Dansk socialdemokrat fletter julehjerter i amerikansk valgkamp

Medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse og formand for socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller er i øjeblikket i USA for at følge den amerikanske valgkamp. Ventetiden bruges dog på noget meget dansk, der både handler om jul og en dansk eventyrdigter.

Hun har allerede mødt Bill Clinton, og i dag skal Lise Lotte Møller til et vælgermøde med Hillary Clinton i byen Pittsburgh, hvad hun selvsagt glæder sig meget til.

”Jeg kommer nok ikke ligeså tæt på hende, som jeg var på Bill, men det bliver fantastisk bare at være der, se hende – og mærke stemningen,” siger Lise Lotte Møller til Danmarksbloggen.

I den forløbne uge har hun været rundt i Pennsylvania og West Virginia og oplevet, hvordan mange amerikanere ser præsidentvalget på tirsdag d. 8. november som et valg mellem to mere end almindeligt upopulære kandidater.

Som en kvinde sagde til Lise Lotte Møller for et par dage siden: At stemme på Trump er at stemme på en sindssyg, så hellere stemme på en snedig kriminel som Hillary.

For i USA er Hillary ikke nær så populær som hun er det i Danmark – og i Europa.

I Danmark kan vi også lide julehjerter, flettede julehjerter. Ja, det var alle tiders mest kendte dansker H. C. Andersen, der opfandt dem. De er dog ikke særlig kendte udenfor Danmarks grænser – og slet ikke i USA.

Men det ændrer sig måske nu. For i ledige stunder og når benene skal hvile lidt, har Lise Lotte Møller siddet og fundet blåt og hvidt papir frem fra valgbrochurer og lavet både flettede julehjerter og julestjerner. Ægte danske juleklassikere – også i blåt.

For blåt er demokraternes farve, men republikanernes er rød – så derfor har Lise Lotte måtte fravige hendes både til jul og i politik ellers så foretrukne røde farve …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Reformationsdag – også for kvinder

Halloween, keltisk nytår, reformationsdag – d. 31. oktober har mange navne og mange ting at mindes.

Men et er sikkert: Det er efterår – og i år er dagen d. 31. oktober endda ekstra speciel for mange heroppe i Norden, da den romersk-katolske pave for første gang i små tre årtier er på besøg. I denne omgang dog kun i Sverige, hvor pave Frans besøger Lunds Domkyrka, der i øvrigt blev bygget af danskerne, da Skåne var dansk, dengang katedralen blev skabt i 1100-tallet.

Men nu er Lund altså svensk. Og det er måske meget passende, at paven ved begyndelsen af 500-året for Luthers teser (han bankede dem op på kirkedøren i Wittenberg d. 31. oktober 1517) og dermed reformationens start besøger ikke kun Nordens første domkirke. Men også en kirke der ligesom resten af Svenska Kyrkan har bevaret meget af den katolske liturgi, selvom kirken i sit bekendelsesgrundlag er evangelisk-luthersk.

Svenska Kyrkan er derfor en god brobygger mellem en ord-fokuseret protestantisme og en følelsesladet katolicisme, som dog har det tilfælles, at de diskriminerer kvinderne. I klassisk protestantisme er jomfru Maria fx reduceret til at være en fødemaskine, mens der i de katolske kirker fx ikke er kvindelige præster. Kvinderne skal med andre ord begge steder kende deres plads.

I Svenska Kyrkan derimod må kvinderne gerne fylde, både på prædikestolen og i selve troen. Her vrimler det med både kvindelige præster og biskopper – men også med Maria-statuer og dage og andet tilegnet Maria. Det er dejligt at opleve, og det minder om, at reformationen også handlede om kvinder – og især om en kvinde: Reformatorens hustru Katharina Luther, hvis liv var både dramatisk og rørende – og som man i løbet af det næste år kan opleve i mere end 120 kirker over hele Danmark.

Danmarksbloggen kommer også med en anmeldelse, når forestillingen rammer Hovedstadsområdet. Men inden da, så læs denne reportage (skrevet af undertegnede) om premieren på den fantastiske forestilling: http://www.kristendom.dk/kristendom.dk/katharina-luther-var-paa-praedikestolen-i-haderslev-domkirke

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

PET-bogen: Historiebog med PR – og hemmeligheder

Danmarksbloggen har læst den famøse bog ”Syv år for PET” og kan konkludere, at bogen har i hvert fald to formål:

1)     At fortælle, at terrortruslen mod Danmark er stor og reel

2)     Men at PET heldigvis er særdeles dygtige til at forhindre angreb

Så langt, så godt. Det var vel også nogenlunde, hvad man kunne forvente. Selvfølgelig vil en PET-chef – hvad enten han er forhenværende eller nutidig – have en stor interesse i at vise, at der er brug for tjenesten, og at den skaber succeser.

Problemet er så bare i ”Syv år for PET”, at der undervejs i bogen fortælles lidt for detaljeret, selvom Jakob Scharf ofte ikke vil svare på nærgående spørgsmål om PET´s arbejde. Men alligevel får vi helt konkret for meget at vide om fx overvågning og hvordan den etableres.

Og i dét øjeblik handler det ikke længere om ytringsfrihed, men om national sikkerhed. For det er naivt at tro, at kun venner af Danmark læser med. Dem, som vil Danmark det ondt, stod nemlig også i kø ved kioskerne søndag morgen for at fange Politiken.

Så måske skulle dén bog og dét tillæg bare ikke være trykt. Danmarksbloggen er svoren tilhænger af ytringsfrihed, men Danmarksbloggen ville også ønske, at man fra forlagets (People´s Press) side havde ladet én eller flere personer med forstand på efterretningsarbejde gennemlæse manuskriptet, inden det blev trykt.

For langt det meste i en i øvrigt særdeles velskrevet ”Syv år for PET” er en lang historiebog inkl. reklame for PET – men indimellem er der passager, som ikke burde have været med af sikkerhedshensyn. For ja, selvom bogen også er et forsvar for PET og deres store bevillinger, så er der ingen tvivl om, at truslen mod Danmark er stor og reel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OL, DR, DF og LA

Er sport politik? Gu´ er det så, og jo mere behov et lands leder har for at markere sig overfor omverdenen, jo mere får sporten lov til at fylde og vise landet frem. SE OS. Se, hvad vi kan.

Man så det i Kina under OL i 2008 – og i Rusland under vinter-OL i 2014, men også alle andre lande er med på dén vogn. Også Danmark, selvom vi ikke har kapacitet til at have et OL alene, så prøver vi dog pt. at få en Tour de France-start, og vi er pløkkestolte hver gang et VM eller EM afholdes på dansk jord.

Og nu er det altså tid til OL igen – denne gang i Rio i Brasilien, som er et land på randen af både økonomisk og politisk sammenbrud, hvilket også viser sig ved, at OL-faciliteterne ikke er i orden, og at vandet er så bogstaveligt talt lorte-beskidt, at det er direkte sundhedsfarligt i én grad, så det overstiger europæiske grænseværdier med mere end en million gange.

Danmarksbloggen kommer ikke til at se meget OL. Dels pga tidsforskellen og dels fordi der sker meget mere interessante ting herhjemme som fx at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vil gøre Danmark dummere ved at beskære DR´s budgetter med 25%.

Det er den forkerte vej at gå, hvis man vil have et rigt og sammenhængende samfund – men det vil LA jo heller ikke. De er mere tilhængere af en jungle, mere grum og livsfarlig end den, der findes i det OL-ramte Brasilien – og i den er der ellers både anacondaer, piratfisk og alligatorer. Men de er ingenting mod LA.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkeafstemning betød farvel til danske palmer

Der var engang, hvor der også fandtes danske øer med krystalklart vand, viftende palmer og kridhvidt sand – og et behageligt sommerklima året rundt.

Det er nu længe siden, ja det er idag præcis 100 år siden, at Danmark solgte de vestindiske øer Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan til USA for den nette sum af 25 millioner dollars .

Det interessante er imidlertid ikke, at Danmarks kolonitid hermed ophørte – medmindre selvfølgelig man opfatter Grønland som en koloni, for så er Danmark stadigvæk en kolonimagt. Men derimod at der efterfølgende var en folkeafstemning om, hvorvidt vi skulle sælge de vestindiske øer eller ej.

Det stemte 64% af danskerne ja til at vi skulle, så d. 31. marts 1917 blev øerne officielt overgivet til USA og fik deres nuværende navn Virgin Islands.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Jeg er rystet!

Jeg har næsten ikke sovet i nat. Jeg har fulgt med i meningsmålingerne, som de tikkede ind fra Storbritannien…

Jeg tror på historiens vingesus og på at vi i fællesskab kan undgå krige og andre katastrofer på det europæiske kontinent, hvis vi holder sammen og passer på hinanden.

Men flygtningestrømmen og et EU plaget af magthavere, der ikke forstår, hvor deres befolkninger er henne rent mentalt, har om noget vendt ALT på hovedet.

Vi er blevet nationale bangebukse, der i stedet for at hjælpe hinanden på tværs af landegrænser, religion og etnicitet, vender os mod hinanden og stikker af – stikker af fra et fælles ansvar for at sikre en god fremtid for vores børn og kommende generationer.

Så nu sidder vi her med briterne på vej ud – med et Sydeuropa plaget af korruption og en total mangel på vækst, med et Østeuropa der føler sig truet af Rusland, med et Tyskland der skal lege økonomisk og moralsk motor for alt for mange på én gang og i et Skandinavien, der slet ikke fatter en brik af, hvor vores gode velfærd lige blev af…

Jeg har det som dagen efter 9/11. Jeg er rystet! Jeg tror, vi er på vej til en ny verden, og jeg er ikke sikker på, at det er en verden, jeg ønsker mine børn skal vokse op i.

I mit stille sind krydser jeg fingre for, at Europa nu samler sig, sunder sig og sinder sig… men jeg tror desværre der sker det modsatte.

Jeg tror, frygten tager over, og vi som bange katte gemmer os. Men hvor jeg dog HÅBER det modsatte.

Skrevet af: Line Marie Wibroe, indehaver af ”Andemors Verden”

Meget skrigeri, men kun lidt uld

Hvis man kan sin Holberg, kender man også Vielgeschrei, som er hovedpersonen i komedien “Den Stundesløse”, som er skrevet omkring 1723.

At være stundesløs betyder på nutidsdansk at være uden tid = have meget travlt, og det er netop, hvad Vielgeschrei har. Travlt, men det er med ligegyldige ting og detaljer, som der ikke kommer noget reelt ud af.

Det er nemlig altsammen råberi – eller som det siges i komedien: “Viel Geschrei und wenig Wolle”. På dansk: Meget skrigeri, men kun lidt uld.

Situationen hos Holbergs bedsteborger er fuldkommen som EU´s rolle i disse år, hvor EU står i sin værste krise siden 2. verdenskrig. Der råbes, snakkes og arbejdes – men intet sker. Altså undtagen i England, hvor det kan ende med, at Queen Elizabeth holder længere end EU.

Krigen i Syrien fortsætter, flygtningestrømmene fortsætter, fremmedhadet fortsætter sin fremmarch overalt i Europa og … ja, bliv selv ved … vi er på vej mod noget, der kan blive en ny krig i Europa – ja, måske i verden … Det er SÅ skræmmende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Only love can drive out hate

Så skete det igen – terroren viste igen sit usle, feje og menneskefjendske ansigt. Denne gang i Orlando, Florida, USA, hvor USA´s værste mareridt, nemlig en hjemmefødt terrorist, der arbejdede som en enlig ulv, dræbte 50 og sårede mindst ligeså mennesker. Bare fordi de mennesker var til stede på en homo-natklub!!!

Det er sindssygt – og vi skal huske på, at kun lys fordriver mørket, at kun kærlighed fordriver hadet – og at guldet lægger for enden og i regnbuen, og at mørkemændene m/k derfor aldrig vil vinde …

Vi skal i stedet vise regnbuen endnu mere … endnu stærkere … vi skal insistere på rummelighed, tolerance og vidsyn.

Kom derfor til Den Amerikanske Ambassade i KBH i aften, hvor der er arrangeret en højtidelighed. Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/1215727155112970/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kvinder leverer …

Women deliver – Kvinder leverer, hedder den store kvindekonference, som i går åbnede i Bellacentret i København. En vigtig konference, som netop sætter spot på kvinder – og kvinders på verdensplan store og voldsomt uudnyttede potentiale.

Ja, faktisk er kvinder jordens mest uudnyttede ressource …

Dén er værd at tænke over – og tage med, når man diskuterer, hvad der kan gøres mod fattigdom og sygdom – og for bæredygtig vækst, miljø og sundhed.

MEN der var noget, som ikke blev sagt – og som skal være på plads, hvis det store, uudnyttede kvindepotentiale skal have lov til at blomstre og folde sig ud.

Nemlig dette enkle: At nogen med magt og/eller penge skal give kvinderne muligheder for at lære, forske, arbejde – i det hele taget virke.

For selv den mest dygtige har ikke en chance for at levere, hvis ikke vedkommende har en platform at gøre det på. Selv en klog kvinde behøver dette.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danskerne glemmer, at vi er med i krigen

Så er Danmark for alvor gået i krig – eller hvad? Et flertal i Folketinget stemte ihvertfald i går for, at såvel flere fly som 400 soldater skal til Irak og Syrien for at bekæmpe Islamisk Stat.

Men i virkeligheden er der ikke tale om noget nyt, men blot en fortsættelse af den aktivistiske udenrigspolitik, som nu i mere end 15 år har været normen i dansk politik – og som afløste flere årtier med en mere pacifistisk tilgang til sagerne.

Verden er så heller ikke den samme som i sidste årtusind. Den famøse septemberdag i 2001 – 9/11 – ændrede og omdefinerede alt, også idag, snart 15 år senere.

Danmarksbloggen er derfor heller ikke den første – og næppe den sidste som skriver dette: Men hvor er accepten – og debatten – omkring det faktum, at Danmark er en krigsførende nation?

Indimellem rammer det os. Når en kiste dækket af Dannebrog kommer hjem og bliver båret ud af et fly – eller når soldaterne mindes og hyldes d. 5. september. Eller måske når frygten for et terrorangreb kommer op i os.

Men ellers så glemmer danskerne, at vi er en nation i krig. Vi tænker og snakker nemlig aldrig om det faktum, at vi nu på andet årti er en krigsførende nation. Og det er for dårligt. For det vedrører på den ene eller anden måde os alle sammen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk