Mørket er nøgleordet i Danmarks Oscar-chancer

Så er det i nat, at Oscar´erne skal uddeles.

Danmark har hele tre chancer for at få en af de tre gyldne statuetter. Alle med mørket som grundtone.

Mest opmærksomhed har der været omkring omkring Thomas Vinterbergs “Jagten”, der også var nomineret til Golden Globe uden dog at vinde dén. Filmen med dansk films mest strålende skuespiller Mads Mikkelsen i hovedrollen handler som de fleste nok ved om menneskejagt på en mand, der er uskyldig i den mistanke om pædofili, der kastes på ham.

Men også den danske dokumentarfilm “The Act of Killing” kan få en Oscar i kategorien bedste dokumentarfilm, og i kategorien bedste kortfilm er Anders Walters “Helium” nomineret.

I dokumentarfilmen “The Act of Killing” følger man en flok massemordere på øen Sumatra, hvor militæret i 1965 væltede den indonesiske regering og udryddede mere end en million mennesker. I filmen ser man mænd fra dødspatruljen filme og på skrømt genskabe nogle af de drab og voldshandlinger, som de selv deltog i dengang.

Kortfilmen “Helium” handler om drengen Alfred, der ligger dødeligt syg på hospitalet, hvor han bliver venner med den rengøringsmanden Enzo. Sammen skaber de to en magisk fantasiverden, Helium, som Alfred drømmer sig ind i.

Det er altså tre meget forskellige film, som danske filmskabere er nomineret for. Men alle handler de om livet, når det gør ondt … om livet, når mørket tager over eller truer med at gøre det.

Og det er også lige dér i mørket, at vores styrke ligger som danskere.

For uanset hvad vi siger og gør, så har vi mørket i os … også når det lyse forår som nu står udenfor vinduerne … for helt slipper vi aldrig det mørke og den melankoli, der ligger i den lange nordiske vinter.

Vi skal derfor lære at se mørket som en styrke, som noget vi tør være os bevidst, både i kunsten og i hverdagen. For kun sådan kan vi sikre os imod, at mørket får magten over os.

H. C. Andersen skrev om det i eventyret “Skyggen” – den til dato mest mesterlige fortællling om hvad der sker, når mørket får overtaget, fordi man ikke vil være sig det bevidst – eller bekendt.

For går man den anden vej og tør se sit eget mørke i øjnene, så opdager man, at mørket ikke har en chance mod kærlighedens lys og forårets varme. Så behøver man ikke en Oscar-statuettes guldskær for at se klart, omend Danmarksbloggen selvfølgelig hepper på flere gyldne statuetter til danske filmskabere.

For sikke en anerkendelse af os og vores dygtige filmskaberes evne til at fortælle vedkommende historier det er både at vinde, men også bare at være nomineret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU, sociale ydelser og samhandel

Danmark er medlemmer af EU – på godt og i disse dage også på ondt.

Det ser man blandt andet på den aktuelle debat om regeringens forslag om afskaffelsen af den to-årige optjeningsperiode for at opnå ret til den danske børnecheck. Et forslag, som ligger i direkte forlængelse af, at EU for et halvt år siden underkendte de danske regler på området.

EU mener nemlig, at Danmark diskriminerer de ikke-danske EU-borgere, når disse ikke får en børnecheck fra den første dag, hvor de arbejder i Danmark. Så det foreslås nu lavet om, således at alle ansatte i Danmark får en børnecheck fra arbejdsdag eet, uanset hvilket EU-land de kommer fra.

Og sådan skal det vel også være. Hvis man er med i en klub, kan man ikke nøjes med at rette sig efter de regler, som passer én. Eller kan man?

For i et EU, hvor der er stigende forskel på de nordlige medlemslande i forhold til de sydlige og de østlige medlemslande, øges debatten også om de sociale ydelser, om det rimelige i at et land skal tilbyde de samme ydelser til alle EU-borgere, der opholder sig i det enkelte land.

For Danmarksbloggen virker det som en relevant debat at tage. EU er et broget tæppe med meget forskellige lande. Men måske man skulle tage debatten et skridt længere og diskutere om, hvorvidt EU overhovedet skal være denne overstatslige organisation, som EU efterhånden har udviklet sig til.

EU startede oprindeligt som et fællesmarked, hvor man handlede på livet løs med hinanden uden toldbarrierer og andre forhindringer for fri handel. Og dét var en rigtig god idé, som alle medlemsstater nød godt af. Men desværre har EU med årene udviklet sig til at blive en slags overstat over nationalstaterne, en europæisk overstatslig enhed, som mange ikke ønsker og endnu færre forstår.

EU virker også for mange så langt fra europæernes hverdag og lokale demokratier, at organisationen for de færreste giver mening, selvom EU bestemmer rigtig meget både overordnet og konkret.

Så for en gangs skyld kan det måske betale sig at kigge tilbage – og endda gå tilbage til dengang, hvor EU kun drejede sig om at handle med hinanden, men stadig være suveræne stater. For nok er Europas forenede Stater en af de store drømme i Bruxelles, men der er ikke mange, der drømmer med ude i Europa. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thornings selfie, giraffen Marius og billedet af Danmark

Så er Danmark igen på forsiderne af alverdens medier, denne gang skyldes det en giraf ved navn Marius, der nu ligger i maven på Zoo´s løver.

Sidst Danmark lavede overskrifter rundt om i verden handlede det om Thornings selfie.

Som dansker kan man egentlig godt ærgre sig lidt over det billede, som de to “nyheder” giver af Danmark – nemlig at vi er et lille lykkeland, når ting som statsministerens selfie og en død giraf åbenbart er det mest spændende, der sker hos os.

Det kan selvfølgelig også bare være en overfladisk verden, der søger letfordøjelige nyheder, og her er en selfie og en giraf bestemt egnede.

Men det ville unægtelig være mere interessant, hvis alverdens medier gik i flæsket på de danske magthavere på grund af ting som offentlighedsloven, antiterrorlovene, salget af DONG til Goldman Sachs og mange af de andre sager, der taler om et Danmark på vej til nogle tilstande, der minder mere om de stater, som vi engang omtalte som udemokratiske bananrepublikker end det gør om et frit og demokratisk land.

Der er nemlig noget at skrive om …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OL i regnbuens farver

Mens disse linier skrives, er åbningsceremonien ved OL i gang … En åbningsceremoni, der faktisk er lidt regnbuefarvet, når man ser på alle de forskellige landes farver i deres tøj og flag. Næppe noget, som Putin og venner er glade for.

“Det er en menneskeret at dyrke sport. Alle skal have mulighed for at dyrke sport uden diskrimination og i den olympiske ånd, som kræver fælles forståelse og en følelse af venskab, solidaritet og fair play,” som det hedder i Googles oversættelse fra Det Olympiske Charter. Et Google, der i dagens anledning kører et regnbuefarvet OL-tema.

Fair play, ja, det taler man meget om i sport – men ikke i politik. Sjovt nok hænger sport og politik ofte nøje sammen.

Og meget lidt i denne verden er mere politisk end et OL.

Heller ikke denne gang. Det nye er blot, at her er det ikke værtslandet, men os andre som har mest på dagsordenen: Nemlig at få markeret, at det er en menneskeret at have den seksualitet, som man nu engang har.

LOVE IS  A HUMAN RIGHT, som vi råbte det til “To Russia with Love”-demoen i august sidste år.

Dét gælder stadigvæk – desværre. For der skal åbenbart sendes helt abnorme mængder af kærlighed til Rusland for at få sneen og isen i deres hjerter til at smelte, så russerne kan forstå, at det drejer sig om kærlighed og medmenneskelighed – om at alle regnbuens farver skal stråle.

Gid sportsfolkene, der er med til OL, vil bakke op ved konstant og hele tiden at tale mangfoldighedens – regnbuens – sag, eller måske ligefrem springe ud af skabet, hvis de selv er homo-, bi- eller transseksuel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

København har fået sin Regnbueplads

Så skete det.
København fik sin Regnbueplads.
Dét var godt.

http://www.homotropolis.com/2014/02/artikler/kobenhavn-far-regnbuepladsen/

Danmarksbloggen vil derfor også ønske et kæmpestort tilllykke af hele dens rød-hvide-regnbuefarvede hjerte.

At Danmark får en Regnbueplads lige nu er også et stærkt – og relevant – signal at sende her kort inden Vinter-OL starter i et Rusland, der er ved at gå til i had og forfølgelse af alle andre end lige heteroseksuelle.

For også i Moskva og i Skt. Petersborg er der brug for en Regnbueplads.

Det har nok desværre lange udsigter, men det har det ikke længere i København, som her d. 6. februar 2014 endelig fik sin Regnbueplads til glæde og stolthed for os allesammen, uanset om vi er homo-, bi-, trans-, hetero- eller alle mulige andre former for -seksuelle.

Ja, Danmarksbloggen er også sikker på, at Grundtvig (der jo ellers forbindes med pladsen på grund af Vartorv) nikker bifaldende fra sin himmel. Frisind og rummelighed var som bekendt hjertesager for dansk åndslivs kæmpe.

Tillykke til os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Goldman Sachs suger pengene ud af Danmark

Sagen om DONG-aktierne nærmer sig sin afslutning. I morgen torsdag skal folketinget stemme om salget af DONG-aktierne til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Det kan blive årets store tragedie. For Goldman Sachs og et velfærdssamfund som det danske er som ild og vand: Umulige at forene.

Et foretagende som investeringsbanken Goldman Sachs handler nemlig KUN om at tjene penge, mange penge og det hurtigt. Der er altså ingen værdiskabelse i det, som Goldman Sachs står for. De suger blot penge ud til deres aktionærer. Penge, som skulle være brugt til velfærdsydelser som skoler, ældre, børn og syge.

Goldman Sachs drejer sig nemlig kun om at tjene penge og ikke andet. Ikke noget med et ansvar overfor andre mennesker og den samfundsmæssige udvikling. Kun penge – og masser af penge. Goldman Sachs er derfor også interesseret i økonomiske kriser, der regenerer aktiekurser, der svinger så voldsomt, at de store gevinster kan hentes.

For hvor mange små aktionærer køber, når aktierne er på toppen og sælger, når aktierne når bunden, så er det som regel lige modsat for de smarte regnedrenge og -piger, som dem der sidder hos Goldman Sachs. De forstår at læse kurserne – og kan derfor dræne samfundet og dermed os alle sammen for økonomiske ressourcer, som i stedet for at gå til fælles bedste, ryger lige i lommerne på aktionærerne, der lever efter mottoet: Grådighed er godt, mere grådighed er bedre, og maksimal grådighed er bedst.

Og skulle det alligevel gå galt for de smarte drenge og piger, så giver de som regel den almindelige samfundsudvikling – eller kunderne, som her den danske stat, skylden.

Danmark – og dermed alle os danskere – har derimod en interesse, der er modsat Goldman Sachs. Vi ønsker et samfund uden de store økonomiske udsving, men med en stabil, økonomisk udvikling (og deraf værdiskabelse), hvor der er så få kriser, så få store aktieudsving som muligt. Vores interesser er altså 100% modsatrettede Goldman Sachs – og de to systemer er helt uforenelige.

Og dét burde finansminister Bjarne Corydon og hans regnedrenge og -piger inde i Finansministeriet kunne forstå. For det er ABC-lærdom for alle med interesse for økonomi og samfund.

For en nærmere – og meget interessant – gennemgang af problematikken, vil Danmarksbloggen anbefale at man læser økonomisk rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg Kim Valentins blog-indlæg om emnet her: http://kimvalentin.blogs.business.dk/hvad-gor-goldman-sachs-for-samfundet/

Danmarksbloggen er derfor også enig med Kim Valentin, når han i indlægget slutter med at skrive:

“Det er med andre ord vanskeligt at se, hvordan investeringsbanker skaber værdi for samfundet. Lad os forlange, at de der tager sig af vores penge, har samme interesser som os!”

Gad vide om Kim Valentin er at finde på Christiansborg Slotsplads, når der i dag kl. 16 er demonstration mod salget af DONG? Mange andre fra alle sider af det politiske spektrum vil være der – også Danmarksbloggen. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan salget af DONG betyde, at danskerne skal til at fryse?

Som det ser ud i skrivende stund kommer salget af DONG-aktier til at gå igennem. Finansminister Bjarne Corydon er fast besluttet på at køre den her sag til ende. Det ligner et personligt prestige-projekt for manden, der formentlig gerne vil overtage lederposten i Socialdemokratiet efter Thorning. Og så gælder det jo om at vise, at man kan stå fast og modstå et pres.

For der er et pres ligenu. Endda et stort pres. I skrivende stund – midnat mellem mandag d. 27. og tirsdag d. 28. januar – har tæt på 170.000 danskere skrevet under på, at vi ikke ønsker DONG solgt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, hvis grådige ragen-til-sig af mange anses for en af hovedårsagerne til den verdensomspændende finanskrise, der i de seneste år har forårsaget stor fattigdom, arbejdsløshed og hjemløshed over hele verden.

Det giver derfor god mening at holde DONG ude af det sammenrend af iskolde forretningsmænd, som styrer Goldman Sachs. Ja, netop iskolde. Det er også, hvad vi ender med at blive i Danmark, hvis vi sælger til Goldman Sachs.

FOR HVAD KOMMER ENERGIEN TIL AT KOSTE, NÅR GOLDMAN SACHS SKAL TIL AT SKRUE PÅ TERMOSTATEN?

Kunne man forestille sig, at Goldman Sachs i deres umættelige kapitaljagt kunne finde på at sætte priserne på energi så højt op, at kun de færreste danskere har råd til at have det varmt nok i deres boliger? Ja, det kunne man vel i grunden godt forestille sig. Moral og medmenneskelighed er jo ikke lige Goldman Sachs spidskompetencer for nu at sige det mildt.

Læg dertil at salget af DONG sker til en pris, der er cirka halvdelen af det, som DONG vurderes at blive værd om kun 1-2 år. Og det er tydeligt, at det her salg bare skal stoppes OMGÅENDE.

Danmarksbloggen håber derfor også, at mange vil deltage i onsdagens demonstration mod salget af DONG. Den finder sted onsdag d. 29. januar kl. 16 på Christiansborgs Slotsplads, og blandt talerne er Dennis Kristensen fra FOA og Frank Aaen fra Enhedslisten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG og dét at drive et land

At drive en forretning er ikke det samme som at drive et land.

Ja, faktisk kan man netop ikke tale om at drive et land. Det er der simpelthen ikke noget, der hedder. Men det er eksakt, hvad regeringen påtænker at gøre, når den vil sælge DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs.

Men et land er ikke en virksomhed, der bare skal have så meget overskud som muligt. Et land har alle mulige andre forpligtelser overfor medborgere og fremtid, men det kan finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning altså ikke fatte og slet ikke tage konsekvensen af og lade være med at sælge til en aktør, der om nogen er mestre udi grådighed og kapitalisme og med absolut ingen medmenneskelig ansvarlighed.

Og deri ligger måske nøglen til at forstå, hvorfor regeringen har så svært ved at føre en politik, der er socialt ansvarlig og i tråd med de værdier, som de som socialdemokratisk regering burde stå for.

Deri skal man søge svaret på, hvorfor en rød regering er så blå, at de blå ikke behøver at gøre andet end at læne sig tilbage og vente på, at det bliver deres tur ved magten – efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal Danmark have penge af Grønland?

Kampen om Arktis er igang, og der er mange spillere på banen:

Rusland, Canada, USA – og så lille Danmark, der også mener at have ret til de enorme naturrigdomme, der ligger gemt under isen på klodens mest nordlige lokaliteter. En is, der formodes at være mere eller mindre væk om 20-30 år.

Ret beset er det vel Grønland, der har rettighederne – og dermed muligheden for at blive rige i en verden, der skriger på ressourcer. Men Grønland har i årtier været Danmarks stedbarn. Et stedbarn, som stadig er afhængig af hjælp hjemmefra, også selvom stedmor Danmark langtfra altid har behandlet Grønland godt.

Så nu er spørgsmålet bare: Hvor stor en del af den polare kage skal Danmark have? Skal vi overhovedet have penge af Grønland? Vi var og er jo en slags kolonimagt. Omvendt har vi også trods alt støttet Grønland. Så noget skal vi vel have? Vi er ihvertfald mere kvalificerede end Rusland, USA og Canada – eller hur?

Hvad synes du? Og kan lille Danmark blive en polar stormagt?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EM 2014 = Tid til at springe ud

I overmorgen starter EM i håndbold for mænd i Danmark. En sportsbegivenhed som håndboldsfans i hele Europa – og måske især i Danmark – ser frem til.

Men EM i håndbold på dansk grund kunne blive så meget mere end bare et spørgsmål om, hvem der kan få flest bolde i modstanderens net. EM i håndbold kunne blive den sportsbegivenhed, hvor det at være homo-, bi- eller transseksuel kunne blive en integreret del af det at være elite-sportsudøver.

Det ville i så fald også være en passende opvarmning til OL i russiske Sochi til februar.

Rusland som netop har et stort problem med homo-, bi- og transseksuelle, som sensommerens store demonstration “To Russia with Love” også satte fokus på. Danmarksbloggen skrev selvfølgelig også om det:

http://danmarksbloggen.dk/?p=1665

http://danmarksbloggen.dk/?p=1721

Den tyske fodboldspiller Thomas Hitzlsperger, der har spillet på det tyske landshold og som er homoseksuel, viste vejen i forgårs, da han åbent erklærede sig homoseksuel. Godt gået.

Og nu er det så alle sportsfolks tur. Både skiløbere, håndboldspillere og alle andre. Både amatører og professionelle.

Og lad endelig Danmark – stedet hvor homoseksuelle for første gang kunne få deres partnerskab registreret – blive stedet, hvor den bølge starter.

Lad endelig EM i håndbold for mænd i Danmark 2014 blive kendt som begivenheden, hvor det at være elitesportsudøver også begyndte at hænge sammen med at være homo-, bi- eller transseksuel.

Det er nemlig tid til at springe ud, både for den enkelte sportsmænd og sportskvinde – og for sportsverdenen som sådan.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk