Løkke, Riis og moralen

Lars Løkke og Bjarne Riis har mere end bare glæden ved cykling tilfælles, omend at Riis sikkert stadig kan sætte Løkke på vej op af et bjerg – medmindre selvfølgelig der er en ministerbil oppe på toppen.

For så kommer Løkke først. For han er i særklasse, når det gælder om at klæbe sig til magten.

Men spøg/tragedie til side. For de to danske mænds omgang med sandheden er nemlig mere end lemfældig efter devisen benægt, benægt og benægt – indtil de er nødt til at undskylde for åben skærm. For så straks bagefter at fortsætte som sædvanlig. Riis med doping – og Løkke med at gøre forholdene værre for de dårligst stillede i Danmark.

Det er en rigtig skidt moral, og Danmarksbloggen undrer sig.

For en hel nation går idag i selvsving over Riis´ doping og stempler ham som den store bussemand, selvom hans handlinger ret beset kun direkte vedrører en lille gruppe mennesker, nemlig de cykelryttere, der har brugt doping. Ikke at Danmarksbloggen bifalder doping, men det er dog et isoleret problem.

Især sammenlignet med de skader, som Løkke i de næste fire år kan tilføje Danmarks børn, unge, gamle, syge, arbejdsløse og andre, der er afhængige af offentlige ydelser. Det er meget større skader, der rammer mange-mange flere mennesker.

Det eneste positive er, at der ikke er nogen forældelsesfrist på Løkkes gerninger, som der er med Riis´ s doping. Løkke skal stå til ansvar for det hele om senest fire år …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Midsommervisen – og det ukendte 4. vers

Danmarksbloggen indleder i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger vil Danmarksbloggen publicere og fortælle om en af de gamle danske sange.

Vi starter i dag med:

Midsommervisen – og det ukendte 4. vers

I aften er det Skt. Hans-aften, hvor vi i mere end 100 år har sunget Holger Drachmanns og P.E. Lange-Müllers midsommervise, der oprindelig er skrevet som en del af syngespillet ”Der var engang” fra 1885, som handler om en dansk prins, der drager ud for at finde sig en prinsesse.

Og ja, han finder hende i et fjernt land. Men hun er arrogant og hovmodig, så der må både list, bedrag og forklædning til for at omvende hende. Da det endelig sker – hjemme i Danmark ved midsommertide – er hun blevet både stærk, modig og retfærdig – og stormende forelsket i den fattige stodder, som hun tror, at hun er gift med – men som i virkeligheden er den forklædte prins.

Så det hele ender selvfølgelig lykkeligt med midsommerbål og midsommervise.

En midsommervise, der faktisk har hele fire vers. Men hvor vi som regel kun synger de første tre, da det fjerde vers direkte handler om prinsen og prinsessen – og dét virker let lidt mærkeligt, når man står forsamlet om et bål med en heks på og har fokus på den nutidige danske sommer.

Læs her hele sangen – også det ukendte fjerde vers:

MIDSOMMERVISEN

Vi elsker vort land, når den signede jul 
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl, over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans, bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter, så varme, så glade.

Vi elsker vort land, men ved midsommer mest, 
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest, og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land, og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd over mark under strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks, og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.

Vi elsker vort land, og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyrslot kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra det sagnrige Nord, går en glans over Jord –
det er genskær af vidunderlandets fortryllende egne!

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: “Den gode, den onde og den ufatteligt grimme”.

Gakket, skørt og helt igennem morsomt.

Så kort kan man beskrive Dansk Rakkerpaks nye gade-forestilling ”Den gode, den onde og den ufatteligt grimme”, der traditionen tro baseres på mimik, stunts, komik og musik – og dermed det internationale sprog, som alle mennesker taler.

Men ser man bagom den åbenlyse spaghetti-western-fortælling, som de fire medvirkede flot skaber med både timing og i tæt samspil med publikum og musikken, så bliver det hele endnu mere skørt, endnu mere gakket, ja det bliver nærmest grotesk.

For så handler det ikke blot om cowboys og en enkelt cowgirl i intens kamp om guldet, men om vor egen tid og vort eget samfund, som stykket også starter i, inden vi hvirvles tilbage til 1800-tallet og Det Vilde Vesten.

Eller gør vi nu det? For er vi ikke alle stadig vilde og uciviliserede guldjægere her i Vesten, selv dem, der arbejder for kommunen, og glæder sig til det bliver weekend? Er vi ikke stadig her i 2015 i gang med alles kamp mod alle? Er vi ikke – også i Danmark – konstant klar til at skyde hinanden ned for at finde og vinde guldet?

Danmarksbloggen vil sige ja.

Andedammen er stadig et vildt og barbarisk sted – og det er bestemt ikke blevet mindre efter folketingsvalget, der paradoksalt nok fandt sted samme dag, som stykket havde premiere. Det var der noget nærmet profetisk over …

Det kan der måske også være over slutningen af stykket – og over vinderen. Det vil vise sig i de kommende år. For mere skal ikke røbes her.

Dette stykke skal nemlig ses og opleves med alle de prutter, stunts, spanske gloser, musikalske indslag og henvisninger til diverse westerns, som det er spækket af – og som kalder latteren frem – og senere eftertænksomheden.

For mange mennesker kan meget sammen, som vi alle sammen starter med at sige, inden stykket går i gang, og fællesskabet opløses i individernes hovedløse og ødelæggende alles-kamp-mod-alle.

Men sådan er det jo også  i samfundet, vil de moderne lykkejægere hævde. Vil man opnå noget, må man konkurrere og vinde, siger de og rager til sig, mens de tramper på andre undervejs, som de endda finder morskab i at nægte basale goder som fx det vand, som vi alle sammen både direkte og indirekte er afhængige af, hvis vi skal overleve. Noget, som vises mave-krampende godt i “Den gode, den onde og den ufatteligt grimme.”

Det er i øvrigt også derfor, at en anden 1800-tals-klassiker “Dybbøl Mølle maler ad helvede til” stadig holder. Desværre. Men det gør tesen om sammenhold også. Heldigvis.

For det er kun sammen, at vi er stærke. Hver for sig er vi dømt til undergang, uanset om vi lever i 1800-tallet eller i 2015, har en boremaskine som pistol eller jager efter et kryds på et lortebeskidt skattekort.

For den virkelige skat er ikke det gods og guld, som man oven i købet må skjule for de andre, hvis man vil nyde det. Nej, det rigtige guld er sammenholdet og fællesskabet, som vist aldrig er hyldet mere indirekte end her hos Dansk Rakkerpak.

Danmarksbloggen giver fem og en halv ud af seks cowboyhatte. Danmarksbloggen vil også anbefale alle, der indtil 5. juli opholder sig i eller i nærheden af København, at tage turen forbi Vor Frue Plads og opleve komik i absolut Reumert-klasse.

Apropos Reumert, så var Dansk Rakkerpak nomineret til en Reumert-pris for sidste års forestilling ”Psycho”.

Men nu handler det altså om ”Den gode, den onde og den ufatteligt grimme”. Stykket er gratis og spiller tirsdag – fredag kl. 19 – og lørdag-søndag kl. 16. Det foregår på pladsen mellem Vor Frue Kirke og Københavns Universitets hovedbygning på Vor Frue Plads midt i København.

Bagefter tager stykket på turné rundt i det danske sommerland. Læs mere på www.danskrakkerpak.dk

De medvirkende er: Niels Grønne, Niels Peter Kløft, Søren Møller Pedersen og Olivia Franciska Fevel Borgels. Det er d´herrer Grønne og Kløft, der står bag ideen, mens Lene Skytt har instrueret. Scenografien står Christian Q. Clausen for, mens Lise Zitta Østergaard har taget sig af kostumerne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Musiker: Det må kunne gøres bedre, kære danskere

Verdens lykkeligste folk har været ved valgurnerne og har talt.

Dovenskabs-og fremmedhadsretorikken sejrede.

De velbjærgede i forstæderne har valgt de store biler og ligegyldigheden med menneskelig tragedie til.

De frygtsomme i bagstæderne har valgt den manglende empati med de svage, narcisisme og fjendskab overfor alt det ukendte til.

Vi kan forvente os 4 års politisk ørkenvandring, fra den Claus Hjortske skuffe med Tulles skingre råben i baggrunden.

Flere penicillin-svin, giftige æbler, oppløjede åbrinker, monokulturer og skattelettelser til de rige.

Hotelbyggerier på vores smukke strande.

Privatisering af daginstitutioner og plejehjem.

Mere politi og oprustning af militæret.

Børn på 12 år i fængslerne.

Stop for den farverige mangfoldighed og mere trampen i hovedet på de forsvarsløse.

Vi lukker os om os selv og kigger flovt i jorden, når en fremmed spørger os om, hvad det dog var, der skete med verdens lykkeligste folk.

Det må kunne gøres bedre kære danskere, kom nu …

Skrevet af: Søren Berggreen, musiker

Fantasi-tulliarderne i spil igen

Dansk Folkeparti hævder, at de har fire krav til Løkke, hvis de skal gå med i en borgerlig regering:

1) En stram EU-linje
2) Genindførelse af grænsekontrollen
3) En strammere udlændingepolitik
4) En offentlig vækst på 0,8 procent

Flere af kravene – men især kravet om en offentlig vækst på 0,8 procent – vil føre til at Venstre laver løftebrud, idet Venstre gik til valg på et løfte (eller trussel) om nulvækst .

Nu er spørgsmålet så blot, om de fire krav er spil for galleriet, så Dansk Folkeparti finder en smutvej til at undlade at tage sit demokratiske ansvar på sig – eller om der er tale om reelle krav.

I virkeligheden burde det – når man ser på valgresultatet – også være sådan, at det var Thuelsen Dahl, der dannede regering. Så kunne Dansk Folkeparti prøve at få deres fantasi-tulliarder til at hænge sammen med virkeligheden.

Ja, nemlig – det kan de ikke – men det har mange danskere bare ikke opdaget endnu. Det gør de så forhåbentlig i de kommende år.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi SKAL videre

Danmark har talt – men det er et tvetydigt svar.

For ham, der tabte, bliver statsminister pga dem, der fik masser af stemmer, og som ikke vil tage deres ansvar. Mens hende, der vandt, er gået som formand.

Det kan virke grotesk, men det er sådan, at det er.

Løkke bliver statsminister pga. Thuelsen Dahl, der ikke vil være sig sit demokratiske ansvar bevidst – og Mette Frederiksen bliver ny socialdemokratisk leder efter Thorning er gået.

Og nu skal vi videre. Ja, vi SKAL videre.

Der kommer en hverdag igen – og der kommer et valg igen, og man kan håbe, at det kommer før end i 2019.

Med den mærkelige konstellation, som der rejser sig i blå blok, kan det nemlig gå galt mange gange … for slet ikke at tale om den utilfredshed, der stadig er i Venstre overfor Løkke, som formøblede en historisk sikker valgsejr. Præcis som han formøbler alt muligt andet.

Så der er lys i det mørke, der ligenu samler sig over Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Noget mørkt i det danske folkedyb

Der er noget mørkt i det danske folkedyb, som vandt i går. Noget mørkt, sort og farligt, som nu igen slippes løs i Danmark.

Som en i mit netværk sagde det: “Jeg kan faktisk ikke begribe, at det er gået sådan. Det er som et mareridt, en ond drøm.”

Og ja, det er det. Dansk Folkeparti som Danmarks andetstørste parti – godtnok på bekostning af Venstre, men selvom de mandater modregnes så en voldsom fremgang alligevel.

Danmarksbloggen vil ikke lade sig kue, men har sat sigtet på 2019 – og på mere medmenneskelighed og tolerance. For nok går det mod mørkere tider nu – men lyset skal nok vinde. Vær med, bak op og kæmp.

Angsten og mørket skal have modsvar i form af mod og lys. For det danske folkedyb er mere end en gammel, angst mand, der sidder og kryber sammen i mørket – det er også en ung, glad pige, der går og nynner i lyset.

Og en blog, der kæmper for sagen … hjælp med at gøre Danmarksbloggen til en stemme, der høres i Danmark. TAK.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti svigter det demokratiske ansvar

Som det ser ud nu vinder blå blok valget – med den markante forskel fra tidligere, at Dansk Folkeparti bliver det største parti.

Adspurgt tidligere på aftenen, om han så ville gå efter statsministerposten, svarede Kristian Thuelsen Dahl, at Dansk Folkeparti ville placere sig der, hvor den politiske indflydelse var størst – og det var ikke nødvendigvis i en blå regering.

I så fald det sker, så svigter Dansk Folkeparti sit demokratiske ansvar.

For man kan ikke bare sige ja til indflydelse, men nej til ansvar. Ikke når man er så store, som Dansk Folkeparti bliver.

Det er simpelthen udemokratisk …

For Thuelsen Dahl skal være leder af Danmark både af navn som af gavn … det har det danske demokrati bestemt.

Danmarksbloggen synes så også, at det er en ualmindelig dårlig ide. Men sådan er demokratiet – og nu er der heldigvis også én dag mindre til der er valg igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stem med hjertet

Så blev det valgdag … og i demokratiets ånd vil Danmarksbloggen opfordre alle til at stemme – og stemme med hjertet.

Danmarksbloggen vil så også – tro mod de medmenneskelige værdier, som Danmarksbloggen tror på og arbejder for – bede alle om at huske på, at hjertets farve er rød.

Rød som liv og glæde, som fællesskab og solidaritet, som mangfoldighed og tolerance.

Og rød som en af farverne i regnbuen, der ret beset også er både blå, grøn, gul, lilla og alle mulige andre farver, som danskerne skal vælge imellem. For nu er valgkampen slut – og krydserne skal til at tale.

God valgdag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Afsluttende partileder-debat, del 2

Den afsluttende partileder-debat, del 2 har lige rullet over skærmen. Det var TV2, der stod for den.

TV2 fik så nogle nye emner på banen, blandt andet børnefamilierne, som tiltrods for at de er cirka en femtedel af landets befolkning stort set ikke er blevet nævnt i valgkampen. Det samme gælder miljøet, kulturen – og hvordan flere jobs skabes.

Valgkampen har i stedet handlet om udlændinge, økonomi og en anelse sundhed. Desværre. For hverdagen i Danmark handler om hele paletten og ikke kun at finde en syndebuk i udlændingene og tale om, hvad væksten skal bruges til.

Dét er ihvertfald en lære, som både politikere og medier med fordel kan skrive sig bag øret til om fire år.

En anden lære for medierne er 1) at give politikerne tid til at svare, men 2) ikke lade politikerene sætte dagsordenen, men gå til dem med fakta og fakta-tjek.

For der er i denne valgkamp slet-slet ikke blevet gået nok til fx Løkke om såvel sundhed, nulvækst og hans såkaldte økonomiske plan. Især når man betænker at hans ide om velfærd også er en ny terrasse – men ikke hverken minimumsnomineringer i institutionerne eller andet, der sikrer børn, svage, gamle og udsatte en værdig tilværelse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk