Danmarks første Globale Geopark – i Odsherred

Alle kender UNESCO´s verdensarvslister over såvel kultur som natur, hvor blandt andet Jellingstenen, Kronborg, Vadehavet og Stevns Klint er på.

Mere ukendt er for mange, at UNESCO også udnævner såkaldte Globale Geoparker, områder med en spændende geologi og naturgeografi, hvor uddannelse, formidling og bæredygtighed går op i en højere enhed til glæde for både fastboende og turister

Indtil i dag havde vi ikke nogen Globale Geoparker i Danmark. Men det har vi nu, nemlig i Odsherred på Vestsjælland, hvor den nord-vestlige del af området er så unikt geologisk og naturgeografisk set – og samtidig så pædagogisk opbygget (af naturen), at det er helt unikt.

Tager man til Odsherred, kan man således indenfor et afgrænset geografisk område se en såkaldt fuld glacial serie, dvs. et landskab, der er dannet i forbindelse med istidens gletsjerers fremfærd og tilbagetrækning, og som inkluderer inderlavninger (fx Lammefjord), randmoræner (fx Vejrhøj og området omkring Bjerge) og smeltevandsslette (fx Sejerø Bugt). Men også morænesletter, dødishuller og meget mere.

Se mere om dannelsen af en fuld glacial serie her: http://www.geopark-odsherred.dk/content/geologi-0

Og se mere om hele projektet og dets betydning for lokalområdet, undervisningen af børn og unge samt geo-turismen her: http://www.geopark-odsherred.dk/

Danmarksbloggen finder det fuldkommen pragtfuldt, at Odsherred er blevet Global Geopark.

Danmarksbloggen kunne også godt se andre områder i Danmark som Globale Geoparker som fx Møns Klint, hvor der allerede nu findes et Geocenter Møn – og der dermed er basis for både undervisning, geoturisme osv..

En tredje geologisk specialitet i Danmark er moleret på Limfjords-lokaliteterne Mors og Fur, som er helt enestående. I hele den store vide verden findes der nemlig kun moler på netop Mors og Fur.

Læs mere om moleret her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769

Så måske skal moleret hellere på listen over UNESCO´s verdensarv?!

For det er skønt med Odsherred og de glaciale landskaber – og med Stevns Klint og Vadehavet. Men Møns Klint … og især moleret skal vi også have med på UNESCO´s lister.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 1: Danmark fødes

Så starter Danmarksbloggens Danmarkshistorie som lovet før nytår:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2952

Det er Danmarksbloggens håb, at Danmarksbloggens Danmarkshistorie vil blive til både glæde, oplysning og fornøjelse for alle, der læser med hver mandag. I første omgang hver mandag frem til medio juni – og så igen fra medio august og indtil ultimo november.

Vel mødt – og NU starter historien:

DANMARK FØDES

Danmark anno 2014 udgøres af halvøen Jylland og 443 navngivne øer, hvoraf Sjælland og Fyn er de to største. Danmark er en af de ældste stater i Europa. Landet blev samlet til ét rige for mere end 1000 år siden og har stort set været at betragte som et selvstændigt land siden da – dog med store territoriale forskelle gennem årene.

De landområder, der altså i dag kendes som Danmark, er pånær Bornholm af såkaldt yngre geologisk alder. Det vil i geologiens verden sige under 150 millioner år.

Længere tid er det nemlig ikke siden, at dinosaurerne svømmede over den havbund, der senere hævede sig, og nu danner Jylland, Fyn, Sjælland og øvrige øer (minus altså Bornholm), hvis senere tidsaldres sedimenter og jordlag alle ligger på de kridtaflejringer, der blev skabt i kridttiden, der varede fra for 140 millioner til for 65 millioner år siden.

Bornholm, Danmarks eneste klippeø, består derimod i sit grundfjeld af bjergarterne granit og gnejs, der kan dateres helt tilbage til den geologiske tidsalder Prækambrium,  som i denne sammenhæng ligger svimlende 1,4 – 1,7 milliarder år tilbage i tiden.

Et grundfjeld, som stadig ses over hele øen. Ja, faktisk kan man finde spor af stort set alle geologiske tidsaldre på Bornholm, som oprindelig var en del af det store fælles kontinent Pangæa, der lå ved Ækvator. Et superkontinent, der for cirka 200 millioner år siden blev delt op i to, hvor Danmark tilhører den del, der flød nordpå – og endnu senere delte sig igen og blev til blandt andet Europa og Nordamerika.

Fra kridttiden – hvor alle andre dele af Danmark end altså Bornholm blev født – til såkaldt historisk tid, altså der hvor der er fundet rester af menneskelig aktivitet, gik der endnu mange millioner år.

Først fra omkring 100.000 år siden har man fundet mulige spor af mennesker i Danmark, mennesker som måske var neanderthalere, som intet har at gøre med vores forfædre, der ankom langt senere.

Her skal vi nemlig endnu længere frem i tiden til for cirka 10.000 år siden, hvor den (indtil videre) sidste istid sluttede, og nutidens Danmark begyndte at tage form. I starten med noget større landområder end idag. For så steg vandstanden, og Danmark fik det omrids, som landet nogenlunde har idag.

Netop nogenlunde. For de geologiske og  naturgeografiske processer foregår hele tiden. Mest iøjnefaldende er dem, som vandet skaber ved vores kyster, når vandet tager ler, grus og sand et sted for at transportere og aflejre det et andet sted. En anden er det faktum, at det sydlige Danmark stadig synker, og det nordlige fortsat hæver sig, sådan som det er sket i de sidste cirka 10.000 år.

Dertil kommer af vandstanden i verdenshavene må formodes at stige kraftigt i de kommende årtier – og at det vil have en stor effekt på Danmarks mere end 7.300 km lange kystlinie. Så som altid er naturens orden forandring – også i Danmark.

Læs videre på mandag d. 20. januar, hvor det skal handle om sten-, bronze- og jernalder i Danmark.

Kig endelig også forbi i løbet af ugens andre dage, hvor der som altid er indlæg om aktuelle emner.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk