Månedsarkiv: januar 2014

Tivolis ledelse kører Tivoli helt i sænk

Udgivet den af
8

Med dagens fyring af Tivoligardens leder har Tivolis ledelse taget endnu et skridt henimod den totale ødelæggelse af vores nationale klenodie

Nedturen startede for nogle år siden med nedlæggelsen af Valmue-teatret, det lille Teater, der spillede H. C. Andersen-eventyr for børn tre gange dagligt, og som for både store og små var en oplevelse, hvor eventyrene tro mod både indhold og nutid foldede sig ud som en sart blomst af fantasi, humor og substans.

Så fulgte slagtningen af Big Bandet og Promenade-orkestret. Sidstnævnte var en dobbelt tragedie, da det både ramte de daglige koncerter samt den levende musik fra Pantomime-teatret, når Harlekin, Columbine og Pjerrot er på scenen.

Og nu er det så Tivoli-gardens tur … De mister et mangeårigt fyrtårn, der fyres to år før hans pensionering.

Det er Danmarksbloggen ubegribeligt at forstå, hvad det er, at Tivolis ledelse vil med det her. For det giver ikke flere penge på bundlinien. Snarere tværtimod.

Tivolis ledelse er derimod godt i gang med at køre Tivoli helt i sænk med den systematiske ødelæggelse af Tivolis egenart, kultur og ånd.

Danmarksbloggen håber på et oprør imod ødelæggelsen af Tivoli, som i sin rigtige form er et vigtigt stykke kultur for hele Danmark, et nationalt klenodie på niveau med Den Lille Havfrue.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal Danmark have penge af Grønland?

Udgivet den af
1

Kampen om Arktis er igang, og der er mange spillere på banen:

Rusland, Canada, USA – og så lille Danmark, der også mener at have ret til de enorme naturrigdomme, der ligger gemt under isen på klodens mest nordlige lokaliteter. En is, der formodes at være mere eller mindre væk om 20-30 år.

Ret beset er det vel Grønland, der har rettighederne – og dermed muligheden for at blive rige i en verden, der skriger på ressourcer. Men Grønland har i årtier været Danmarks stedbarn. Et stedbarn, som stadig er afhængig af hjælp hjemmefra, også selvom stedmor Danmark langtfra altid har behandlet Grønland godt.

Så nu er spørgsmålet bare: Hvor stor en del af den polare kage skal Danmark have? Skal vi overhovedet have penge af Grønland? Vi var og er jo en slags kolonimagt. Omvendt har vi også trods alt støttet Grønland. Så noget skal vi vel have? Vi er ihvertfald mere kvalificerede end Rusland, USA og Canada – eller hur?

Hvad synes du? Og kan lille Danmark blive en polar stormagt?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Op på lakridserne …

Udgivet den af
2

Der var engang, hvor man talte om at være oppe på lakridserne, altså opmærksom og parat. Det var nogenlunde samtidig med dengang, hvor det var i orden at sige lille-sorte-Sambo, spiser negerboller og andre ting, som idag forlængst er forsvundet, fordi de bliver anset for krænkende og stødende.

Og nu er det så maskernes tur i Haribo´s Skippermix, som er en lakridsblanding, hvor de bløde, sorte lakridser forestiller de ting, som en sømand kan erhverve sig på sine rejser rundt om i verden, heriblandt altså de afrikanske masker, der ellers hænger på diverse museer, hvor de roses for deres originalitet og stærke udtryk.

Men at lave dem i lakrids var imidlertid for meget for nogle svenskere, som mente, at de afrikanske lakrids-masker var og er rendyrket racisme. Haribo erklærede sig enig, og fremover vil maskerne derfor ikke være at finde i Skippermix-poserne i Danmark og Sverige.

Det er jo helt sort, for nu er bruge et mere eller mindre malplaceret udtryk.

For hvad er det, som man prøver at opnå ved at forbyde nogle lakridser, der forestiller en kulturarv fra et andet kontinent?

Det kan ikke være rummelighed og tolerance, som man går efter. For i så fald, så skulle maske-lakridserne have lov til at blive i posen.

Ja, der skulle måske endda opfindes et kultur-mærke til lejligheden, så man kunne spise Skippermix og være politisk korrekt. Spøg til side. Det er latterligt at tro, at vi kommer nogen vegne ved at forbyde lakridserne. Vi skaber ikke tolerance og rummelighed med forbud eller stramme regler om, hvad vi må og ikke må sige, gøre – eller spise. Dét sker i stedet med åbenhed og accept – og humor.

Derfor skal vi langt hellere gå den anden vej og gen-indføre ikke kun lakrids-maskerne, men også negerbollerne og kineserne (fyrværkeri) og alt det andet, som hedder noget geografisk og/eller kulturelt, der måske vil provokere og støde nogen.

Vi kan også opfinde en masse herlige nye ting, som fx at omdøbe pølse-mix til jyde-mix, idet spisen er mest udbredt i netop Jylland.

For hvad er det eneste værre, end at nogen kan blive provokerede og stødte? Det er at leve i et samfund så sterilt og strømliniet, at provokation og fornærmelse er en umulighed.

Dét er nemlig både sundt og godt at kunne blive forarget, provokeret og stødt. For så ved man, at man lever i et samfund med liv og bevægelse, et samfund, hvor der er plads til mennesker, til meninger og til forskellighed, også når det kommer til lakridserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 2: Sten-, bronze- og jernalder

Udgivet den af
1

Det er mandag, og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

STEN-, BRONZE- OG JERNALDER

Målt i år varer sten-, bronze- og jernalderen langt størstedelen af den tid, hvor der har levet mennesker i Danmark. Men vi ved ikke ret meget konkret om disse mennesker, men må basere meget af vor viden på fund af skeletter, tøjrester og genstande, som de har brugt.

Stenalder: Jægerfolket

Det hele startede omkring 11.000 f. Kr., hvor små flokke af jægere om sommeren strejfede ind i det område, der idag er Sønderjylland. Senere cirka 9.000 f. Kr. i Maglemosetiden har der – ihvertfald lejlighedsvis – boet folk i Danmark. Det ved man fra fx en boplads ved Sorø, hvor de gik på elg-jagt. Men det var ikke en permanent boplads. Den tids mennesker var jægere, der med deres våben lavet af flint vandrede med dyreflokkene rundt i de store og åbne skovområder, der dækkede landet. De fremstillede også små rav-skulpturer, der forestillede de dyr, som de spiste: Bjørn, elg, urokse og en masse fisk.

Senere omkring 7.500 f. Kr. var klimaet blevet meget mildt og varmt – også mere end idag, og landet ændrede sig. Bælterne opstod sammen de mange øer, der før var bakketoppe i fastlandet. Havet steg nemlig, og de store dyr flyttede nordpå sammen med den vegetation, som vi idag stadig kender fra de mere nordlige egne i Skandinavien, og ind kom i stedet træer som eg og lind, der skyggede ganske gevaldigt. Dyrene og dermed det “sorgløse” jægerliv, hvor en familie kunne leve længe af en enkelt flere hundrede kilo tung elg, forsvandt.

Det var Ertebølletid, og menneskene klumpede sig sammen ved kysterne, hvor de levede af de fisk, muslinger, østers og andre ting, som de kunne skaffe sig ved brug af den opfindsomhed, der altid har været menneskeracens særkende. Man ved også, at den tids mennesker har haft både ruser og simple tællelamper – og at de kunne lave lerkrukker. Så overgangen fra jæger- til bondestenalder var godt igang – midt i køkkenmøddingens stank.

Stenalder: Bønderne

Ingen ved, hvordan overgangen præcist forløb. Men omkring 4.000 f. Kr. begyndte man for alvor at rydde skov for at anlægge marker. De var små og udbyttet ringe. Men landbruget var i gang, og bopladsen blev permanent. Nu flyttede man kun, når det var absolut nødvendigt i forhold til at jorden var for udpint. Og så flyttede man aldrig langt væk, men holdt sig tæt på den jættestue eller stendysse, hvor man begravede sine døde.

Flinten, som jægerne havde lavet fx pilespidser af, blev nu centrum for en hel industri med flintminerne og flintsmeden i centrum. Flintdolke, flintøkser og så videre blev forarbejdet så fint, at de stadig imponerer.

Danmark var ret alene om at have flint i så anselige mængder, så der blev fabrikeret i den store stil og solgt til de andre skandinaviske lande, men også til steder så langt væk som de andre Østersø-lande var der bud efter de stadig mere forfinede flint-redskaber. Ja, de allerbedste flint-produkter kom faktisk lige før, at tiderne igen ændrede sig.

Bronzealder: Solvogn og lurblæsere

For det blev bronzealder. En tid med det mildeste klima, som vi har haft (endnu) på denne side af sidste istid. En tid, der varede fra cirka 1.800 f. Kr. til 500 f. Kr.

Bronzen kom til Danmark sydfra, men den fortrængte aldrig helt flinten. Det var den simpelthen for dyr til, også da vi selv begyndte at producere bronze. Derfor var bronzesværd, bronzespyd, bronzedolke, bronzesmykker og så videre også status-symboler i en bronzealder, hvor samfundet forlængst var blevet klasseopdelt i en lille overklasse, der havde magten og privilegierne, og en noget større underklasse, der havde markant mindre, men til gengæld måtte arbejde så meget desto mere.

Det ses også i gravene, hvor nogle få gram bronze = en fattig mand eller kvinde, mens flere kilo bronze = en rig mand eller kvinde. I bronzealderen begyndte man nemlig at gravlægge de døde hver for sig.

Men hvad den tids mennesker troede på, og hvordan deres religiøse ceremonier var, vides ikke udover at man i første del af bronzealderen lagde de døde i udhulede trækister, mens man i anden del brændte dem. Fundet af Solvognen og sol-tegn på flere genstande indikerer dog, at solen spillede en vigtig rolle. Det samme gjorde de hornbeklædte hjelme og lurer, som nutiden ellers forsyner vikingerne med.

Men det var bronzealder-menneskene, som brugte hjelme med horn, og som blæste på de underligt snoede horn, der kun er fundet i Danmark. At kultur, kunst og skønhed derfor spillede en stor rolle for bronzealderens mennesker er der meget, der tyder på, når man ser på de rige fund fra denne tidsalder.

Vi ved også, hvordan de gik klædt. Mest kendt er nok Egtved-pigen, der blev fundet ved Vejle i 1921. Hendes snoreskørt med det brede spænde formet som skive er endda meget lig det tøj, som nutidens unge piger bruger. Og hun var også kun en ung pige, da hun døde. Det var så ikke noget særsyn dengang, snarere tværtimod. Folk blev i reglen ikke gamle. Blev man over 30, var man nærmest en olding.

Jernalder: Keltiske periode

Levealderen var også kort i den næste tid, jernalderen, der deles op i keltisk og romersk jernalder. Jernalderen varede fra 500 f. Kr til cirka 700 e. Kr.

Klimaet ændrede sig til det værre. Det blev markant koldere og mere regnfuldt, så man var nødt til at iføre sig mere og varmere tøj og opholde sig mere indendøre. Husene blev også bygget mere tætte og solide, og bopladsene blev til landsbyer, der omkring Kristi fødsel fik navne. Det drejer sig typisk om byer, der ender på -um og -inge, som fx Virum og Buddinge.

Heldigvis fandt jernaldermenneskene også ud af at udvinde jern af det myremalm, som man kunne grave frem i myrene – eller mosen, som den hedder på nutids-dansk. Det udvundne smedejern kunne så blive udhamret til sværd, knive og andre redskaber, og det var et metal så godt, at det hurtigt slog både bronzen og flinten af banen. Jernet var simpelthen bare bedre og samtidig til at skaffe sig alle steder. Det skabte så også en vis social uro, da de bronze-rige familier pludselig ikke var så rige længere.

Mosen var i det hele taget i centrum i jernalderen. Det var nemlig også i mosen, at man ofrede til guderne flere gange om året, men især ved midsommer og midvinter, hvor både afgrøder, dyr og sågar mennesker – som regel trælle – måtte lade livet for at sikre fortsat liv og vækst for stammen. Det sure mosevand har bevaret både smykker og især mennesker så godt, at de stadig mange århundreder senere fortæller historien om en tid, hvor troen på naturguderne var den herskende. Tollund-manden er således det måske bedst bevarede lig fra fortiden i hele verden.

Strømningerne fra et Europa i vandringernes tegn nåede også indirekte Danmark. Kelterne trængte sig igennem Europa, og deres påvirkning var så stærk, at første del af jernalderen, som varede fra cirka 500 f. Kr. til omkring Kristi fødsel kaldes for keltisk jernalder. Kelternes gudebilleder og verdensopfattelse kan også ses på nogle af de ting, som jernaldermenneskene har efterladt sig som fx den store sølvkedel fra Gundestrup, der som så meget andet er fundet i mosen, hvor den må have været en offergave. Måske i forbindelse med de vandringerm der også var i Skandinavien, hvor forskellige folkeslag vandrede som Saxere og Anglere, der drog fra Jylland til England, mens Danerne kom fra Sverige til Danmark og så videre.

Jernalder: Romerske periode

Mest kendte er imidlertid de to guldhorn, som blev fundet i Gallehus i Sønderjylland i henholdsvis1639 og 1734, og som kan daters til 400 e. Kr., hvor man på det ene kan læse den første tekst nogensinde skrevet på dansk: “Jeg Lægæst Holtes søn gjorde hornet.” Kopier af de berømte og ialt næsten syv kilo tunge guldhorn kan ses på Nationalmuseet, hvor originalerne også var, indtil de i 1802 blev stjålet og smeltet om. Heldigvis var de aftegnet, så vi har billeder og tekst gengivet på kopierne. Og vi har en rest, nemlig de små ørenringe af det oprindelige guld. De kan også ses på Nationalmuseet.

Anden del af jernalderen fra Kristi fødsel til cirka 700 e. Kr. kaldes for den romerske jernalder, fordi nu kom inspirationen og påvirkningen fra det store romerske rige, som jernaldermenneskene også handlede ivrigt med – og gerne ville sammenlignes med.

Så overklassen købte glas, vin, vinkander og andre varer, der indikerede, at man var ligeså fin og kulturel som en romer, selvom nærmest alle danskere i det stadig meget primitive Danmark næppe har haft fantasi til at forestille sig livet i det civiliserede og udviklede Rom. Men man ville gerne være ligeså fin som en romer, så man lod sig begrave med både kander og drikkehorn af det fine glas, som man endnu ikke selv kunne genskabe.

Man blev også inspireret af den romerske gudeverden og skabte grundfigurerne i den senere asetro: Den vise og enøjede Odin, den stærke Thor, frugtbarhedsgudinden Freja og alle de andre, som ellers hører sammen med vikingetiden.

Det var i det hele taget en driftig tid, hvor der også blev fældet træer i den store stil, så byerne kunne vokse og velstanden øges. Det var især nogle få, der skummede fløden og blev rige stormænd, mens livet for de fleste var en kort affære fuld af hårdt arbejde med jord og dyr. Kun de få var som sagt krigere og jordbesiddere – og sådan fortsatte det også i den næste tid, som vi skal høre om næste mandag d. 27. januar: Nemlig vikingetiden.

Læs tidligere afsnit her:
Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thorning fik næse …

Udgivet den af
1

Thorning kunne nøjes med en næse efter 4½ times samråd …

Billigt sluppet i forhold til hvad den borgerlige opposition havde drømt om. Og formentlig en del værre end hvad der var grund til, hvis statsministeren virkelig vidste så lidt, som hun – ihvertfald officielt – fik overbevidst Enhedslisten om.

Det vides ikke med sikkerhed.

Det eneste, der kan konkluderes med krystalklar sikkerhed, er vigtigheden af at have et embedsværk, der fungerer – upåklageligt og uden skelnen til hvem der sidder på taburetterne.

Derfor er politiske embedsmænd også en så uendelig dårlig idé, som Danmarksbloggen allerede skrev om det i december:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2802

For hvis ministre skal i samråd, så skal det ikke være på grund af sjusk og fejl i embedsværket, men af politiske årsager.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Så bliver Thorning grillet …

Udgivet den af
2

Statsministeren er i samråd på fjerde time i noget, der mest minder om en langtids-grillning af Helle Thorning.

Det går nogenlunde som forventet. En lang – meget lang – affære med de samme spørgsmål og de samme svar, der indtil videre ikke har (be)vist meget andet end dårlig forvaltningsskik, idet de to departementschefer i henholdsvis Justits- og Statsministeriet, Anne Kristine Axelsson og Christian Kettel Thomsen, tilsyneladende ikke har taget telefon-notater i den famøse sag.

Se link til artikel fra DR for overblik i sagen her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/01/15/123549.htm

Sådan ser det ihvertfald ud i skrivende stund klokken lidt i fem fredag d. 17. januar 2014.

Og det er faktisk skidt. For brud på den ellers så gode forvaltningsskik i Danmark fører netop til sager, der skader politikere, som gør deres arbejde.

Mest tydeligt så vi det i sagen med tidligere udviklingsminister Christian Friis-Bach, der måtte forlade sit ministerium til trods for, at han havde været opmærksom på forholdene, men blev svigtet af sine embedsmænd.

Sagen med retsudvalgets udflugt til Christiania er ikke ligeså enkel. Langtfra endda. Tidligere justitsminister Bødskov vidste, at han talte usandt – og dagens samråd kredser om, hvorvidt det samme gjaldt statsministeren.

Danmarksbloggen følger løbende med og vender tilbage senere …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Christiania, Bødskov, Statsministeren … sagen der ikke vil dø

Udgivet den af
1

I kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv, som der synges i fristaden Christiania´s slagsang.

Det samme kan siges om sagen om retsudvalgets udflugt til Christiania. Den sag kan åbenbart heller ikke dø, men fortsætter som en anden dårlig sæbe-opera, hvor man igen og igen undres over, hvad der er sket – og ikke mindst, hvordan det er blevet håndteret.

Det er jo direkte u-smart at lyve, som Morten Bødskov gjorde det. Det nærmer sig også noget, som kun forekommer i dårlige tv-serier, når statsminister Helle Thorning først hævder, at hun intet kendte til sagen – men at det så senere viser sig, at det gjorde hun måske alligevel.

Morgendagens samråd vil – måske eller måske ikke – bringe klarhed over de faktiske forhold.

Hvad samrådet imidlertid vil vise er, hvor langt Enhedslisten vil strække sig for at redde regeringen. Og dét bliver mere end spændende at følge. For Enhedslisten har tidligere vist, at de står på deres principper og holdninger, også selvom det koster.

Danmarksbloggen følger ivrigt med … og håber på, at en tilsvarende nidkærhed om, hvordan jobbet som regering håndteres, også vil blive praktiseret, når et eventuelt valg er overstået, og en ny, formentlig blå regering sidder på magten.

For set i lyset af GGGI-sagen, bilags-sagen, skattesagen og så videre skal der nok blive masser at komme efter.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Trusler om ildebrand skal politianmeldes

Udgivet den af
2

I Hvidovre truer en gruppe unge af anden etnisk oprindelse end dansk med at brænde såvel bibliotek som gymnasium af, hvis ikke de får et sted at være. Et sted med sofa, tv, dvd og playstation. De fortæller også stolt i artiklen, hvordan de stjæler og tæsker folk.

http://hvidovre.lokalavisen.dk/trusler-om-baal-og-brand—vi-braender-biblioteket-og-gymnasiet-ned…-/20140114/artikler/701149161/1671

At det ikke er i orden, siger sig selv. Desværre kommer debatten meget hurtigt til at dreje sig om religion og indvandrere istedet for det, som det handler om: Nemlig en gruppe unge, der udøver og truer med kriminalitet for at opnå deres mål.

Så vi skal holde tungen lige i munden og bevare fokus på, hvad der skal gøres.

Det siger sig selv, at ingen skal kunne begå kriminalitet eller true sig til noget som helst. Punktum.
Prøver nogen alligevel, så skal de politianmeldes. Punktum.

Og så er sagen i grunden ikke længere.

Det vil sige: Man kan måske med fordel se på de unges opvækstsvilkår og spørge, om der skulle have været grebet ind tidligere. I Danmark sker der nemlig – i alle sociale lag og blandt alle etniske grupper – omsorgssvigt fra både myndigheders og forældres side. Og dét skal der gribes ind overfor.

Vi skal ikke acceptere unge med anden etnisk oprindelse end dansk, der i deres adfærd signalerer, at det er ok at sætte ild til ting for at opnå det, som de ønsker. Eller som er stolte af at stjæle og tæske løs. Men vi skal heller ikke acceptere, når velstillede unge fra Hellerup hærger i Skagen i uge 29. Og sådan kunne man blive ved.

Det drejer sig om at bevare fokus på, at vi i Danmark behandler hinanden ordentligt – uanset hvem vi er, og hvad vi mener om hinanden. Og så netop slå hårdt ned på dem, som ikke accepterer dette.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velfærdsturisme i Danmark

Udgivet den af
1

Debatten raser i disse dage om den såkaldte velfærdsturisme.

De radikale åbnede ballet til deres nytårsstævne i Nyborg i weekenden, hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sagde, at udlændinge afleverer flere penge til den danske stat end de modtager. Det var en udmelding, der selvsagt fik især Dansk Folkeparti op af stolene.

Ja, Kristian Thulesen Dahl beskyldte regeringen for at bryde Grundloven. DF´s formand mente, at Danmark havde rettet ind i forhold til EU vedrørende de såkaldte optjeningsprincipper, således at det blev nemmere for udlændinge at opnå dansk velfærd som fx børnechecken.

Og siden har debatten gået – også i dagens spørgetime i Folketinget. Argumenter og tal er som gårsdagens snefnug føget gennem luften. Og det ender let med at blive et spørgsmål om at hæfte sig ved de fakta, som understøtter den holdning, som man havde i forvejen.

For ja, udlændinge afleverer flere penge til staten end de modtager. Men omvendt stiger antallet af udlændinge på dagpengene også. Og sådan kan man blive ved med at smide tal og fakta i hovedet på modparten.

Danmarksbloggen mener, at sagen er meget enkel. Det drejer sig om ret og pligt.

Gør din pligt og kræv din ret, som det endda hed engang i en mere solidarisk tid end nutiden.

Med andre ord: Er man bosat i Danmark og arbejder for en dansk arbejdsgiver og tjener en dansk løn og betaler en dansk skat, så skal man også kunne modtage de samme sociale ydelser som alle andre i Danmark.

Dét er meget enkelt og kaldes lige behandling af mennesker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 1: Danmark fødes

Udgivet den af
1

Så starter Danmarksbloggens Danmarkshistorie som lovet før nytår:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2952

Det er Danmarksbloggens håb, at Danmarksbloggens Danmarkshistorie vil blive til både glæde, oplysning og fornøjelse for alle, der læser med hver mandag. I første omgang hver mandag frem til medio juni – og så igen fra medio august og indtil ultimo november.

Vel mødt – og NU starter historien:

DANMARK FØDES

Danmark anno 2014 udgøres af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, hvoraf Sjælland og Fyn er de to største. Danmark er en af de ældste stater i Europa. Landet blev samlet til ét rige for mere end 1000 år siden og har stort set været at betragte som et selvstændigt land siden da – dog med store territoriale forskelle gennem årene.

De landområder, der altså i dag kendes som Danmark, er pånær Bornholm af såkaldt yngre geologisk alder. Det vil i geologiens verden sige under 150 millioner år.

Længere tid er det nemlig ikke siden, at dinosaurerne svømmede over den havbund, der senere hævede sig, og nu danner Jylland, Fyn, Sjælland og øvrige øer (minus altså Bornholm), hvis senere tidsaldres sedimenter og jordlag alle ligger på de kridtaflejringer, der blev skabt i kridttiden, der varede fra for 140 millioner til for 65 millioner år siden.

Bornholm, Danmarks eneste klippeø, består derimod i sit grundfjeld af bjergarterne granit og gnejs, der kan dateres helt tilbage til den geologiske tidsalder Prækambrium,  som i denne sammenhæng ligger svimlende 1,4 – 1,7 milliarder år tilbage i tiden.

Et grundfjeld, som stadig ses over hele øen. Ja, faktisk kan man finde spor af stort set alle geologiske tidsaldre på Bornholm, som oprindelig var en del af det store fælles kontinent Pangæa, der lå ved Ækvator. Et superkontinent, der for cirka 200 millioner år siden blev delt op i to, hvor Danmark tilhører den del, der flød nordpå – og endnu senere delte sig igen og blev til blandt andet Europa og Nordamerika.

Fra kridttiden – hvor alle andre dele af Danmark end altså Bornholm blev født – til såkaldt historisk tid, altså der hvor der er fundet rester af menneskelig aktivitet, gik der endnu mange millioner år.

Først fra omkring 100.000 år siden har man fundet mulige spor af mennesker i Danmark, mennesker som måske var neanderthalere, som intet har at gøre med vores forfædre, der ankom langt senere.

Her skal vi nemlig endnu længere frem i tiden til for cirka 10.000 år siden, hvor den (indtil videre) sidste istid sluttede, og nutidens Danmark begyndte at tage form. I starten med noget større landområder end idag. For så steg vandstanden, og Danmark fik det omrids, som landet nogenlunde har idag.

Netop nogenlunde. For de geologiske og  naturgeografiske processer foregår hele tiden. Mest iøjnefaldende er dem, som vandet skaber ved vores kyster, når vandet tager ler, grus og sand et sted for at transportere og aflejre det et andet sted. En anden er det faktum, at det sydlige Danmark stadig synker, og det nordlige fortsat hæver sig, sådan som det er sket i de sidste cirka 10.000 år.

Dertil kommer af vandstanden i verdenshavene må formodes at stige kraftigt i de kommende årtier – og at det vil have en stor effekt på Danmarks mere end 7.300 km lange kystlinie. Så som altid er naturens orden forandring – også i Danmark.

Læs videre på mandag d. 20. januar, hvor det skal handle om sten-, bronze- og jernalder i Danmark.

Kig endelig også forbi i løbet af ugens andre dage, hvor der som altid er indlæg om aktuelle emner.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk