Danmarks bedste valgbolsjer

Valgkamp er mere end politiske udmeldinger. Valgkamp er også bolsjer. Men hvilket parti har de bedste valgbolsjer? Det har Danmarksbloggen fundet ud af.

Danmarksbloggen nedsatte et minipanel, der prøvesmagte bolsjer fra samtlige partier – minus Alternativet, der slet ikke har bolsjer, men som i stedet deler økologiske, danske æbler ud. Alternativet vandt derfor pr. automatik frugtkategorien.

Panelet gav samtlige bolsjer valgkrydser fra 1 til 5, hvor 5 var bedst.

Bolsjerne blev delt op i tre grupper:

1) Sukkerbolsjer
2) Pebermynte med chokoladefyld, som er en sikker politisk bolsjeklassiker
3) Lakridsbolsjer

Og resultatet blev:

BEDSTE SUKKERBOLSJE: DANSK FOLKEPARTI med en samlet score på 4 valgkrydser. Begrundelse: Har en sød, saftevandsagtig smag – og så er der i midten et billede af en marguerit, hvilket dele af panelet opfattede som en ekstra fordel.

På andenpladsen: Enhedslistens maltbolsje.

BEDSTE PEBERMYNTEBOLSJE: SF med en samlet score på 4 valgkrydser. Begrundelse: Har en god, frisk myntesmag.

På andenpladsen: Deles mellem Venstre og Konservatives versioner.

BEDSTE LAKRIDSBOLSJE: LIBERAL ALLIANCE med en samlet score på 5 valgkrydser. Begrundelse: Dejlig stærk med pulver indeni.

På andenpladsen: Deles mellem Radikale Venstres og Socialdemokraternes mere klassiske lakridsbolsjer, hvor der er en anelse mentol i Socialdemokraternes version.

Se mere på YouTube, hvor Danmarksbloggen har lagt en lille film op: https://youtu.be/-QiJCthnFFk

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tal dansk, din hund – eller engelsk

Dansk Folkeparti ønsker, at virksomheder og institutioner, der bruger engelsk i deres kommunikation og reklamer til danskerne, skal betale en punktafgift.

Dansk er nemlig ved at blive et andenrangs-sprog hos visse klasser i Danmark som fx den kreative klasse, er holdningen hos DF, der vil fremme det danske sprog – og dermed den danske kultur.

Danmarksbloggen er enig i, at det danske sprog er smukt – og skal bevares – og bruges til både hverdag og fest. Men hverken det danske sprog eller den danske kultur er udviklet af det bare ingenting i den danske muld. 

Meget af det, vi idag kalder dansk, er inspireret af udlandet – og andre sprog og andre landes kultur. De fleste af vores traditioner omkring højtider kommer fx fra udlandet – især Tyskland. Vores sprog er også påvirket af tysk – og fransk – og engelsk. Holberg (som egentlig er norsk), og som levede i et meget europæisk århundrede, skrev sine komedier under kraftig inspiration fra franske Moliére. Osv.

Dertil kommer, at vi er et lille land, og skal vi fungere i udlandet, så skal vi tale engelsk og godt engelsk.

At danskerne taler flere sprog er desuden ikke noget nyt. Går man tilbage i historien til mere europæiske og mindre nationale århundreder som fx middelalderen og 1700-tallet, finder man ud af, at såvel tysk som fransk var meget brugt af alle handlende og alle håndværkere, mens alle på universiteter og i kirken også talte latin.

Såvel kirkens som universitets officielle sprog over hele Europa var nemlig simpelthen latin, så nutidens norm med at gøre engelsk til fællessprog er bare fortsættelse af en gammel praksis.

Men den del af vores historie kender Dansk Folkeparti – der ellers siger, at de går meget op i de historiske rødder – åbenbart ikke.

TILFØJELSE kl. 13.15: Danmarksbloggen erfarer, at forslaget er trukket tilbage. Det skal Dansk Folkeparti have ros for. For nok er Danmarksbloggen ikke ret meget enig med DF, men er ros berettiget, så skal man også roses.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Europæisk folkemøde på Bornholm?

Mere brænde bæres til det bål, der hedder: Balladen om hvem der må deltage i folkemødet på Bornholm.

Nu er det ikke kun den stærkt islamkritiske hollænder Geert Wilders, der skaber overskrifter med sin annoncerede ankomst til klippeøen.

Det er også Gyldent Daggry, der er et højreorienteret parti fra Grækenland, der ofte sammenlignes med nynazister, og som nu er inviteret af deres danske broderparti Danskernes Parti, der har holdninger, der kan få Dansk Folkeparti til at virke venstreorienterede og ansvarlige.

Nu mangler vi kun, at Europakommissionen også kommer. Nej, hov – vent – de har faktisk været med siden starten i 2012!!! Greenpeace, Amnesty og andre hæderkronede internationale organisationer har også deltaget i flere omgange – og kommer selvfølgelig igen i år.

Så nej, den der med at sige, at folkemødet på Bornholm kun er for danskere og danske organisationer – den du´r ikke rigtig, heller ikke når eksistenser som Geert Wilders og Gyldent Daggry kigger forbi.

Lige ret for Per og Poul, for kloge og for klovner. Sådan må det være i et demokrati. Man kan jo bare vælge at lade være med at give klovnene opmærksomhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan Dansk Folkeparti integreres i nutiden?

Dansk Folkeparti ønsker et Danmark som Danmark så ud i de gode gamle danske film fra 1950´erne og 1960´erne.

At Danmark så aldrig har været således, ser Dansk Folkeparti stort på.

De holder nemlig fast i, at Danmark og danskhed handler om rødternede duge med øl og smørrebrød, om sol om sommeren og sne om vinteren og alle de andre glansbilleder af et folk, der efter Dansk Folkepartis mening pr. definition er gæve, stærke og altid har et smil på læben.

Men Danmark og danskerne har aldrig været sådan.

Danmark i 1950´erne fx var et land, der stadig var præget af rationering, men også af en spirende velfærdsstat. Men alligevel et land, hvor det var svært at få en lang uddannelse, hvis ikke man kom fra et velhavende hjem, men omvendt også et land, hvor flere og flere arbejderbørn – og kvinder fik sig en uddannelse. Alligevel var der dyb fattigdom og slum. Ny musik og et mere frit ungdomsliv var også en del af tiden, men samtidig var der også en stor moral fordømmelse af de piger, der blev gravide udenfor ægteskabet – og som ofte risikerede deres liv, når de gik til en kvaksalver for at få en illegal abort.

Sådan var Danmark i 1950´erne – et land langt mere kompleks end Dansk Folkeparti bryder sig om at tænke på. Et land med sociale skel og en hverdag, der har flere ligheder med nutiden end der er forskelle.

For ja, Danmark i 2010´erne er et land, hvor der bor mennesker fra hele kloden og af alle racer og religioner – og stik mod hvad Dansk Folkeparti hævder, så går det faktisk ret godt for langt de fleste af os at leve side om side, selvom vi hverken spiser det samme eller tror på det samme. Vi accepterer forskellighederne – ja, nogle gange inspireres vi ligefrem af hinanden.

Men ja, nogle har svært ved at integreres i den mangfoldige nutid. Nogle af dem er de fundamentalistiske muslimer – mens andre er medlemmerne af Dansk Folkeparti. Begge grupper kan tilsyneladende ikke forstå andre end dem selv – og det du´r ikke i 2015, hvor vi lever sammen allesammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Magtkampen i Venstre i lys lue

Venstres næstformand Kristian Jensen fik i sommers tilbudt nøglerne til magten i Venstre – uden at tage dem. Tværtimod forhandlede han og Løkke en form for forlig på plads, som gjorde, at Løkke fortsatte som formand og Kristian Jensen som næstformand – bare i nye roller, ihvertfald på papiret.

For i virkeligheden skete der ingenting. Det er også en kendt sag, at samarbejdet mellem de to aldrig har været en kærlighedsaffære.

Men man nåede til en slags forståelse, ihvertfald udadtil og ihvertfald indtil idag. For nu står magtkampen i Venstre i lys lue. I en kronik i denne uges udgave af Søndagsavisen tager Kristian Jensen nemlig – indirekte – kraftig afstand til Dansk Folkeparti samt til Inger Støjberg og andre Løkke-støtter i Venstre, der er kendte for det, som de selv kalder en kritisk holdning til indvandrere.

Kristian Jensen starter således med at skrive i kronikken: “Kære Jai-Li, Muhammed, Sergio og Latifah! Tak fordi I er kommet til Danmark og tager fat, hvor danskerne ikke kan eller vil. Tak fordi I er med til at gøre Danmark til et rigere sted.For uden jer ville Danmark anno 2015 ikke hænge helt så godt sammen.”

Og senere skriver han: “Vi har altså al mulig grund til at ændre det sortsyn og fokus på negative historier, som stadig dominerer samfundsdebatten i Danmark.”

Læs hele kronikken her: http://sondagsavisen.dk/forsiden/2015-03-05-kristian-jensen-danmark-er-for-dem-der-kan-og-vil/

Altså helt nye toner fra en ledende Venstre-politiker – nogle, der handler om respekt for mennesket og forståelsen af mangfoldigheden.

Udover at det er spændende i sig selv, er Kristian Jensens kronik også og især et angreb på Løkke og hans støtter og deres tætte parløb med Dansk Folkeparti. Et angreb, det er sat ind på det helt rigtige tidspunkt, nu hvor Løkke er svækket qua flysagen og interviewet om hans plettede renommé.

Danmarksbloggen følger spændt udviklingen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Mareridt: Venstre-Dansk Folkeparti i regering

En regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti efter næste valg? Det er afgjort en mulighed. Ja, man kan måske endda sige, at der lægges op til det i øjeblikket. 

Venstre antyder nemlig, at nulvækst måske ikke betyder nulvækst – men at der godt kan bruges lidt flere penge offentligt. Samtidig prøver Dansk Folkeparti også at lægge afstand til de mest muslimsk-fjendtlige dele af deres parti.

De to partier er med andre ord igang med at nærme sig hinanden. En regering bestående af netop Venstre og Dansk Folkeparti ville også få en lettere gang på jorden, end hvis Konservative og Liberal Alliance skal være med i en regering.

At det så også er et kæmpemareridt at forestille sig Dansk Folkeparti og Venstre i regering sammen, er en anden sag. Det vil være en umenneskelighedens regering, hvor egoismen trives på et plan, som vi endnu ikke har set i Danmark.

En regering bestående af Venstre og Dansk Folkeparti vil være en regering, der uden blusel vil skære på sundhed, uddannelse, ældre, arbejdsløse og svage til fordel for skattelettelser til dem, der i forvejen har rigeligt.

Noget man især ser i forhold til dén boligjob-ordning, som er Venstres kernepunkt. Her er faktum, at 4 ud af 10 med en indtægt på over 700.000 kroner brugte bolig-job-ordningen, mens det var mindre end 1 ud af 10 med en indtægt på under 350.000 kroner. 

Dét giver på ingen måde mening at genindføre dén ordning – eller at få en Venstre-Dansk Folkeparti-regering.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Historien om: Skilteskoven og Dansk Folkeparti

Weekenden nærmer sig, så nu er det tid til en lille historie. Den om:

Skilteskoven og Dansk Folkeparti

Der var engang en mand fra Dansk Folkeparti, der blev bange for et skilt i Føtex, fordi teksten stod på arabisk. Det var et sprog, som manden ikke kunne forstå. Så nu ville han ikke længere handle i Føtex. Han syntes heller ikke, at der var nogen andre, der skulle handle i Føtex.

Manden og hans venner i Dansk Folkeparti kan nemlig ikke lide dem, der er anderledes end dem selv. Dem er de bange for, og de værste er dem, der taler arabisk, synes manden og hans venner.

Ja, dem, der taler arabisk, holder de så meget øje med i Dansk Folkeparti, at de slet ikke har lagt mærke til alle de andre skilte i den danske skilteskov. De er ellers skudt op i stor stil de seneste år: Skilte på alle mulige sprog som fx kinesisk i både Magasin og hos Georg Jensen på Strøget, hvor man endda også har ansat kinesisk-talende personale for at kunne tale med kunderne.

Ja, man har endda i mange år i både København og Helsingør haft adskillige skilte på svensk.

Men det har manden og hans venner i Dansk Folkeparti nok ikke set. Så travlt har de haft med at holde øje med araberne og finde fejl og mangler hos dem. For sådan er det jo, når man skal finde sig en syndebuk – og det vil Dansk Folkeparti rigtig gerne.

Hvordan historien ender, er der ingen, der ved …

Men Danmarksbloggen iler med en tegning på sin Facebook-side med tre skilte, der siger undskyld på svensk, kinesisk – og arabisk. Så kan manden fra Dansk Folkeparti jo selv overveje, om han mener, at han kan bruge det ord til noget.

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når Dansk Folkeparti bliver for slappe overfor udlændinge

Der er basis for at få nattesøvnen ødelagt af mareridt i hobetal. Mere end hver tiende dansker – helt præcist 13 % – savner nemlig et parti til HØJRE for Dansk Folkeparti.

Dét skriver DR: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/21/0121055651.htm

Disse 13 % synes, at Dansk Folkeparti er for slappe overfor udlændinge. Ja, faktisk synes denne gruppe, at vi skal have totalt stop for indvandring til Danmark – i hvert fald fra Mellemøsten.

I Dansk Folkeparti har man ikke nogen kommentarer til det – og hverken SIAD eller den danske afdeling af Pegida er blevet spurgt. Men man må formode, at de jubler.

Danmarksbloggen er ikke begejstret for nu at sige det mildt. Danmarksbloggen er så heller ikke overrasket.

Ekstremismen og fundamentalismen har så godt fat i mange mennesker i Europa i øjeblikket, hvor fronterne trækkes op – og der skabes grænser og skel på tværs af mennesker, der engang levede fredeligt og konstruktivt sammen.

Situationen er med andre ord mere farlig, end den har været det i mange årtier – og det er lige før, at man savner de gode, gamle dage, hvor Dansk Folkeparti var de mest rabiate.

For nej, Dansk Folkeparti har ikke rykket sig en tomme holdningsmæssigt, siden Nyrup berettiget sagde, at Dansk Folkeparti ikke var og aldrig blev stuerene.

Problemet er blot, at der er kommet nogle grupperinger i samfundet, som er endnu værre, som hylder volden, og som ikke skyr nogen midler for at nå deres mål.

Disse grupper findes især på den ydre højrefløj og blandt fundamentalistiske muslimer – og de hader hinanden som pesten, selvom de er rimeligt ens i deres ensporede tilgang til verden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske politikere er som de tre aber: Ser, hører og siger intet

I Sverige er både de borgerlige, socialdemokraterne og venstrefløjen enige om, at Sverigesdemokraterne og meningsfæller ikke skal til fadet på nogen måde.

Og i Tyskland taler kansler Angela Merkel stærkt imod de kræfter, der er imod muslimer som fx den anti-islamiske bevægelse Pegida, der i går (som hver mandag) arrangerede demonstrationer overalt i Tyskland mod islamiseringen. Demonstrationer, der blev mødt af moddemonstrationer som den stille protest i Köln, hvor lyset blev slukket på byens store katedral. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2015/01/05/0105194610.htm

Også i Danmark var der en sådan anti-muslimsk demonstration, nemlig i Haderslev, der er første stop på vejen i en anti-islam turné, der hver anden mandag vil betyde demonstration mod islamisering ét sted i Danmark.

Men hvor er de danske politikere i alt det her? De er totalt fraværende. De er som de tre aber: Ser intet, hører intet og siger intet.

Det er rystende, og hvad værre er: De danske politikere svigter deres demokratiske ansvar, når de ikke taler mod denne dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe, nemlig muslimerne, der i virkeligheden er ligeså forskellige som alle mulige andre.

Men de folkevalgte i Danmark skal stoppe med at hytte og putte sig. De skal istedet tage kampen op og tale medmenneskelighedens sag – og sige, at i Danmark drejer det sig om at være menneske – ikke om hvilken religion du har.

Men nej, det sker ikke. Tværtimod så lefler samtlige danske politiske partier (pånær SF og Enhedslisten) istedet for den indre svinehund – og dens tro væbnere i Dansk Folkeparti. Dét er beskæmmende.

I vores nabolande kan politikerne godt finde ud af at kæmpe på mangfoldighedens og medmenneskelighedens side. Det skal de sørme også kunne her i Danmark.

De politiske aber må til at tage hænderne væk fra øjne, ører og mund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nationalismens spøgelse og de etablerede politikere

At de såkaldt nationalkonservative vinder frem i Danmark er ingen nyhed.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/et-nyt-politisk-hoejre-bider-sig-fast-i-danmark

Overalt i Europa får de højreekstremistiske kræfter nemlig mere og mere opbakning i disse år, hvor samfundsgoderne er under pres, krisen stadig kradser, og hvor især muslimer udpeges som syndebukke – samtidig med at kritiske røster gøres til fjender.

Nationalismen er altså på spil igen. For den er et kendt og gammel spøgelse i Europa, som vi sidst så tilbage i 1930´erne, hvor krisen også kradsede – og hvor man enten var for eller imod de nationalkonservative kræfter … som man også kan kalde noget langt mindre pænt, men måske mere præcist!!!

Dét interessante er derfor heller ikke, at disse kræfter findes, men hvordan de etablerede politikere reagerer på tilstedeværelsen af dette nationalismens spøgelse.

I Sverige har man valgt at bekæmpe det og fokuserer således på, at 80% af befolkningen IKKE stemmer på Sverigesdemokraterne. At altså 4 ud af 5 svenskere vil noget andet.

I Danmark derimod er de fleste partier ved at falde over hinandens ben på vej efter Dansk Folkeparti og deres holdninger, som også deles af cirka hver femte dansker – ligesom man ser det i Sverige med Sverigesdemokraterne.

Men i Danmark drejer det sig om de 20%, der stemmer på Dansk Folkeparti.

Forskellen er signifikant. For en ting er, at Dansk Folkeparti får mere magt, når de får lov til at bestemme så meget i dansk politik. Det er i virkeligheden kun den lille del.

Den store del er, at det legitimeres at finde syndebukke og gøre forskel på mennesker – som vi ser det ske i Danmark hele tiden nu.

Og det, mine damer og herrer, er farligt. For så lukker vi blot endnu mørkere kræfter ud iblandt os som fx Dansk Samling.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk