Corona-virusset og hamstringen af masker

Så kom corona-virusset IKKE til Danmark – i denne omgang. Heldigvis. Men at det kommer/allerede er her, må vi regne med, hvor skræmmende det end kan synes.

For corona-virusset spreder sig nu fra menneske til menneske, og i skrivende stund ved ingen, hvor slemt det bliver. Om virus muterer, så det bliver endnu mere farligt. Om den store hastighed i spredningen fortsætter. Og hvad man ellers kan forestille sig – og det er meget.

Skrækscenarierne står i kø.

Så med andre ord: Står vi med dén pendant til den spanske syge, som vi har frygtet, siden den influenza-virus tog livet af mere end 50 millioner mennesker i 1918-19 (heraf cirka 14.000 danskere) – eller vil det her corana-virus ligesom SARS og svineinfluenzaen relativt hurtigt dø ud igen?

Vi ved det ikke. Men vi ved, at smitten kommer via dråbespredning fra nys eller hoste – eller ved indirekte kontakt (sekret på hænder). Samt at det kan vare 14 dage, fra man er blevet smittet til man mærker symptomer – og at man i mellemtiden smitter.

Danmark er i skrivende stund ligesom de fleste andre lande derfor også stort set støvsuget for masker a la dem, som vi i årevis har set asiater og operationspersonale gå med, men aldrig selv har overvejet at skulle anskaffe os.

Det er så ændret nu.

Danmarksbloggen ved, at de nu så eftertragtede masker normalt bliver solgt på nettet i de almindelige netshops i kasser med i alt 60-80 styks masker til en pris af cirka 100 kroner per æske, altså en stykpris per maske på under 2 kroner. Nogle steder endnu billigere.

Men på danske apoteker blev de famøse masker først på ugen solgt for 10 kroner STYKKET. Det var så sammenlignet med i dag en god handel. For også på mange apoteker er de eftertragtede masker totalt udsolgte nu.

Det er i grunden vanvittigt – og ikke siden storkonflikten i 1998 har danskerne hamstret én vare så voldsomt. Dengang var det gær, og nu er det masker.

Tiden vil vise, om vi kommer til at grine ligeså meget af maske-hamstringen, som vi i dag gør det af gær-hamstringen. Det må man håbe. For det vil nemlig betyde, at det her corona-virus ikke blev den pandemiske dræber, som alle frygter ligenu.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Op på lakridserne …

Der var engang, hvor man talte om at være oppe på lakridserne, altså opmærksom og parat. Det var nogenlunde samtidig med dengang, hvor det var i orden at sige lille-sorte-Sambo, spiser negerboller og andre ting, som idag forlængst er forsvundet, fordi de bliver anset for krænkende og stødende.

Og nu er det så maskernes tur i Haribo´s Skippermix, som er en lakridsblanding, hvor de bløde, sorte lakridser forestiller de ting, som en sømand kan erhverve sig på sine rejser rundt om i verden, heriblandt altså de afrikanske masker, der ellers hænger på diverse museer, hvor de roses for deres originalitet og stærke udtryk.

Men at lave dem i lakrids var imidlertid for meget for nogle svenskere, som mente, at de afrikanske lakrids-masker var og er rendyrket racisme. Haribo erklærede sig enig, og fremover vil maskerne derfor ikke være at finde i Skippermix-poserne i Danmark og Sverige.

Det er jo helt sort, for nu er bruge et mere eller mindre malplaceret udtryk.

For hvad er det, som man prøver at opnå ved at forbyde nogle lakridser, der forestiller en kulturarv fra et andet kontinent?

Det kan ikke være rummelighed og tolerance, som man går efter. For i så fald, så skulle maske-lakridserne have lov til at blive i posen.

Ja, der skulle måske endda opfindes et kultur-mærke til lejligheden, så man kunne spise Skippermix og være politisk korrekt. Spøg til side. Det er latterligt at tro, at vi kommer nogen vegne ved at forbyde lakridserne. Vi skaber ikke tolerance og rummelighed med forbud eller stramme regler om, hvad vi må og ikke må sige, gøre – eller spise. Dét sker i stedet med åbenhed og accept – og humor.

Derfor skal vi langt hellere gå den anden vej og gen-indføre ikke kun lakrids-maskerne, men også negerbollerne og kineserne (fyrværkeri) og alt det andet, som hedder noget geografisk og/eller kulturelt, der måske vil provokere og støde nogen.

Vi kan også opfinde en masse herlige nye ting, som fx at omdøbe pølse-mix til jyde-mix, idet spisen er mest udbredt i netop Jylland.

For hvad er det eneste værre, end at nogen kan blive provokerede og stødte? Det er at leve i et samfund så sterilt og strømliniet, at provokation og fornærmelse er en umulighed.

Dét er nemlig både sundt og godt at kunne blive forarget, provokeret og stødt. For så ved man, at man lever i et samfund med liv og bevægelse, et samfund, hvor der er plads til mennesker, til meninger og til forskellighed, også når det kommer til lakridserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk