9/11 oplevet i New York

I dag er det 15 år siden, at terrorangrebene fandt sted i Washington D.C. og i New York – og at flight 93 pga heroiske passagerer forulykkede i stedet for at forvolde endnu et angreb. Og det vil selvfølgelig blive markeret over hele verden.

Sidste år var undertegnede sammen med familien i New York på netop denne dag, d. 11. september, som er en meget speciel dag at være i New York på. En dag hvorfra fire ting står helt klart i erindringen.

1)     Det nye World Trade-Tower, det såkaldte Freedom Tower, bygget så højt og relativt tæt på Ground Zero, at man ser det med det samme, når man kommer flyvende ind mod Manhattan. Det står bare der og knejser, stolt og trodsigt som om det siger; Hva´ så røvhuller? I kan IKKE knuse os.

2)     Ground Zero, som i dag er to store, åbne huller, hvor vandet fosser ned, og hvor navnene på alle de omkomne er indgraveret på de metalplader, der er omkring hullerne, og hvor der er stukket mange både flag og blomster. Der står også stadig folk og græder. Unge mennesker, som var børn, dengang de mistede en far eller en mor. Ældre mennesker, der mistede en søn eller en datter. Midaldrende mennesker, der mistede en ægtefælle.

3)     De mange brandstationer, der findes rundt omkring i gaderne, og hvor der d. 11. september står blomsteropsatser med foto og navne på de brand- og politifolk, der gav deres liv den dag.

4)     Og så selvfølgelig de to blå lys, der tændes ved solnedgang, og som ses bedst fra Brooklyn Bridge – gerne langt ovre mod Brooklyn-siden. De to blå lys, der lyser stærkt fra Manhattan og helt op i skyerne – og ligner de to tårne, der stod der engang, men som nu ikke er der mere. Det er et meget stærkt syn, og ligesom da vi sad i flyet og så Freedom Tower, da vi stod ved Ground Zero, og når vi passerede en brandstation, så blev mine øjne våde, og jeg snøftede og svælgede.

Men historien om 11. september er ikke kun historien om terror og død. Det er OGSÅ historien om menneskelighed, mod og troen på at det gode vil vinde – og skulle man være i tvivl, så skal man blot tænke på ”The Survivor Tree” – træet, der overlevede angrebet, og nu står ved Ground Zero som det bedste tegn på, at vi ikke kan knækkes, os der vil friheden og medmenneskeligheden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Burkini eller ej

Danmarksbloggen har hovedrystende fulgt debatten om burkini´en. For det siger vel sig selv, at man i frie samfund må gå klædt, som man vil. Så er den ligesom ikke længere. Eller rettere … det burde den ikke være.

Men det er det åbenbart. Nogle hævder således, at burkini´en er et symbol på kvindeundertrykkelse – mens den for andre er et billede på kvindefrigørelse.

I Danmarksbloggens øjne er det vigtigste at se bag om badetøjet så at sige – og se på de mekanismer, som det her i virkeligheden handler om, og det er sager som:

FRIHEDSRETTIGHEDER
ANGSTEN FOR TERROR
HVORDAN VI BEKÆMPER TERROR

Tunge emner, som det er noget mere kompliceret at sætte sig ind i og noget mere svære at forholde sig til end et stykke badetøj. Så det er uden tvivl derfor, at burkini´en fylder så meget i debatten – men det er såre skidt. For vi har virkelig ikke tid til at diskutere badetøj, når verden omkring os brænder …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terror er terror

Terror er iflg. Gyldendals Åbne Encyklopædi defineret som “Vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab”.

Det vil altså sige, at det er ligeså meget terror, når en højreradikal dræber den britiske politiker Jo Cox, som det skete i England i går – som når en muslimsk fundamentalist dræber en fransk politimand og hans kone, som det skete for et par dage siden i Frankrig.

For det er aldrig ok at dræbe eller skade nogen, bare fordi de lever på en anden måde end én selv, og det handler om religion, politik, seksualitet osv. Terror er terror – og skal fordømmes – og bekæmpes.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Metro fucked … terror?

Sms´erne tikkede ind her til morgen …

Først til datteren fra hendes klassekammerat, som hun pt. laver projekt med, om at denne ville komme for sent i skole, da metroen var fucked … for nu at blive i teenage-sproget.

Senere fra manden på vej på arbejde … hvor han konkluderede, at han hellere ville gå de 4 km, der er mellem hjem og arbejde – eller tage en bus, end han ville vente på en metro, der ikke kørte pga tekniske problemer.

For selvfølgelig var det bare – som sædvanlig – en teknisk fejl, der havde stoppet metroen i København mandag morgen.

Men i disse tider – og især i myldretiden – tænker man hurtigt TERROR. Og det er det virkeligt skræmmende. For nok lever vi vores liv, som vi altid har gjort – og det skal vi også.

Men lige under overfladen lurer bevidstheden om, at terrorens død og ødelæggelse når som helst kan ramme os. Og det gør ikke noget godt for nogen af os … tværtimod så er dén bevidsthed med til at forgifte vores sind og vores hverdag, hvis ikke vi er opmærksomme …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det ulmer – også – i Danmark

Forleden var der et indslag på DR omkring, hvordan det ulmer i Sverige, hvor der har været mere end 50 forsøgte mordbrande på asylcentre – og hvor medier og myndigheder har mørkelagt sager om udlændinge, der har forulempet unge kvinder og piger til rockkoncerter og i svømmehaller.

Korrespondenten mente derfor også, at det måske blot var et spørgsmål om (kort) tid, før der ville ske slemme ting og sager … i vores broderland vel at mærke. Den endelige konklusionen på indslaget var nemlig, at så slemt er det jo heldigvis ikke i Danmark.

Danmarksbloggen kender dele af Sverige ret godt, blandt andet Malmø-området og Stockholm-området, og ja, der er store problemer med visse boligområder i og især omkring de to byer (samt i Göteborg og andre steder). Steder, hvor der findes parallelsamfund, præcis som dem som vi kender fra Gjellerup, Tingbjerg, Mjølnerparken, Kokkedal, Vollsmose osv.

Men at hævde at det ulmer mere i Sverige end i Danmark er en påstand taget ligeså meget ud af det blå som de der såkaldte private “vagtværn” som fx Soliders of Odin, der hævder, at de vil “beskytte danskerne”, men som ikke er andet end en flok bøller og voldsmænd.

Så jo, fremmedhadet, hadet mod Vesten, volden – og krigen – ulmer ligeså meget i Danmark, hvad gårsdagens anholdelser af fire i Danmark boende mænd mistænkt for at være hvervet af IS også viser.

Og truslen mod samfundet kommer fra BÅDE fundamentalistiske muslimer og den hvide højrefløj. Begge grupper lever i en formørket verden, hvor volden er et accepteret middel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Trodsigt vise at hjerterne stadig slår …

Få dage efter terrorangrebet i Paris i november 2015 skrev Danmarksbloggen dette digt.
Idag i Bruxelles kom så fortsættelsen … desværre.
Men ordene gælder endnu: Vi skal trodsigt vise, at hjerterne stadig slår.

For hellere dø stående end leve på knæ, som Charlie Hebdo´s dræbte redaktør Stephane Charbonnier (Charb) sagde det.

Digt: Bare en regnvejrsmorgen

Bare en regnvejrsmorgen,

Alt er koldt og vådt,
I går brændte lysene på Kgs. Nytorv,
Nu er alt igen november-gråt.

Vi fortsætter vores liv –
på overfladen som var intet hændt,
men inde i os
ligger det hele gemt.

For vi husker København og Paris.
Og vi ved, at det vil ske igen,
at kugler og bomber
råt vil ramme både fjende og ven.

Men vi ved ikke hvor,
Og vi ved heller ikke hvornår,
Men indtil da skal vi leve og le,
trodsigt vise, at hjerterne stadig slår.

For angsten må ikke tage over,
og hadet må ikke vinde,
istedet skal vi søge dybt i vores hjerter
for dér næstekærlighed og mod at finde!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan man vænne sig til terror?

I skrivende stund er det ikke bevist, at det var terror, der var årsag til eksplosionerne i lufthavnen i Bruxelles i Belgien – og en metro-station inde i Bruxelles. Men sandsynligheden for at det er terror må – især i lyset af de nylige anholdelser af terrorister i området – være overvældende.

Under alle omstændigheder så aktualiserer det spørgsmålet om, hvorvidt man kan vænne sig til terror. Danmarksbloggen tror, at svaret – desværre – er ja. At det kan man godt – men ikke uden en høj pris.

En pris, hvor man deler mennesker op i dem og os. Hvor dem er = dem, der vil skade os, og som vi derfor skal sørge for ikke kan komme til at skade os. Det er – psykologisk set – også en forståelig mekanisme.

Desværre har det også krigen i sig. En konfrontation, der i denne situation betyder, at muslimerne bliver mere og mere uglesete i Europa, og at den store krig mellem islam på den ene side og kristendommen/en sekulær verdensopfattelse på den anden rykker et skridt nærmere.

For det bliver dag for dag farligere og farligere at leve i Europa, og det letteste er at dele mennesker op i dem og os. Men vi skal huske at insistere på menneskeligheden. På at det enkelte menneske er mere end sin religion/livsopfattelse. På at vi skal holde fast i vores frihedsrettigheder – og menneskeværd.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finn Nørgaard og Dan Uzan

Det er i dag et år siden, at terroren ramte Danmark. Et år siden at Finn Nørgaard og Dan Uzan blev skudt ned af en fej, ussel terrorist, som få timer senere selv blev skudt af politiet.

Danmarksbloggen var med til mindehøjtideligheden få dage senere ude på Østerbro. En iskold februaraften med taler og musik – men allerstærkest står mindet om den stilhed, der råbte højere end noget andet i de dage om vigtigheden af frihed og demokrati og menneskeret.

Om de umistelige værdier, som Finn Nørgaard og Dan Uzan gav deres liv for.
Ære være deres minde.

Værdier, som vi stadig kæmper for – værdier, som det altid er værd at kæmpe for. For uden dem så lever vi på knæ, og det skal vi aldrig. Så hellere dø stående …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Krig på vej?

Noget tyder på, at vi er ved vinde over Islamisk Stat – eller er vi?

Jo, måske nogle steder nede i højdedragene i Syrien og Irak, hvor især engelske, franske og russiske styrker i de seneste uger har fået gjort kål på en del.

Men imens render femte-kolonne-folk frit rundt i Vesten – og de er svære at se, da de svømmer i folkehavet, som den kinesiske kommunist-leder Mao sagde det om potentielle terrorister.

Læg dertil den stigende polarisering og dæmonisering, der sker mellem muslimer på den ene side og kristne og andre vesterlændinge på den anden – og konklusionen er desværre, at det slet ikke er slut.

Måske tværtimod. Krigen er allerede i Mellemøsten – men kan den begrænses til dér? Danmarksbloggen tvivler mere og mere.

Og hvad sker der, når foråret kommer – og flygtningestrømmene eksploderer? Så skal alt det, der sker her i vinterens kulde ved Europas grænser og på gader og torve i vore byer, ganges med 100. Det er så skræmmende, så skræmmende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De danske ligegyldigheder

Danmarksbloggen undrer sig her på årsdagen for terror-angrebet på Charlie Hebdo.

Krigen raser for fuld styrke i Mellemøsten, hvor en ny konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien truer med at kaste endnu mere brænde på et bål, der i forvejen blusser voldsomt flere steder i regionen. Flygtningestrømmen til Europa er som en konsekvens deraf enorm. Europa lukker sig i højrenationalistisk selvtilstrækkelighed. Internt i Europa er der afbrændinger af flygtningecentre, umenneskelige flygtningelejre, terror-angreb og senest sex-overfaldet på 100 tyske kvinder i Köln.

Det er med andre ord alvor det her. Vores del af verden har ikke været så farligt et sted siden 2. Verdenskrig. Der skal handles – og vises lederskab og medmenneskelighed, men også at vi står fast på friheds- og demokrati-rettighederne.

Og hvad bekymrer danskerne sig så om? Jo, nogle af de mest læste artikler i de seneste dage har handlet om fx en forarget kunde, der brokkede sig over en dansk webshop, der gav hende et arrogant svar på en henvendelse. Andre om hvorvidt tv-serien ”Badehotellet” minder om national-ikonet ”Matador” eller ej. Sagen om prinsgemalen kan også stadig hidse folk mere op end det burde kunne, at en 81-årig går på pension. Overtroen er også populær i form af artikler om den nu afdøde bulgarske spåkone, der kom med så uendelig mange profetier, at nogle af dem måtte gå i opfyldelse. Nå, ja – og så selvfølgelig artikler og tv-indslag om sneen, som ret beset er noget, der i hvert fald nogle år endnu kan forventes i Danmark om vinteren.

Vorherre til hest!!!! Verden brænder – og danskerne bekymrer sig om ligegyldigheder.

Det er historien om erstatningskaffen og de manglende bananer fra 2. Verdenskrig om igen. Men ved I hvad? Denne gang slipper Danmark ikke ligeså let igennem, medmindre vi dropper navlepilleriet og får skeen i den anden hånd og træder ud på verdensscenen og tager vores ansvar – og det gælder både politikerne og os almindelige danskere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk