Socialt flertal – hvis altså DF og S vil

Der findes i det nuværende folketing – og udenom den nuværende Venstre-regering – et socialt flertal, der kan bestemme kursen, når det kommer til dagpenge, velfærd, sundhed og kampen mod social dumping.

Det sociale flertal består af Enhedslisten, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet – og de fem partier kan sammen sørge for, at fattigdommen ikke øges, at arbejdsløse, udsatte, indvandrere, flygtninge, syge og andre pressede mennesker i Danmark får et menneskeværdigt liv.

I et interview til Ritzau siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen: “Et flertal af danskerne stemte på partier, som under folketingsvalget meldte ud, at de ønsker flere penge til velfærd gennem vækst i det offentlige forbrug. Og det klare signal fra vælgerne skal selvfølgelig efterkommes.” 

Samme sted gør hun opmærksom på, at såvel Socialdemokraterne som Dansk Folkeparti i valgkampen forsikrede, at de ville arbejde for et trygt dagpengesystem og en hård indsats mod social dumping.

Læs hele artiklen her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/enhedslisten-til-s-og-df-lad-os-sammen-presse-loekke

Danmarksbloggen giver Enhedslisten og Johanne Schmidt-Nielsen ret. Det sociale flertal findes – på papiret. For Danmarksbloggen må også og med stor beklagelse erkende, at især Dansk Folkeparti, men også Socialdemokraterne løber fra deres gyldne valgløfter.

Begge partier har nemlig stemt for stramninger over sommeren.

Det er umenneskeligt – men det er også i strid med det, som de danske vælgere stemte – og dermed ganske udemokratisk. Danskerne talte med deres kryds d. 18. juni – og vi valgte medmenneskelighedens vej, men fik det stik modsatte på flere planer. Det er helt urimeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Støjberg og DF svigter medmenneskeligheden

“Jeg afviser ikke nogen krav om stramninger,” siger integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg i går i en artikel i Politiko, hvor det også fremgår, at Dansk Folkeparti presser regeringen til yderligere stramninger på flygtningeområdet. Læs her:

http://www.politiko.dk/nyheder/jeg-afviser-ikke-nogen-form-for-stramninger

Dertil er der kun to ting at sige:

1) Dansk Folkeparti kan tilsyneladende kun formå at bruge sin (store) politiske størrelse på at sparke til mennesker på flugt fra død og krig. Men intet andet – hvilket er en både politisk og medmenneskelig falliterklæring, der siger alt om, at partiet stadig er både racistisk og ikke-stuerent.

2) Det er mere end let at “presse” Venstre til samme umenneskelighed, da alle de toneangivende i Venstre er på samme rekordlave medmenneskelige niveau som DF.

Og meget apropos så handler søndagens prædiken i de danske folkekirker – og altså i dén kristendom som Dansk Folkeparti og Venstre bekender sig til – om at “på jeres frugter skal I kendes”. Læs den her:

http://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagens-tekst

Ja, for DF´s  og Venstres vedkommende er det de hårde stenfrugter, dem uden næring, dem uden medmenneskelighed – det er ørkenens og ormeynglets frugter så langt væk fra den kristne medmenneskelighed, som man kan forestille sig.

Danmarksbloggen synes dog ikke, at regeringen skal kastes i ilden bogstaveligt, men symbolsk i form af nyvalg og en anden – mere medmenneskelig – regering, ja, tak.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Var Genforeningen en fejl?

Idag er det 95 år siden, at Christian d. 10 på sin hvide hest red over den dansk-tyske grænse, og Sønderjylland atter blev dansk efter at have været tysk siden 1864.

Men hvordan gik det egentlig med at blive dansk igen for det sønderjyske?

Ja, de første mange årtier så alt rosenrødt og idyllisk ud, når Dannebrog igen vajede over byer som Haderslev og Åbenrå, og beboerne valfartede til deres gamle land Tyskland for at købe billige øl, sodavand med mere.

Men et eller andet sted er noget trods alt gået galt. For idag er Sønderjylland en del af det såkaldte Udkants-danmark – og hvad værre er: Det er gult DF-land som ingen andre områder i Danmark.

Så måske var Genforeningen trods alt en fejl? Måske skulle Danmark kun gå til Kongeåen?

Eller også kunne vi afskaffe alt det der med udkantsdanmark og dem og os – og istedet satse på fællesskabet og åbenheden, på solidariteten – altså typisk det stik modsatte af det angste mørke-syn, som Dansk Folkeparti står for.

Dét er Danmarksbloggen tilhænger af. At være dansk er ikke at være hadsk og angst og have nok i sig selv. At være dansk er at være åben og tolerant og givende … 

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Blå blok svigter Danmark

Den nye regering kan ikke beskyldes for nøl. Tværtimod er den meget flittig.

Det er desværre bare med de forkerte ting:

1) Miljøet trues og ødelægges med afskaffelsen af randzonerne, bebyggelse ned til kysterne osv.

2) Genindførelse af mere fattigdom, når i forvejen for lave sociale ydelser sættes endnu mere ned, når kontanthjælpsloftet og starthjælpen genindføres m.m..

3) Dårligere service til ældre og andre, der er afhængige af kommunal velfærd, når der skal spares op mod en procent. (Endnu et løftebrud – Løkke gik til valg på nulvækst, men indfører reelt minus-vækst = nedskæringer).

4) Så mangler vi bare betaling på sundhedsvæsenet – men det kommer nok også, for noget skal jo finansiere regeringens skattelettelser til dem, der har så rigeligt i forvejen.

Danmarksbloggen spørger: HVOR ER DANSK FOLKEPARTI I DET HER? De ville ikke acceptere sociale nedskæringer, sagde de i valgkampen – og de er blå bloks største parti. Men de siger ingenting. Ingen verdens ting. Det er ikke kun løftebrud – det er svigt af deres vælgere.

Og det skal de ikke have lov til at slippe afsted med. Dansk Folkeparti og Venstre skal stilles til ansvar for deres politik og svare på spørgsmålene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DF og den rød-hvide grænsebom

Dansk Folkeparti har støtte fra mere end hver femte dansker. Alligevel valgte partiet at svigte demokratiet, da det gjaldt og i stedet fejt give magten og ansvaret til Lars Løkke og hans meget lille mindretalsregering.

Og hvad ønsker Dansk Folkeparti sig så til gengæld? Ja, en rød-hvid grænsebom.

Hvis ikke det var så tragisk, ville det være sjovt på en – skal vi kalde det naiv – måde.

For hvem i alverdens navn tror, at en træ-stang og nogle mennesker i uniformer kan standse noget som helst eller nogen som helst i en globaliseret verden? Ja, åbenbart Dansk Folkeparti og deres vælgere, som man ikke må kalde hverken racister eller dumme. For det er de ikke, siger de selv.

Men en spade er nu engang en spade … også i Danmark, hvor Dansk Folkeparti selv er de første til at råbe op om deres ret til at sige alt muligt om alle mulige andre, mens ingen må sige noget om dem. Det gør vi så heldigvis bare alligevel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hverdagens bekymrende tilbagekomst

For en uge siden var det dagen før valgdagen – og hele Danmark summede af forventning. Sådan lidt en demokratiets lillejuleaften, hvor det bare ikke var alle, der var sikre på at få en julegave dagen efter. Og det fik alle heller ikke, mens andre fik i overflod. Sådan er det ved alle valg.

Bagefter var både medier og store dele af den såkaldt kreative klasse så overraskede over Dansk Folkeparti´s fremgang. Det var Danmarksbloggen ikke.

For der findes noget i det danske folkedyb, som medierne og den kreative klasse ikke forstår. En angst for det og dem, som man ikke kender, og som man er bange for skal tage ens job og velfærden. Men det er de danskere, som stemmer på Dansk Folkeparti, fordi dér føler de mennesker sig hørt og forstået.

At Dansk Folkeparti´s vælgere så ikke opfattes i partiets ledelse på den måde, som de selv tror det, og som Dansk Folkeparti gerne vil have det til at fremstå, er en anden sag, som har noget at gøre med den folkeforførende rolle, som Thuelsen Dahl og co. er så dygtige til.

Men nu er det så hverdag igen – og alting er faldet til ro efter nogle dage med diskussion og mudderkastning. Og dét er i virkeligheden det mest bekymrende. For så længe vi råbte af hinanden, så talte vi dog sammen – omend ukonstruktivt.

Men nu lever vi igen i adskilte verdener – den kreative klasse på cafeerne med caffe latten og Dansk Folkeparti´s vælgere med det stegte flæsk hjemme i haven, og så er der lagt i kakkelovnen til et da capo ved næste valg.

Men det du´r ikke. Vi skal mødes, snakke sammen og lære hinanden at kende. Det er den eneste vej til at få aflivet myterne, til forståelse – og til en ny regering.

For Dansk Folkeparti og Venstre er blevet store på angst, på at gøre mennesker bange for hinanden – men det er ikke vejen frem. Vejen frem for Danmark er åbenhed, forståelse og fællesskab.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fantasi-tulliarderne i spil igen

Dansk Folkeparti hævder, at de har fire krav til Løkke, hvis de skal gå med i en borgerlig regering:

1) En stram EU-linje
2) Genindførelse af grænsekontrollen
3) En strammere udlændingepolitik
4) En offentlig vækst på 0,8 procent

Flere af kravene – men især kravet om en offentlig vækst på 0,8 procent – vil føre til at Venstre laver løftebrud, idet Venstre gik til valg på et løfte (eller trussel) om nulvækst .

Nu er spørgsmålet så blot, om de fire krav er spil for galleriet, så Dansk Folkeparti finder en smutvej til at undlade at tage sit demokratiske ansvar på sig – eller om der er tale om reelle krav.

I virkeligheden burde det – når man ser på valgresultatet – også være sådan, at det var Thuelsen Dahl, der dannede regering. Så kunne Dansk Folkeparti prøve at få deres fantasi-tulliarder til at hænge sammen med virkeligheden.

Ja, nemlig – det kan de ikke – men det har mange danskere bare ikke opdaget endnu. Det gør de så forhåbentlig i de kommende år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti svigter det demokratiske ansvar

Som det ser ud nu vinder blå blok valget – med den markante forskel fra tidligere, at Dansk Folkeparti bliver det største parti.

Adspurgt tidligere på aftenen, om han så ville gå efter statsministerposten, svarede Kristian Thuelsen Dahl, at Dansk Folkeparti ville placere sig der, hvor den politiske indflydelse var størst – og det var ikke nødvendigvis i en blå regering.

I så fald det sker, så svigter Dansk Folkeparti sit demokratiske ansvar.

For man kan ikke bare sige ja til indflydelse, men nej til ansvar. Ikke når man er så store, som Dansk Folkeparti bliver.

Det er simpelthen udemokratisk …

For Thuelsen Dahl skal være leder af Danmark både af navn som af gavn … det har det danske demokrati bestemt.

Danmarksbloggen synes så også, at det er en ualmindelig dårlig ide. Men sådan er demokratiet – og nu er der heldigvis også én dag mindre til der er valg igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Døgnfluer og udlændinge

Døgnfluer er i høj kurs for øjeblikket – døgnfluer i form af valgløfter – og holdninger, der ofte drejer sig om udlændinge. Men med meget forskelligt udgangspunkt.

Dansk Folkeparti vil bygge en fæstning om Danmark og lukke absolut ingen ind – medmindre de er hvide og spiser gris.

Venstre er enig, men vil dog gerne tillade, at østeuropæerne kommer hertil. For de arbejder nemlig til en lavere løn end danskerne – hvilket betyder, at mange danskere ikke kan få arbejde, hvis Venstre kommer til magten. De konservative er også med på social dumping af store grupper af danskere. For stik mod hvad de to partier siger, så bekymrer de sig ikke om den almindelige dansker, men kun om dem, der har pengepungen i orden.

Radikale vil have alle ind, der kan besætte et job, som ingen danskere kan. Liberal Alliance er til en vis grad enig.

Socialdemokratiet og SF er derimod enige om, at vi skal undgå social dumping – men at vi også skal tage os af flygtninge, selvom der ikke skal komme for mange udlændinge ind i Danmark. Det mener Kristendemokraterne også – altså den del med flygtningene.

Enhedslisten og Alternativet anlægger derimod det medmenneskelige synspunkt, når de anfører, at det drejer sig om at indrette samfundet, så vi deles om de goder, som der er så mange af i Danmark.

Som Danmarksbloggen ser det, kan politiske løfter omkring udlændinge være døgnfluer. Udlændigedebatten i sig selv er dog ingen døgnflue, men derimod en sejlivet klassiker i dansk politik, som man både kan vinde og tabe et valg på.

Fluen på billedet Danmarksbloggens Facebook-side i dag er i øvrigt en døgnflue, formentlig af arten Ephemera Vulgata, på dansk sø-majflue.

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen?ref=aymt_homepage_panel

Den kan – trods sit skræmmende udseende – hverken stikke eller bide eller noget andet. Og står derfor på den måde i skarp kontrast til mange politikere – også fordi den er kendt for at bevæge sig med stor ynde, når den sammen med sine artsfæller flyver over vandhuller og fugtige enge.

Danmarksbloggen vil lade det være op til læserne selv at danne indre billeder af partilederne i let dans på grønne sommerenge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thuelsen Dahl vil ikke påtage sig regeringsansvar

Leder af Dansk Folkeparti Kristian Thuelsen Dahl har lige været i DR´s valgstudie, hvor han helt som forventet hævdede, at Danmark ikke skulle være et multikulturelt samfund.

Tilsvarende meldinger om sikringen af det danske sprog, dyrevelfærd, at give de ældre en god alderdom (med penge, som ikke findes) og en strammere udlændingepolitik var også lige, hvad man kunne forvente.

Der manglede så modspørgsmål om, hvor meget Dansk Folkeparti vil sælge ud på dyrevelfærden og det sociale område til fordel for stramninger på udlændingeområdet.

For partiets forslag om at udlændinge selv skal betale for deres sundhed (på starthjælp eller tilsvarende, må man formode) er næppe nok for Dansk Folkeparti, der heller ikke ser noget problem i, at en 9-årig er med for at oversætte – også svære lægelige sager – mellem lægen og en forælder.

Det eneste rigtig interessante var, at Thuelsen Dahl mente, at Dansk Folkeparti (i tilfælde af at Dansk Folkeparti bliver det største parti i blå blok) godt kunne påtage sig ansvaret UDEN AT GÅ I REGERING.

Men der tager DF-lederen fejl. For det er så meget lettere – og ansvarsfrit – at stå ude på sidelinien og kun gå ind i de ting, som man har lyst til. Men skal man lede landet, så skal man være med hele vejen – også der hvor man ikke kan få alle sine sager igennem og må gå på kompromis.

I gamle dage sagde man, at adel forpligter. På samme måde kan man sige, at partistørrelse forpligter – forpligter til at tage et demokratisk ansvar. Det lever man bare ikke efter hos Dansk Folkeparti.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk