Forrige fredag skrev Danmarksbloggen om gamle danske ord, som var på vej ud – men som fortjener at blive i det danske sprog:
http://danmarksbloggen.dk/?p=3876
I dag skal det handle om de ord, nye som gamle, som bruges altfor meget i Danmark. Ord, som skal UD AF SPROGET, da de udelukkende fodrer de fordomme og skel mellem mennesker, som der i forvejen er så altfor mange af.
Eksempler på ord, som intet godt gør, er:
Tøsefornærmet: Et udtryk, der signalerer, at kvinder (i modsætning til mænd) bliver fornærmet over ingenting, og at det behøver man sådan set ikke tage sig af. Det er jo “bare” en tøse-fornærmelse. Altså en grov nedvurdering af kvinder og deres følelser – og dermed også til kvinders ret til at blive vrede og sure og vise deres følelser.
Bøsserøv: Ordet bruges nedladende om homoseksuelle mænd, som chikaneres ene og alene pga deres seksualitet. Andre tilsvarende nedladende ord for homoseksuelle, både mænd og kvinder, er svans, bøssekarl, lebbe og betonlebbe. Men hvor mange gange skal det siges, at homo-, bi- og transseksuelle har ligeså meget ret til at leve et liv i fred og frihed som heteroseksuelle?!! Ligeså meget ret til at vise deres kærlighed offentligt, ligeså meget ret til alt muligt. For kærlighed og erotik handler ikke om køn, men om mennesker.
Smatso: Endnu et nedladende ord, som nogle mænd synes det er okay at bruge om kvinder. Det er i øvrigt en velkendt metode at kalde dem, som man gerne vil nedgøre, noget med dyr. Men det er bare ikke i orden, hverken over for menneskene eller dyrene.
Rundetrunte: Der var engang, hvor en trunte var en sød, lille pige. Idag er en rundetrunte en ung pige, der har haft mange og hyppigt skiftende sex-partnere. Der er altså tale om en nedvurdering af kvinden og hendes soleklare ret til at have sex med ligeså mange mænd/kvinder, som hun ønsker – uden at det siger noget som helst om hendes evner og egenskaber – og værdi som menneske.
Perker: Udlænding som regel af mellemøstlig herkomst. Ordet et desværre blevet så integreret i det danske sprog, at det også bruges af dem, som der tænkes på, når det siges. Ja, det har tilmed skabt en variant, nemlig plastic-perker, som er en ung som regel mand af etnisk dansk oprindelse, der taler og opfører sig om en dansker af mellemøstlig oprindelse. Men hvad enten vi taler perkere, plastic-perkere eller noget tredje, så laver ordet skel mellem mennesker, der bor og lever sammen i Danmark.
I min optik: Et af mange smarte ord og udtryk, som ivrigt bruges af de grupper, der gerne vil fremstå lidt klogere, lidt smartere end andre. Men man kan ligeså sige efter min mening. Det dækker præcist det samme, og alle forstår det. Og sådan er det med alle lignende ord og vendinger. Det er med garanti en måde, som det samme kan siges på med almindelige danske ord, som alle forstår.
Dovne-Robert og Fattig-Karina: To danskere, som for mange er lig med ALLE på kontanthjælp og andre overførselsindkomster. To danskere, som på uheldig måde i medierne har tegnet billedet af, hvad det vil sige at være nederst i det danske samfund, således så der nu er altfor let spil for dem, der hævder, at der ikke findes nød og fattigdom i Danmark, men kun dovenskab og kræve-mentalitet. Billedet holder selvfølgelig ikke (for der findes stor nød i Danmark), og det bliver kun værre af, når to helt almindelige danskere som du og jeg på den måde udstilles og nedgøres.
Kom gerne med flere ord, som skal ud af det danske sprog.
For fællesskab og sammenhold skabes kun, når vi behandler hinanden med respekt – og dét starter med den måde, som vi taler til hinanden på – og som vi behandler hinanden på.
Se evt. også Danmarksbloggen fra torsdag i sidste uge: http://danmarksbloggen.dk/?p=3978
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
