Folketingsvalg på vej?

Dagen i dag er Løkkes skæbnedag.
Bliver han som Venstres formand – eller må han gå?

Intet er afgjort, heller ikke selvom ledende Venstre-folk nu taler helt åbent om Kristian Jensen som Løkkes snarlige efterfølger – uden dog nogen særlig begejstring. For den nuværende næstformand virker langtfra som en mand, der kan samle Venstre – og endnu mindre som en mand, der egner sig som landets statsminister.

Der er altså for at sige det mildt uro i Venstre – og det må derfor være mere end almindeligt fristende for Thorning at trykke på den røde knap og udskrive folketingsvalg.

Men vil det ikke kunne give Thorning tilbageslag at udskrive valg nu? Vil vælgerne ikke kunne føle, at Thorning udnytter situationen, så de netop ikke stemmer på Socialdemokratiet eller Radikale Venstre? Jo, det er bestemt en mulighed, som Thorning også må tænke på.

Ja, man kan faktisk spørge, om de radikale mon overhovedet ønsker at fortsætte i regeringen – eller om Vestager kunne have andre planer sammen med Venstre og Konservative? Og hvad med Thorning og Dyhr? Drømmer de om en S-SF-regering?

Ingen ved det, men svarene på det hele er på vej.

Danmarksbloggen følger spændt situationen og vil her blot konkludere, at de eneste to ting, der pt. er sikre i dansk politik, er at:

1) Danskerne skal til næste folketingsvalg (uanset hvornår det bliver) vælge, om de vil fællesskabet eller egoismen – den røde eller den blå vej.

2) Dansk Folkeparti suger stemmer til sig – men uden at ville tage ansvar for noget som helst andet end at brokke sig, være populistiske og stadig absolut ikke stuerene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4744

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Socialdemokratiets reelle problem er manglende vælgertilslutning

Medierne har i de seneste dage prøvet at gøre problemerne for Socialdemokratiet til et spørgsmål om ledelse – og helt konkret til et spørgsmål om Helle Thorning-Schmidts evne til at være formand.

Det lykkedes ikke. Snarere tværtimod så viser weekendens hovedbestyrelsesmøde med kredsformændene i Svendborg, at opbakningen til formanden er massiv fra alle dele af partiet.

Se indlæg fra Danmarksbloggen her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4212

MEN, for der er et men. Socialdemokratiet har et problem. Den engang suverænt største parti i Danmark er i dag kun det tredjestørste … og det kan man ikke på nogen måde være tilfreds med.

Så noget skal der gøres og gerne noget nyt. For bliver man ved med at gøre det samme, så fører det bare til det samme – og det er der, at man er i øjeblikket hos socialdemokraterne. Man gør det samme, som man har gjort i årevis – og resultatet er det samme: En konstant faldende vælgertilslutning.

For det skel, som medierne prøvede at lave internt i Socialdemokratiet, findes ikke, men det gør det imellem socialdemokraterne og den meget store gruppe af eks-vælgere.

Så hvis socialdemokraterne vil tilbage som landets største parti, så skal man tage det faktum seriøst. For Socialdemokratiets storhed kommer ikke af at være blå og liberalistiske – det klarer de blå meget bedre selv.

En kommende storhedstid for det gamle arbejderparti kræver, at partiet vender tilbage til sine røde rødder og filosofierne om “de brede skuldre, der bærer de tungeste læs” og “når få har for meget og færre for lidt.”

Og dér er der noget at komme efter. For Socialdemokratiets reelle problem er den manglende vælgertilskutning, hvor man har gået fra små 25% af stemmerne til folketingsvalget i 2011 til knap 20% af stemmerne, hvis der havde været valg 14. marts. 2014.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kredsformand udtaler: “Derfor vil vi beholde Thorning som formand.”

95% af alle lokale S-formænd vil beholde Thorning.

Mød her en af dem: Formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller, der både er lokal-, kommune- og kredsformand.

For et par dage siden skrev DR på deres hjemmeside, at en række socialdemokratiske lokalformænd ville af med Helle Thorning-Schmidt som formand for Socialdemokratiet. Se artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/04/02/133301.htm

DR havde fundet 13 lokalformænd, som var af den holdning, mens stort set alle andre var af modsat holdning. Så som Danmarksbloggen konkluderede i går, så er det interessante her ikke, hvorfor 5% af de lokale S-formænd vil af med Thorning. Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4203

Nej, det spændende er, hvorfor 95% af alle S-lokalformænd vil beholde deres i medierne så kritiserede formand, der tilmed er leder af partiet i en tid, hvor tilslutningen til Socialdemokratiet er historisk lav.

Danmarksbloggen har derfor spurgt lokal-, kommune- og kredsformand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller om netop det, og hun svarer:

”Vi vil gerne beholde Thorning, fordi vi faktisk mener, at hun gør det godt. Hun overtog Danmark på et historisk svært tidspunkt. VK-regeringen havde kørt Danmark i sænk, og oveni var finanskrisen kommet. Det er nu 2½ år siden, og vi er kommet langt med oprydningen og genetableringen af Danmark. Netop takket være at Helle Thorning-Schmidt turde tage – og udføre – upopulære politiske beslutninger uden at skele til, hvad det betød i forhold til vælgertilslutning. Og det er også sådan, at en politiker – og partileder – skal være. Så alene af den grund er vi mange lokalformænd, der gerne vil beholde hende. En anden grund er, at hun faktisk lytter til baglandet, og hvad vi kommer med af problemstillinger.”

Men hvad så med de lokalformænd – og de borgmestre, der gerne vil have en ny partiformand? Er de helt ude af trit med virkeligheden – eller har de en pointé?

Lise Lotte Møller siger: ”Der er altid folk, der vil noget andet – og vil nogle andre ledere. Sådan skal det også være. Et parti består af mange mennesker – og mange meninger. Og kritik kan bestemt bruges til at blive bedre, således også den kritik som kommer fra de nævnte.”

Men hvad så? Tror du, Lise Lotte Møller, at Helle Thorning-Schmidt er leder af socialdemokraterne, når Folketinget åbner til oktober?

”Helt klart. Hun løber ikke af pladsen. Det er jeg sikker på. Og så vil jeg i øvrigt gerne tilføje, at det her med lokalformændenes manglende opbakning til Thorning er en historie skabt af medierne, som ikke har noget på sig. Medierne kan heller ikke rigtig få nogen socialdemokrater til at sige, at historien med den manglende opbakning til Helle Thorning-Schmidt er korrekt. Og så er mødet i Svendborg her i dag og i morgen i øvrigt ikke – som jeg har hørt det omtalt – et hastigt indkaldt krisemøde, men et i flere måneder planlagt hovedbestyrelsesmøde med kredsformændene. Det er i øvrigt heller ikke som hævdet kredsformændene, men 5% af alle lokale partiforeningers formænd, som er kommet med kritikken af Helle Thorning-Schmidt.”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen giver de danske partiledere “Michelinstjerner”

I går uddelte Danmarksbloggen – med et glimt i øjet – stjerner til nogle af de mest markante og betydningsfulde ministre.

http://danmarksbloggen.dk/?p=3906

Idag er det partiledernes tur til – stadig med et stort glimt i øjet – at få stjerner af Danmarksbloggen. Stjerner som gives udfra en samlet bedømmelse af den enkelte partilederes troværdighed og evne til at få sin politik igennem.

1 stjerne er dårligst – og 5 stjerner er bedst.

Socialdemokratiets leder statsminister Helle Thorning-Schmidt: 2 stjerner. Ja, det er næsten en gentagelse af i går, hvor det var hendes evner som statsminister, der blev bedømt. Men også som partileder prøver Thorning ihærdigt at fremstå som en person med styr på tingene, men det lykkes ikke særligt godt. Man skal bare beskæftige sig lidt med politik for at vide, at der er uro og utilfredshed med hende mange steder i både bagland og folketingsgruppe. Ja, noget tyder endda på, at hun nu for alvor er ved at miste magten. Men Thorning får formentlig lov til at løbe linien ud – og så bliver der valgt en ny partileder efter næste valg(nederlag), eller hvis Thorning inden får en EU-post.

De radikales leder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager: 5 stjerner. Også her en gentagelse af i går. Vestager er pt. en af de mest styrende politikere på Borgen. En eventuel blå V-regering vil godt kunne få sine ting igennem uden de radikale, hvis der samarbejdes med Dansk Folkeparti, men en V-regering vil formentlig ønske at få de radikale med i diverse forlig for at kunne kalde sig en bred regering. Vælgerne er også godt tilfredse med Vestager, der pt. har indflydelse langt udover hvad størrelsen på de radikales folketingsgruppe indikerer.

De Konservatives leder Lars Barfoed: 2 stjerner. Barfoed prøver ihærdigt at gøre de konservative til et parti for borgerlige med høj moral og etik omkring, hvordan vi behandler vore medmennesker. Det har ikke nogen vælgereffekt. De konservatives problem er grundliggende, at der pt. ikke sidder nogen i folketingsgruppen, der kan genrejse det tidligere så toneangivende parti. Den eneste, der måske kan, sidder nede i Bruxelles og er tilsyneladende ikke interesseret i at komme hjem.

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen: 2 stjerner. Løkke klarer sig ikke godt. Der er altfor mange dårlige sager, der klæber sig fast til manden, og som stadig huskes: Bilagssagen, GGGI-sagen og så videre. Sager, der lever i årevis og som stadig får nye udløbere. Det er derfor heller ikke overraskende, at uroen ulmer, og der rasles med sablen hos Venstre. Men tør man skifte chefen ud så tæt på et valg? Og hvem skal være kalif efter kaliffen?

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen: 1 stjerne. Det er måneder siden, at han sidst var på banen med et politisk budskab eller projekt. Senest har hans udmeldinger handlet om hans slankekur. Liberal Alliance er heller ikke med i noget politisk arbejde, men opholder sig på sidelinien, hvor de sidder og brøler op med deres ultra-liberalistiske budskaber.

SF´s leder Pia Olsen Dyhr: 3 stjerner. Hun er meget ny på posten, og derfor svær at bedømme. Men der er ingen tvivl om, at Olsen Dyhr er langt mere dreven og dermed formentlig også mere driftssikker end Wilhelmsen var det. Spørgsmålet er så blot, om hun kan genrejse SF. Det vil tiden vise.

Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen: 5 stjerner. Schmidt-Nielsen er en politisk superstjerne, der holder den medmenneskelige fane højt. Det har sammen med en vilje til 100% at stå inde for sine holdninger gjort, at Enhedslisten idag er et parti, der suger stemmer fra hele den røde side – og enkelte blå. Der er heller ikke andre alternativer, hvis man vil stemme på et parti, der mener, at alle mennesker fortjener en værdig tilværelse, og at vi alle – solidarisk – bør bidrage til fællesskabet.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl: 5 stjerner. Der var skepsis, da Thuelsen Dahl overtog Dansk Folkeparti efter Kjærsgaard, men det viste sig at være en bekymring, der i den grad er blevet gjort til skamme. Partiet er sidenhen blot vokset og vokset og kan ende med at blive landets største parti. Om det skyldes det stigende fremmedhad i Danmark, eller om det er fordi, at Thuelsen Dahl har formået at få de rabiate holdninger til at virke stuerene – eller en kombination – er svær at sige. Men missionen er – desværre – lykkes.

Skriv gerne en kommentar om hvilke partiledere, som du ville give stjerner – og hvor mange stjerner han/hun/de skal have.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingsvalg NU

Danmarksbloggen ønsker Folketingsvalg NU.
For kun på den måde har Danmark – på den lange bane – en chance.

Danmarksbloggen nærer ingen illusioner om, at en kommende borgerlig regering vil vende på en tallerken og satse på at gøre samfundet til et bedre sted for de svage, til et sted med varme og medmenneskelighed og fællesskab i fokus. Højrefløjen fremmer kun egoismen og selvtilstrækkeligheden – den stærkestes ret. Sådan har det altid været.

I de sidste 2½ år har den såkaldte røde regering imidlertid gjort det samme, som de blå altid har gjort. Senest med finansministerens forslag om måske at udlicitere kernevelfærd som ældreforsorg, børnepasning og hjælp til handicappede.

Det er nødvendigt, hævdes det igen og igen fra Thorning, Corydon og Vestager, når de tager fra de fattige på overførselsindkomster og giver til de rige i form af skattelettelser.

Svaret på det er enkelt: Nej, det er ikke nødvendigt. Det, der er nødvendigt, er en forståelse af, at et samfund kun fungerer, når vi tænker på hinanden, på at hjælpe og være der for hinanden – også økonomisk.

Gør din pligt og kræv din ret, som et gammelt socialdemokratisk ord sagde det. Et andet var: De brede skuldre skal bære de største læs.

Det er en filosofi, som er glemt i Socialdemokratiets ledelse i dag – hvis ikke den ligefrem med vilje er smidt overbord. Det kunne man godt forledes til at tro.

Svaret på en bedre fremtid for Danmark er derfor en ny ledelse i Socialdemokratiet – og vel at mærke en ledelse, hvis hjerte er varmt og banker for fællesskabet og solidariteten – og ikke lader sig forføre af blå nytte-filosofier med egoismen i centrum.

Hvis en sådan ledelse skal på banen, kræver det, at centrale figurer i den nuværende ledelse går ud af dansk politik – og det kan tidligst ske ved et folketingsvalg. Men lad os bare komme igang. Hellere i dag end i morgen – også selvom det betyder fire år med de blå ved magten.

På den lange bane vil et farvel til Thorning og Corydon og deres meningsfæller nemlig være godt for Socialdemokratiet – og for Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Den Hemmelige Socialdemokrat er …

Den Hemmelige Socialdemokrat er: Uinteressant sladder og almen viden …

Ja, undskyld den drillende overskrift, der jo kan antyde, at Danmarksbloggen ved, hvem Den Hemmelige Socialdemokrat er.

Danmarksbloggen ved det ikke, men har til gengæld læst bogen med samme navn. En bog, der er meget omtalt i disse dage, fordi den hævder at afsløre vigtige ting om  hverdagen i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Som forbillede har bogen Mefisto, tidligere justits- og boligminister Erling Olsen, der i diverse indlæg spiddede sit eget parti (Socialdemokratiet) for mere end tre årtier siden. Men også whistleblowers som Julian Assange, Edward Snowden og Bradley Manning vil man gerne sammenligne sig med.

Det er store forbilleder at have – og bogen lever langt fra op til idealet. Tværtimod er den ikke andet end uinteressant sladder om fx middage, møder med journalister og hvem der (måske) sagde hvad til hvem – samt almen viden omkring de ting, som der vitterligen er sket hos Socialdemokratiet i de sidste små 10 år – med flittige referencer tilbage i tiden.

Efter Danmarksbloggens mening er “Den Hemmelige Socialdemokrat” derfor i bedste fald egnet til hyggelæsning, men nok snarere en plads på glemslens holdeplads.

Bogen lever nemlig slet ikke op til sin målsætning, idet den fortæller meget lidt om det politiske (magt)spil, der vitterligen er meget spændende – men som man kan lære mere om ved at se en fiktionsserie som “Borgen” eller en spillefilm som “Kongekabale”.

Og den er på ingen måde en whistleblower, idet topstyringen i Socialdemokratiet også forlængst er almenviden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Manden, der lever op til myten: Ole Sohn

Der er et gammelt ord, der siger, at hvis man ikke er socialist som ung, så har man ikke noget hjerte – og hvis man ikke er konservativ som gammel, så har man ikke nogen hjerne.

Det passer ikke på ret mange. Tværtimod har de fleste af os nogenlunde de samme holdninger gennem livet.

Men ikke Ole Sohn.

Ole Sohn er i høj grad manden, der lever op til myten om at være rød som ung og blå som gammel. Han startede som kommunist, blev så SF´er og er nu socialdemokrat ude på partiets alleryderste blå fløj.

Og Socialdemokratiets blå højrefløj er blå i disse år. Så blå at Venstre nogen gange nærmest virker som om partiet har nogen røde nuancer i det blå. Det har Venstre selvfølgelig ikke.

Men Ole Sohn sprænger skalaen med sit forslag om, at arbejderne skal love ikke at forlange nogen lønstigninger i ti år – samtidig med at virksomhederne ikke skal love noget til gengæld hverken overfor deres ansatte eller overfor samfundet.

Det giver ikke mening. Hvis vi som samfund skal til at yde mere – og det skal vi nok, når man ser på udviklingen overalt i verden – så gælder den øgede forpligtelse os alle sammen, også virksomhederne.

For i et samfund er man forpligtet på hinanden, svag og stærk, ung og gammel, rød og blå – også selvom en del helst vil glemme det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nye ministre, men det samme misk-mask

I torsdags var en dramatisk dag i dansk politik. SF gik ud af regeringen, og dramaet fortsatte de kommende dage – og fortsætter en måneds tid endnu for det vingeskudte parti. Og idag præsenteres de nye ministre i det, der er blevet til en SR-regering.

Ikke at det ændrer ret meget i den politik, som føres på Christiansborg. Ikke udover at nu behøver den nye SR-regering ikke længere at lade som om, at den skal tage hensyn til SF – og det gør jo hverdagen nemmere for Thorning og Vestager.

Nemt er det også for Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der som de eneste står med en sejr og en klar profil ovenpå DONG-sagen. Noget, der vil give begge partier mange stemmer til det kommende valg.

SF og De Konservative har derimod spillet fallit. Begge hylder de en verden af i går, som ikke er mere. At det så ikke er den samme verden, som de længes tilbage til, betyder ingenting. Deres virkelighed er under alle omstændigheder væk.

Og de andre: Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre samt Venstres ekstrem-liberale lillebror LA – ja, de snakker om Danmark som en forretning, der skal køres. Løkke udtalte endda i sidste uge, at han kunne tilbyde en mere professionel ledelse af Danmark end Thorning og Vestager.

Nu er det så bare ikke lige hvad Danmark har brug for. Danmark er ikke en virksomhed, der skal have størst muligt overskud på bundlinien. Men det tror man åbenbart hos de partier, der har støttet salget af DONG til Goldman Sachs. Og med en sådan holdning til Danmark, er det let at se, hvorfor det kunne gå så galt.

For Danmark er ikke hverken en vindmølle-producent eller en investeringsbank. Danmark er det land, hvor du og jeg og alle andre danskere bor – og hvor det er politikernes job at sørge for rammer og grundlag, så vi alle kan trives – uanset hvem vi er, og hvor meget vi kan yde.

Det har de bare glemt inde på Christiansborg – og derfor fristes man til at sige, at det er ligemeget, hvem der bliver ministre. For det bliver jo bare det samme misk-mask.

Danmarksbloggen holder dog fast i, at der må findes enkelte sjæle i dansk politik med visionerne og moralen i behold … og at det er dem, som vi skal stemme på.

Det spiller trods alt også en rolle, om støttepartiet hedder DF eller Enhedslisten. For de to partiers menneskesyn er så forskellige, som noget kan være. Fra DF´s menneskefjendske, angste og hadske holdning til Enhedslistens tolerance, rummelighed og fællesskabsorienterede tilgang til alle mennesker, uanset hvem de er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan et fællesskab være blåt?

Fagforeningsfolk med Dennis Kristensen fra FOA og Bente Sorgenfrey fra FTF i spidsen frygter, at regeringen bliver mere blå, nu hvor SF har forladt den.

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/01/31/021332.htm

Det er efter Danmarksbloggens mening en 100% velbegrundet frygt, også fordi regeringen allerede igennem de første 2½ år har vist, at den hellere samarbejder med partierne til højre end med partierne til venstre.

I sin nytårstale talte statsministeren meget om fællesskab. Om at fællesskabet skulle tilbage på dagsordenen. Men kan et fællesskab ikke være blåt?

Selvfølgelig kan et fællesskab være blåt. Der findes masser af blå fællesskaber. Fx konstellationen mellem Venstre og diverse erhvervsforeninger. Eller hvad med Bilderberg-grupperne.

Problemet er selvfølgelig bare, at det der kendetegner et blåt fællesskab er, at der i dét fællesskab kun er plads til de succesfulde, til de stærke.

Et blåt fællesskab giver derfor ikke mening, når det drejer sig om et helt land. For i et land er der ikke kun stærke og succesfulde. Der er også svage, syge og ældre medborgere. Der er børn og unge. Der er hele paletten, og derfor er det kun et rødt fællesskab, der giver mening i et land.

Et fællesskab med rummelighed og plads. Et fællesskab, der favner og har forståelsen af, at nok er det de stærke og succesfulde, der oftest hiver byttet hjem, men vi skal alle leve af det – og vi er alle i løbet af vores liv igennem både stærke og svage perioder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Synlighed er alfa og omega for Lise Lotte Møller

Danmarksbloggen følger som bekendt formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.

Valgkampen er gået ind i sin sidste, hektiske fase – også for Lise Lotte Møller, som bruger weekenden på at tale med vælgerne, samtidig med at hun deler roser, pølser og brochurer ud, både alene og sammen med hendes partikammerater, blandt andet socialdemokraternes borgmester-kandidat Martin Leider Olsen.

For det drejer sig om at være synlig, så vælgerne ved, hvem de skal stemme på. Sammen med sin mand har hun derfor også været ude og sætte endnu flere valgplakater op.

Danmarksbloggen har spugt Lise Lotte Møller, hvordan hun vil gribe de sidste valgkamps-dage an – og hvilke emner, som hun vil bruge krudt på.

Hvilke emner vil du sætte fokus på her til sidst i valgkampen?
Befolkningsvækst er et meget vigtigt emne. Vi skal have vækst i Vordingborg kommune, og alle vil gerne have børnefamilierne til kommunen. Men jeg tænker om ikke det istedet er en bedre idé at tiltrække 60-årige med god pension. I modsætning til de travle børnefamilier har mennesker, der er 60+, også tid til at være frivillige – og da vi lever længere idag, varer det mange år, før de ”koster penge”.

Derudover skal vi gøre forholdene bedre for de mange virksomheder, som vi allerede har. Der er således over 2000 mikro-virksomheder i Vordingborg kommune. Så tænk, hvad det kunne betyde for Vordingborg kommune, hvis bare halvdelen af dem forbedrede deres økonomi og ansatte en person i deres lille firma.

Hvor vigtigt er det at være 100% synlig her til sidst i valgkampen?
Jeg tror, at det er meget vigtigt. Det er også derfor, at vi har sat flere plakater op. Der bliver lagt ekstra mærke til de plakater, der bliver sat op nu – fremfor at alle sætter op på samme tid.

Og hvor vil du være synlig henne?
Ude på gader og stræder. Folk har mange spørgsmål nu. De vil gerne vide, hvorfor de skal stemme på lige præcis mig. Så det svarer jeg på efter bedste evne. Jeg bliver især spurgt om cykelstier, vindmøller og internet.

Har du kræfter til en ekstra slutspurt – og gemmer du på en kanin?
Energien er der – helt sikkert. Jeg kører nærmest på Duracell-batterier, føles det somom 🙂 . Og en kanin? Tja, det kunne være dejligt!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk