Få ord gør hele forskellen

Nogle gange kan få ord gøre en kæmpe forskel. Prøv at læse disse to versioner af den samme historie.

1)     En gruppe på cirka 10 unge mænd spiller bold i Idrætsbassinet i Vandkulturhuset i DGI-byen i København. De fylder det hele på en måde, så det ender med, at fire piger i 12-13-års-alderen dropper at lege i bassinet, selvom det er deres soleklare ret også at være dér.

2)     En gruppe på cirka 10 unge mænd af arabisk herkomst spiller bold i Idrætsbassinet i Vandkulturhuset i DGI-byen i København. De fylder det hele på en måde, så det ender med, at fire piger i 12-13-års-alderen af etnisk dansk herkomst dropper at lege i bassinet, selvom det er deres soleklare ret også at være dér.

Begge versioner er 100% sande og skrevet i næsten enslydende sætninger. Men mange tænker alligevel to helt forskellige ting, alt efter hvilken version de hæfter sig ved af de begivenheder, som fandt sted for to dage siden, og som undertegnede var vidne til fra bassinkanten i Ellipsen, som omslutter Idrætsbassinet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *