Nationalstaternes Europa eller Europas Forenede Stater

Big Ben er under renovering i øjeblikket. Det samme er det britiske samfund – uanset hvad udfaldet bliver på den dramatiske historie, der foregår i øjeblikket, og som i aften går ind i en nøglefase i hele det lange Brexit-forløb.

For det er Europa-historien, der afgøres nu.

Vi står ved skillevejen mellem Nationalstaternes Europa og Europas Forenede Stater, og det kommer alt sammen an på briterne.

For hvis briterne forlader EU, og det går godt for dem og deres samfund (og det kan ske trods dommedagsprædikenerne), ja så vil andre lande – deriblandt Danmark – også kunne finde på at forlade EU med et Nationalstaternes Europa som konsekvens.

Det vil være godt for nærdemokratiet, men det vil samtidig øge risikoen for krig igen i Europa – måske ikke de første par generationer, men senere. Anden Verdenskrig er også snart længe siden …

Går det derimod skidt for briterne, når de er ude af EU – eller vælger de at blive i EU, så kommer der fuld damp på det tysk-franske tog mod målet, som lige siden Kul-og-Stål unionen i 1950´erne har været en europæisk union under enten en tysk eller fransk kejser … undskyld leder af EU.

For det er historien om Romerriget, det frankiske rige, det tyske rige om igen …  og det er egentlig ikke en historie, der rimer særlig godt på demokrati og velfærd. Det er derimod en historie om diktatur og en lille, men velstillet overklasse, som har alle goder og alle privilegier på den store masses bekostning.

Så udfra dén betragtning handler det endnu mere om at keep calm and carry on – og håbe, at de gæve angelsaksere holder fast i deres nej, og at det kommer til at gå godt for dem. For så kan presset øges på Merkel, Macron og de andre supereuropæere.

Keep calm and carry on kommer iøvrigt fra 2. Verdenskrig, hvor det var et af budskaberne til den engelske befolkning fra den daværende regering.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jeg er rystet!

Jeg har næsten ikke sovet i nat. Jeg har fulgt med i meningsmålingerne, som de tikkede ind fra Storbritannien…

Jeg tror på historiens vingesus og på at vi i fællesskab kan undgå krige og andre katastrofer på det europæiske kontinent, hvis vi holder sammen og passer på hinanden.

Men flygtningestrømmen og et EU plaget af magthavere, der ikke forstår, hvor deres befolkninger er henne rent mentalt, har om noget vendt ALT på hovedet.

Vi er blevet nationale bangebukse, der i stedet for at hjælpe hinanden på tværs af landegrænser, religion og etnicitet, vender os mod hinanden og stikker af – stikker af fra et fælles ansvar for at sikre en god fremtid for vores børn og kommende generationer.

Så nu sidder vi her med briterne på vej ud – med et Sydeuropa plaget af korruption og en total mangel på vækst, med et Østeuropa der føler sig truet af Rusland, med et Tyskland der skal lege økonomisk og moralsk motor for alt for mange på én gang og i et Skandinavien, der slet ikke fatter en brik af, hvor vores gode velfærd lige blev af…

Jeg har det som dagen efter 9/11. Jeg er rystet! Jeg tror, vi er på vej til en ny verden, og jeg er ikke sikker på, at det er en verden, jeg ønsker mine børn skal vokse op i.

I mit stille sind krydser jeg fingre for, at Europa nu samler sig, sunder sig og sinder sig… men jeg tror desværre der sker det modsatte.

Jeg tror, frygten tager over, og vi som bange katte gemmer os. Men hvor jeg dog HÅBER det modsatte.

Skrevet af: Line Marie Wibroe, indehaver af ”Andemors Verden”

Sorte skygger over England – og Europa

Brexit. Leave or Remain. Englænderne skal i dag stemme, om de skal blive i EU – eller om de skal ud. Resultatet vil få store konsekvenser for Danmark – og for Europa.

Nu skal man passe på med at spå – men Danmarksbloggen tror, at det bliver et leave, og at dét leave vil være starten til enden for EU – og dermed også i værste fald med freden i Europa og mangfoldigheden, både den interne, men også den eksterne.

For den nationale højredrejning, der i øjeblikket sker over hele Europa, vil holde fast i kontinentet som et sted for hvide m/k. Spørgsmålet, som rejser sig, er derfor også, om det samfund, som de kræfter ønsker, har noget tilfælles med det frie og menneskeværdige samfund, som startede med oplysningstiden i 1700-tallet, udviklede sig med demokratiernes indførelse i 1800- og 1900-tallet, og som klarede to verdenskrige.

Danmarksbloggen mener det ikke. Danmarksbloggen mener så også, at hele to totalitære systemer ønsker kontrollen over Europa. Det ene er den islamistiske fundamentalisme, som vi hører så meget om – men så også den anden, de nazistiske og fascistiske bevægelser. Og ja, begge findes også i Danmark, og begge er en reel trussel mod det frie Europa.

Og begge går som en sort skygge, der suger alt liv og menneskelighed ud, over Europa – uanset om det bliver ja eller nej på de britiske øer. Og det ene af de to systemer – de højrenationale kræfter – støttes endda af Rusland, som ser muligheden for igen at blive den europæiske stormagt på ruinerne af et Europa, der har spillet fallit i demokratiets navn. Det er slemt – meget slemt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Terror er terror

Terror er iflg. Gyldendals Åbne Encyklopædi defineret som “Vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab”.

Det vil altså sige, at det er ligeså meget terror, når en højreradikal dræber den britiske politiker Jo Cox, som det skete i England i går – som når en muslimsk fundamentalist dræber en fransk politimand og hans kone, som det skete for et par dage siden i Frankrig.

For det er aldrig ok at dræbe eller skade nogen, bare fordi de lever på en anden måde end én selv, og det handler om religion, politik, seksualitet osv. Terror er terror – og skal fordømmes – og bekæmpes.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk