Sådan sikrer vi at velfærden bliver i Danmark

Skal Danmark fra dag ét give velfærdsydelser til alle EU-borgere, der opholder sig i Danmark? Debatten raser i disse dage med fokus på børnechecken.

Danmarksbloggen skrev også om emnet i går: http://danmarksbloggen.dk/?p=3702

Og idag har en af Danmarksbloggens læsere formuleret et forslag til, hvordan vi sikrer, at velfærden kun gives til danske statsborgere og andre, som har arbejdet i landet i mindst to år.

Ole Frederiksen skriver:

EU har bestemt, at hvis man som EU-borger har betalt skat af arbejde een dag i Danmark, er man også berettiget til børnecheck og andre velfærdsydelser, som vi, der har boet her i mange år, møjsommeligt har sparet sammen til. Det siger derfor sig selv, at vi i længden som samfund ikke har råd til fra dag ét at skulle betale velfærdsydelser til alle, der slår sig ned i Danmark.

I stedet bør vi overveje at lave tvungne velfærdsforsikringer. Velfærdsforsikringer, som trækkes fra i skat, og som dem uden arbejde kan få tilskud til.

Dvs. at reelt kommer forsikringerne ikke til at betyde en merskat eller en merudgift for den enkelte, da det bliver en nulløsning på omkostningssiden for borgeren. Men for samfundet kommer gevinsten, da kun dem, som har betalt til samfundet, fordi de har boet længe nok i Danmark, drager nytte af velfærdsydelserne.

For du skal nemlig have haft forsikringen i to år, før du kan drage nytte af den. Det betyder, at du først efter to år i Danmark kan få børnechecken og de andre ydelser, som forsikringen dækker, såfremt du har behov for det. “Behovet for hvem der skal have” skal administreres efter de samme regler som i dag. Dvs. du får den samme ydelse i børnechecken som før forsikringen, ydelserne er også de samme, hvis du bliver arbejdsløs og skal på kontanthjælp osv.

Som sagt skal forsikringen være obligatorisk for alle i Danmark, og man skal ikke kunne til-  eller fravælge emner. På den måde kan vi bibeholde vores velfærd og sikre, at kun dem, der kommer til Danmark for at bidrage til samfundet, også får noget igen.

Ja, faktisk minder ordningen meget om den nuværende dagpenge-ordning, hvor den enkelte også selv betaler for at være forsikret.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler

EU, sociale ydelser og samhandel

Danmark er medlemmer af EU – på godt og i disse dage også på ondt.

Det ser man blandt andet på den aktuelle debat om regeringens forslag om afskaffelsen af den to-årige optjeningsperiode for at opnå ret til den danske børnecheck. Et forslag, som ligger i direkte forlængelse af, at EU for et halvt år siden underkendte de danske regler på området.

EU mener nemlig, at Danmark diskriminerer de ikke-danske EU-borgere, når disse ikke får en børnecheck fra den første dag, hvor de arbejder i Danmark. Så det foreslås nu lavet om, således at alle ansatte i Danmark får en børnecheck fra arbejdsdag eet, uanset hvilket EU-land de kommer fra.

Og sådan skal det vel også være. Hvis man er med i en klub, kan man ikke nøjes med at rette sig efter de regler, som passer én. Eller kan man?

For i et EU, hvor der er stigende forskel på de nordlige medlemslande i forhold til de sydlige og de østlige medlemslande, øges debatten også om de sociale ydelser, om det rimelige i at et land skal tilbyde de samme ydelser til alle EU-borgere, der opholder sig i det enkelte land.

For Danmarksbloggen virker det som en relevant debat at tage. EU er et broget tæppe med meget forskellige lande. Men måske man skulle tage debatten et skridt længere og diskutere om, hvorvidt EU overhovedet skal være denne overstatslige organisation, som EU efterhånden har udviklet sig til.

EU startede oprindeligt som et fællesmarked, hvor man handlede på livet løs med hinanden uden toldbarrierer og andre forhindringer for fri handel. Og dét var en rigtig god idé, som alle medlemsstater nød godt af. Men desværre har EU med årene udviklet sig til at blive en slags overstat over nationalstaterne, en europæisk overstatslig enhed, som mange ikke ønsker og endnu færre forstår.

EU virker også for mange så langt fra europæernes hverdag og lokale demokratier, at organisationen for de færreste giver mening, selvom EU bestemmer rigtig meget både overordnet og konkret.

Så for en gangs skyld kan det måske betale sig at kigge tilbage – og endda gå tilbage til dengang, hvor EU kun drejede sig om at handle med hinanden, men stadig være suveræne stater. For nok er Europas forenede Stater en af de store drømme i Bruxelles, men der er ikke mange, der drømmer med ude i Europa. Tværtimod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk