Jeg er rystet!

Jeg har næsten ikke sovet i nat. Jeg har fulgt med i meningsmålingerne, som de tikkede ind fra Storbritannien…

Jeg tror på historiens vingesus og på at vi i fællesskab kan undgå krige og andre katastrofer på det europæiske kontinent, hvis vi holder sammen og passer på hinanden.

Men flygtningestrømmen og et EU plaget af magthavere, der ikke forstår, hvor deres befolkninger er henne rent mentalt, har om noget vendt ALT på hovedet.

Vi er blevet nationale bangebukse, der i stedet for at hjælpe hinanden på tværs af landegrænser, religion og etnicitet, vender os mod hinanden og stikker af – stikker af fra et fælles ansvar for at sikre en god fremtid for vores børn og kommende generationer.

Så nu sidder vi her med briterne på vej ud – med et Sydeuropa plaget af korruption og en total mangel på vækst, med et Østeuropa der føler sig truet af Rusland, med et Tyskland der skal lege økonomisk og moralsk motor for alt for mange på én gang og i et Skandinavien, der slet ikke fatter en brik af, hvor vores gode velfærd lige blev af…

Jeg har det som dagen efter 9/11. Jeg er rystet! Jeg tror, vi er på vej til en ny verden, og jeg er ikke sikker på, at det er en verden, jeg ønsker mine børn skal vokse op i.

I mit stille sind krydser jeg fingre for, at Europa nu samler sig, sunder sig og sinder sig… men jeg tror desværre der sker det modsatte.

Jeg tror, frygten tager over, og vi som bange katte gemmer os. Men hvor jeg dog HÅBER det modsatte.

Skrevet af: Line Marie Wibroe, indehaver af ”Andemors Verden”