Kategoriarkiv: Hverdagsliv i Danmark

Markedet, Kapitalen og de andre afguder

Udgivet den af
Svar

Husker I historien om guldkalven? Ellers så læs den her: http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx?book=2Mos&id=1&chapter=32b

Vi lever i en tid, som ikke er så meget anderledes end den gammeltestamentlige. Dansen også i vor tid går lystigt omkring Markedet, Kapitalen og Den Hellige Ejendomsret.

ALT måles og vejes i forhold til disse penge-kræfter og penge-strømme, og kun hvis det giver mening på bundlinien, kan beslutninger godkendes og blive til handlinger, der påvirker os alle sammen. Ypperstepræsterne i dette narrespil er de såkaldt økonomiske eksperter, der arbejder tæt sammen med kongerne, der stadig bor på Christiansborg, og som absolut ikke er elsket af folket. Et folk, hvor nogle klarer sig godt, mens andre ikke har til dagen og vejen.

Det kan ikke fortsætte. Markedet, Kapitalen, Den Hellige Ejendomsret og beslægtede onde ånder er de rene afguder. De er en kold guldkalv, som fortjener at blive slået i stumper og stykker, så vi kan få Mennesket i centrum igen. For kun sådan har vi en chance, både hver for sig – og som samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kylle, Pylle og Rylle-effekt

Udgivet den af
Svar

En af dagens store debatter har handlet om at undgå Rip, Rap og Rup-effekten, altså det at mænd vælger mænd ligesom dem selv, når et debatpanel, en bestyrelse eller andet skal sammensættes.

Danmarksbloggen er helt enig i, at det er det, der sker. Men omvendt så gavner det ikke nogen eller noget, hvis der partout SKAL være kvinder med – eller sorte – eller homoseksuelle – eller nogen andre grupper. Så ender vi bare op med en Kylle, Pylle og Rylle-effekt, og så er vi lige vidt.

Den effekt har vi i øvrigt allerede i diverse dameblade, hvor mænd som regel kun inviteres med, når de skal fortælle, hvor fantastiske kvinder er.

Men hvorom alting er, så handler det om at være i stand til at se bort fra køn, seksualitet, race og religion – og se på mennesket, og det gælder både paneldebatter, bestyrelser og samfund i det hele taget. For først når vi kan det, er vi alvor kommet nogen vegne – og lidt tættere på Andeby-samfundet, der jo i mange henseender er et drømme-samfund.

For i Andeby er der ikke mange, der ligner hinanden – men de lever alligevel i fred og fordragelighed med hinanden, hvad enten de er ænder, mus, hunde eller alle de andre herlige ting, som man kan være, når man er så heldig at bo i Andeby. Og de få, der er skurke som Bjørnebanden og Sorte Klat, kan man jo simpelthen se det på.

Dét er smart – gid man boede i Andeby!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

PET-bogen: Historiebog med PR – og hemmeligheder

Udgivet den af
2

Danmarksbloggen har læst den famøse bog ”Syv år for PET” og kan konkludere, at bogen har i hvert fald to formål:

1)     At fortælle, at terrortruslen mod Danmark er stor og reel

2)     Men at PET heldigvis er særdeles dygtige til at forhindre angreb

Så langt, så godt. Det var vel også nogenlunde, hvad man kunne forvente. Selvfølgelig vil en PET-chef – hvad enten han er forhenværende eller nutidig – have en stor interesse i at vise, at der er brug for tjenesten, og at den skaber succeser.

Problemet er så bare i ”Syv år for PET”, at der undervejs i bogen fortælles lidt for detaljeret, selvom Jakob Scharf ofte ikke vil svare på nærgående spørgsmål om PET´s arbejde. Men alligevel får vi helt konkret for meget at vide om fx overvågning og hvordan den etableres.

Og i dét øjeblik handler det ikke længere om ytringsfrihed, men om national sikkerhed. For det er naivt at tro, at kun venner af Danmark læser med. Dem, som vil Danmark det ondt, stod nemlig også i kø ved kioskerne søndag morgen for at fange Politiken.

Så måske skulle dén bog og dét tillæg bare ikke være trykt. Danmarksbloggen er svoren tilhænger af ytringsfrihed, men Danmarksbloggen ville også ønske, at man fra forlagets (People´s Press) side havde ladet én eller flere personer med forstand på efterretningsarbejde gennemlæse manuskriptet, inden det blev trykt.

For langt det meste i en i øvrigt særdeles velskrevet ”Syv år for PET” er en lang historiebog inkl. reklame for PET – men indimellem er der passager, som ikke burde have været med af sikkerhedshensyn. For ja, selvom bogen også er et forsvar for PET og deres store bevillinger, så er der ingen tvivl om, at truslen mod Danmark er stor og reel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ja til velfærd – nej til fattigdom

Udgivet den af
Svar

Må man godt håbe en kold oktober-morgen? Håbe på at Løkke udskriver valg, når han åbner Folketinget her om få timer? Danmarksbloggen kan i hvert fald ikke lade være.

For vi har en regering, der i helt særlig grad har gjort skade på ALT i det danske samfund. Fra miljø over de sociale forhold til kultur og erhvervsliv. Det er ganske uhørt, og nu må det simpelthen stoppe.

En af de værste ting er dog den stigende fattigdom, som fra 1. oktober med indførelsen af kontanthjælpsloftet og andre sociale skændsler er blevet mange gange større. Udsatte mennesker som syge, gamle, arbejdsløse og hjemløse ydmyges og behandles pt. i Danmark på måder, der er langt forbi enhver anstændighed. Det skal slutte nu.

Vi skal have medmenneskeligheden og varmen tilbage i det danske samfund – og det kan lade sig gøre endnu. Der er stadig mange varme hjerter derude.

Kom derfor og deltog i vor tids måske vigtigste demo på Christianborg Slotsplads. Læs mere her: https://www.facebook.com/events/897928983669251/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal det ske igen???

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen takker Sassi Pedersen for at få lov til at bringe dette – og minder alle om en af vor tids vigtigste demonstrationer – nemlig den i morgen om JA til velfærd – NEJ til fattigdom: https://www.facebook.com/events/897928983669251/

Sassi Pedersen skriver:

Min farmor fortalte mig om fattiggårdene, da jeg var barn. Det var som at høre spøgelseshistorier. Min farmor boede tæt på en fattiggård, og hun fortalte med slet skjult væmmelse om de luse-børn og dovne voksne samt de åndssvage, der boede der. Jeg lyttede med store ører. Det var en rædselshistorie uden lige. Folk blev set ned på, børnene måtte man ikke lege med, og til jul så fik de jo altså mad og øl. Så de skulle ikke klage. Mændene måtte grave grøfter for fattighjælpen, konerne skulle hakke roer. Jo, det var slemt. Idag må folk flytte fra deres bolig. Måske de kan komme på herberg, hvis de har børn. Og så skal de i aktivering. Jo, og folk vil ikke have noget med dem at gøre.

Kan I ikke se ligheden?

Jeg er ikke en af dem, der bliver ramt, Jeg er “heldig” og skal på førtidspension, fordi jeg er så “heldig”, at jeg sidder i kørestol. Hvordan kan jeg hjælpe? Jeg mangler de vise sten. Men vi må og skal stå sammen for at få politikerne til at ændre loven. så selvom I ikke har midlerne, så råb op. Skriv, demonstrer. Jeg gør, hvad jeg kan for, at de kan forstå, hvad der sker, hvis de lader stå til.

Knus og trøstekram til alle jer, der rammes.

Skrevet af Sassi Pedersen

Få ord gør hele forskellen

Udgivet den af
Svar

Nogle gange kan få ord gøre en kæmpe forskel. Prøv at læse disse to versioner af den samme historie.

1)     En gruppe på cirka 10 unge mænd spiller bold i Idrætsbassinet i Vandkulturhuset i DGI-byen i København. De fylder det hele på en måde, så det ender med, at fire piger i 12-13-års-alderen dropper at lege i bassinet, selvom det er deres soleklare ret også at være dér.

2)     En gruppe på cirka 10 unge mænd af arabisk herkomst spiller bold i Idrætsbassinet i Vandkulturhuset i DGI-byen i København. De fylder det hele på en måde, så det ender med, at fire piger i 12-13-års-alderen af etnisk dansk herkomst dropper at lege i bassinet, selvom det er deres soleklare ret også at være dér.

Begge versioner er 100% sande og skrevet i næsten enslydende sætninger. Men mange tænker alligevel to helt forskellige ting, alt efter hvilken version de hæfter sig ved af de begivenheder, som fandt sted for to dage siden, og som undertegnede var vidne til fra bassinkanten i Ellipsen, som omslutter Idrætsbassinet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vejen tilbage til 1800-tallets elendighed

Udgivet den af
Svar

Efteråret er kommet med regn og rusk … og om to dage træder kontanthjælpsloftet i kraft. Det kontanthjælpsloft, som vil føre tusindvis af danskere og danske børn direkte ned i fattigdom.

Som Danmarksbloggen ser det, er det nytteløst at tro, at man kan få den nuværende blå-sorte regering til at droppe kontanthjælpsloftet, som blot er et led i en plan om at gøre Danmark så ulige, at vi igen havner i 1800-tallets klasse-samfund og elendighed.

Det er sådan et forfærdeligt junglesamfund uden rettigheder, uden hjælp, uden velfærd. Et samfund, hvor en lille gruppe lever i vild luksus, mens dem, som har et arbejde er bange for at miste det – og derfor sparker nedad mod dem, som er udenfor, fordi de er arbejdsløse, syge, gamle eller på anden måde udsatte.

Et samfund, som vi skal undgå. DERFOR skal vi forpligte de røde partier på at droppe kontanthjælpsloftet og de andre ordninger, der viser den gale retning. De er også med allerede – altså på nær Socialdemokratiet. SÅ skal det virkelig batte noget – det som vi gør, alle os der vil tryghed, solidaritet og velfærd – så er det Socialdemokratiet, der om nødvendigt skal presses til medmenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkestyret er i fare

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen er mere end sjældent enige med Pia Kjærsgaard. Men i dag er en af de specielle lejligheder.

Danmarksbloggen deler nemlig fuldt ud Pia Kjærsgaards frygt for folkestyrets bevarelse i en tid, hvor politikerleden når nye højder, og mennesker søger over til de partier, der står stejlt på deres egne holdninger i stedet for at søge kompromiset og den politiske forhandling.

Læs mere her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-09-25-politikerleden-har-ikke-vaeret-storre-i-25-ar

For i dag stormer de nye partier – Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Alternativet og Enhedslisten – frem, mens de gamle partiers tilslutning falder.

Det er farligt. For ingen kan få deres vilje 100%. Politik er det muliges kunst – og dermed forhandlingen og forståelsen af, at alle skal have noget, men ingen kan få alt.

Dét skal danskerne til at forstå – igen.

Visse politikere, visse kapitalfolk, visse magthavere skal så OGSÅ til at forstå, at den stigende ulighed netop fremmer de her ekstreme holdninger, så skal folkestyret bevares, skal goderne også omfordeles noget bedre end det sker i dag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skattelettelser giver ikke vækst

Udgivet den af
Svar

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, der viser en stigende ulighed i samfundet. De seneste 15 års skattereformer har nemlig betydet, at de ti procent med de højeste indkomster har fået en skattelettelse på 41.000 kroner i forhold til hvis der ikke havde været nogen skattelettelser. Omvendt har de ti procent med den laveste indkomst kun fået 900 kroner i skattelettelse. Til sammenligning har den ene procent, der tjener mest, fået hele 95.000 kroner mere.

Så den som meget har, skal åbenbart meget gives …

Analysechef Jonas Schytz Juul hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår også fast: De ti procent rigeste har fået syv eller otte gange mere end de ti procent fattigste har. Også hvis man ser på skattelettelserne i procent i forhold til indkomsten, har de rigeste fået markant højere skattelettelser

Hos Dansk Erhverv har skattepolitisk chef Jacob Ravn en anden vinkel. Han siger: Det drejer sig ikke kun om, at de rige skal blive rigere. Det handler også om, at når man giver skattelettelser til de rigeste, så ved vi, at det øger produktiviteten, vi får større arbejdsudbud og folk får mere lyst til at uddanne sig..

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/penge/arbejderbevaegelsens-erhvervsraad-15-aars-skattereformer-har-tilgodeset-de-rigeste

Men præmissen holder ikke. I USA, hvor man igennem flere årtier har praktiseret denne ”Trickle-down”-politik er det på den mest skræmmende måde gået den gale vej.

Siden 1979 er de amerikanske arbejderes produktivitet steget med 69 %, men middelindkomsten for arbejderne er kun steget med 6,5%. Skulle middelindkomsten siden 1979 være vokset i samme takt som den gennemsnitlige indkomst, så ville den amerikanske arbejders årlige husstandsindkomst i dag være 100.000 kroner større.

Direktørens løn var i 1979 hele 30 gange større end en arbejders løn – i dag er den 200 gange større.

Og under Bush junior´s regeringstid, hvor skattelettelser og dermed ”Trickle-down” blev praktiseret mere end nogensinde før og siden, oplevede USA den svageste jobskabelse nogensinde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Det digitale svigt

Udgivet den af
Svar

Endnu en bustur med 2A… endnu et møde med virkelighedens Danmark en helt almindelig hverdags-eftermiddag i sensommeren 2016 …

Jeg står på ved Christianshavns Torv og skal til Hovedbanen. Der er ikke mange ledige pladser, men en enkelt er der ved siden af en mand, som jeg vurderer til at være omkring 60. Jeg sætter mig ned, og vi falder i snak, og hans historie er ligeså typisk, som den er tragisk.

For nogle år siden fik min medpassager – som ellers levede et aktivt liv med job og venner – den første blodprop i hjernen og måtte med øjeblikkelig virkning stoppe med at arbejde, da han blev svimmel og ikke længere kunne det samme som før. Siden har der været yderligere to blodpropper, og nu er hans hjerne så dårlig til at huske, at han er nødt til at skrive alt op – og krydse det af, om det så blot handler om at købe en liter mælk. Hans balance er også blevet så dårlig, at han går med en rollator, som han kun har fået ”fordi de på sygehuset var venlige og hjalp mig med at skrive mails til kommunen og den slags, som jeg slet ikke kan,” som han fortalte mig.

For ja, udover blodpropperne har han også været ud og ind af sygehusene pga. diverse fald. Men det hele startede med de blodpropper, der simpelthen har smadret så altfor meget i en hjerne, der inden arbejdede med regnskab og administration i en privat virksomhed, og derfor (må man formode) har han været godt til at jonglere og holde styr på både fakta og tal.

Men nu er manden ved siden af mig i bussen et sted, hvor han ikke kan finde ud af at bruge hverken mobil eller computer. Og så er man ilde stedt i nutidens Danmark, som han siger det i et vredt tonefald, der også rummer den meget store afmagt, som mennesker altid føler, når systemet ruller henover og knuser dem.

For ja, mandens historie er klassisk, hvis man ikke er digital. For i det offentlige system i Danmark kommunikeres der via mail, og man skal selv finde adresser og information på hjemmesider osv. Eller nej. For det kan alle ikke bare. Der er masser af gamle og syge som min medpassager i bus nr. 2A, som ikke kan det – og det er ikke dem alle sammen, som har en søn, en datter, en nabo eller andre, der kan hjælpe.

Nogle af dem er helt alene – og helt fortabte. Og dét kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk