Danmarksbloggen takker Sassi Pedersen for at få lov til at bringe dette – og minder alle om en af vor tids vigtigste demonstrationer – nemlig den i morgen om JA til velfærd – NEJ til fattigdom: https://www.facebook.com/events/897928983669251/

Sassi Pedersen skriver:

Min farmor fortalte mig om fattiggårdene, da jeg var barn. Det var som at høre spøgelseshistorier. Min farmor boede tæt på en fattiggård, og hun fortalte med slet skjult væmmelse om de luse-børn og dovne voksne samt de åndssvage, der boede der. Jeg lyttede med store ører. Det var en rædselshistorie uden lige. Folk blev set ned på, børnene måtte man ikke lege med, og til jul så fik de jo altså mad og øl. Så de skulle ikke klage. Mændene måtte grave grøfter for fattighjælpen, konerne skulle hakke roer. Jo, det var slemt. Idag må folk flytte fra deres bolig. Måske de kan komme på herberg, hvis de har børn. Og så skal de i aktivering. Jo, og folk vil ikke have noget med dem at gøre.

Kan I ikke se ligheden?

Jeg er ikke en af dem, der bliver ramt, Jeg er “heldig” og skal på førtidspension, fordi jeg er så “heldig”, at jeg sidder i kørestol. Hvordan kan jeg hjælpe? Jeg mangler de vise sten. Men vi må og skal stå sammen for at få politikerne til at ændre loven. så selvom I ikke har midlerne, så råb op. Skriv, demonstrer. Jeg gør, hvad jeg kan for, at de kan forstå, hvad der sker, hvis de lader stå til.

Knus og trøstekram til alle jer, der rammes.

Skrevet af Sassi Pedersen