Christiania, Bødskov, Statsministeren … sagen der ikke vil dø

I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv, som der synges i fristaden Christiania´s slagsang.

Det samme kan siges om sagen om retsudvalgets udflugt til Christiania. Den sag kan åbenbart heller ikke dø, men fortsætter som en anden dårlig sæbe-opera, hvor man igen og igen undres over, hvad der er sket – og ikke mindst, hvordan det er blevet håndteret.

Det er jo direkte u-smart at lyve, som Morten Bødskov gjorde det. Det nærmer sig også noget, som kun forekommer i dårlige tv-serier, når statsminister Helle Thorning først hævder, at hun intet kendte til sagen – men at det så senere viser sig, at det gjorde hun måske alligevel.

Morgendagens samråd vil – måske eller måske ikke – bringe klarhed over de faktiske forhold.

Hvad samrådet imidlertid vil vise er, hvor langt Enhedslisten vil strække sig for at redde regeringen. Og dét bliver mere end spændende at følge. For Enhedslisten har tidligere vist, at de står på deres principper og holdninger, også selvom det koster.

Danmarksbloggen følger ivrigt med … og håber på, at en tilsvarende nidkærhed om, hvordan jobbet som regering håndteres, også vil blive praktiseret, når et eventuelt valg er overstået, og en ny, formentlig blå regering sidder på magten.

For set i lyset af GGGI-sagen, bilags-sagen, skattesagen og så videre skal der nok blive masser at komme efter.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så kom ulven alligevel til Pia Kjærsgaard

Husker I eventyret om drengen, der råbte ulv?

Det er historien om drengen, der står i skovbrynet og flere gange råber ulven kommer, så folkene fra hans landsby kommer farende – nogle endda med våben – for at hjælpe ham og jage ulven på flugt. Men hver gang er der ingen ulv. Kun en dreng, der står og skriger af grin over, at han – igen – har narret alle de kloge.

Til sidst ender det (selvfølgelig) galt. Ulven kommer, men ingen gider mere reagere på drengens råb, så han bliver spist af ulven, og så er den historie slut.

Eller rettere: I dagens Danmark har historien måske fået en pendant og en fortsættelse i form af Pia Kjærsgaard og hendes beskyldninger imod alt og alle. Pia Kjærsgaard har nemlig ligesom drengen i historien i mange år efterhånden råbt ulven kommer om både indvandrere, flygtninge, myndigheder og alle andre, som hun (og Dansk Folkeparti) mener kun er ude på at genere Danmark i al almindelighed, og hende selv og Dansk Folkeparti i særdeleshed.

Og hver gang er en masse vælgere – og af og til også myndigheder – kommet styrtende – og altid har det været til påstande, der ikke har holdt vand til en nærmere undersøgelse.

Men nu er ulven måske alligevel kommet. Meget tyder nemlig på, at Pia Kjærsgaard er blevet ligeså forkert behandlet af PET og justitsministeriet i den famøse kalendersag, som hun selv hele tiden har hævdet det. Og det er i så fald ikke i orden.

Ja, det er lodret forkert at snig-kigge i en politikers kalender for at se hvilke datoer, som man som myndighed skal sætte i spil for at kunne undgå eller aflyse besøg af samme politiker.

Man kan være uenig med Pia Kjærsgaard og hendes meningsfæller herfra og til evigheden, men hun og alle andre skal have en fair og ordentlig behandling af de offentlige myndigheder og en minister som justitsminister Morten Bødskov, der i dag skal i samråd om sagen.

Sådan skal det simpelthen bare være i en retsstat. Ellers er ulven for alvor løs.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk