Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 32: Nullerne

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Nullerne

11. september vendte op og ned på dagsordenen over hele verden – og også i Danmark.

En udvikling, der havde været i gang i Danmark siden først i 1990´erne, blev således også intensiveret. Tonen blev mere rå – også i den offentlige debat – og linierne blev trukket skarpt op. Det blev, i hvert fald blandt dele af befolkningen og på højrefløjen i dansk politik, legalt at gøre muslimer til syndebukke og prügelknäbe, også selvom VK-regeringen i hvert fald officielt sagde noget andet.

I realiteten var statsminister Anders Fogh – og senere Lars Løkke – dog altid rede til en ekstra udlændingestramning, hvis det kunne sikre Dansk Folkeparti´s stemmer til nedskæringer på det sociale område.

Nullerne var således en lang vandring, hvor de rige blev rigere, de fattige fattigere – og der blev strammet på udlændingeområdet i en grad, så det endnu i dag diskuteres om, Danmark levede op til de internationale aftaler og konventioner, som vi selv har skrevet under på.

En del danskere følte så – og føler – at denne udvikling er i orden. Noget, som også støttes af, at det moralske kompas i Danmark har skiftet retning, ivrigt hjulpet på vej af mediernes mange reality-programmer og talent-shows, hvor dumhed blev ophøjet til coolness – og hvor det drejede sig om at undgå med alle midler at blive stemt ud og hjem.

Nullernes kulturelle kode handlede altså om at være en kendis eller wanna-be-kendis, der forstod at jorde de andre, sådan så man selv til sidst kunne stå øverst på bjerget som den eneste vinder.

Dét er ikke en kode, der gavner hverken fællesskab, medmenneskelighed eller ønsket om at gøre noget for andre mennesker. Der var derfor på mange planer langt mellem snapsene, hvis det var kvalitet og substans, der blev ønsket. En markant undtagelse var dog DR´s dramaserier, der vandt den ene internationale tv-pris efter den anden.

Men andre mennesker var i det hele taget noget, som de fleste havde det svært med i nullerne, da mange selv havde travlt, først med at tjene og forbruge penge og siden under finanskrisen med at konsolidere sig selv og undgå at ende blandt den gruppe danskere på overførselsindkomst, som gennem hele årtiet fik det værre og værre, mens en lille overklasse fik det markant bedre – selv under finanskrisens hårde år, der ellers betød, at alle andre måtte spænde livremmen ind.

Nullerne var også et årti, hvor Danmark deltog i krigen mod terror, både i Irak og Afghanistan, og heldigvis slap vi for terror på den hjemlige bane, selvom angsten for et terrorangreb var stort – især i tiden lige efter 11. september og når der skete noget som fx overfaldene og mordforsøgene på islamkritiker Lars Hedegaard og tegner Kurt Westergaard.

Sidstnævnte udløste tilmed en krise i forhold til landene i Mellemøsten, der blev meget vrede over Westergaards tegninger, som de mente var blasfemiske. Om de var blasfemiske eller ej, skal der ikke dømmes om her, men et emne som ytringsfrihed var og forblev et varmt tema, også i 2010´erne.

Og netop 2010´erne skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie, der også er den sidste del i serien.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753
11. september 2001: http://danmarksbloggen.dk/?p=5810

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Onsdagsinspiration nr. 1: Magtesløshedens tunge dyne over Danas Have

Som lovet i sidste uge starter Danmarksbloggens sommerserie idag med den første af ialt fem inspirations-artikler til de danske politikere og andre med indflydelse på samfundsudviklingen.

http://danmarksbloggen.dk/?p=344

Vi tager udgangspunkt i situationen, som den er i Danmark her og nu:

Danmarks nationalskjald Kim Larsen skrev for et par årtier siden følgende profetiske udsagn om det fremtidige liv i Danas Have:

Længe siden at vi havde succes med at være fri og ligetil, længe siden at vi stod hinanden bi, længe siden ja og så ikke mer´om det!

Hør hele sangen her: http://www.youtube.com/watch?v=2hzlR44obQI

Og læs teksten her: http://www.kjukken.dk/tekster/kim/danashave.php

Men ikke engang hr. Kim Larsen kunne dengang i 1991 forudse, hvor slemt det blev op gennem 90´erne – og især i 00´erne, som med deres fremmedfjendskhed og umenneskelighed i den grad levede op til deres navn: NULLERNE.

Foghs såkaldte værdi-kamp var ikke en kamp. Det var en massakre, en dræning af alt af værdi.

For der skete nul af værdi: Nul menneskelighed, nul forståelse, nul anerkendelse, nul rummelighed, nul tolerance, nul solidaritet, nul varme … NUL af alt det, der betyder noget.

Tværtimod blev der talt til den indre svinehund, som i de år levede godt sammen med dens krævende og usympatiske søster Egoismen.

Men så kom 10´erne, og i efteråret 2011 en ny regering, en regering, der ville det medmenneskelige samfund, troede de mange, der stemte på den nuværende regering.

Og måske er der også sket mere godt, end hvis Løkke og Co. havde fortsat. Det er bare ikke nok. Faktisk langtfra nok. Faktisk føler de fleste, der stemte på den nuværende regering, at den svigter sit medmenneskelige ansvar. At den er løbet fra sine løfter om at værne om de små og svage i Danas Have, om at genskabe et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt.

Et samfund med plads til både mangfoldighed, svaghed, glæde og latter. Et samfund med frie mennesker, der tænker på hinanden – og vil hinanden det godt.

I stedet ligger magtesløshedens tunge dyne stadig over Danas ellers så smukke have. De fine blomster og sommerfuglene at ved at gå til af mangel på medmenneskelighed og solidaritet og rummelighed – og kun rovdyrene og ukrudtsplanterne kan trives i et samfund, der bliver mere og mere goldt, mere og mere de stærkes ret.

Vi almindelige danskere føler os magtesløse. For hvad nytter det altsammen? Kan det ikke være ligemeget altsammen? Kan vi overhovedet gøre en forskel?

Denne første onsdagsinspiration skal derfor opfordre alle magthaverne i Danas Have til at slappe lidt af, også når det ikke er sommerferie og tro på, at vi almindelige danskere også både kan og vil løfte opgaven med at bære det danske samfund.

Det bliver ikke, som I har tænkt jer, dét kan jeg garantere. Dét bliver bedre. Det blver at være fri og ligetil – og samtidig stå hinanden bi. For kun når vi er solidariske med hinanden, kan vi alle være frie …

Og dén dag, hvor det igen sker, så vil solen skinne og blomsterne dufte skønt i Danas Have.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk