Danmarkskanonen – et makværk

Så er der en uge til at bestemme, hvad der er SÆRLIGT DANSK …

Kulturminister Bertel Haarder satte i dag 20 forslag til afstemning ifbm den såkaldte Danmarkskanon. Læs mere her: http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/20-vaerdier-udvalgt-til-danmarkskanon-afstemning/1/1/

Danmarksbloggen finder det rimeligt fjollet for nu at sige det pænt. For man kan ikke putte danskhed ned i en kasse – og selvom man prøvede på det, så er en uge alt for lidt tid til indgående at tale om og diskutere vort land og dets udvikling, hvilket kunne være en spændende proces. Men ikke med en kanon som endemål. Det er derimod en fortløbende proces.

Tiden er også på andre måder en vigtig faktor. For hvis andelsbevægelsen fx er speciel dansk, så har vi kun være danske i lidt over 100 år. Og hvis velfærdssamfundet og medmenneskelighed er specielle danske værdier, ja, så er Haarders egen regering da godt i gang med at gøre Danmark ganske udansk.

Dén Danmarkskanon er ligesom de andre kanoner et forsøg på at putte noget, der hele tiden udvikler sig, og som er større end noget menneske og nogen tid, ned i kasser. Det er makværk. Tåbeligt og fordummende og begrænsende.

Og desuden kunne flere af forslagene ligeså vel være globale – eller i hvert fald europæiske eller nordiske. Det eneste, der er særligt dansk, er det danske sprog og Danmarkshistorien, hvor Grundlovsdag er en særlig dag i vor tid, hvor der igen skal kæmpes for demokratiet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Længsel efter en mere fri tid

På denne – endnu en isnende kold dag – længes jeg endnu mere end normalt efter varme, og ikke kun fysisk varme, selvom det ellers er relevant nok – især for de hjemløse. Men også efter mental varme – og nydelse og frihed.

Jeg er nemlig så træt af alle de trusler, der er i vores tid, og jeg ville så gerne – bare for en dag – leve i en tid, hvor alting kan lade sig gøre, hvor mennesker er frie og glade og ikke hele tiden definerer og defineres efter status og penge. Hvor effektiviteten, bundlinien og fornuften er sat ude af spil – bare lidt.

Jeg længes efter friheden – efter en fri og varm tid, hvor det farvestrålende, det barokke og alt det andet vanvittige danser og livsnyder og griner og har den fedeste fest. Fordi alt – om så bare for en stund – kan lade sig gøre.

Og ja, det er virkelighedsflugt, så det basker – eskapisme, så det drøner derudaf – men nogen gange, bare nogen gange kan man kun bære den tunge tid, som vi lever i, ved at hengive sig – bare for en stund – til længslen efter frihed, varme og nydelse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Santa Lucia kommer med lyset i en mørk tid

Santa Lucia er en mærkværdighed her i Norden. For hun er såre katolsk, men alligevel er hun allermest populær her højt mod nord. Måske fordi vi har mest brug for hende heroppe i den mørke tid. Hun er jo helgeninde for lyset, og idag d. 13. december er det hendes helgendag.

Oprindelig er Santa Lucia en katolsk helgeninde, der døde martyrdøden i byen Syracuse i Italien, dels fordi hun ikke ville afsværge sig sin kristne tro, og dels fordi hun hjalp andre kristne, der måtte skjule sig for kejseren.

Op igennem 1700-tallet fik hun dog mere og mere fodfæste i det ellers så protestantiske Sverige, inden hun for alvor slog igennem i slutningen af 1920´erne, hvor en svensk avis arrangerede den første “Sveriges Lucia”.

Sidenhen har broderlandet hvert år fundet Sveriges Lucia, der findes blandt de forskellige svenske byers Lucia. For hver by i Sverige kårer sin egen Lucia, som udover at være ung og smuk, også skal være forsynet med en god sangstemme og gerne involveret i frivilligt arbejde for andre eller for miljøet.

For i Sverige er Lucia andet end bare at være iklædt en hvid kjole og synge Luciasangene – ja, netop sange. For i Sverige har man flere Lucia-viser udover den klassiske Santa Lucia-sang. I Sverige drejer det sig i det hele taget om at sprede lys og glæde på Luciadag, både samfundsmæssigt og derhjemme.

Og det starter allerede om morgenen, hvor én i familien (og det kan godt være faderen) tager lyskrone på hovedet og vækker de andre i familien med sang, kaffe, kakao og de såkaldte Lussekatter (boller bagt med safran, der giver både en smuk gul farve og en helt speciel smag).

Og siden går det slag i slag med Lucia-optog på skoler, plejehjem, arbejdspladser og alle andre steder, hvor folk færdes i løbet af dagen. Om aftenen er der så Lucia-koncerter i kirker og kulturhuse. Alle steder spredes der på den måde lys i mørket på Lucia-dagen. Lys og håb om at verden bliver bedre, og at det bliver forår og sommer igen.

Danmarksbloggen prøver også at tænde lys og give håb, ikke kun på denne mørke Lucia-dag, men også resten af året. For Danmarksbloggen tror på, at mennesker kan forandre verden. Tror på at vi mennesker vil det gode for hinanden, når alt kommer til alt.

Som Nelson Mandela sagde det: “Det falder mennesket mere naturligt at elske end at hade. For menneskets godhed er en flamme, der kan skjules, men aldrig slukkes.”

Dét skal vi holde fast ved i en på mange måder mørk tid. God Lucia.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk