hele taget bare har det så dejligt i tonernes verden, at man for en times tid hårdnakket vælger at glemme, at det at høre Promenadeorkesteret folde sig ud egentlig også gør savnet værre næste gang man sidder foran Pantomimen og hører båndmusik. Eller går forbi orkesterets gamle spillested og ser kålplanter og lignende dér, hvor der før var skøn musik hver dag sommeren igennem.

For sådan er vilkårene. Promenadeorkesteret sjofles, og Tivolis gæster lever på smalkost, når det drejer sig om dén musik, dén kultur og dét teater, der altid har været Tivolis adelsmærke.

Men igår fik vi et overdådigt måltid, der efter Farinelli bød på både en spansk tango, et uddrag af italienske sange, der fik nogle italienske turister til at bryde ud i spontan jubel – og så selvfølgelig Tivolis huskomponist H. C. Lumbye, hvor vi hørte både Rutschebanegaloppen og den klassiske Champagne-galop, der helt ifølge traditionen afsluttede en magisk dag på Plænen i Tivoli.

En dag, hvor alle bænkesæder – trods stegende hede og stikkende sol – var fyldt, og hvor mange – også unge og yngre – sad på græsset og vuggede med. For nok er det meste af musikken fra Promenadeorkesterets instrumenter gammel set med nutidens øjne, men de gamle viser og valse og melodier er fulde af en livsglæde og et humør, som appellerer til alle aldersgrupper.

Og skulle man være i tvivl, kan man jo bare dukke op til august. Det er tirsdag d. 12 og tirsdag d. 26. august kl. 17 på Plænen.

Danmarksbloggen anbefaler ihvertfald alle at komme. Både for at høre god musik spillet af dygtige musikere, men også for at sende et signal til Tivolis ledelse om, at vi vil have Tivoli-ånden tilbage i Den Gamle Have. Den er stærkt savnet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk