Løkkeland lidt endnu

Så klarede Løkke sig – endnu engang – ud af problemerne om manglende troværdighed i omgangen med andres penge.

Manden er – formentlig i mangel på reelle alternativer – stadig Venstres formand og statsministerkandidat.

Gad vide om der er mere forkert-omgang-med-andres-penge at komme efter, hvis man vender flere sten i Løkkeland? Ingen ved det, men alle taler om det – og der er flere end blot en håndfuld mennesker, der higer og søger efter en fjerde Løkke-sag.

En sag, som hvis det virkelig skal batte noget, først skal eksplodere i medierne EFTER der er udskrevet folketingsvalg.

For i politik er timing alt.

Og kan man blot éen gang til få syn for sagen omkring Løkkes omgang med penge, ja så er Løkke færdig – og det samme er muligheden for en kommende blå regering.

Den røde blok har nemlig med Løkke som fortsat leder af oppositionen fået en mere end almindelig stærk joker på hånden i spillet om regeringsmagten efter det kommende folketingsvalg, der skal afholdes senest sensommeren 2015.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan SF blive en ny Fugl Føniks?

SF forlader regeringen. SF skal have ny formand.

SF skal med andre ord til at genopfinde sig selv. Til igen at blive dét venstrefløjsparti, som partiet ikke har formået at være, mens det har siddet i regering.

Men kan SF dét? Kan SF rejse sig i dansk politik som en anden Fugl Føniks?

Det er dét store spørgsmål.

At være udenfor regeringen giver også SF muligheder.

For det er altid nemmere at være udenfor de besværlige beslutninger og det kedelige ansvar. Det er Dansk Folkeparti det bedste eksempel på.

Dansk Folkeparti har nemlig aldrig – og ønsker det heller ikke, hvis man skal tro deres udmeldinger – at sidde i regering. DF´s indflydelse på dansk politik især i nullerne var derimod enorm. Uden dem havde den daværende VK-regering ingenting kunnet – og DF forstod at tage sig betalt for deres støtte.

Dén model kunne SF jo overveje at overtage, hvis de mener det alvorligt med at ville dreje samfundet i venstreorienteret retning.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er plads til SF i den rolle. For der er allerede ét parti på dén platform, der handler om medmenneskelighed i samfundet. Nemlig Enhedslisten – og de sælger ikke ud af deres principper, end ikke for en finanslovs vedtagelse, hvad man også så kort før jul 2013.

Så SF´s chancer for at blive en ny politisk Fugl Føniks må siges at være relative små. Måske det snarere drejer sig om overlevelse for SF.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG-sag fører til et polariseret Danmark

Uanset hvad resultatet bliver i dag – og mon ikke det bliver, at DONG-aktierne bliver solgt til investeringsbanken Goldman Sachs – så vil det her forløb føre til et polariseret Danmark.

De blå vælgere er skuffede over, at Venstre stikker hovedet i busken og stemmer for aftalen. Og de røde vælgere er sure over, at Socialdemokratiet og SF svigtede deres bagland og de protester, der kom dér (dette gælder også, hvis SF vælger at gå ud af regeringen). Og de radikale holder så ekstrem lav profil, at alle nærmest har glemt, at de er ligeså meget med i DONG-sagen, som de to andre partier i regeringen og størstedelen af oppositionen er det.

Kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod at stemme for et salg nu og ønsker, at man kigger på tingene een gang til. Det høster de to partier stor anerkendelse på – og stemmer, når valget kommer.

Danmark er dermed også på vej til at blive yderligere polariseret mellem på den ene side de fremmedfjendske-vi-har-nok-i-os-selv-danskere hos DF og så Enhedslisten, der på den medmenneskelige side er det eneste parti i Folketinget, der holder humanismens fane højt – hvad enten det drejer sig om fordelingen af goder her i samfundet, eller det drejer sig om rummelighed og tolerance i forhold til køn, race, seksualitet og religion.

Danmark befinder sig også midt i en stor værdi-kamp i denne tidsalder. En værdi-kamp, som er den direkte årsag til at Danmarksbloggen blev stiftet for snart et år siden. For sammen med en masse andre gode kræfter at kæmpe for netop tolerancen, rummeligheden og medmenneskeligheden. For kun sådan har Danmark en chance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG og dét at drive et land

At drive en forretning er ikke det samme som at drive et land.

Ja, faktisk kan man netop ikke tale om at drive et land. Det er der simpelthen ikke noget, der hedder. Men det er eksakt, hvad regeringen påtænker at gøre, når den vil sælge DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs.

Men et land er ikke en virksomhed, der bare skal have så meget overskud som muligt. Et land har alle mulige andre forpligtelser overfor medborgere og fremtid, men det kan finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning altså ikke fatte og slet ikke tage konsekvensen af og lade være med at sælge til en aktør, der om nogen er mestre udi grådighed og kapitalisme og med absolut ingen medmenneskelig ansvarlighed.

Og deri ligger måske nøglen til at forstå, hvorfor regeringen har så svært ved at føre en politik, der er socialt ansvarlig og i tråd med de værdier, som de som socialdemokratisk regering burde stå for.

Deri skal man søge svaret på, hvorfor en rød regering er så blå, at de blå ikke behøver at gøre andet end at læne sig tilbage og vente på, at det bliver deres tur ved magten – efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Christiania, Bødskov, Statsministeren … sagen der ikke vil dø

I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv, som der synges i fristaden Christiania´s slagsang.

Det samme kan siges om sagen om retsudvalgets udflugt til Christiania. Den sag kan åbenbart heller ikke dø, men fortsætter som en anden dårlig sæbe-opera, hvor man igen og igen undres over, hvad der er sket – og ikke mindst, hvordan det er blevet håndteret.

Det er jo direkte u-smart at lyve, som Morten Bødskov gjorde det. Det nærmer sig også noget, som kun forekommer i dårlige tv-serier, når statsminister Helle Thorning først hævder, at hun intet kendte til sagen – men at det så senere viser sig, at det gjorde hun måske alligevel.

Morgendagens samråd vil – måske eller måske ikke – bringe klarhed over de faktiske forhold.

Hvad samrådet imidlertid vil vise er, hvor langt Enhedslisten vil strække sig for at redde regeringen. Og dét bliver mere end spændende at følge. For Enhedslisten har tidligere vist, at de står på deres principper og holdninger, også selvom det koster.

Danmarksbloggen følger ivrigt med … og håber på, at en tilsvarende nidkærhed om, hvordan jobbet som regering håndteres, også vil blive praktiseret, når et eventuelt valg er overstået, og en ny, formentlig blå regering sidder på magten.

For set i lyset af GGGI-sagen, bilags-sagen, skattesagen og så videre skal der nok blive masser at komme efter.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Finansloven 2014 eller hvor meget sodavand og øl går der på en vision?

Hvor meget sodavand og øl går der på en vision? Åbenbart ikke mere end nogle få flasker, når man kigger på den i går aftalte finanslov. For det blev en blå finanslov med blandt andet 800 millioner til fremrykkede skatte- og afgiftslettelser.

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/11/26/214831.htm

En finanslov, som regeringen prøver at sælge som et bredt forlig over midten, selvom den lader de svageste i samfundet i stikken endnu engang til fordel for dem, der allerede har, så de kan få endnu mere. Det giver ikke mening i det hele taget – men det giver slet ikke mening, når regeringslederen er socialdemokrat.

For hvad er der sket med visionen om et Danmark, hvor få har for meget og færre for lidt? Den vision er åbenbart suspenderet ligesom det forhøjede medlemsfradrag til fagforeningerne, som nu ikke længere er en del af finansloven.

Regeringen er altså godt i gang med at underminere sit eget grundlag til fordel for et finanslovsforlig, som den kalder for en sejr for det brede samarbejde over midten.

Og ja, finansloven for 2014 er et samarbejde over midten. Men man skal være mere end almindelig farveblind for at tro på, at det er et bredt samarbejde i betydningen, at det rummer både rødt og blåt.

Finansloven er nemlig ligeså blå, som himlen var det i går på en af novembers sjældne solskinsdage. Kun et parti – Enhedslisten – stod nemlig i denne sag for de røde, medmenneskelige værdier.

Danmarksbloggen er skuffet – men desværre ikke overrasket – over, hvor legende let den siddende regering smider arvesølvet om medmenneskelighed og ansvar overbord for at få en finanslov igennem.

Det er business as usual i Dannevang i disse år … desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Vælgerne flytter sig over midten

Igen idag må kommunalvalget rykke pladsen for det landspolitiske …

Årsagen er nemlig, at den siddende regering for første gang siden folketingsvalget har flertal i målingerne.

Nu gør en enkelt måling selvfølgelig ingen sejr, og der er næsten to år til næste folketingsvalg. Men det interessante er, at allerede inden balladen med Lars Løkke og hans økonomi var vælgerne begyndt at sive over midten og ikke bare internt i blokkene.

Danmarksbloggen glæder sig derfor til at følge de kommende måneder, der vil give svaret på mange gode spørgsmål?

Hvad vil der ske, hvis – eller måske rettere når – Venstre får ny formand? For at beholde Lars Løkke er mere end risikabelt, hvis Venstre ønsker at opnå magten.

Kan den siddende regering beholde det forspring, som de har ligenu?

Og hvis ikke, vil der så ske et oprør mod Helle Thorning?

Men allermest interessant er: Hvorfor flytter danskerne sig fra blå til rød blok? Drejer det sig om værdier? Om at flere og flere erkender, at kun i fællesskab og med omtanke for hinanden kan vi skabe et samfund, hvor alle kan leve i tryghed og vokse og trives?

Dét håber Danmarksbloggen er tilfældet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Dansk Folkeparti – som altid uden debat og ansvar

Dansk Folkeparti er nu større end Socialdemokratiet, viser en meningsmåling fra weekenden. En meningsmåling, der kommer ugen efter at Dansk Folkeparti holdt landsmøde.

Et historisk landsmøde, idet partiet dermed rundede de 18 år. Opnåelsen af denne “myndighedsalder” har dog ikke ændret noget i et parti, der er så topstyret, at det mere minder om en meget gammeldags, privat virksomhed end om det moderne, politiske parti, som Dansk Folkeparti så gerne vil være, men ikke rigtig er.

For den debat og meningsudveksling, som der hører hjemme i levende, demokratiske foreninger og partier, den findes ikke hos Dansk Fokeparti. Her mener alle det samme – om alt og det hele tiden.

Ellers er de nemlig ikke medlemer af partiet (ret meget længere), hvad man også ser fra tid til anden, når andeledes tænkende smides ud som fx tidligere næstformand for Dansk Folkeparti i Århus Per Hovgaard og lokalformanden i Haderslev, Vagn Christensen, der begge ønskede mere åbenhed og mindre topstyring.

Men med en så strømlinet profil skulle man mene, at Dansk Folkeparti præcis ved, hvad de vil – og ikke vil. Og det gør partiet måske også. Men det er så i fald ikke at tage ansvar og sidde med i en kommende borgerlig regering. Næ, nej tak. For tænk at være nødt til at lægge ryg og mandat til ikke-populistiske beslutninger. Dét skal Thuelsen Dahl og co. ikke nyde noget af.

Det er istedet meget lettere – og giver mange flere vælgere – at stå på sidelinien og brokke sig og anklage de andre for den politik, som de fører – og så kun være med til det, som man selv ønsker. Dét der giver stemmer, når man taler til laveste fællesnævner, den indre svinehund og frygten i folk.

For det er de elementer, der altid har kendetegnet Dansk Folkeparti. Det er også derfor, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde – og stadig har – ret, da han sagde til Dansk Folkeparti: Men stuerene, dét bliver I aldrig.

For ikke alene er det i dén grad under lavmålet at køre på angsten og de laveste instinkter. Det er også umodent og uansvarligt ikke at tage ansvar, når man er et parti, der pt. står til at få over tyve procent af stemmerne ved næste folketingsvalg.

At Dansk Folkeparti så også i deres måde at være parti på er uden debat og demokratisk tradition gør, at man kan diskutere, hvorfor partiet altid snakker så meget om danske værdier som netop demokrati og ytringsfrihed. De praktiserer det ihvertfald ikke indenfor egne rækker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Løkke version 2 bliver uden løftebrud

Den nuværende regering kritiseres til tider skarpt for sine såkaldte løftebrud, senest i sagen med den manglende barsel til mænd.

Dét kommer ikke til at ske for Lars Løkke, når han som det pt. ser ud i meningsmålingerne, sætter sig i stolen i Statsministeriet efter næste valg.

For Løkke lover nemlig ingenting, Løkke siger ingenting, han er nærmest usynlig.

Men hvad er i grunden værst?

En politiker med visioner og drømme, der så ikke bliver til noget – hver gang. For iflg. denne artikel fra Ugebladet Mandag Morgen er den nuværende regerings løftebrud et myte: https://www.mm.dk/%E2%80%9Dl%C3%B8ftebruds-regeringen%E2%80%9D-er-en-myte

Eller er det værste en levebrødspolitiker, der ikke lover en snus og som tilsyneladende heller ikke har andet på programmet end selv at få magten og give skattelettelser til dem, der har meget i forvejen.

Politikerne er dem, der skaber rammerne om vores samfund. Derfor giver det også kun mening, hvis en politiker har visioner og drømme, som han eller hun er klar til at slå på tromme for og være klar til at kæmpe for. Også selvom det ikke altid går som forventet.

For det er i selve kampen for værdierne, visionerne og drømmene, at vores demokrati foldes ud og netop viser, at det her drejer sig om mennesker, meninger og evnen til at tage ansvar og kæmpe for sin sag – og indimellem gå på kompromis. For sådan er livet. Ingen kan få alt, hvad de kunne tænke sig hver gang.

Derfor er ethvert løftebrud også altid langt bedre end det at sidde og lurepasse, som Lars Løkke gør i øjeblikket. Det er demokratiet, han på den måde sætter ud af spil. Og dét er bekymrende.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bliver Danmark mon tilfredse med de blå?

Den nuværende regering har haft et væld af taber-sager, og allermest har de tabt kampen om kommunikationen.

Det siges, at kommunikation ikke er det, som man siger – men det, som den anden får ud af det, som man siger. Altså hvilke billeder dannes der i modtagerens hoved ved afsenderens ord.

Og her har den nuværende regering været direkte dårlig til at lave de rigtige billeder for nu at sige det ligeud. At de negative billeder så også er blevet hjulpet på vej af visse medier, der er så blå, at de med rette kan kaldes Danmarks svar på Fox News, er kun med til at cementere billedet af en regering, der er i frit fald.

Men hvad vil der ske den dag, hvor de blå tager over igen? For som det ser ud nu, er det stensikkert, at Løkke kan sætte sig i Statsministeriet efter næste valg. Vil alle de mange, der stemmer på især Venstre, blive tilfredse?

Jeg tvivler ærligt talt – ihvertfald på den lange bane. For på den korte bane vil der være både (flere) skattelettelser og færre afgifter og dermed mere til eget forbrug og mindre til fællesskabet og dem, som ikke kan klare sig i det junglesamfund, som det danske kommer til at blive.

Men på den lange bane vil også den store middelklasse lide og have mindre til sig selv end hvis vi alle sammen delte med hinanden og var solidariske. For det er nu sådan her i verden: At gemmer man til sig selv og kun sig selv, så skal alt tages fra én. Men giver man, så skal man modtage.

Så nej, på den lange bane vil kun et fåtal blive tilfredse med de blå … og dét kan selv den bedste kommunikationsstrategi ikke lave om på.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk