Velkommen

Danmarksbloggen er stolt over danskerne og den store varme, som mere end 35.000 mennesker idag viste over hele landet.

For når så mange bruger en lørdag på at sige VELKOMMEN, så er der håb for fremtiden. Så  kan det varme og venlige vinde over det kolde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, redaktør og indehaver af Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Danmarksbloggen fortsætter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

I dag handler det om:

I Danmark er jeg født – vores nationale dna

Det er selvfølgelig H. C. Andersen, der har skrevet ordene til ”I Danmark er jeg født”.

Det skete i 1850, og oprindelig var sangen et digt med titlen ”Danmark”.

Og digtet skulle bruges til at samle penge ind til det monument, der blev til Landssoldaten i Fredericia, og som markerede den danske sejr i Treårskrigen 1848-50. Men teksten viste sig hurtigt at kunne mere end bare at være en lejlighedssang.

Digtet – og sangen – beskriver nemlig smukkere end noget andet steds i den danske lyrik Danmark, historien, sproget, kulturen og landskaberne. Og det handler – trods baggrunden – slet ikke om hverken krig eller sejr – eller til H.C. Ørsteds utilfredshed om videnskab og de store tekniske landvindinger, som også skete på dette tidspunkt i historien.

Men det er netop disse ”mangler” sammen med skønheden i ordene, der alle handler om dansk identitet, der gør digtet/sangen langtidsholdbar – og som har betydet, at mange gennem tiderne har ment, at ”I Danmark er jeg født” var Danmarks rigtige nationalsang.

Sangen har da også det hele, når vi taler om kærligheden til Danmark. Med sin fine lyrik kalder den på den store nationalfølelse, den der ligger helt nede i hjertets dyb. Det føles simpelthen godt at være dansk, når man synger ”I Danmark er jeg født”, som er vores nationale dna.

Teksten er desuden blevet populær med flere forskellige melodier af Henrik Rung, Poul Schierbeck og Sebastian.

De fleste foretrækker dog Rungs melodi, der kan spilles, så den lyder både højtidelig og pompøs – eller stille og følsomt. Det kommer helt an på anslaget og instrumenterne.

Læs her hele sangen:

I DANMARK ER JEG FØDT

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
der har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
stå mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer –
Gud gav os den – Gud giv den bedste sejer! –
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,
bød over England – nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovjernet guldhorn finder –
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Noget mørkt i det danske folkedyb

Der er noget mørkt i det danske folkedyb, som vandt i går. Noget mørkt, sort og farligt, som nu igen slippes løs i Danmark.

Som en i mit netværk sagde det: “Jeg kan faktisk ikke begribe, at det er gået sådan. Det er som et mareridt, en ond drøm.”

Og ja, det er det. Dansk Folkeparti som Danmarks andetstørste parti – godtnok på bekostning af Venstre, men selvom de mandater modregnes så en voldsom fremgang alligevel.

Danmarksbloggen vil ikke lade sig kue, men har sat sigtet på 2019 – og på mere medmenneskelighed og tolerance. For nok går det mod mørkere tider nu – men lyset skal nok vinde. Vær med, bak op og kæmp.

Angsten og mørket skal have modsvar i form af mod og lys. For det danske folkedyb er mere end en gammel, angst mand, der sidder og kryber sammen i mørket – det er også en ung, glad pige, der går og nynner i lyset.

Og en blog, der kæmper for sagen … hjælp med at gøre Danmarksbloggen til en stemme, der høres i Danmark. TAK.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fakta-skænderi og mudderkastning

Så er Thorning og Løkke igang med deres yndlingsdisciplin igen:

Fakta-skænderi og mudderkastning. Denne gang på TV2.

Modellen er enkel: Thorning fortæller, hvad hun har gjort – og vil gøre. Løkke siger, at Thornings tal ikke passer, og han gjorde det bedre. Thorning siger så, at Løkkes tal ikke passer. Dertil siger Løkke, at det gør de – og at man ikke kan stole på Thorning. Det siger Thorning så, at man godt kan og forklarer hvorfor. Og så starter de forfra med et nyt emne …

Men uanset hvad er tonen den samme: Skarp og kontant – og medmindre man er meget politisk interesseret, så melder man pas overfor tonen og det politiske nørderi – og slår over på en anden tv-kanal.

Danmarksbloggen er så også politisk interesseret, men kan godt forstå, at mange mindre-politisk interesserede vælger at stemme på nogle andre end de gamle partier og istedet vælger dem, der satser mere på visioner og ideer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

“Je Suis Charlie”-demo på Kgs. Nytorv: Husk kuglepennen

I morgen lørdag d. 10. januar kl. 12 arrangeres der på Kgs. Nytorv i København en fredsdemonstration for alle, der støtter ytrings- og pressefriheden, og er imod vold og trussel.

Læs mere om det her: https://www.facebook.com/#!/events/1527070294216172/?ref_newsfeed_story_type=regular

Danmarksbloggen deltager med stolthed – og medbringer mindst én kuglepen.

For pennen er det bedste og stærkeste våben. For det er med pennen, at menneskers drømme og håb om frihed og en bedre verden bliver til virkelighed. Det kan gale menneskers kugler ikke ændre på.

Sådanne kugler som dem, der faldt i Paris i onsdags, kan nok skabe sorg – og angst. Men de kan ikke – og de må ikke styre os og vores handlinger.

Vi skal frit turde udtrykke os i ord og tegninger …

Det er derfor, at vi samles på Kgs. Nytorv i morgen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes

12 mennesker døde i Paris igår, fordi der findes kræfter i vor demokratiske verden, som ikke accepterer den menings-, tros- og ytringsfrihed, som vi har i Vesten.

Det er totalt uacceptabelt.

Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den må være absolut og 100%.

Man skal kunne skrive, sige og tegne lige, hvad man har lyst til. Og ja, det er okay at søge provokationen og satiren. Det er endda vigtigt i et demokratisk samfund.

Er nogen uenig/sur over/vred over noget, der bliver sagt eller skrevet, er han eller hun velkommen til at modargumentere, demonstrere (fredeligt) eller sågar slæbe den, som vedkommende mener er gået over stregen, i retten.

Sådan er betingelserne i Vesten. Punktum.

Ytringsfriheden er absolut. Den kan ikke gradbøjes – og aldrig knægtes.

Danmarksbloggen bringer derfor idag flere tegninger, både nogen af private og andre fra Charlie Hebdo.

Vive la satire, vive la liberté d’expression, vive Charlie Hebdo

(På dansk: Leve satiren, leve ytringsfriheden, leve Charlie Hebdo)

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Anmeldelse: ”Klassekamp fra oven.”

ÅRETS BOG simpelthen. Så kort vil Danmarksbloggen karakterisere fagbogen ”Klassekamp fra oven. Den danske samfundsmodel under pres.”

Bogen, der er skrevet af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen, Sune Enevoldsen Sabiers og Jørgen Goul Andersen, burde være obligatorisk læsning for alle med interesse i og – ikke mindst – ansvar for og magt i samfundet og samfundets styre. Ja, den kunne med fordel også være en del af pensum på diverse uddannelser.

Bogen, der er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog, gør med sin velunderbyggede kombination af tal, statistik og beretninger klart og præcist rede for, hvordan den danske samfundsmodel – den hvor få har for meget og færre for lidt – er truet fra flere sider.

Dog måske allermest fra toppen af samfundet, der i stadig større grad skiller sig ud og danner velhaverghettoer, hvor livet leves ligeså afsondret fra resten af samfundet, som det gøres i den danske underklasse, der bare vokser og vokser – og hvor den enkelte får stadig dårligere betingelser og muligheder for at bryde ud. Sværest er det dog for kvinder, indvandrere eller efterkommere.

Mulighedskløften i Danmark vokser simpelthen med enorm fart i disse år  

Interessant er det derfor også at læse om, hvordan overklassens formuer er vokset eksplosivt, også gennem kriseårene, mens det i den anden ende af samfundet er gået den modsatte vej. Underklassen marginaliseres mere og mere. Underklassen bliver også større, og danner flere og mere hardcore subkulturer. Men også middelklassen fik det dårligere i kriseårene, men altså ikke overklassen, som stak af – godt hjulpet på vej af de galopperende huspriser.

Et eksempel på overklassens nye status er den disponible indkomst. Her var overklassens 2½ gang højere end en arbejders i 1985. Dette tal var i 2012 vokset til, at den disponible indkomst for en person fra overklassen var 4½ gang højere end en arbejders. Altså næsten en fordobling af forskellen – og i det en tid, hvor der tales alvorligt om det gode i at indføre lavere sociale ydelser og lavere lønninger til de svageste.

Det giver ikke mening – og slet ikke når man betænker, at overklassens øgede indtægter ikke bruges til at skabe arbejdspladser, som kan komme arbejderne til gavn og glæde. De brancher, som oplevede fremgang, var nemlig: Finansiering, godsejerdrift, erhvervsservice og ejendomshandel. Altså de såkaldte bobleøkonomier, mens de arbejdsskabende brancher som industri, byggeri og handel slet ikke havde samme indtjening.

Gini-koefficienten, der populært sagt er et mål for ulighed, er således også på vej i gal retning. I 2001 havde Danmark den laveste Gini-koefficient i hele Europa, mens den i 2012 var større i Danmark end i alle de nordiske lande samt både Holland, Belgien og Østrig. En forskel skabt af de politiske beslutninger.

For ulighed er som bekendt ikke en naturlov – men et politisk valg

Bogen ”Klassekamp fra oven” dokumenterer derfor også, hvordan det danske samfund i stadig stigende grad skævvrides i disse år, både på skole-, bolig- og arbejdsmarkedsområderne.

Privatskolerne vokser frem i hidtil uset omfang, der dannes ghettoer (især over- og underklasseghettoer – og især på Sjælland og i København og de andre store byer), og arbejdsmarkedet oplever en utryghed og en social dumping som aldrig før.

Der hamres altså godt og grundigt en pæl igennem myten om Danmark som det klasseløse samfund, hvor enhver kan skrive sin egen historie. For faktum er, at det stadig spiller en rolle, hvem dine forældre er, hvor du bor, og hvor du går i skole. De forskellige sociale grupper har stadig forskellige livsformer, erfaringer og ikke mindst muligheder.

Bogen ”Klassekamp fra oven” konkluderer derfor også, at det er selve sammenhængskraften i det danske samfund, der er på spil, når vi ikke længere bor sammen, går i folkeskolen sammen og gifter os med hinanden.

For når ikke vi kender vi hinanden, forstår vi heller ikke hinanden – og så kerer os heller ikke om hinanden.

Interessant at det derfor også at læse, at i Jylland, (minus Aarhus) som af den københavnske elite – også den på Slotsholmen – ellers omtales som et kulturløst og farligt sted med diverse overgreb m.m., er den sociale sammenhængskraft stærkere. Dér går børnene stadig i skole sammen, der er flere faglige arbejdspladser, og man bor socialt blandet.

Så det kunne måske svare sig, hvis man på Slotsholmen (som bogen mener lever afsondret fra virkeligheden ude i landet) stoppede med at søge efter enkle løsninger på komplicerede problemer, og i stedet tog fat på at gøre Danmark til dét samfund, som andre lande altid har misundt Danmark for at være: Et land med mindre ulighed, blandede boligområder, fælles folkeskole, relativ høj social mobilitet og stærk social sammenhængskraften.

Bogen slutter derfor med fem punkter, der også kan beskrives som guidelines til handling, hvis vi stadig ønsker Danmark som et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt. De fem punkter er:

Fordelingspolitik er vigtigere end i mange årtier: Klassekampen er langtfra død. Tværtimod så trækkes det danske samfund skævt. Og det går stærkt, fordi overklassen stikker af i høj fart og med proppede pengesække. Sammenhængskraften og den sociale mobilitet er derfor truet, og kan kun sikres ved en mere retfærdig omfordeling.

Gør op med segregeringen af boligområder og skoler: Socialt blandede skoler skaber en ”klassekammerateffekt”, hvor man lærer hinanden at kende og kan hjælpe hinanden. Det samme med socialt blandede boligområder. Folkeskolen skal derfor fortsat være en samlende skole, og der skal igangsættes en by- og boligpolitik, som sikrer en social blandet by.

Uddannelsesinvesteringerne skal gavne de mange: Uddannelse skal være for alle og være de byggeklodser, som livet igennem kan stables ovenpå hinanden. Det er derfor vigtigt at sikre, at uddannelsesmidlerne bruges til alle og ikke kun akademiske fag, men også til faglige uddannelser og til uddannelser, som kan tages midt i livet.

Husk skellene i arbejdslivet: Arbejdslivet er meget forskelligt – afhængigt af om du er ufaglært eller har en lang uddannelse. Vi skal derfor bevare fokus på emner som nedslidning, working poor og social dumping, der skaber utryghed hos de svageste på arbejdsmarkedet. For det er vigtigt – både for den enkelte og for samfundet – med et velfungerende og velorganiseret arbejdsmarked med stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Skab job, investér i mennesker og gør op med subkulturer: Overførselsindkomster er et varmt politisk emne, hvor liberalister fokuserer på, at lavere sociale ydelser vil give incitament til at få et job. Det overses imidlertid, at det store flertal på overførselsindkomst er dér helt ufrivilligt. Det anbefales i stedet at indføre en ”ret-og-pligt”, hvis ikke en stor mængde mennesker risikerer at blive presset ud i en subkultur, der ikke anerkender samfundets normer. Der skal også skabes arbejdspladser – fx via en ”genindustrialisering” af Sjælland.

Bogen er på 200 sider og er udgivet af Gyldendal. Vejledende pris: 199,95

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen giver de danske partiledere “Michelinstjerner”

I går uddelte Danmarksbloggen – med et glimt i øjet – stjerner til nogle af de mest markante og betydningsfulde ministre.

http://danmarksbloggen.dk/?p=3906

Idag er det partiledernes tur til – stadig med et stort glimt i øjet – at få stjerner af Danmarksbloggen. Stjerner som gives udfra en samlet bedømmelse af den enkelte partilederes troværdighed og evne til at få sin politik igennem.

1 stjerne er dårligst – og 5 stjerner er bedst.

Socialdemokratiets leder statsminister Helle Thorning-Schmidt: 2 stjerner. Ja, det er næsten en gentagelse af i går, hvor det var hendes evner som statsminister, der blev bedømt. Men også som partileder prøver Thorning ihærdigt at fremstå som en person med styr på tingene, men det lykkes ikke særligt godt. Man skal bare beskæftige sig lidt med politik for at vide, at der er uro og utilfredshed med hende mange steder i både bagland og folketingsgruppe. Ja, noget tyder endda på, at hun nu for alvor er ved at miste magten. Men Thorning får formentlig lov til at løbe linien ud – og så bliver der valgt en ny partileder efter næste valg(nederlag), eller hvis Thorning inden får en EU-post.

De radikales leder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager: 5 stjerner. Også her en gentagelse af i går. Vestager er pt. en af de mest styrende politikere på Borgen. En eventuel blå V-regering vil godt kunne få sine ting igennem uden de radikale, hvis der samarbejdes med Dansk Folkeparti, men en V-regering vil formentlig ønske at få de radikale med i diverse forlig for at kunne kalde sig en bred regering. Vælgerne er også godt tilfredse med Vestager, der pt. har indflydelse langt udover hvad størrelsen på de radikales folketingsgruppe indikerer.

De Konservatives leder Lars Barfoed: 2 stjerner. Barfoed prøver ihærdigt at gøre de konservative til et parti for borgerlige med høj moral og etik omkring, hvordan vi behandler vore medmennesker. Det har ikke nogen vælgereffekt. De konservatives problem er grundliggende, at der pt. ikke sidder nogen i folketingsgruppen, der kan genrejse det tidligere så toneangivende parti. Den eneste, der måske kan, sidder nede i Bruxelles og er tilsyneladende ikke interesseret i at komme hjem.

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen: 2 stjerner. Løkke klarer sig ikke godt. Der er altfor mange dårlige sager, der klæber sig fast til manden, og som stadig huskes: Bilagssagen, GGGI-sagen og så videre. Sager, der lever i årevis og som stadig får nye udløbere. Det er derfor heller ikke overraskende, at uroen ulmer, og der rasles med sablen hos Venstre. Men tør man skifte chefen ud så tæt på et valg? Og hvem skal være kalif efter kaliffen?

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen: 1 stjerne. Det er måneder siden, at han sidst var på banen med et politisk budskab eller projekt. Senest har hans udmeldinger handlet om hans slankekur. Liberal Alliance er heller ikke med i noget politisk arbejde, men opholder sig på sidelinien, hvor de sidder og brøler op med deres ultra-liberalistiske budskaber.

SF´s leder Pia Olsen Dyhr: 3 stjerner. Hun er meget ny på posten, og derfor svær at bedømme. Men der er ingen tvivl om, at Olsen Dyhr er langt mere dreven og dermed formentlig også mere driftssikker end Wilhelmsen var det. Spørgsmålet er så blot, om hun kan genrejse SF. Det vil tiden vise.

Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen: 5 stjerner. Schmidt-Nielsen er en politisk superstjerne, der holder den medmenneskelige fane højt. Det har sammen med en vilje til 100% at stå inde for sine holdninger gjort, at Enhedslisten idag er et parti, der suger stemmer fra hele den røde side – og enkelte blå. Der er heller ikke andre alternativer, hvis man vil stemme på et parti, der mener, at alle mennesker fortjener en værdig tilværelse, og at vi alle – solidarisk – bør bidrage til fællesskabet.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl: 5 stjerner. Der var skepsis, da Thuelsen Dahl overtog Dansk Folkeparti efter Kjærsgaard, men det viste sig at være en bekymring, der i den grad er blevet gjort til skamme. Partiet er sidenhen blot vokset og vokset og kan ende med at blive landets største parti. Om det skyldes det stigende fremmedhad i Danmark, eller om det er fordi, at Thuelsen Dahl har formået at få de rabiate holdninger til at virke stuerene – eller en kombination – er svær at sige. Men missionen er – desværre – lykkes.

Skriv gerne en kommentar om hvilke partiledere, som du ville give stjerner – og hvor mange stjerner han/hun/de skal have.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen fylder 1 år

Danmarksbloggen fylder 1 år idag, d. 2. februar.

Og i den anledning har Anna M.T.F. lavet en illustration af og til Danmarksbloggen. Vi takker for den fine tegning og glæder os over, at vi – også illustrativt – er kommet på benene og igang med tilværelsen.

Se Danmarksbloggens Facebook-side for at se tegningen:

https://www.facebook.com/danmarksbloggen.danmarksbloggen

At Danmarkbloggen kom til verden på netop kyndelmisse-dagen, d. 2. februar 2013, var meningen. Det gav – og giver – så god mening, at Danmarksbloggen startede sin odyseé på netop den dag, der er en af årets største lys-dage: Kyndelmisse-dagen, som er dagen, hvor der tændes lys i alle landets kirker for at fejre Jesus´ optagelse i templet.

Danmarksbloggen ønsker så at tænde lys i hele Danmark: Oplysningens lys, tolerancens lys, rummelighedens lys, frisindets lys, solidaritetens lys – lys der skinner og giver os viden, styrke og kærlighed til sammen at (gen)skabe det Danmark, hvor der er plads til fællesskab, plads til os alle – uanset køn, alder, erhverv, race, religion, seksuel orientering og alt det andet, der kan skille mennesker.

Danmarksbloggen har derfor også i sit første år skrevet meget om kærligheden og dens væsen, om dansk politik, om Copenhagen Pride, om mennesker der har gjort en forskel, om sociale forhold, om arbejdsmarked, om kultur, om sport, om historie, om højtider og alt det andet, der styrker den danskhed, der taler om frisind, fællesskab og rummelighed. Dén danskhed, som vi engang var verdensberømte på grund af – og som igen én dag skal være de danskes adelsmærke.

I sit andet år vil Danmarksbloggen derfor fortsætte med at skrive om disse emner og mange flere, der handler om Danmark, Danskerne og Danskheden.

For hvad vil det egentlig sige at være dansk? At være dansker? At bo i Danmark? Dét skal vi finde ud af i fællesskab her på Danmarksbloggen. Allesammen.

Vel mødt på Danmarksbloggen!

Venlig hilsen
Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Store bytte-dag: Danmarksbloggen søger tilgodebevis

3. juledag – eller rettere i vores tid: Store bytte-dag.

Julelysene er slukkede, julepynten pakket væk og juletræerne smidt ud. Nu drejer det sig om at rydde det sidste op efter juletiden og få det meste ud af de julegaver, som skal byttes. Bedst er det at få rede penge, men ellers kan tilgodebeviser også bruges. Især hvis man husker at indløse dem.

Danmarksbloggen kunne også godt tænke sig at bytte noget, nemlig den mangel på forståelse og solidaritet, som præger det danske samfund.

Et dugfrisk eksempel på det så man lige op til jul, hvor beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) talte om, at de såkaldte nyttejob skal motivere de ledige til selv at finde et job eller gå i gang med en uddannelse. Et nyttejob er altså et job, som ingen rigtig har lyst til at tage, må man formode.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6358042/nyttejob-arbejdsloese-skal-fjerne-hundelorte-og-taelle-biler/

Det trak Mette Frederiksen dog tilbage og sagde, at alle job var lige meget værd. Men hvis de er det, så skal de mennesker, der samler hundelorte op, vasker legetøj i børnehaver og hvad man ellers kan lave i nyttejob, også have en rigtig løn.

For hvad er det egentlig, som man siger, når man forlanger, at ledige skal arbejde på kontanthjælp i jobs, som de færreste ønsker at udføre? At de ledige er dovne og ikke gider arbejde? Lige præcis. Men det passer jo ikke. Endda langtfra.

En undersøgelse fra “Min A-kasse” viser, at arbejdsløshed af nærmest alle opfattes som noget af det værste og mest skamfulde, som man kan komme ud for. Det ligger nemlig dybt i menneskets natur gerne at ville yde og bidrage til fællesskabet.

http://www.min-a-kasse.dk/analyse-4-ud-af-10-arbejdslose-skammer-sig

Danskerne vil altså gerne arbejde. Faktisk er der ikke noget, som de hellere vil. Men det skal sørme være på lige betingelser for alle på arbejdsmarkedet, således så alle får en reel løn for deres arbejde.

Nutidens holdning om, at nogle er så meget værd, at de kan få en rigtig løn, mens andre må arbejde på en kontanthjælp er ihvertfald stik imod den forståelse for andre og den solidaritet, som vi har så hårdt brug for i Danmark nu.

Danmarksbloggen vil derfor gerne vide, hvor man kan finde tilgodebeviser på forståelse og solidaritet? For efterspøgslen på de to goder er enorm i Danmark, men udbuddet på Christiansborg er meget lille.

Derfra kan vi kun forvente nedskæringer og en fortsat fordeling af goderne, så dem der har, de får mere – og dem der ikke har, de får ikke alene mindre, men skoses også for at være grådige og dovne. Det giver ikke mening.

Danmarksbloggen tør derfor også godt garantere, at et tilgodebevis på forståelse og solidaritet med de arbejdsløse, er et tilgodebevis, der vil blive husket og indløst øjeblikkeligt – hvis det ellers kan findes.

Den gode nyhed er så heldigvis, at vi sammen kan skabe det tilgodebevis med vores ord, vores stemmer og vores handlinger. Danmarksbloggen er gået igang.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk