Kategoriarkiv: Etik & Filosofi

At skamme sig

Udgivet den af
Svar

Nogle danskere skammer sig over Danmark og den umenneskelighed, der praktiseres i øjeblikket. Andre danskerne skammer sig over dem, der skammer sig.

Danmarksbloggen finder det er noget vrøvl. For man skal kun skamme sig, når man har gjort noget forkert. Og hverken de kunstnere eller de andre, der skammer sig over Danmarks behandling af flygtninge, har noget direkte ansvar for den førte politik på området.

Det ansvar alene tilfalder de valgte politikere, der bakker op om dette – samt de vælgere, der stemte på de politikere. Og hverken hos politikerne eller hos blå bloks vælgere skammer man sig over umenneskeligheden – snarere tværtimod, så er man stolt. Skammer man sig her, er det over dem, som påtaler umenneskeligheden.

Men blå blok og blå bloks vælgere burde stoppe med at projicere deres egne fejltagelser over i andre mennesker – og i stedet se sig selv i spejlet. For så er der grund til at skamme sig – nemlig over selv at sidde så solidt på flæsket og så ikke vil give bare en smule af sit overskud.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fornuftens syrebad

Udgivet den af
Svar

De seneste års fokus på religion, ytringsfrihed og retten til at lave grin med kan ses som et begyndende opgør med den oplysningstid, der ellers har præget Europa siden 1700-tallet.

Før oplysningstiden var Europa styret af konger, kirke og religiøse dogmer. Omend de dogmer var kristne, så var det dog en samfundsform, der på mange måder mindede om mange af de muslimske lande idag. Individet havde kun få rettigheder i et samfund, der var præget af stor ulighed og stor statiskhed.

Men nu skulle der i oplysningstidens ånd sættes spørgsmålstegn ved alt – også religion. Det handlede om at være kritisk og fordomsfri, om at kun det, der kunne tåle en tur i fornuftens syrebad, skulle accepteres. Satire var derfor også vidt udbredt – og ytringsfriheden var noget, som skulle være absolut. Viden blev det nye sort – og man var sikker på, at mennesket via viden ville blive et bedre menneske – og dermed skabe en bedre verden.

Det moderne demokrati, menneskerettighederne og den religiøse tolerance er derfor begreber, der alle har rod i oplysningstiden – og som vi idag ynder at kalde essentielle for vores samfund.

MEN nu er et beklageligt opgør på vej. For der er i samfundet en stigende ulighed – noget der skaber en utryghed og ufred, der ikke er forenelig med demokrati og tolerance. Vi lever også i en tid, hvor vi får at vide, at vi skal være positive og accepterende – især på arbejdspladsen, men også andre steder.

Der er heller ingen længere, der taler om, at magthavernes beslutninger eller argumenter skal kunne tåle en tur i fornuftens syrebad. Satiren bruges dog stadigvæk – og ytringsfriheden.

Men som vi har set det i de seneste dage, så er blå blok i Danmark kun gode til at skyde med skarpt, ikke i stand til at modtage, og de er ikke alene om ikke at kunne tåle den most, som de giver andre. Tværtom. Problemet er udbredt over hele Europa.

Der snakkes også helt åbent om mange steder i Europa at vi skal stoppe med at følge menneskerettigheds-konventionerne.Fordi de ikke passer til situationen idag.

Så nej, vi behøver ikke x antal muslimske indvandrere til at genindføre et statisk samfund styret af religion, som mange ellers mener, er en reel trussel fra muslimske indvandrere mod de europæiske demokratier. Og det er da også et problem. En dansk undersøgelse viser, at op imod halvdelen af alle muslimer i Danmark mener, at Koranen skal have indflydelse på dansk lov.

Men Danmark – og de andre lande i Europa og især EU – er samtidig godt igang med helt selv og på eget initiativ at tage livet af den oplysningstid, som vi selv skabte – og hvis børn (demokrati, menneskerettigheder, tolerance og ytringsfrihed) er noget af det fineste, som vi nogensinde har frembragt på disse breddegrader.

Så ja, vi har aldrig manglet fornuftens syrebad så meget som nu. Både religiøse dogmer og overnationale EU-beslutninger trænger i dén grad til en tur i dét bad. For et samfund skal styres af fornuft og demokrati – tæt på de mennesker, som beslutningerne vedrører – og ikke af religion og/eller fjerne herskere.

Om vi bliver bedre mennesker af turene i fornuftens syrebad, som de troede det i 1700-tallet, tvivler Danmarksbloggen på – men samfundet bliver bedre, når vi sætter mennesket først og nær-demokratiet øverst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ytringsfriheden er en hård religion

Udgivet den af
Svar

Ytringsfriheden er en hård religion, hvor der er kontant afregning. Det, man kræver af andre, skal man også kunne yde selv.

Det ser man nu i danskernes holdning til at regeringen – og folketingets formand Pia Kjærsgaard – jamrer over de satiriske tegninger af Lars Løkke klædt som nazist. Det er sølle og uværdigt, siger de blå – og glemmer helt, hvordan de selv – dengang det handlede om Muhammed-tegningerne – hovrerende sagde, at den slags måtte man skam finde sig i et frit og demokratisk samfund.

Det har danskerne ikke glemt – og de har derfor ikke noget tilovers for de blås beklagelser. Beskeden til de blå er derfor klar: Nu må I tage jeres egen medicin.

PRÆCIS. Ytringsfriheden gælder ALLE – og må være ABSOLUT. Den kan ikke gradbøjes eller kun bruges i nogle sammenhænge – eller til at fremme nogen holdninger, men ikke andre.

At hævde noget andet er direkte udemokratisk, så ja, de blå har ikke forstået den basale spilleregel i det danske demokrati. Sørgeligt, men ikke overraskende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lykketoft og ytringsfriheden

Udgivet den af
Svar

Tilhængerne af Lykketoft jubler, og kritikerne raser i anledning af den tale, som Lykketoft holdt til sin private 70-års-fødselsdag, hvor han kaldte Løkke en svindler, V-regeringen for usympatisk og den tidligere S-regering for uden talent.

Men uanset om man mener det ene eller andet – så står tilbage, at Lykketoft har ret til at udtrykke sig, som han vil. Ytringsfrihed kaldes det også – og lige præcis dén rettighed er Lykketofts modstandere normalt ellers ikke sene til at trække frem, når det drejer sig om at kunne sige hvad som helst om dem, som de ønsker at kritisere.

Men tonen får altså en helt anden lyd, når Lykketofts modstandere selv omtales med kritik. Så handler det ikke om menings- og ytringsfrihed. Så er det sølle og uden format og nærmest landsforræderi, at nogen kan omtale Løkke og V-regeringen således.

Det er ikke kun beklageligt – det er en trussel mod demokratiet. For Lykketofts modstandere har helt tydeligt ikke forstået, at i et frit demokrati gælder ytringsfriheden ALLE – også dem, man er uenige med. Og også dem, der tegner tegninger, der kritiserer ens politik som fx “The Guardian” og “The Independent” har gjort det.

Se mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/udenlandske-satiretegnere-goer-grin-med-asyllov-og-venstre-sandsynligvis-det

Dé tegninger gør nemlig mange i blå blok noget nær ligeså rasende, som mange muslimer blev det over Muhammed-tegningerne. Noget, der blot viser, at manglen på rummelighed og på at kunne modtage kritik, findes alle steder.

Det er i øvrigt beskæmmende – og yderligere et bevis på V-regeringens åndelige pygmæ-niveau – at de bekymrer sig mere om, hvad der bliver sagt om dem – end at de selv i går stemte en lov igennem, der adskiller børn og forældre i tre år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Længsel efter en mere fri tid

Udgivet den af
Svar

På denne – endnu en isnende kold dag – længes jeg endnu mere end normalt efter varme, og ikke kun fysisk varme, selvom det ellers er relevant nok – især for de hjemløse. Men også efter mental varme – og nydelse og frihed.

Jeg er nemlig så træt af alle de trusler, der er i vores tid, og jeg ville så gerne – bare for en dag – leve i en tid, hvor alting kan lade sig gøre, hvor mennesker er frie og glade og ikke hele tiden definerer og defineres efter status og penge. Hvor effektiviteten, bundlinien og fornuften er sat ude af spil – bare lidt.

Jeg længes efter friheden – efter en fri og varm tid, hvor det farvestrålende, det barokke og alt det andet vanvittige danser og livsnyder og griner og har den fedeste fest. Fordi alt – om så bare for en stund – kan lade sig gøre.

Og ja, det er virkelighedsflugt, så det basker – eskapisme, så det drøner derudaf – men nogen gange, bare nogen gange kan man kun bære den tunge tid, som vi lever i, ved at hengive sig – bare for en stund – til længslen efter frihed, varme og nydelse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nationalismens spøgelse

Udgivet den af
Svar

Nogle vil kalde det symbolpolitik – andre et nødvendigt forsvar for danske værdier.

Danmarksbloggen kalder det nationalisme, både når den er værst og når den er bedst.

For ja, det er godt at kæmpe for frihed og ligeværd, som det gøres i forhold til kvinders soleklare ret til at færdes alene på gaden og klædt på, som de ønsker det. Men det bliver også lidt latterligt, når kommuner lovgiver om mad i børnehaven.

På den anden side: Sådan er nationalismens spøgelse, når det først huserer: Intet er for småt, og intet er for stort til at kunne presses ned i den rød-hvide boks, der hedder DANSKE VÆRDIER. Så der presses, mens der råbes og skriges om Danmarks fortræffeligheder.

Det vil sige: Klassiske, danske værdier som solidariteten med de svageste og det tolerante frisind taler ingen om. De er for længst gået fløjten i et Danmark, der er mere angst og lukket end i mange-mange år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kaos – eller kaos

Udgivet den af
Svar

Vi husker alle sammen den ikoniske valgplakat med ”Stauning eller Kaos”. Dér er vi ikke i vores århundrede. Her hedder det KAOS – ELLER KAOS

Og Danmarksbloggen er bekymret. Det danske samfund – som alle andre samfund i Europa – sprækker i disse år i fraktioner og grupper, der ingen forståelse har overfor hinanden.

De tre største er:

Dem, der har jobs og økonomiske midler – og dem, der er arbejdsløse, hjemløse eller/og syge.

De såkaldt politisk-korrekte, som holder humanismens fane højt – og dem, der er bange for og ikke kan lide indvandrere og flygtninge.

Dem, der mener, at religion er en privatsag – og dem, der mener, at religionen skal definere samfundet (og det er ikke kun muslimer, som mener det – tag fx et land som Polen).

Det er farligt – og hvis ikke vi passer på, så ender det her ikke blot med kaos, men med etniske udrensninger og borgerkrigslignende tilstande … 

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De seksuelle overgreb

Udgivet den af
Svar

Sagen – eller rettere sagerne om seksuelle overgreb på kvinder bare fortsætter og fortsætter. For det var ikke kun i Köln, at den var gal. Også i mange andre tyske byer – og i andre byer over Europa – og også mange andre dage end lige nytårsnat.

Der tegner sig nemlig et billede af, at nogle mellemøstlige og nordafrikanske mænd opfatter kvinder som lettilgængelige, når de går på gaden uden at være i selskab af en mand.

Det er et billede, som er meget grimt – men som ingen kan løbe fra. For det er en sandhed – om end ilde hørt – at disse mænd kommer fra kulturer, hvor der er en stærk, social kontrol med piger, som opfattes som svage, og som nogen, der skal passes på – og overvåges, så pigerne kan vedblive med at jomfruer, til de skal giftes.

Det er et kvindesyn, som er i direkte modstrid med det europæiske lighedssyn, hvor kvinder og mænd har de samme rettigheder både i samfundet og i forhold til sex – og at færdes frit og alene på gaden. Disse mellemøstlige og nordafrikanske mænds kvindesyn er derfor et kvindesyn – og en kvindeforagt, der skal bekæmpes med lige dele oplysning og lige dele konsekvens.

For i Europa – og i Danmark – kan og skal mænd og kvinder kunne tillade sig det samme uden at risikere et sex-overgreb. Og ja, der er også hvide mænd, der chikanerer og voldtager, og mænd fra Mellemøsten, som ikke gør.

Men forskellen består i, at danske mænd gør det PÅ TRODS af, hvad de har lært hjemme og i samfundet – mens drenge og mænd mange andre steder i verden lærer, at mænd er mere værd end kvinder – og at kvinder uden “beskyttelse” er frit bytte.

Det handler altså om opdragelse, oplysning – og konsekvens.

At hævde og agere efter noget andet er at svigte kvinderne – både de etnisk-danske og dem af anden etnisk herkomst, som kæmper en brav kamp for at blive frie kvinder og integreret i Danmark.

Og det må og skal være kvinder og kvinders frihed – uanset herkomst – som vi har fokus på her.

Frihed til at gå på gaden, frihed til at være “sexet” påklædt, frihed til at ytre sig – også i debatter uden at blive svinet til som det er sket for en af debattørerne her på Danmarksbloggen, der – fordi hun påtaler kvinders ret til frihed – har fået diverse beskidte og sjofle mails og beskeder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kvindeforagten er problemet

Udgivet den af
Svar

De seksuelle overgreb i Köln på 100 tyske kvinder nytårsnat har rejst en enorm debat, som meget hurtigt kommer til at handle om race, religion og kultur.

På den ene side står dem, som siger, at det her handler om, at mænd fra Nordafrika og arabiske lande er vant til at betragte kvinder som enten madonnaer eller ludere – og at mændene derfor “ikke kan lade være” med at agere, som de gør.

På den anden side er så dem, som henviser til at også hvide, vestlige mænd begår seksuelle overgreb – og at vi skal passe på ikke at lade det her handle om race, religion og kultur.

Som Danmarksbloggen ser det, så skal vi holde fast i, at det er kvindeforagten, som er problemet.

En kvindeforagt – og en opfattelse af kvindens krop som per automatik tilgængelig for enhver mand, som måtte have lyst – der er et verdensomspændende fænomen, som også ses i fx Indien, hvor massevoldtægt af selv meget små piger er hverdag.

MEN – for der er et men. Vi skal heller ikke lukke øjnene for det faktum, at der ER problemer med mænd af nordafrikansk og mellemøstlig oprindelse, som er overrepræsenterede i voldtægts-statistikkerne.

Det er IKKE ensbetydende med, at ALLE muslimske mænd har den holdning – for det har de IKKE. Langtfra. Men andelen af mænd af mellemøstlig oprindelse, der begår seksuel kriminalitet, er større end andre grupper i Danmark – og vi hjælper ingen ved at fortie det faktum, hvad det så end skyldes.

Under alle omstændigheder: Så handler det her ikke om at smide møg i hovedet på hinanden, men om at støtte og øge respekten for kvinder – hos alle, både mænd og kvinder, hvide og mørke osv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

De danske ligegyldigheder

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen undrer sig her på årsdagen for terror-angrebet på Charlie Hebdo.

Krigen raser for fuld styrke i Mellemøsten, hvor en ny konflikt mellem Iran og Saudi-Arabien truer med at kaste endnu mere brænde på et bål, der i forvejen blusser voldsomt flere steder i regionen. Flygtningestrømmen til Europa er som en konsekvens deraf enorm. Europa lukker sig i højrenationalistisk selvtilstrækkelighed. Internt i Europa er der afbrændinger af flygtningecentre, umenneskelige flygtningelejre, terror-angreb og senest sex-overfaldet på 100 tyske kvinder i Köln.

Det er med andre ord alvor det her. Vores del af verden har ikke været så farligt et sted siden 2. Verdenskrig. Der skal handles – og vises lederskab og medmenneskelighed, men også at vi står fast på friheds- og demokrati-rettighederne.

Og hvad bekymrer danskerne sig så om? Jo, nogle af de mest læste artikler i de seneste dage har handlet om fx en forarget kunde, der brokkede sig over en dansk webshop, der gav hende et arrogant svar på en henvendelse. Andre om hvorvidt tv-serien ”Badehotellet” minder om national-ikonet ”Matador” eller ej. Sagen om prinsgemalen kan også stadig hidse folk mere op end det burde kunne, at en 81-årig går på pension. Overtroen er også populær i form af artikler om den nu afdøde bulgarske spåkone, der kom med så uendelig mange profetier, at nogle af dem måtte gå i opfyldelse. Nå, ja – og så selvfølgelig artikler og tv-indslag om sneen, som ret beset er noget, der i hvert fald nogle år endnu kan forventes i Danmark om vinteren.

Vorherre til hest!!!! Verden brænder – og danskerne bekymrer sig om ligegyldigheder.

Det er historien om erstatningskaffen og de manglende bananer fra 2. Verdenskrig om igen. Men ved I hvad? Denne gang slipper Danmark ikke ligeså let igennem, medmindre vi dropper navlepilleriet og får skeen i den anden hånd og træder ud på verdensscenen og tager vores ansvar – og det gælder både politikerne og os almindelige danskere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk