Folkemødet mister dampen – og burde skifte lokalitet

Folkemødet på Bornholm til juni kan i år fejre sin 15-års-fødselsdag som en delvis succes.

For ja, det er gået støt frem med antal deltagere fra de 10.000 i det første år til sidste år, hvor der var 110.000 deltagere. Der var dog flere deltagere i de sidste år inden Corona, nemlig hele 114.000. Antallet af dage er også gået ned fra normalt fire dage til nu kun tre dage.

Så måske er dampen ved at gå af demokrati-festivalen, som Folkemødet også bliver kaldt?

Det ville give mening al den stund, at der er noget grundlæggende udemokratisk i at holde demokrati-festival på det ENE sted i Danmark, som er stort nok til at huse et sådant arrangement, men hvor det samtidigt er både svært og dyrt at rejse til – og at bo.

Modsat Folkemødet er så Himmelske Dage.

I kirkeligt regi har man nemlig noget, som hedder Himmelske Dage. Det er en økumenisk festival med deltagelse af omkring 50 kristne trossamfund og organisationer, hvor der er gudstjenester, workshops, paneldebatter og meget andet, som man kender det fra Folkemødet.

Forskellen er blot, at Himmelske Dage foregår forskellige steder i landet.

I år er det fx i Silkeborg, at det sker fra d. 29. maj til d. 1. juni – og næste gang om tre år er det Hillerød, som lægger jord til Kirkernes Folkemøde, som det skal til at kaldes.

Dette skift i lokalitet var noget, som Demokratiets Folkemøde med fordel kunne tage til sig.

For så ville det reelt være for folk fra hele landet, og så kom det reelt til at handle om demokrati fremfor indtjening til Bornholm og nogle dages sommersjov for de politikere, spindoktorer og mediefolk, som i forvejen render sammen i København resten af året.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hurra for det højrøstede demokrati

Folkemødet er igang på Bornholm – og det er som altid noget af et gedemarked på flere planer med alle mulige slags mennesker, der mødes og diskuterer alverdens politiske emner i en pærevælling.

Men sådan er demokratiet: En rodet og til tider meget højrøstet affære, hvor meninger brydes, og mennesker engagerer sig – også nogen gange så meget, at de bliver uvenner.

Men det er altsammen såre godt – og lysår bedre end alternativet: Det glatte diktatur, hvor alt går efter planer lagt af en ledelse, og hvor alle andre blot retter ind til højre.

Det sidste model er den, som man bruger i mange virksomheder, og der er ingen tvivl om, at det er en model, der giver et godt afkast på bundlinien.

Men nu er et samfund ikke en privat virksomhed, selvom mange politikere idag kun kigger på bundlinien, når de træffer politiske valg.

Og det er en forkert – ja for demokratiet ligefrem farlig udvikling, som fire junidage på Bornholm ikke kan ændre på.

Medmindre selvfølgelig at man bruger Folkemødet som rampe for at føre politik på baggrund af værdier og i respekt for mennesker også de andre 361 dage om året.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkemødet på Bornholm er en ferielejr uden folket

Denne weekends store, danske begivenhed er hverken metalmusik-eventen Copenhell, hotdogmesterskabet i Silkeborg eller Tom Kristensens 117´ende forsøg på at slå sin egen rekord i 24 timers-løbet på Le Mans-banen. Det er derimod Folkemødet på Bornholm.

Alt og alle indenfor politik, interesseorganisationer og medier kommer, som man kan se det på Folkemødets hjemmeside:

http://www.brk.dk/folkemoedet/program/sider/de-kommer-i-2013.aspx

På Folkemødets hjemmeside kan man også læse følgende:

“Folkemødet – Danmarks politik-festival på Bornholm – finder sted hvert år i uge 24 i den nordbornholmske havneby, Allinge. Folkemødet er dermed en årlig påmindelse om, at det åbne danske demokrati er værd at værne om og påskønne.”

Samt: ” Formålet med Folkemødet er: 1) at understøtte den demokratiske dialog, 2) at skabe ramme for møder med og mellem beslutningstagerne på alle de politiske niveauer og i interesseorganisationer, 3) at skabe levende og åbne rammer for udvikling af – og inspiration til politik-dannelsen og 4) at fremme folkets indflydelse på og forståelse af samfundets rammer.”

Folkemødet handler altså om demokratiet, dialogen og de åbne rammer som levende platforme, hvor politikere, organisationer og borgere kan mødes og tale sammen om i  hvad retning samfundet skal udvikle sig. Og det er jo herligt og godt for demokratiet. Det kan alle kun være enige om – også her på Danmarksbloggen.

Men – for der er et men, og det er endda et stort men: Dette fantastiske folkemøde finder altid sted på Bornholm. Det måske mest utilgængelige sted i Dronningeriget Danmark, ihvertfald for dem med små indtægter som studerende, ledige, førtidspensionister, pensionister med flere.

Og problemet er ikke kun, at Bornholm ligger cirka så langt væk, som man kan komme fra resten af Danmark, men også at Bornholm er et af de mere dyre steder at rejse til og opholde sig i Danmark.

Folkemødets model er den svenske “Almedalsveckan”, som foregår på Gotland, der  også er en ø. Men Gotland er en ø, der ligger noget mere centralt i forhold til resten af Sverige end Bornholm gør det i Danmark. Svenskerne kan med andre ord relativt nemt komme til Gotland. Der er nogenlunde lige langt til Gotland fra Malmö og Göteborg, og så lidt kortere fra Stockholm.

Men sådan er det ikke i Danmark, hvor der skal en ganske særlig indsats til at almindelige danskere vest for Storebælt kommer, og dem øst for Storebælt kigger lige i pengepungen een gang til, inden kursen sættes mod Solskinsøen. Så nej, der kommer ikke mange borgere fra andre steder end Bornholm selv til Folkemødet. Der kommer istedet politikere, organisationsfolk og journalister i bunker – og så er vi lige vidt.

Så er det ikke et folkemøde, men en ferielejr for dem, der i forvejen leger sammen hver dag i den politiske sandkasse.

For skal Folkemødet være et ægte folkemøde, skal det være muligt for alle danskere at deltage i det, og sådan er det ikke idag, hvor Folkemødet ligger i den allerøstligste – og ret dyre – del af Danmark.

Jo, men det er jo godt for Bornholm, som ellers ender med at blive (endnu mere) et udkantsområde, siger flere så som begrundelse for, at det er godt at have Folkemødet på Bornholm.

Undskyld et øjeblik, men drejer Folkemødet sig om demokrati og debat – eller om at give Udkantsdanmark et erhvervsmæssigt løft? Det er ikke godt at blande de to ting sammen. Men skulle man alligevel gøre det: Hvorfor skal Bornholm så favoritiseres år efter år?

Det giver ikke mening. Ligesom det heller ikke giver mening at hævde, at det ikke kan lade sig gøre at stable et sådan arrangement på benene hvert år, hvis Folkemødet hele tiden skulle flytte til et nyt sted i Danmark, som Bornholms borgmester Winni Grosbøll hævder det i en artikel på Berlingske:

http://www.b.dk/politiko/pia-kjaersgaard-vil-flytte-folkemoedet-til-jylland

Et Folkemøde giver derimod kun mening, hvis alle – hele folket – har mulighed for at møde op og diskutere med politikere, meningsdannere og andet godtfolk. Og for at det kan lade sig gøre, kræver det, at Folkemødet som et andet cirkus rejser rundt i landet med nye stop år for år.

For som det er idag, er Folkemødet ikke andet end en ferielejr for de særligt udvalgte – og uden mulighed for deltagelse af store grupper af danskere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk