Kan fodbolden samle?

Sport er for mange en stor del af deres liv – og af deres (nationale) identitet. Og ingen sportsgren er så fyldt med følelser i Danmark som herre-fodbold, og ingen kampe trækker så meget på nationalfølelsen, som når vi møder Sverige.

Og det er lige netop, hvad der sker igen d. 14. november og d. 17. november, når der skal spilles play-off-kampe om, hvem der skal med til EM næste år i Frankrig: Danskerne eller svenskerne.

Danmarksbloggen håber selvfølgelig på, at Danmark vinder.

Men det vigtigste er ikke, hvem der får bolden fleste gange i modstanderens mål, men at vi – via den lille runde bold og de 22 mand klædt i rødt-hvidt eller blå-gult – finder ud af, at vi har mere, der samler os, end der skiller os heroppe i Norden.

At Danmark og Sverige – og Norge med – er nødt til at holde sammen og hjælpe hinanden i en verden, der bliver mere og mere usikker og farlig. Men at vi også må åbne og hjælpe dem, der ikke er så heldige som os.

Og at vejen derfor hverken er den angste og lukkede vej, som vi har valgt i Danmark – eller den naive, som Sverige går – men istedet en fornuftig og medmenneskelig vej, hvor der er plads til både hjerte og hjerne – som der er det i sport, når sport er bedst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Intet hjerterum til flygtninge

Hvor der er hjerterum, er der husrum, siger et gammelt ordsprog.

Det passer imidlertid ikke hverken i Vesthimmerland eller i mange andre dele af Danmark. Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2015-10-09-borgmester-byg-en-flygtningeby-ved-koebenhavn

For heller ikke i København ønsker man flere flygtninge. Vi har integrationsproblemer nok, lyder begrundelsen. Til det kunne man anføre, at 200 flere ikke syner af meget, når der i forvejen bor flere tusinder med anden etnisk herkomst i hovedstaden.

Men det centrale er ikke, hvem der tager hvor mange flygtninge – men at ingen ønsker dem. At der i dén grad ikke er hjerterum noget steds i Danmark til mennesker, der er flygtet fra krig, død og grusomheder.

Dét er skræmmende, selvtilstrækkeligt og så menneskekoldt, at selv Dansk Folkeparti ikke kunne have forestillet sig det i deres hedeste drømme – eller jo, et så afstumpet menneskesyn er vel netop præcis, hvad DF står for og altid har stået for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det bliver in at bo på landet

I går fyldte Folketingets åbning og en historisk stor demonstration for medmenneskelighed mediebilledet – og idag handler det (igen) om regeringens umenneskelige nedskæringer og korstog mod miljø og natur – og det er fint.

Men der er faktisk også sket det, at nye tal viser, at både København og Aarhus for første gang i flere år oplever en netto-fraflytning, altså at der flytter flere væk fra de to byer end der flytter til.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/farvel-til-storbyerne-vi-siger-goddag-igen-paa-et-tidspunkt

Danmarksbloggen spår, at den udvikling fortsætter. Det er blevet for dyrt – og ofte også for kedeligt – at bo i storbyerne, hvor de samme café-kæder og samme butiks-kæder tegner gadebilledet. Huslejen er nemlig for høj for mange småhandlende – som den er den for mange unge og mange andre i  det store flertal af danskere, der har helt almindelige jobs. Alle vælger de rigmandsghettoerne i København og Aarhus fra.

Det betyder så også, at ideerne og kreativiteten flytter på landet – og som altid kommer pengene og trenden lige i hælene på dem.

Så vil man være in – eller lave en god investering – skal man sørge for at købe sig en bolig på landet, mens man har råd. For priserne vil kun stige – ikke alle steder, men nogle og mange flere steder end lige Skagen og Tisvildeleje, som har været de formuendes sommerlegepladser i årevis.

Danmarksbloggen spår, at steder som Sydfyn, Møn samt dele af Vesterhavs-kysten bliver eftertragtede – samt måske dele af Lolland-Falster. Steder med vand, der liggger rigtig ude på landet i modsætning til de større købstæder i Øst-jylland, det jyske højland og på Sjælland, som ikke vil opleve hverken nævneværdig frem- eller tilbagegang. Dog måske med Køge som en undtagelse qua den kommende togforbindelse og båden til Bornholm, der er noget af en joker. Solskinsøen bliver enten vildt populær – eller vildt cementeret som en ferieø og kun en ferieø.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kontanthjælpsloftet ødelægger Danmark

Vi skal give mennesker mulighed for at vælge det gode arbejdsliv. For det har de ikke idag med de nuværende kontanthjælps-satser, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen som argumentation for at sænke kontanthjælpsloftet.

Med det siger han samtidig, at danske kontanthjælpsmodtagere er dovne og ikke vil arbejde.

Det er ikke den virkelighed, som dem, der arbejder med kontanthjælpsmodtagerne, kender. Tværtimod så vil næsten alle på kontanthjælp hellere end gerne have et job. De kan bare ikke få sig et arbejde.

Hvorfor? Fordi Neergaard Larsens venner – dem der stemmer på og støtter Venstre og de andre i blå blok – hellere vil ansætte polakker og andre til lønninger, der ikke er på overenskomst-niveau. Og det vil de, fordi grådigheden i det private erhvervsliv er så stor, at man tror det er løgn.

Men det ødelægger det danske samfund – og den danske velfærd.

Så nej, skytset skal ikke rettes mod de svageste, kontanthjælpsmodtagerne – men mod de stærke, mod dem der har midlerne til at skabe og give andre mennesker jobs til en ordentlig løn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ytringsfriheden må være absolut

Vi skal kun tale den religiøse fundamentalisme imod , når det er nødvendigt, læste jeg i går på Facebook hos en vens ven – og så blev en masse ting remset op som kvindesyn, homoseksualitet, omskæring m.m., som noget af det, man åbenbart godt måtte diskutere med fundamentalister.

Men altså ikke retten til at sige, mene, skrive og tegne det, som man vil – nej, det var bare noget, som folk gjorde for at provokere, var holdningen på profilen. Fy-fy. Skamme!!!! At det så var dødelig alvor både i Paris og i København i vinters, var åbenbart allerede glemt.

Men: Undskyld lige et øjeblik. Hvis ikke vi må provokere og irritere og såre og oprøre hinanden med ord og tegninger, så har vi ikke et samfund med menings- og ytringsfrihed. Så har vi sådan et vattet alt-er-lige-gyldigt-og-derfor-også-ligegyldigt-samfund, som er kvælende at leve i, da det dræber alt, som afviger bare lidt fra den barre, som fundamentalisterne per definition altid sætter lige i gulvhøjde.

Nej, vi skal allesammen være hernede i støvet. Ingen må sige, skrive, gøre, tænke eller tegne noget!!! Så er vi glade, så tager vi hensyn, lyder det fra min vens ven på FB.

Men det giver jo ikke mening. Og desuden: Hvem skal bestemme, hvad der er godt nok til at blive diskuteret? Skal vi have sådan et slags debat-politi?

Nej, ikke rigtig, vel?

Vi skal have frihed – og vi skal insistere på frihed, også til dem, der vil fornærme os, grine af os, provokere os – eller når vi selv vil fornærme, provokere og lave grin med. Vi skal ikke gemme krudtet til noget som helst. Det skal fyres af hver eneste gang – og især når vi taler religiøs fundamentalisme – uanset religion – er det nødvendigt hver eneste gang!!!!!!!!

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Jonatan Spangs Danmark

Lad det være sagt med det samme: Det er IKKE et lummert show … og så alligevel 

Mere skal ikke skrives her, men Dannebrog er rødt og hvidt, og det er også de farver, der på alle måder danner rammen om Jonathan Spangs nye show ”Jonatans Spangs Danmark”.

Og lad os også slå fast: Latteren ruller ligeså stærkt gennem showets to afdelinger, som klapsalverne runger efter en bevægende og klassisk dansk afslutning, som heller ikke skal røbes – men som alle kender. Om ikke andet så fra dengang man var til sølvbryllupsfest i forsamlingshuset, og morbror Jørgen havde fået lidt for meget, og faster Jette havde ladet bh´en gå rundt for at indsamle til giro 413.

Lige giro 413 bliver så ikke nævnt – men det gør stort set alt andet dansk arvegods fra Matador-mix over cykler og velfærdsstaten til kongehuset og nutidens udfordringer med terror og krig – og ikke mindst det sagnomspundne danske demokrati, som vi hylder og er så glade for. Men som måske ikke er et rigtigt demokrati, men mere et pseudo-demokrati, hvor ingen rigtig tager ansvar, ingen rigtig producerer noget.

Et demokrati, der i 2015-udgaven er et forkrampet system, som styres af æggehoveder fra DJØF, skrankepaver i borgerservice og politikere, som ikke tør sætte sig selv og eventuelle visioner i spil, men som i stedet som andre viceværter drejer lidt på hanerne, mens de indædt kæmper for at beholde magten på ganske uskønne, men grinagtige måder, som udstilles nådesløst og så helt igennem ustyrligt morsomt af Jonatan Spang, der under gårsdagens show – morsomt og professionelt – også fik flettet den nye ministerrokade ind, som var sket tidligere samme dag.

Så er man professionel, og det er Jonatan Spang – og dét i en grad, så han formentlig er landets dygtigste stand-upper ligenu, også fordi han gør mere end traditionel stand-up. For Jonatan Spang spidder sit land og især dets magthavere på fineste vis – og lever dermed som en af de få (og måske den eneste i sin generation) nutidige komikere op til humorens vigtige opgave som OGSÅ at være samfundsrevsende.

Og indimellem bliver det faktisk helt alvorligt, som når han forklarer, hvorfor vi ikke tager hjemløse mere seriøst – eller når han taler om ytringsfriheden som noget, der må være absolut. Eller nævner flygtningekrisen og ikke mindst de to måder, som danskerne i øjeblikket møder folk- af- anden-etnisk-herkomst- end-dansk på.

Men samtidig er showet også helt igennem ustyrligt morsomt, som når Jonatan Spang sammenligner Dansk Folkepartis vægren ved at tage ansvar og gå i regering med at den bedste mad selvfølgelig laves indefra stuen, mens man råber ud i køkkenet. En perle af en kommentar.

Eller når han snakker om det danske demokrati som et voksenbord og et børnebord, hvor magthaverne sidder ved voksenbordet og kun i forblommede vendinger forklarer alle os andre ved børnebordet, hvad der sker. Men vi kan godt forstå almindelig dansk voksensnak, mener Jonatan Spang, der på det personlige plan i øvrigt klarede sig igennem både NemID og e-boks.

Men rejsekortet, så stod hr. Spang af. Så ville han ikke mere. Så måtte samfundet køre videre uden ham – og han måtte gå til Svanemøllen fra Vesterbro. Måske vi andre skulle gøre det samme? Måske Danmark skulle gøre det samme?

Et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi fik arkitekterne tilbage, dem som lavede samfundet i 60´erne, og som Jonatan Spang gestaltede så var det, som om man så de gamle velfærds-arkitekter for sig, selvom man ikke engang var født dengang.

Men i så fald, så kunne vi måske begynde forfra med Grundloven og Biblen og den store, sorte tusch, som Jonatan Spang mente, var scenariet sidst, der skete noget på den front i magtens centrum: Statsministeriet. Dengang betød det, at Margrethe blev dronning og Ingolf ham, der aldrig blev konge. Nu kunne det måske betyde noget andet og (mere vigtigt)?

Danmarksbloggen synes det lyder forjættende – og er klart villig til at være med på forsøget. I selskab med hr. Spang kan det kun blive fornøjeligt, morsomt og berigende – og først og fremmest ikke messe- og DJØF-egnet.

For selvom Jonatan Spang gang på gang maner rygterne i jorden om, at han er jurist eller har andre lange uddannelser, så har manden både stor teoretisk viden og praktisk indsigt i samfundet. For kun sådan kan et show af den geniale og dybt oplysende kaliber blive til.

Ja, faktisk skulle hr. Spangs Danmarks-forestilling være fast pensum på alle landets ungdomsuddannelser – så ville de unge mennesker reelt lære noget om samfundet – og de vil endda gå glade hjem fra skole, ihvertfald lige dén dag.

Danmarksbloggen giver sex, nej undskyld – det er IKKE et lummert show – seks store Dannebrogsflag af seks mulige.

Showet spiller indtil 11. december over hele landet. Læs mere her: http://jonatanspang.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bange for klovne og andre dumheder

Som barn synes jeg, at klovne var sjove … eller ihvertfald uskadelige og harmløse … en slags arv fra fortidens markeder og cirkus.

Sådan har jeg det ikke længere!!!!!

Idag er jeg bange for klovne – og især i versionen KLOVN med Casper Christensen og Frank Hvam, som lige har haft premiere på filmversion 2.

For KLOVN-universet repræsenterer ikke kun den moderne mand, som mange medier ellers hævder det. Det repræsenterer hele vor tids anglen efter berømmelse for berømmelsens egen skyld. Så pyt med om man kan noget, bare man viser pik eller patter!!!

Og en ting er, at kendis-kulturen med dens X-factor og iscenesatte og derfor slet-ikke-reality-virkelighed er dum og fladpandet. Talentløse landsbytosser har vi altid haft. Så det kunne vel endda gå an, hvis resten af samfundet lagde vægt på dygtighed, stræbsomhed og substans – og de dyder eksisterer da også endnu.

Men dumhederne og en konstant leflen for laveste fællesnævner breder sig i det politiske liv, i det kulturelle liv, i erhvervslivet – alle steder. Og det gør mig bange. For når dumheden går ind, går egoismen med – og så har fællesskabet og substansen trange kår.

Det vil Danmarksbloggen kæmpe imod.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

At bede en bøn for flygtningene

En bøn spreder vandene i det kirkelige Danmark.

Biskop i Ribe Stift Elof Westergaard har forfattet en bøn, som flere præster gerne vil bede – men som enkelte ikke vil under henvisning til at bønnen efter deres mening er selvgod og politisk.

I bønnen kan man blandt andet læse:

Dæmp vore fordomme, både mod de fremmede og mod dem, vi er uenige med. Lad dit ansigt lyse over os, så vi får øje til at se disse flygtninge som søstre og brødre.

Læs mere – og læs også hele bønnen her: http://www.fyens.dk/indland/Kvalmegraensen-naaet-Praest-vil-ikke-sige-boen-for-flygtninge/artikel/2788355

Danmarksbloggen noterer sig i denne sammenhæng, at: 

1) Religion og bøn spiller en stigende rolle i Danmark.

2) At det er positivt, at folkekirken engagerer sig. For en kirke, der holder sig væk fra hverdagen og nutiden, bliver hurtig en museums-kirke – og så er der ingen grund til at have en kirke. Ved at engagere sig viser folkekirken derimod sin berettigelse i nutidens danske samfund som statskirke og som samlende faktor i det danske samfund.

3) At kristendommen handler om at hjælpe de svageste og tale kærlighedens sag – det var og er Jesus liv det stærkeste vidnesbyrd om – og det kan aldrig være selvgodt. Tværtimod er kristendommen det modsatte af selvgodhed og egoisme …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Når man går forbi en hjemløs

Hvad føler du, når du går forbi en hjemløs?

Jeg kan huske dengang, at jeg som ung studerende flyttede til København. Det var lige omkring 1990. Dengang var der ikke nær så mange hjemløse som idag – og det var ligefør, at det var lidt eksotisk (sic). Nogle var så bange for dem, men de fleste af os havde ondt af dem og ville gerne hjælpe dem.

Sådan er det ikke længere. Ingen finder hjemløse eksotiske mere. Der er også kommet så mange flere, så altfor mange. Men til gengæld er vi blevet færre, som har sympati med de hjemløse, og som ønsker at hjælpe dem. Langt de fleste er idag ligeglade – og så er der tilmed kommet en gruppe mere. Nemlig dem, der overfalder en hjemløs.

Der er et gammelt ord, der siger, at et samfund skal kendes på den måde, som det behandler sine svageste på.

Det er et sandt ord, som så desværre dermed også siger, at Danmark er blevet et dårligere, hårdere og koldere samfund. Men ja, det er vi også fra 1990 til 2015 – også selvom vi økonomisk har fået det bedre, ihvertfald toppen af samfundet. For uligheden vokser, og de rige bliver rigere, og de fattige fattigere – det er helt forkert.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi skal komme os over os selv …

Fedtsugninger, nye bryster, en bedre tid på en halvmarathon, små rynker, den rigtige nuance øjenskygge, den lille sorte eller noget andet tøj til festen i weekenden? Danskerne kan – uanset alder og køn – bekymre sig om MEGET LIDT og det 24/7 365 dage om året.

Ja, om alt det, som er 100% ligegyldigt i en verden, hvor folk drukner i Middelhavet, dør af iltmangel i en lastbil ved Østrigs grænser – og hvor der – som en konsekvens af denne strøm af mennesker, som ikke er europæere – er stigende sammenstød mellem forskellige grupper overalt i Europa.

Hvor det er selve stabiliteten og demokratiet, der er truet på den lange bane – men hvor der skal gøres noget for at hjælpe. For vi kan ikke stiltiende og egoistiske se til, mens børn og voksne, mænd og kvinder dør – i jagten på fred og et bedre liv. Eller jo, det er jo så det, at vi gør …

Men vi er simpelthen nødt til at komme os over os selv. Stoppe med at kigge ned i smartphonens selvcentrerende blå lys – og kigge op og ud i verden og spørge os selv: HVAD KAN JEG BIDRAGE MED? HVORDAN KAN JEG VÆRE MED TIL AT GØRE VERDEN TIL ET BEDRE STED? Og man skal måske ikke længere gå så langt. For flygtningene er også nået til Danmark nu …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk