Anmeldelse: Gintberg reder verden

Der er tre ting her i livet, som man ikke kan slippe af med ifølge Jan Gintberg – og det er herpes, rynker og den jyske del af familien. Danmarksbloggen er enig – og vil for egen regning tilføje: Mennesket og manden Jan Gintberg, som nok er bosat i Søborg, men er født jyde, så han hører vel også ret godt ind i hans egen ligning – eller?.

Manden har i hvert fald i mange år været – og er stadig – et fejende og højlydt fyrtårn indenfor dansk stand-up. Et fænomen, som er i stand til at have et fast manuskript, men alligevel – som man også kender det fra hans tv-programmer ”Gintberg på kanten” – inddrage både det sted, hvor han optræder – og nogle af de mennesker, som er til stede i salen.

I fredags var det så Bellevue Teatret, der som bekendt ligger i en af Danmarks mest kendte ghetto´er, nemlig rigmandsenklaven Klampenborg, hvor man ikke ved, hvad Aldi og Lidl er, men gerne sender aupair-pigen til det velkendte land Filippinien, hvis der bliver brug for det.

Og der blev lagt stærkt fra start i showet, der hedder ”Gintberg reder verden”, ikke redder, men reder, og det er der en god pointe i. For i de to timer, som showet varer – inkl. en pause, så friserer Gintberg verden, os der er i den – og ikke mindst alle vores fordomme, så vi vrider os af latter.

Klukker, fniser og griner højlydt, fordi vi hele tiden kan genkende os selv og det besynderlige misk-mask, som vi kalder virkeligheden.

Gintberg lægger heller ikke skjul på, at han nok kommer til at støde nogen, ja måske endda krænke indtil flere. Og ja, selvoptagede og selvhøjtidelige mennesker m/k skal nok holde sig væk – eller nej, måske skal netop de (for det er jo aldrig en selv, vel?)  besøge Gintbergs humoristiske Noahs ark, der ikke kun kaster en lille forløsende latter af sig – men hele kaskader og vandfald af øredøvende latter.

For Gintberg rammer plet gang på gang, som fx når han taler om danskhedens fem søjler: Velfærd, andelsbevægelse, angst, bacon og hygge. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge dog, for grisen har aldrig været vigtigere end nu, hvor der også bor muslimer i Danmark.

Vi lever nemlig ifølge Gintberg i et samfund, hvor mængden af danskhed er ligefrem proportional med mængden af svinekød, som vi indtager – og ve det menneske, der ikke vil sutte på dellen.

Som rettroende danskere skal vi også, som Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti sagde det, fejre danske højtider for at være dansk. Det indebærer så ifølge Gintberg især at nedsvælge x antal meget stærke øl – brygget alene med højtiden for øje. For der skal åbenbart drikkes igennem for at klare disse “højdepunkter” på året, hvad enhver, der har været til jule- eller påskefrokost med familien, også kan bevidne er ganske vist.

Gintberg er simpelthen virkelighedsgørelsen af Piet Heins´s berømte ord om, at ”Den, der kun ta´r spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.

Gintberg slår også fast, at han som komiker gerne må være sær og mærkelig, men at udviklingen i dansk politik gør det svært for ham og alle andre komikere. Den pointé er hørt før, men holder stadig. For virkeligheden anno 2018 er mere absurd end hvad en komiker kan finde på – og nutidens politikere er at sammenligne med børn i en skolekomedie. Man nikker og smiler, men sidder i virkeligheden kun og venter på, at de professionelle skuespillere kommer på scenen.

En af dem er Gintberg, og han gør det eminent, når han tager vores selvoptagede og petitesse-orienterede tid på kornet.

En tid, hvor tingene aldrig har været nemmere, hvor vi aldrig har kedet os mere, tænkt færre selvstændige tanker, hvor -ismerne er døde, men hvor Gintberg – med et kæmpeglimt i øjnene – så gerne vil være idealist, fordi det ser så pænt ud på Facebook, og fordi han så kan vælge at forholde sig til hvilke fakta, som han vil acceptere.

Gintberg er så – efter Danmarksbloggens mening – mere end realistisk, når han konkluderer, at kloden nok er ret ligeglad med, om vi er ved at avle os selv ud, både som race og som art.

Danmarksbloggen kan i den forbindelse også oplyse hr. Gintberg og andre om, at geologerne – der gerne regner i et par millioner år fra eller til – i mange år har haft følgende tese: ”Mennesket overlever ikke jorden, men jorden skal nok overleve mennesket.”

Danmarksbloggen anbefaler ”Gintberg reder verden” på det varmeste – og giver forestillingen seks ud af seks jordkloder. Der er også brug for dem, sådan som vi formerer os – og forbruger af ting og sager fra især Jysk Sengetøjslager, som spiller en ganske særlig rolle gennem hele forestillingen.

”Gintberg reder verden” havde premiere sidst i januar på Bellevue Teatret i Klampenborg, men spiller over hele landet det meste af året. Se forestillingen, inden jorden går under, der bliver udsolgt af svinekød – eller (og det ville nok være det værste) din smartphone løber tør for strøm.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Mick Øgendahl´s FEST

Det sker, at undertegnede er i teatret bare for at nyde det – og ikke for at anmelde. Sådan var det i går, da jeg sammen med den 15-årige var inde i Glassalen i Tivoli og se Mick Øgendahls nye shov ”FEST”.

Men showet var simpelthen så godt, at det bare SKAL anmeldes – især fordi undertegnede er en af de der kulturelle og halvintellektuelle typer, som Mick Øgendahl både med ord og krop parodierer så godt, at jeg fik ondt i maven af grin, når jeg så mig selv i hans forvredne skikkelse med de slaskende arme på scenen.

For det var jo som at se sig selv i et spejl – og det er noget af en præstation, når personen på scenen er mand, og personen i salen – der genkender sig selv – er er kvinde. For i Danmark er vi stadig af forskelligt køn.

I Sverige derimod er man som bekendt ikke han og hun, men HEN, hvad Mick Øgendahl også gjorde opmærksom på til stor jubel fra en fuld Glassal.

I det hele taget bragede bifaldet gentagne gange – og til sidst stående – ned over en af dansk stand-ups´ absolutte stjerner, hvad enten han tog festtaler, sprængfarlige 16-årige drenge, hotdogs på vej hjem fra byturen eller hans nye hjemsted Holte under behandling.

Og her gik man i parentes bemærket og troede, at Mick Øgendahl boede i Greve, men turen er åbenbart gået endnu videre nordpå fra opvæksten på Falster, der selvfølgelig også var med.

For som Mick Øgendahl  sagde det, mens han pegede mod sig selv: Jeg er nok flyttet fra Falster, men Falster er alligevel herinde.

Nemlig – vi kan ikke rende fra vores rødder. Og heldigvis for det, når det handler om Mick Øgendahl. For en Øgendahl uden Falster er som en fest uden den flaske vodka, som i går aftes ved et uheld – og til stor moro også for manden på scenen selv – røg over gulvet.

Så det var en mega-fornøjelse at være med til Mick Øgendahls FEST … en fest med lige præcis den rette mængde pinligheder og stormende latter – også da han fortalte om den i virkeligheden ret alvorlige situation, da han var indlagt på psykiatrisk afdeling, men som med Mick Øgendahls klassiske og eminente kropssprog og mimik blev hylende morsomt.

Danmarksbloggen giver seks serpentinere ud af seks mulige – og småklukker stadig.

PS. Og nå, ja – de sædvanlige svinere (læs: hilsner) til vennerne Matthesen og Linda P. med flere kom selvfølgelig også til stor jubel fra et publikum, som naturligvis OGSÅ kommer til de shows, som vennerne laver. For sådan er vi jo, os der kan lide stand-up, vi er nogle værre skøger, der render fra den ene til den anden uden mindste blusel 🙂

MEN det her show – Mick Øgendahls FEST – det skal have topprioritet, lyder anbefalingen fra Danmarksbloggen. Showet spiller frem til slutningen af april 2017 over hele landet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Jonatan Spangs Danmark

Lad det være sagt med det samme: Det er IKKE et lummert show … og så alligevel 

Mere skal ikke skrives her, men Dannebrog er rødt og hvidt, og det er også de farver, der på alle måder danner rammen om Jonathan Spangs nye show ”Jonatans Spangs Danmark”.

Og lad os også slå fast: Latteren ruller ligeså stærkt gennem showets to afdelinger, som klapsalverne runger efter en bevægende og klassisk dansk afslutning, som heller ikke skal røbes – men som alle kender. Om ikke andet så fra dengang man var til sølvbryllupsfest i forsamlingshuset, og morbror Jørgen havde fået lidt for meget, og faster Jette havde ladet bh´en gå rundt for at indsamle til giro 413.

Lige giro 413 bliver så ikke nævnt – men det gør stort set alt andet dansk arvegods fra Matador-mix over cykler og velfærdsstaten til kongehuset og nutidens udfordringer med terror og krig – og ikke mindst det sagnomspundne danske demokrati, som vi hylder og er så glade for. Men som måske ikke er et rigtigt demokrati, men mere et pseudo-demokrati, hvor ingen rigtig tager ansvar, ingen rigtig producerer noget.

Et demokrati, der i 2015-udgaven er et forkrampet system, som styres af æggehoveder fra DJØF, skrankepaver i borgerservice og politikere, som ikke tør sætte sig selv og eventuelle visioner i spil, men som i stedet som andre viceværter drejer lidt på hanerne, mens de indædt kæmper for at beholde magten på ganske uskønne, men grinagtige måder, som udstilles nådesløst og så helt igennem ustyrligt morsomt af Jonatan Spang, der under gårsdagens show – morsomt og professionelt – også fik flettet den nye ministerrokade ind, som var sket tidligere samme dag.

Så er man professionel, og det er Jonatan Spang – og dét i en grad, så han formentlig er landets dygtigste stand-upper ligenu, også fordi han gør mere end traditionel stand-up. For Jonatan Spang spidder sit land og især dets magthavere på fineste vis – og lever dermed som en af de få (og måske den eneste i sin generation) nutidige komikere op til humorens vigtige opgave som OGSÅ at være samfundsrevsende.

Og indimellem bliver det faktisk helt alvorligt, som når han forklarer, hvorfor vi ikke tager hjemløse mere seriøst – eller når han taler om ytringsfriheden som noget, der må være absolut. Eller nævner flygtningekrisen og ikke mindst de to måder, som danskerne i øjeblikket møder folk- af- anden-etnisk-herkomst- end-dansk på.

Men samtidig er showet også helt igennem ustyrligt morsomt, som når Jonatan Spang sammenligner Dansk Folkepartis vægren ved at tage ansvar og gå i regering med at den bedste mad selvfølgelig laves indefra stuen, mens man råber ud i køkkenet. En perle af en kommentar.

Eller når han snakker om det danske demokrati som et voksenbord og et børnebord, hvor magthaverne sidder ved voksenbordet og kun i forblommede vendinger forklarer alle os andre ved børnebordet, hvad der sker. Men vi kan godt forstå almindelig dansk voksensnak, mener Jonatan Spang, der på det personlige plan i øvrigt klarede sig igennem både NemID og e-boks.

Men rejsekortet, så stod hr. Spang af. Så ville han ikke mere. Så måtte samfundet køre videre uden ham – og han måtte gå til Svanemøllen fra Vesterbro. Måske vi andre skulle gøre det samme? Måske Danmark skulle gøre det samme?

Et tankeeksperiment: Hvad nu hvis vi fik arkitekterne tilbage, dem som lavede samfundet i 60´erne, og som Jonatan Spang gestaltede så var det, som om man så de gamle velfærds-arkitekter for sig, selvom man ikke engang var født dengang.

Men i så fald, så kunne vi måske begynde forfra med Grundloven og Biblen og den store, sorte tusch, som Jonatan Spang mente, var scenariet sidst, der skete noget på den front i magtens centrum: Statsministeriet. Dengang betød det, at Margrethe blev dronning og Ingolf ham, der aldrig blev konge. Nu kunne det måske betyde noget andet og (mere vigtigt)?

Danmarksbloggen synes det lyder forjættende – og er klart villig til at være med på forsøget. I selskab med hr. Spang kan det kun blive fornøjeligt, morsomt og berigende – og først og fremmest ikke messe- og DJØF-egnet.

For selvom Jonatan Spang gang på gang maner rygterne i jorden om, at han er jurist eller har andre lange uddannelser, så har manden både stor teoretisk viden og praktisk indsigt i samfundet. For kun sådan kan et show af den geniale og dybt oplysende kaliber blive til.

Ja, faktisk skulle hr. Spangs Danmarks-forestilling være fast pensum på alle landets ungdomsuddannelser – så ville de unge mennesker reelt lære noget om samfundet – og de vil endda gå glade hjem fra skole, ihvertfald lige dén dag.

Danmarksbloggen giver sex, nej undskyld – det er IKKE et lummert show – seks store Dannebrogsflag af seks mulige.

Showet spiller indtil 11. december over hele landet. Læs mere her: http://jonatanspang.dk/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk