Demokratiet er aldrig ulejligt

Mette Bock fra LA vil helst ikke ulejlige danskerne med valg, sagde hun til DR2 her for lidt siden.

Ulejlige??? Der er noget, som hun helt har misforstået. Demokratiet er aldrig ulejligt. Tværtimod. Et levende demokrati er højrøstet, forstyrrende og ganske vidunderligt.

Og lige netop det, som sker nu, er demokratiet for fuld udblæsning: Et parti, der nok støtter regeringen, men som ikke har tillid til en minister, der helt åbenlyst blæser på de fakta, som alle eksperter er enige om. En statsminister, der prøver at tryne. Nogle partier, der bakker op – og andre, der sender et mistillidsvotum til Eva Kjer og  håber, at det her ender med, at Løkke er nødt til at udskrive valg.

Og det er egentlig dejligt, at dét emne, som udløste det hele, er miljøet og naturen. For det viser, at vi danskere stadig har forståelsen for, at uden et sundt miljø og en sund natur er alt andet ligegyldigt.

Nu skal vi så blot lige have en ny regering, der kan redde miljøet – igen. Hvis Venstre – og Eva Kjer – havde nogen anstændighed og respekt for demokratiet, ville hun ikke være minister mere. Men ok – nu kan det ende med valg, og det vil være meget bedre for ikke kun miljø og natur, men også for Danmark som helhed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valg? Ikke endnu

At de ikke har det for godt sammen i blå blok, er indlysende – og gårsdagens begivenheder gør ikke forholdet bedre.

Men Danmarksbloggen tvivler dog på, at det ender med, at regeringen går af, og der udskrives folketingsvalg. Ikke at Danmarksbloggen ikke håber det. For det gør Danmarksbloggen. Det kan kun gå for langsomt med at få den blå-sorte regering væk.

Men V-regeringen rider stormen af – denne gang.

Men der kommer andre storme – ja, der er allerede lavtryk under opsejling. Der er både en planlov – og en finanslov gældende for i år, som ikke er færdig, selvom den burde være det. Osv.

Så ja, det skal nok ende med et sammenbrud i blå lejr – forhåbentlig i god tid inden sommeren 2019, hvor folketingsvalget senest skal finde sted. Men så længe kan Løkke vel ikke tryne de andre i blå blok på plads – eller kan han?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Tiden er til ansvarlighed

Landbrugsminister, undskyld miljøminister Eva Kjer Hansen skal i åbent samråd idag pga. den horrible landbrugsplan, der vil gavne nogle få landmænds bank-konti, men skade en hel natur.

Samtidig åbnede Danmarks første butik med overskudsmad WeFood i går – og blev straks en dundrende succes med stort set alt udsolgt. Danskerne er også i stigende grad optaget af økologi, grøn energi og i det hele taget at behandle vores jord og vores ressourcer på en ansvarlig og bæredygtig måde.

Tiden er altså med andre ord til ansvarlighed – og ikke til de kortsigtede økonomiske gevinster, som Venstre står for. For at det for alvor skal batte noget, mangler vi dog, at ansvarligheden også anerkendes på Christiansborg – og især af den siddende regering og deres støttepartier i blå blok, som åbenbart tror, at man kan spise penge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Konservative 100 år: Gud, Konge og Fædreland

Det Konservative Folkeparti fylder 100 år idag – formentlig med nogen bæven. For partiet ligger slet ikke godt i vælgermålingerne – og vi skal helt tilbage til Poul Schlüter for at finde den sidste formand, som kunne samle og skrabe stemmer til partiet.

Men i virkeligheden er partiet ældre i sin oprindelige form, hvor det hed Højre og var godsejernes parti – og kongens foretrukne. Det er lang tid siden – og idag spiller adelen en meget lille rolle i Danmark.

De konservative mærkesager Gud, Konge og Fædreland er også enten ligegyldige eller overtaget af andre.

Gud er idag ikke blot en protestantisk statskristendom, men en mangfoldighed af religioner med fokus på konflikten mellem islam og kristendom.
Konge er idag begrænset til erhvervsfremstød og Billedbladets reportager af de kongelige i flotte kjoler.
Og endelig er Fædreland blevet overtaget af Dansk Folkeparti, hvor det har fået en angst og mørk fremtoning istedet for den almene dannelse og dyrkelse af kunst og kultur, som de Konservative – ihvertfald historisk – stod for.

Læg dertil at Liberal Alliance har sat sig på mærkesagen “Lav skat” og DF på “Den strenge retspolitik” – og det er let at se, at krybben er tom.

Danmarksbloggen er ikke begejstret for de blå, men ønsker selvfølgelig tillykke alligevel i håbet om, at netop den almene dannelse og dyrkelsen af kunst og kultur igen bliver populær i Danmark. For lige på dét punkt har de konservative typisk kunnet en masse.

Det gælder så ikke Pape … den eneste, der måske kunne genrejse de konservative, var Connie Hedegaard – men hun vil ikke.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

At skamme sig

Nogle danskere skammer sig over Danmark og den umenneskelighed, der praktiseres i øjeblikket. Andre danskerne skammer sig over dem, der skammer sig.

Danmarksbloggen finder det er noget vrøvl. For man skal kun skamme sig, når man har gjort noget forkert. Og hverken de kunstnere eller de andre, der skammer sig over Danmarks behandling af flygtninge, har noget direkte ansvar for den førte politik på området.

Det ansvar alene tilfalder de valgte politikere, der bakker op om dette – samt de vælgere, der stemte på de politikere. Og hverken hos politikerne eller hos blå bloks vælgere skammer man sig over umenneskeligheden – snarere tværtimod, så er man stolt. Skammer man sig her, er det over dem, som påtaler umenneskeligheden.

Men blå blok og blå bloks vælgere burde stoppe med at projicere deres egne fejltagelser over i andre mennesker – og i stedet se sig selv i spejlet. For så er der grund til at skamme sig – nemlig over selv at sidde så solidt på flæsket og så ikke vil give bare en smule af sit overskud.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstre bløder som giftstofferne i vores vandløb

Landbruget er et trængt erhverv – og samtidig Venstres store støtte sådan historisk set, så Eva Kjer Hansen er en rigtig flink Venstre-pige, når hun således kommer bønderne til undsætning med en landbrugsplan, som alle – som i ALLE – siger skader miljøet.

Det er dog ikke noget, der påvirker hverken Eva Kjer Hansen – eller for den sags skyld Lars Løkke, som nu er ude og forsvare sin minister og en landbrugsplan, der ødelægger den danske natur – og også landbruget.

Fakta er ikke noget, som V-regeringen kan bruge til noget. Hvis ikke det var så sørgeligt, ville det være grinagtigt.

Nedenunder handler det selvfølgelig også om overlevelse hos Venstre, der rask ryger nedad i samtlige meningsmålinger. Deres kernevælgere – bønderne – bliver færre og færre. De nyliberale i byerne stemmer ikke længere på Venstre, men på Liberal Alliance. Og mange lønmodtagere, som tidligere stemte på Venstre, er gået til Dansk Folkeparti.

Så Venstre bløder ligeså stærkt som de giftstoffer de uden problemer vil hælde ud i vores åer og vandløb.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lad Eva Kjer Hansen sætte stilen

Den såkaldte miljø-minister Eva Kjer Hansen er i så store problemer, at selv de blå lejesvende må erkende dét. Så store problemer, at det formentlig (læs: forhåbentlig) ender med at hun må gå af som minister.

Danmarksbloggen vil opfordre resten af regeringen til at følge trop. Lad med andre Eva Kjer Hansen sætte stilen …

For Eva Kjer Hansen er i virkeligheden hverken værre eller bedre end de andre i regeringen. For dem alle drejer det sig om kortsigtede økonomiske gevinster til dem, der allerede har meget i forvejen, mens natur, ældre, børn og alt andet, der har virkelig værdi, betaler prisen.

Men sådan behøver det ikke være for Lars Løkke og de andre i regeringen. Lad Eva Kjer Hansen sætte stilen og gå af sammen med hende. I vil gøre Danmark en stor tjeneste.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Del og hersk – også på arbejdsmarkedet

Trepartsforhandlingerne er gået igang – og der er især fokus på flygtningenes situation, som via job skal integreres i det danske samfund. Umiddelbart en rigtig god ide, tænker man, og det bakkes også op af alle med forstand på integration. Job er vejen frem. Men der er et men.

Problemet opstår, når man ser måden, som det foreslås gjort på. Nemlig med en kontant belønning til dem, der ansætter en flygtning.

Det siger sig selv, at en virksomhed derfor vil være mere tilbøjelig til at ansætte en flygtning end en ledig dansker – og det er et problem, når de jobs, som er i spil, primært er rettet mod ufaglærte. En gruppe, der er i forvejen har det svært – ja, sværest – ved at få job. Og nu bliver det endnu sværere – og samtidig så skæres der i kontanthjælpen, og dagpengene er udhulede, og dagpengeperioden forkortet.

Krybben er altså tom – og nu bides hestene. Og i sådan en situation er det så let som ingenting for Dansk Folkeparti at 1) udråbe flygtningene som skurken og 2) fiske stemmer i de oprørte vande.

Men skurken er ikke flygtningene. De er ligeså meget ofre som de ufaglærte, der nu får endnu sværere ved at få job. Skurken skal søges højere oppe i et system, hvor de rige støttet af regering og arbejdsmarkedets parter rager til sig og lader svage og udsatte slås om smulerne.

Det er et klassisk – og trist – eksempel på del-og-hersk-mentaliteten, og det risikerer at skabe en hidtil uset uro i det danske samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

 

Solidaritet = sammenhængskraft

Trepartsforhandlingerne starter i dag – og er der noget, som arbejdsgiverne og arbejdstagerne er enige om, er det færre på overførselsindkomster.

Men de er ikke enige om vejen dertil.

Arbejdstagerne mener – logisk nok – at det drejer sig om at skabe flere jobs. Noget, der også giver flere skattekroner og dermed et bedre grundlag for velfærd som sygehuse, alderdomshjem og skoler.

Arbejdsgiverne derimod mener, at det handler om at sætte arbejdsløse og andre udsatte på sulteydelser. For på den måde kan man piske arbejdsløse til at tage et job, der ikke findes (sic) eller til at sige ja til så lave lønninger, der er tale om at working-poor.

Danmarksbloggen er – ikke overraskende – enig med arbejdstagerne.

Et samfund kan kendes på, hvordan det behandler sine svageste – og det er ikke kun noget, der afspejler sig i socialpolitikken. Det kan også ses i måden, som arbejdsmarkedet er skruet sammen på. Og her gælder, at solidaritet = sammenhængskraft.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattigdom er et politisk valg

Fattigdom er arveligt. Fattigdom er ødelæggende på både sjæl og legeme.
Fattigdom er også et politisk valg – og ikke en naturlov.

Fattigdom i Danmark er dermed også noget, som den nuværende regering og deres støtteparti Dansk Folkeparti fremmer med den forventede vedtagelse af kontanthjælpsloftet, der betyder, at mere end 34.000 danske børn vil vokse op i fattigdom. For slet ikke at tale om hvad det betyder for voksne og for handicappede – og alle andre, der har været lidt uheldige her i livet.

Det er så horribelt i et samfund så rigt som det danske – og især set i lyset af skattelettelserne, der primært har gavnet dem, der havde mest i forvejen. Ja, kontanthjælpsloftet betyder, at mange må gå fra hus og hjem, at uligheden vokser dramatisk.

Og nej, Dansk Folkepartis forklaring med at det gælder om at få folk ud på arbejdsmarkedet holder ikke. For sandheden er ikke, at folk ikke vil arbejde. Det vil folk godt. Der er bare ikke nok jobs til alle.

Så skal der ske noget – og det skal der, fattigdom er aldrig ok i et rigt land som Danmark – så skal virksomheder og offentlige arbejdspladser forpligtes på at skabe nye jobs – og vel at mærke jobs til en ordentlig løn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk