Glædelig jul – og tag vare på hinanden

Der er tider, hvor det er nemt at skrive – og tider, hvor det er svært at skrive.

Denne jul er både-og.

For det er nemt at tale om vigtigheden af at holde ud og holde ved. For ja, vaccinen kommer lige om lidt. Vi er tæt på. Lastbilerne kører snart over grænsen med deres dyrebare last.

Men det er samtidig også så svært at ønske god jul i år. For det er ubærligt at tænke på dem, som vil tabe kampen til Corona her i den sidste, hårde tid.

Her mens mørket samler sig om os.

Visheden om, at det altid er mørkest lige før daggry, kan virke som en skæbnens hån, hvis man er angst for et elsket medmenneske eller for sig selv, her mens vi er så tæt på den vaccine, som er på vej.

Man bliver så lille og så magtesløs i det hele – men netop dér findes også svaret, hvis man tør give slip. Hvad man så falder på, må være op til den enkelte at finde ud af.

Selv finder jeg stor trøst og styrke i, at dér julenat tændes et lys, som skinner hele vejen fra Betlehem og gennem alle tider.

For det bliver jul … også i 2020.

Glædelig jul til alle – og tag vare på hinanden …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ytringsfriheden må være absolut

Vi skal kun tale den religiøse fundamentalisme imod , når det er nødvendigt, læste jeg i går på Facebook hos en vens ven – og så blev en masse ting remset op som kvindesyn, homoseksualitet, omskæring m.m., som noget af det, man åbenbart godt måtte diskutere med fundamentalister.

Men altså ikke retten til at sige, mene, skrive og tegne det, som man vil – nej, det var bare noget, som folk gjorde for at provokere, var holdningen på profilen. Fy-fy. Skamme!!!! At det så var dødelig alvor både i Paris og i København i vinters, var åbenbart allerede glemt.

Men: Undskyld lige et øjeblik. Hvis ikke vi må provokere og irritere og såre og oprøre hinanden med ord og tegninger, så har vi ikke et samfund med menings- og ytringsfrihed. Så har vi sådan et vattet alt-er-lige-gyldigt-og-derfor-også-ligegyldigt-samfund, som er kvælende at leve i, da det dræber alt, som afviger bare lidt fra den barre, som fundamentalisterne per definition altid sætter lige i gulvhøjde.

Nej, vi skal allesammen være hernede i støvet. Ingen må sige, skrive, gøre, tænke eller tegne noget!!! Så er vi glade, så tager vi hensyn, lyder det fra min vens ven på FB.

Men det giver jo ikke mening. Og desuden: Hvem skal bestemme, hvad der er godt nok til at blive diskuteret? Skal vi have sådan et slags debat-politi?

Nej, ikke rigtig, vel?

Vi skal have frihed – og vi skal insistere på frihed, også til dem, der vil fornærme os, grine af os, provokere os – eller når vi selv vil fornærme, provokere og lave grin med. Vi skal ikke gemme krudtet til noget som helst. Det skal fyres af hver eneste gang – og især når vi taler religiøs fundamentalisme – uanset religion – er det nødvendigt hver eneste gang!!!!!!!!

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ytringsfrihed og hensyns-syge

Hensyns-sygen skal stoppes, inden den får fat i danskerne … 

Nej, det der kan du da ikke sige/skrive/tegne. Det kan jo være, at der sidder nogen og bliver lidt kede af det, siger den konfliktsky og rynker på næsen.

Men jo. Det er lige netop de ting, som vi kan og skal sige/skrive/tegne. Især fordi der findes fundamentalister, som føler sig trådt på og provokeret, så snart andre ikke er 100% enige med dem.

Og at tage hensyn til dem, er det samme som selvcensur i udstrakt grad, og det du´r ikke.

Vi er nødt til at holde fast i, at retten til at ytre sig frit, også er retten til at provokere og håne og nedgøre. Ikke pligten, men retten. Ytringsfriheden.

Vi har også en lovgivning, som går ind og siger stop, og som kan idømme straffe, når folk alligevel går over stregen.

Så der er taget hånd om de ting, som der skal tages hånd om i dén sammenhæng.

Alternativet: At acceptere at der er noget, som man ikke må sige/skrive/tegne, er det samme som at bukke nakken og akut pådrage sig hensyns-sygen, og så er første skridt i selvcensurens grimme navn taget.

Og dét skridt skal aldrig tages. Ikke hvis vi vil beholde vores frie og demokratiske samfund.

Og det vil vi. Og nej, selv den mest provokerende tegning eller de mest hånende ord kan ALDRIG legitimere vold og drab. ALDRIG.

For uanset hvor provokerende en tegning eller et skrift er, så er det aldrig en legitim grund til at gribe et gevær og skyde to mennesker.

Desuden bliver de fundamentalistiske aldrig tilfredse. De vil hele tiden skære mere og mere af frihedsrettighederne, hele tiden gøre det rum, hvor vi kan sige og skrive og tegne mindre og mindre.

Og hvad var i øvrigt årsagen til, at Dan Uzan og Finn Nørgaard blev dræbt? Tjah, den første var jøde – og den anden deltog i et debatmøde. Det var alt. 

Ikke mere. Ikke andet. 

Det siger vist alt om, hvor ultra-småt et rum, som de fundamentalistiske opererer med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk