Ny regering – men måske et lille lys i mørket

Det nye kirkeår starter i dag – og Danmark fik også en ny regering i dag.

Danmarksbloggen er ikke overraskende MEGET LIDT begejstret for den nye blå-sorte regering, som desværre nok har en lang levetid – måske endda helt indtil sommeren 2019, fordi den går ind for en årlig stigning i det offentlige forbrug på 0,3 %. Dermed er hånden strakt frem til Dansk Folkeparti – og så er det parlamentariske grundlag på plads. Også selvom en stigning på 0,3 % reelt er en nedgang.

Det er meget trist …

Ét lys er der dog i mørket – et lille bitte lys. Mindre end det ene lys, der tændes på adventskranse i danske hjem i dag og meget mindre end de lys, der blev tændt i løbet af eftermiddagen på juletræer på pladser og torve overalt i Danmark – men dog alligevel et lys.

De tre regeringspartier har nemlig bebudet, at de i 2017 vil ændre en omstridt paragraf i den omdiskuterede offentlighedslov, således så ministerbetjenings-reglens beskyttelse af den interne og politiske beslutningsproces skal lempes i forhold til de nuværende regler.

Nu kan det selvfølgelig vise sig et være et blålys. Men på denne første søndag advent, hvor ventetiden til jul og Jesu fødsel starter i kirken, må vi i resten af samfundet godt håbe på, at ministrenes eventuelle svinestreger fremover lettere kan afsløres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Monster-orkanen Trump er på vej

Det er en spændende tid at være ung i, hva´, sagde jeg – lidt kækt – til min teenage-datter i morges, inden hun gik i skole – og mens der stadig var et lille-bitte håb om, at Hillary ville vinde.

Men hun kiggede bare på mig og sagde alvorligt og stille: Nej, det er en skræmmende tid at være ung i.

Og det var også hende, som tre kvarter senere sendte mig en sms, hvor der kort og lakonisk stod: Trump har vundet.

Så kort, så præcis – og så ødelæggende kan tre ord være. Tre ord som får mig til at tænke på, hvad det er for en verden, som vi giver videre til vores børn.

Min generation af forældre kaldes for curling-forældre, og sandt er det, at mange børn og unge i dag curles – og jeg har uden tvivl også en snert af remmen. Men når det kommer til de store ting, dem der virkelig betyder noget: Miljø, fred og et socialt sammenhængende samfund – så har min generation svigtet vores børn og unge i vores egen jagt på selvrealisering.

Det må vi gøre noget ved – og mens vi ransager vores sjæle og finder dét mod til at se og handle udover egen næsetip, som vel findes derinde et sted, så kan vi passende høre Joan Baez synge ”We shall overcome”: https://www.youtube.com/watch?v=5FbAVOdA15c

Den har aldrig været mere aktuel end nu. For det er slemt med Løkke, men han er en blid brise i forhold til den monster-orkan, som Trump bliver som USA´s præsident. Der er en global storm – måske kategori 5-orkan – på vej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Reformationsdag – også for kvinder

Halloween, keltisk nytår, reformationsdag – d. 31. oktober har mange navne og mange ting at mindes.

Men et er sikkert: Det er efterår – og i år er dagen d. 31. oktober endda ekstra speciel for mange heroppe i Norden, da den romersk-katolske pave for første gang i små tre årtier er på besøg. I denne omgang dog kun i Sverige, hvor pave Frans besøger Lunds Domkyrka, der i øvrigt blev bygget af danskerne, da Skåne var dansk, dengang katedralen blev skabt i 1100-tallet.

Men nu er Lund altså svensk. Og det er måske meget passende, at paven ved begyndelsen af 500-året for Luthers teser (han bankede dem op på kirkedøren i Wittenberg d. 31. oktober 1517) og dermed reformationens start besøger ikke kun Nordens første domkirke. Men også en kirke der ligesom resten af Svenska Kyrkan har bevaret meget af den katolske liturgi, selvom kirken i sit bekendelsesgrundlag er evangelisk-luthersk.

Svenska Kyrkan er derfor en god brobygger mellem en ord-fokuseret protestantisme og en følelsesladet katolicisme, som dog har det tilfælles, at de diskriminerer kvinderne. I klassisk protestantisme er jomfru Maria fx reduceret til at være en fødemaskine, mens der i de katolske kirker fx ikke er kvindelige præster. Kvinderne skal med andre ord begge steder kende deres plads.

I Svenska Kyrkan derimod må kvinderne gerne fylde, både på prædikestolen og i selve troen. Her vrimler det med både kvindelige præster og biskopper – men også med Maria-statuer og dage og andet tilegnet Maria. Det er dejligt at opleve, og det minder om, at reformationen også handlede om kvinder – og især om en kvinde: Reformatorens hustru Katharina Luther, hvis liv var både dramatisk og rørende – og som man i løbet af det næste år kan opleve i mere end 120 kirker over hele Danmark.

Danmarksbloggen kommer også med en anmeldelse, når forestillingen rammer Hovedstadsområdet. Men inden da, så læs denne reportage (skrevet af undertegnede) om premieren på den fantastiske forestilling: http://www.kristendom.dk/kristendom.dk/katharina-luther-var-paa-praedikestolen-i-haderslev-domkirke

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kylle, Pylle og Rylle-effekt

En af dagens store debatter har handlet om at undgå Rip, Rap og Rup-effekten, altså det at mænd vælger mænd ligesom dem selv, når et debatpanel, en bestyrelse eller andet skal sammensættes.

Danmarksbloggen er helt enig i, at det er det, der sker. Men omvendt så gavner det ikke nogen eller noget, hvis der partout SKAL være kvinder med – eller sorte – eller homoseksuelle – eller nogen andre grupper. Så ender vi bare op med en Kylle, Pylle og Rylle-effekt, og så er vi lige vidt.

Den effekt har vi i øvrigt allerede i diverse dameblade, hvor mænd som regel kun inviteres med, når de skal fortælle, hvor fantastiske kvinder er.

Men hvorom alting er, så handler det om at være i stand til at se bort fra køn, seksualitet, race og religion – og se på mennesket, og det gælder både paneldebatter, bestyrelser og samfund i det hele taget. For først når vi kan det, er vi alvor kommet nogen vegne – og lidt tættere på Andeby-samfundet, der jo i mange henseender er et drømme-samfund.

For i Andeby er der ikke mange, der ligner hinanden – men de lever alligevel i fred og fordragelighed med hinanden, hvad enten de er ænder, mus, hunde eller alle de andre herlige ting, som man kan være, når man er så heldig at bo i Andeby. Og de få, der er skurke som Bjørnebanden og Sorte Klat, kan man jo simpelthen se det på.

Dét er smart – gid man boede i Andeby!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

PET-bogen: Historiebog med PR – og hemmeligheder

Danmarksbloggen har læst den famøse bog ”Syv år for PET” og kan konkludere, at bogen har i hvert fald to formål:

1)     At fortælle, at terrortruslen mod Danmark er stor og reel

2)     Men at PET heldigvis er særdeles dygtige til at forhindre angreb

Så langt, så godt. Det var vel også nogenlunde, hvad man kunne forvente. Selvfølgelig vil en PET-chef – hvad enten han er forhenværende eller nutidig – have en stor interesse i at vise, at der er brug for tjenesten, og at den skaber succeser.

Problemet er så bare i ”Syv år for PET”, at der undervejs i bogen fortælles lidt for detaljeret, selvom Jakob Scharf ofte ikke vil svare på nærgående spørgsmål om PET´s arbejde. Men alligevel får vi helt konkret for meget at vide om fx overvågning og hvordan den etableres.

Og i dét øjeblik handler det ikke længere om ytringsfrihed, men om national sikkerhed. For det er naivt at tro, at kun venner af Danmark læser med. Dem, som vil Danmark det ondt, stod nemlig også i kø ved kioskerne søndag morgen for at fange Politiken.

Så måske skulle dén bog og dét tillæg bare ikke være trykt. Danmarksbloggen er svoren tilhænger af ytringsfrihed, men Danmarksbloggen ville også ønske, at man fra forlagets (People´s Press) side havde ladet én eller flere personer med forstand på efterretningsarbejde gennemlæse manuskriptet, inden det blev trykt.

For langt det meste i en i øvrigt særdeles velskrevet ”Syv år for PET” er en lang historiebog inkl. reklame for PET – men indimellem er der passager, som ikke burde have været med af sikkerhedshensyn. For ja, selvom bogen også er et forsvar for PET og deres store bevillinger, så er der ingen tvivl om, at truslen mod Danmark er stor og reel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Human-værdi vs penge-værdi

Folketingets åbningsdebat er i gang. Det har den været siden klokken ti, og hvis alt går som det plejer, varer den til midnat eller længere. Så langt, så demokratisk. Der er også meget at tale om.

Men indtil videre er det kun blevet til snak om de nye ejendomsvurderinger, boligskatte-ordningen og topskatten. Men det er helt forkert. For det vigtigste er ikke at gøre de rige rigere, men at passe på Danmark, på samfundet, på os allesammen. Og derfor mener Danmarksbloggen, at der skulle tales meget mere om den stigende ulighed – og om miljø og klima.

Meget tyder også på, at det kommer, når fx Alternativet og Enhedslisten går på talerstolen. For der er brug for det.

Vi må så også konkludre, at vi er midt i en værdi-kamp, hvor det er mennesker mod kapital. Human-værdi mod penge-værdi.

Og Danmarksbloggen er i den forbindelse bekymret for, om Socialdemokratiet vil være med på human-vognen, når valget kommer … og det kan komme hurtigt. Meget hurtigt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ja til velfærd – nej til fattigdom

Må man godt håbe en kold oktober-morgen? Håbe på at Løkke udskriver valg, når han åbner Folketinget her om få timer? Danmarksbloggen kan i hvert fald ikke lade være.

For vi har en regering, der i helt særlig grad har gjort skade på ALT i det danske samfund. Fra miljø over de sociale forhold til kultur og erhvervsliv. Det er ganske uhørt, og nu må det simpelthen stoppe.

En af de værste ting er dog den stigende fattigdom, som fra 1. oktober med indførelsen af kontanthjælpsloftet og andre sociale skændsler er blevet mange gange større. Udsatte mennesker som syge, gamle, arbejdsløse og hjemløse ydmyges og behandles pt. i Danmark på måder, der er langt forbi enhver anstændighed. Det skal slutte nu.

Vi skal have medmenneskeligheden og varmen tilbage i det danske samfund – og det kan lade sig gøre endnu. Der er stadig mange varme hjerter derude.

Kom derfor og deltog i vor tids måske vigtigste demo på Christianborg Slotsplads. Læs mere her: https://www.facebook.com/events/897928983669251/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vejen tilbage til 1800-tallets elendighed

Efteråret er kommet med regn og rusk … og om to dage træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det kontanthjælpsloft, som vil føre tusindvis af danskere og danske børn direkte ned i fattigdom.

Som Danmarksbloggen ser det, er det nytteløst at tro, at man kan få den nuværende blå-sorte regering til at droppe kontanthjælpsloftet, som blot er et led i en plan om at gøre Danmark så ulige, at vi igen havner i 1800-tallets klasse-samfund og elendighed.

Det er sådan et forfærdeligt junglesamfund uden rettigheder, uden hjælp, uden velfærd. Et samfund, hvor en lille gruppe lever i vild luksus, mens dem, som har et arbejde er bange for at miste det – og derfor sparker nedad mod dem, som er udenfor, fordi de er arbejdsløse, syge, gamle eller på anden måde udsatte.

Et samfund, som vi skal undgå. DERFOR skal vi forpligte de røde partier på at droppe kontanthjælpsloftet og de andre ordninger, der viser den gale retning. De er også med allerede – altså på nær Socialdemokratiet. SÅ skal det virkelig batte noget – det som vi gør, alle os der vil tryghed, solidaritet og velfærd – så er det Socialdemokratiet, der om nødvendigt skal presses til medmenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkestyret er i fare

Danmarksbloggen er mere end sjældent enige med Pia Kjærsgaard. Men i dag er en af de specielle lejligheder.

Danmarksbloggen deler nemlig fuldt ud Pia Kjærsgaards frygt for folkestyrets bevarelse i en tid, hvor politikerleden når nye højder, og mennesker søger over til de partier, der står stejlt på deres egne holdninger i stedet for at søge kompromiset og den politiske forhandling.

Læs mere her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-09-25-politikerleden-har-ikke-vaeret-storre-i-25-ar

For i dag stormer de nye partier – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten – frem, mens de gamle partiers tilslutning falder.

Det er farligt. For ingen kan få deres vilje 100%. Politik er det muliges kunst – og dermed forhandlingen og forståelsen af, at alle skal have noget, men ingen kan få alt.

Dét skal danskerne til at forstå – igen.

Visse politikere, visse kapitalfolk, visse magthavere skal så OGSÅ til at forstå, at den stigende ulighed netop fremmer de her ekstreme holdninger, så skal folkestyret bevares, skal goderne også omfordeles noget bedre end det sker i dag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Drømmen om det lille lykkeland

Danmarksbloggen er på denne triste morgen, hvor en betjent kæmper for sit liv, alligevel også glad. Ikke på grund af skyderiet på Christinia. Det er en tragisk og forfærdelig hændelse, som forhåbentlig ender med, at den unge betjent klarer dén.

Men fordi Danmark stadig er en slags lykkeland, når den slags hændelser kan slås så stort op i medierne, som det sker. For nok er Danmark blevet et mere råt sted gennem de sidste par årtier, men den slags vanvittige skyderier er heldigvis ikke – som i fx dele af USA – hverdag, men noget som der går år imellem sker.

Vender man blikket væk fra nattens hændelser og mod det politiske liv, kan man også se, hvordan et flertal af danskerne vil bevare SU´en, droppe skattelettelserne og istedet betale til sundhed, ældre og børn – til velfærd.

Så jo, danskene har ikke opgivet drømmen om det lille lykkeland. Dét er gode nyheder på en trist morgen – det og så at politiet fornylig anholdt den mistænkte for skyderiet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk