Folkestyret er i fare

Danmarksbloggen er mere end sjældent enige med Pia Kjærsgaard. Men i dag er en af de specielle lejligheder.

Danmarksbloggen deler nemlig fuldt ud Pia Kjærsgaards frygt for folkestyrets bevarelse i en tid, hvor politikerleden når nye højder, og mennesker søger over til de partier, der står stejlt på deres egne holdninger i stedet for at søge kompromiset og den politiske forhandling.

Læs mere her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-09-25-politikerleden-har-ikke-vaeret-storre-i-25-ar

For i dag stormer de nye partier – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten – frem, mens de gamle partiers tilslutning falder.

Det er farligt. For ingen kan få deres vilje 100%. Politik er det muliges kunst – og dermed forhandlingen og forståelsen af, at alle skal have noget, men ingen kan få alt.

Dét skal danskerne til at forstå – igen.

Visse politikere, visse kapitalfolk, visse magthavere skal så OGSÅ til at forstå, at den stigende ulighed netop fremmer de her ekstreme holdninger, så skal folkestyret bevares, skal goderne også omfordeles noget bedre end det sker i dag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

39.000 milliarder kroner

Universets stjerner og planeter er uendelige i deres antal.

Det samme kan siges om de 39.000 milliarder kroner, som det vurderes, at der er gemt i skattely rundt omkring på kloden.

39.000 milliarder er et tal, som man ikke kan rumme. Det kaldes også for små 40 billioner – uden at det dog gør forståelsen nemmere.

MEN til sammenligning kan siges, at Danmarks BNP i 2013 var på 1.858 mia. kr. – altså cirka en tyvendedel. Så: Globalt set gemmes der ti gange så mange penge i skattely, som hele Danmark producerer varer og ydelser for i et helt år. 

Det er absurd.

En dansk forsker vurderer, at danskere har et sted mellem 100 til 150 milliarder kroner i skattely. Penge, som vores velfærdssamfund har hårdt brug for – og som vi pt. snydes for, fordi rige mennesker ikke vil bidrage til fællesskabet, men kun skrabe til sig på andres bekostning.

Læs mere her: https://www.e-conomic.dk/regnskabsprogram/ordbog/bnp

Og her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-04-13-forsker-39000-milliarder-kroner-er-gemt-i-skattely

Nu må folkestyret på banen. Gårsdagens høring af bankerne var fin. Men den skal følges op af lovgivning, ligeså hurtig og konsekvent som da det drejede sig om at sparke til dem, der allerede lægger ned, nemlig kontanthjælpsmodtagerne og flygtningene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk