Et tabu at være fattig

Er det et tabu for den enkelte at være fattig? Desværre ja, men det burde det ikke være. Der er desuden så mange fattige i Danmark, at det forlængst burde være helt naturligt at stille sig op og sige: Ja, jeg er fattig.

Men det er det ikke.

Danmarks fattige – som der bliver flere og flere af i et samfund, der ellers bliver rigere og rigere – sniger sig stadig langs husmurene, flove over deres slidte tøj og udtrådte sko – og over ikke at kunne give deres børn de mobiler og de biograf-billetter, som for alle andre er en selvfølge. For slet ikke at tale om at stadig flere ikke har penge til nødvendig medicin, tandlæge og tre, sunde måltider hver dag – hele måneden.

Den danske regering og deres meningsfæller derimod har ikke nogen problemer med, at der findes fattige i Danmark – og at tallet er stigende. Tværtimod så sparker de blå godt og grundigt nedad og siger, at det er folks egen skyld, når de er fattige. De kunne jo bare udvise lidt initiativ.

Danmarksbloggen er så desværre ikke overrasket – denne umenneskelighed er business as usual hos de blå. Så den kan man forvente. Det værste er, at uhyrlighederne får lov til at passere uanfægtet hos de fleste.

For det er mennesker, som vi taler om. Levende mennesker af kød og blod, børn og voksne, som skubbes udenfor af samfundets blå bøller, som gør det til noget skamfuldt at være fattig.

Men det er det ikke. Det er derimod skamfuldt at behandle andre mennesker som de blå gør det. Deri lægger det virkelige tabu: At man – som de blå – synes, at det er okay at gøre forskel på folk. At der er mennesker i Danmark, der er så fattige, at de ikke har råd til de basale ting, mens de rigeste bliver rigere og rigere år for år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstre svigter sin egen Danmarks-kanon

Nu vil regeringen – med kulturminister Bertel Haarder i spidsen for projektet – have en Danmarkskanon. Sådan en som definerer, hvad det vil sige at være dansk, hvad der betyder noget i Danmark.

Haarder nævner selv andelsbevægelsen, kvindebevægelsen, arbejderbevægelsen og højskolebevægelsen som eksempler på noget, der er klassisk dansk.

Danmarksbloggen er helt enig med Haarder. De fire nævnte bevægelser ER typisk danske, idet de alle handler om fællesskab, om at de stærke hjælper de svage, om oplysning og alt andet, der samler og skaber et godt og solidarisk samfund.

Danmarksbloggen kan så også konkludere, at den nuværende regering – som altså vil skabe en Danmarkskanon – overhovedet ikke er dansk i sin egen betydning af ordet. For den nuværende regering gør ingenting for at fremme oplysning, sammenhold og fællesskab.

Tværtimod så er enhver af den nuværende regerings beslutninger dikteret af en hidtil uset egoisme, sparken-nedad og leflen for junglesamfundet – og det ville klæde en ellers intelligent mand som Bertel Haarder at anerkende og tage afstand fra dette.

Ja, Haarder er i bund og grund nødt til at forsage sin egen regering, hvis ikke hans Danmarkskanon skal ende som ord ligeså tomme og hule som de forsikringer om at passe på velfærden, som hans formand Lars Løkke kom med i valgkampen i sommers.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Glædelig jul fra Danmarksbloggen

I går var det solhverv. Så nu går det – i naturen i hvert fald – mod lysere tider. Danmarksbloggen kunne godt drømme om, at det samme var tilfældet i samfundet.

Der er heldigvis også mange initiativer, enkeltpersoner og organisationer, som arbejder for et mere rummeligt og et mere solidarisk Danmark – blandt andet denne blog.

Så noget er på vej. Noget godt. Det må vi tro på. Alternativet er heller ikke til at holde ud.

Man siger også, at det altid er mørkest lige inden daggry.

Dét ønsker Danmarksbloggen i dén grad er sandt. For der er brug for lys i Danmark i disse år. Lys, som skinner ligeså klart, som julelysene vil gøre det på juletræerne i morgen rundt omkring i Danmark.

Danmarksbloggen ønsker alle en rigtig glædelig jul med ønsket om, at vores samfund igen bliver som dét juletræ. For ingen skal lades udenfor og alene. Alle skal ind i kredsen og deles om lysene, pynten og gaverne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Solhverv og juleroser

Vintersolhvervet plejer at falde d. 21. december, men i år falder det i dag d. 22. december.

Solhverv er – basalt set – en astronomisk begivenhed, som har at gøre med Jordens bane om solen og Jordens rotation, der gør, at dagslængden varierer gennem året, så vi har lange, lyse dage om sommeren og korte, mørke dage om vinteren. Dagen er i Danmark cirka 7 timer lang her ved vintersolhverv, mens den er over 17 timer lang ved sommersolhverv.

Nogle sjove fakta om vintersolhverv er så, at den seneste solnedgang allerede har fundet sted, nemlig for en uges tid siden. Omvendt så står solen stadig senere op en uge endnu. Så vi skal altså helt frem til omkring nytår, før solen både står tidligere op og går senere i seng sådan samlet set.

Men under alle omstændigheder: Fra nu af bliver dagene længere – cirka 3 minutter og 20 sekunder i snit – indtil sommersolhverv i juni.

Omkring jævndøgn går det dog stærkere – her bliver dagen cirka 5 minutter længere pr. dag. Det er dér i slutningen i marts, hvor lyset også kommer væltende frem., og vi mærker, at det er forår.

Lysvæld efter lysvæld, som man også kan læse om det i Selma Lagerlöfs fantastiske historie om juleroserne, der ikke har noget direkte med vintersolhverv at gøre – men som foregår på denne tid på året, og som handler om kulden i et menneskehjerte. Men også om troen på næstekærligheden og modet og håbet – og om julehaven i Göinge skov.

Dén historie er det godt at læse en mørk vintersolhvervsdag som idag.

Glædeligt solhverv – eller rettere: År og Fred, som de asa-troende siger det, både i al almindelighed og når de skal blóte, som de skal det i dag for at fejre solhvervet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Et fjendebillede med krigen i sig – og et mod, der skal hyldes

Det startede med Fogh og Kjærsgaard – denne langsomme, men grundige afmontering af solidaritet og medmenneskelig anstændighed i Danmark. En afmontering, hvor enhver er sig selv nærmest i et junglesamfund, hvor der kun er plads til at være stærk.

Thorning-regeringen prøvede så at afbøde nogle af konsekvenserne, men uden at tage det nødvendige opgør med det umenneskelige menneskesyn – og så dutter dét ikke noget på den lange bane.

Så er det så let som ingenting at rulle alt tilbage – og det har Løkke, Hjort, Støjberg og Thuelsen Dahl så sandelig også gjort. Ja, umenneskeligheden og uanstændigheden er siden i sommers foregået i et tempo og med en systematik som aldrig set før i Danmark.

Syd for grænsen foregik der noget tilsvarende engang i sidste århundrede!!!!!!!!!!!!

Ai, det er ikke fair at trække nazi-kortet, kan jeg høre nogle sige.

Jo, det er, er mit svar. For når først vi kommer derud, hvor vi tager folks vielsesringe fra dem og placerer dem i kz-lejre – undskyld teltlejre, så er det DIREKTE SAMMENLIGNELIGT. Så har vi skabt et fjendebillede, der har krigen i sig.

De her mennesker flygter fra krig og rædsel – men den danske V-regering og Dansk Folkeparti behandler dem som dyr!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Dét er så rystende forkert, så forfærdende at det skriger til himlen – og Danmarksbloggen håber, at FN snart vil indføre sanktioner mod Danmark. For vi bryder op til flere internationale konventioner og menneskerettigheder.

I mellemtiden gør os med anstændigheden i behold hvad vi kan …

Danmarksbloggen vil også i den forbindelse gerne hylde de tre markante Venstre-mænd, der indefor få dage har forladt Venstre i protest: Michael Jellesmark, Kåre Traberg Schmidt og Jens Rohde.

Danmarksbloggen er – som de fleste sikkert ved – på ingen måde blå, men det er ligemeget. De tre mænds mod skal hyldes. Desuden er Danmark et sted, hvor det ikke kommer an på parti-farve længere – men på ens menneskelige kvaliteter. På om man er på solidaritetens, lysets og kærlighedens side – eller om man vælger selvtilstrækkelighedens mørke.

Disse tre mænd valgte det første, da det gjaldt. Gid vi alle gjorde det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Værre end et løftebrud

Så kom Skrækkens Finanslov på plads – eller det vil sige: Det gjorde den faktisk ikke.

For selvom vi om et par uger skriver 2016, så er store dele af de blå´s finansiering af skattelettelser til de rige slet ikke på plads. Men det tager vi bare til foråret, er meldingen fra finansminister Claus Hjort Frederiksen og Dansk Folkeparti´s formand Kristian Thulesen Dahl, der åbenbart er løbet tør for ideer til at sparke til dem, der lægger ned.

HVAD????

Finansloven – som er Danmarks husholdningsbudget – skal være på plads, inden finansåret starter. Det har ihvertfald været kutyme i alle andre år. Og hvis ikke man kunne finde en fælles løsning, så har man udskrevet folketingsvalg. For sådan gør man i et demokratisk samfund.

Men ikke hos de blå, der med alle midler, også nogle der må være ulovlige, klæber til magten, uanset om de har taburetterne (som Venstre har det) – eller de kunne have haft dem, hvis de taget deres ansvar på sig (aka Dansk Folkeparti).

Det er ikke kun løftebrud. Det er værre end løftebrud. Det er direkte antidemokratisk – og i strid med det danske folkestyre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stigende ulighed, men de blå er ligeglade

Finansloven for 2016 vil skabe øget ulighed. Men de blå er ligeglade. Læs mere her: 

http://www.dr.dk/nyheder/politik/blaa-finanslov-goer-uligheden-i-danmark-stoerre

Dansk Folkeparti´s formand Kristian Thuelsen Dahl siger for eksempel i ovenstående artikel: “Det vil jeg gerne stå på mål for, også selvom det måtte påvirke gini-koefficienten. Det handler om, at den ganske almindelige, gennemsnitlige danske familie får bare lidt bedre muligheder for at agere i dagligdagen.” Citat slut.

Og Søren Pape Poulsen (K) er i artiklen citeret for: “For mig handler det om, hvordan et samfund tager sig af de mest udsatte grupper. Det er det, jeg synes, man skal måles på. Ikke hvad forskellen er fra den, der har mindst til den, der har mest.” Citat slut.

Det er for en gangs skyld ærlig snak fra DF´s side – nemlig at det for dem IKKE handler om de svage og de udsatte. Den konservative formand udviser derimod en himmelråbende uvidenhed, når han kan sige, at uligheden ikke har noget at gøre med at tage sig af udsatte grupper.

For det er lige præcis det, som det har. Jo mere ulige et samfund er, jo mere uroligt er samme samfund. Dertil kommer, at ulighed IKKE fremmer væksten.

Tværtimod så fremmes vækst af lighed, tillid og sammenhængskraft – altså alt det, som ikke betyder noget for de blå, som tværtimod med denne finanslov øger uligheden og afmonterer velfærden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grådige, danske virksomheder

Danskerne kritiseres for at være egoistiske og forkælede.

Og det er med god grund, når man ser på det private erhvervsliv, som tiltrods for at Danmark har en af de bedste konkurrrence-evner i Europa, stadig mener, at forholdene er for dårlige, at de private virksomheder skal betale mindre i skat, at det er okay, at de samme virksomheder ansætter udenlandsk arbejdskraft til en markant lavere løn – og at de sociale ydelser i Danmark i øvrigt er altfor høje.

Læs mere her: http://www.ae.dk/emne/konkurrenceevne

Men problemet er ikke de svageste i samfundet – som fx kontanthjælpsmodtagerne, der nu også når det kommer til ferie, behandles som andenrangsborgere med mindre ferie og mindre sammenhængende ferie end alle andre. Eller de ældre, der nu holdes på pinebænken mht. deres boligydelse. Eller de hjemløse, som der bliver flere og flere af. Eller nogen af de andre svage grupper, som der sparkes til.

Nej, de svageste er syndebukke for de magthavere – og de kapitalinteresser, som er så grådige, at selv Scrooge fra Dickens “Et juleeventyr” nærmest er en vennesæl julemand til sammenligning – og dét vel at mærke inden han får besøg af de tre juleånder.

For dér er det reelle problem. At de private virksomheder, som nyder godt af at den offentlige sektor betaler for skoler, veje og sygehuse, ikke vil betale deres del af kagen. Hverken i form af skatter – eller i form af at ansætte danskere og give dem en ordentlig løn. For sagen er, at den arbejdsløse eller kontanthjælpsmodtageren kun kan få et job, hvis der er nogen, der vil give vedkommende et job.

Så enkelt er det. Så ja, danskerne er forkælede – ihvertfald de grådige, danske virksomheder …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Er Dansk Folkeparti bevidst manipulerende eller bare dumme?

Er Dansk Folkeparti bevidst manipulerende eller bare dumme?

Man kan godt blive i tvivl, når man følger sagen om de ældre og finansieringen af deres boliger. For – som altid – har Dansk Folkeparti trods løfterne om det modsatte stemt for et forslag om besparelser på det sociale område, her de ældres boligydelse som fra næste år skal sættes markant ned.

Modargumentet fra Thuelsen Dahl var så, at de ældre til gengæld skulle have billigere boliger. Det er der så bare ikke sat penge af til på Finansloven for 2016.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/dfs-loefte-om-billigere-boliger-til-aeldre-haenger-i-en-tynd-traad

Og så er det, at Danmarksbloggen spørger: Er Dansk Folkeparti bevidst manipulerende eller bare dumme? For på den ene side, så har DF aldrig haft nogle skrupler med at love deres vælgere guld og grønne skove på det sociale område uden nogensinde at gennemføre det – men på den anden side, så har Løkke, Hjort og co. også flere gange taget DF ved næsen.

Så måske er det både-og. Måske har Dansk Folkeparti som sædvanligt sparket til de svageste i samfundet, men samtidig er de OGSÅ blevet snydt af Venstre, så vandet driver? Hvis ikke det var så tragisk, ville det faktisk være sjovt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Mens vi presser citronen

Trestjernet salami-spegepølse, et manglende sexliv, skænderier om banaliteter, stress over både små og store ting, for få penge til at få ordnet toilettet og andre hverdagsbegivenheder i Danmark anno 2015 danner rammen om voksen-jule-satiren på DR2 ”Mens vi presser citronen”.

I går kørte afsnit to ud af fem over skærmen, og igen fik vi lov til at følge de fem hovedpersoners kamp med livet – og især med at bevare den fine facade, hvor der er styr på tingene, og hvor der selvfølgelig bliver serveret sund og ”i-følge-vor-tids-forskifter-korrekt” mad i den madklub, der mødes én gang om måneden.

En madklub, der oprindeligt bestod af tre par, men idyllen brister allerede i afsnit 1, hvor den ene mand lige har forladt kone og barn til fordel for en svensk superkvinde, der både er model og i gang med en ph.d.

Noget, som resten af madklubben først finder ud af, da de sidder omkring bordet med det fine porcelæn, og han ikke dukker op.

Og så fortsætter glansbilledet ellers med at krakelere, og de fem hovedpersoners kamp for at virke overskudsagtige og med styr på både bolig, job, børn, privatliv – og ikke mindst sex-liv – bliver mere og mere forkrampet – og mere og mere komisk – og mere og mere tragisk – og realistisk.

For ”Mens vi presser citronen” er et spejl for alle os, der er over 30, og som – uanset om vi vil indrømme det eller ej – har en snert eller fem af ønsket om at leve det perfekte liv. Nogle mere end andre selvfølgelig.

Men vi kan alle – uanset om vi tilhører den forkætrede kreative klasse eller ej – nikke genkendende til, at vores historier om os selv og vores liv ofte bliver lidt bedre, end de i virkeligheden er. Og at vi har det med at fortie det, der gør allermest ondt, og som vi måske i virkeligheden havde mest brug for at tale sammen om.

Men i stedet smiler og ler vi og pynter på virkeligheden, og det er jo også såre menneskeligt gerne at ville pynte lidt på tingene … og i ”Mens vi presser citronen” gøres det altid med et ekstra twist, en ekstra krølle, som gør, at serien bliver endnu mere se-værdig – endnu mere Danmark anno 2015.

Danmarksbloggen giver tv-satiren ”Mens vi presser citronen” fem ud af seks bittersøde citroner.

Se den her: https://www.dr.dk/tv/se/mens-vi-presser-citronen

I hovedrollerne er: Lærke Winther, Ellen Hillingsø, Peter Gantzler, Rasmus Botoft og Lisbeth Wulff, der også har skrevet manuskript. Peter Gornstein har instrueret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk