Kategoriarkiv: Etik & Filosofi

Danske jøder trues og overfaldes pga Gaza-konflikten

Udgivet den af
1

I går skrev Kristeligt Dagblad om, hvordan danske jøder bliver truet på grund af Gaza-konflikten.

Ifølge artiklen har næstformand i Dansk Zionistforbund Jonatan Møller Sousa fx fået flg. mail: “Der er ingen døde jøder desværre: Det laver vi om på i Danmark. Jeg håber du og dine zionistiske venner brænder i helvede og oplever en endnu mere smertefuld død end alle de børn i Gaza, der er blevet dræbt.”

En anden jøde, der gik med Davidsstjernen om halsen, oplevede også, at der blev spyttet på ham – samt at ham, der spyttede, prøvede at rive Davidsstjernen af vedkommende.

Læs evt. mere her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-07-18/danske-j%C3%B8der-trues-p%C3%A5-grund-af-gaza-konflikten

Det er bare ikke i orden!!!

Meningerne om Gaza-konflikten, Israels rolle og Hamas´ rolle kan være nok så delte og debatten nok så ophidset – og det er som det skal være, så længe det også er sobert og uden trusler eller vold.

For danskerne er absolut ikke enige her, og det er helt fint ifølge den store demokrati-bog.

For demokrati handler nemlig i allerhøjeste grad om uenighed og evnen til at kunne håndtere og respektere andres meninger end ens egen.

Derfor er det også 100% uacceptabelt, når danske jøder trues og overfaldes!!!!

Og det ville klæde danske medier og danske politikere at tage åbent og højlydt afstand fra de trusler og overfald, som danske jøder oplever i denne tid pga Gaza-konflikten.

Men nej, munden holdes lukket. Politikerne gemmer sig og siger ingenting – og det er et stort problem. Ja, det er et direkte svigt af de danske jøder.

For alle danskere – uanset om de er jøder, kristne, muslimer eller noget helt fjerde – har ret til at vise deres religiøse og politiske tilhørsforhold uden at risikere trusler eller overfald.

Og alle danske politikere har en soleklar pligt til at kæmpe for, at alle danskere kan nyde godt af dén ret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Studenterne og det forsømte forår

Udgivet den af
1

Så er det dén tid på året igen, hvor studenterne vil vrimle i gaderne. Glade, unge mennesker, som efter flere års slid fester og larmer – helt i tråd med traditionerne.

De håbefulde studenter får altid undertegnede til at tænke på Scherfigs mesterværk “Det forsømte forår”, der slutter så hjerteskærende med ordene:

“Det er forår udenfor. Og det er lyst og mærkeligt og melankolsk. Man er voksen og fri nu og kan gøre, hvad man vil. Men man fik aldrig rigtig lært foråret at kende. Man har forsømt det. Verden var ung og grøn og saftig. Og man lod alle sine forår gå til spilde. Og det er blevet sent nu”.

For ja, nok har en af dem dræbt lektor Blomme med et forgiftet maltbolsje dengang de stadig gik i skole. Men det er næsten glemt nu. Og klassen, der i bogen mødes til 25-års-studenter-jubilæum, er pånær en enkelt alle “blevet til noget” i samfundet, men de har betalt en meget høj pris for deres gode embeder og høje stillinger.

Ingen af dem har nemlig været ung i betydningen impulsiv og med hovedet under armen prøve at udleve sine skøre drømme og sine skæve indfald.

Og fordi de ikke har gjort alle de der skøre og skæve ting, som modner og gør én til et helt menneske, så kan de heller ikke gøre noget rigtigt nu. Så vil de for altid – mentalt – sidde på skolebænken som lektor Blommes ug-elever, istedet for at være de voksne mennesker, som de selv – og samfundet – ville have meget mere glæde af.

For det er nemlig sådan, at kun ved at have plads og tid til at gøre ting forkert, kan vi som mennesker lære også at gøre ting rigtige – lære at tage ansvar for os selv og vores liv og vores skønne land.

Danmarksbloggen håber derfor, at de unge studenter derude i gaderne vil vende det døve øren til den snak om effektivitet og produktivitet, som nutidens lektor Blomme-elever i høje stillinger og fine embeder lirer af.

Danmarksbloggen håber derfor, at de unge studenter istedet vil suge af foråret og sommeren og tillade sig selv at gøre alle de skøre ting, som de kan finde på i den unge, grønne og saftige verden. Både for deres egen, vores og samfundets skyld.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Venlighed med på UNESCO´s lister?

Udgivet den af
1

Der var engang, hvor Danmark var kendt for sin venlighed. Hvor vi viden om var berømte for det danske smil og det danske frisind.

Det er længe siden, meget længe siden.

For hvis der idag blev lavet lister over venlighed, smil og frisind, som der gør over verdens kultur- og naturarv, ville nutidens Danmark ikke have mange chancer.

Så det er måske meget godt, at det istedet blev fiskeleret på Stevns Klint og tidevandssystemet i Vadehavet, som løb med UNESCO´s opmærksomhed, da de to her for nylig kom med på UNESCO´s liste over verdens naturarv.

Kulturelt er vi også med, da både Kronborg, Roskilde Domkirke og Jellingstenene er på UNESCO´s liste over verdens kulturarv.

Vi klarer os altså bedre på ler, tidevand, kirker, slotte og gamle sten, end vi gør det på venlighed, smil og frisind.

Det kan virke deprimerende. Men heldigvis så holder hverken mennesker eller trends ligeså længe som ler, tidevand, kirker, slotte og gamle sten …

Menneskenes verden og værdier er det mest omskiftelige på denne jord.

Så der er håb om, at det igen kan blive anderledes. At vi igen kan blive garanter for – og kendte for – den venlighed, det smil og det frisind, som vi engang var så stolte af at besidde her til lands.

Ja, den gode nyhed er, at vi faktisk ikke behøver at vente med – igen – at være venlige, smilende og frisindede. Vi kan starte idag.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Protestanter, katolikker, ortodokse kristne og jøder fordømmer også homoseksuelle …

Udgivet den af
1

I morgen åbner den nye stormoské på Nørrebro – og det har ikke skortet på kritik, blandt andet fordi Dansk Islamisk Råd, der står bag stormoskéen, anser homoseksualitet som en sygdom.

“Homoseksualitet er forkert og at betragte som en sygdom,” siger rådets talsmand, Mohamed al Maimouni, til Jyllandsposten. Og ja, homoseksualitet er en synd i mange muslimske øjne.

Men der findes også muslimer, som mener det modsatte og som synes, at religionen skal følge med tiden. En af dem er kommunikationsansvarlig i Sabaah, en forening for homo-, bi- og transkønnede med anden etnisk baggrund end dansk, Fahad Saeed, som man kan læse om i Jyllandspostens artikel: http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6811873/homoseksuel-muslim-religionen-ma-foelge-med-tiden/

Desuden er muslimerne ikke alene om at fordømme homoseksuelle. Langtfra endda – desværre. Kristne gør det også – og også nogle fra Den Danske Folkekirke.

I 2012 udtalte sognepræst Niels Højlund således i et interview på TV2 om loven, der giver homoseksuelle ret til at blive viet i kirken: “Den lyver om Gud, den lyver om, at Gud forandrer sig, og at Gud siger noget nyt fra tiår til tiår. Den lyver om virkeligheden, den lyver om, at forhold mellem mand og mand, og kvinde og kvinde er det samme som forhold mellem mand og kvinde, og det er det ikke.”

Og i 2007 sagde daværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup i Nyhedsavisen: “Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område.”

Og de er ikke alene. Mange kristne trossamfund mener som Højlund og Krarup. Den katolske kirke fordømmer således homoseksualitet, omend den nye pave (som den første pave nogensinde) ikke fordømmer den enkelte homoseksuelle i sig selv. Visse frimenigheder, blandt andet Pinsekirken, fordømmer også homoseksualitet. De ortodokse kirker, som blandt andet tæller Den Russiske kirke, anser også homoseksualitet for forkert og naturstridigt.

Jøderne er også delt. De ortodokse jøder, som Dansk Mosaisk Trossamfund tilhører, afviser homoseksualiteten som noget syndigt, mens de reformerte jødiske menigheder derimod accepterer homoseksualitet fuldt ud.

Så nej, visse muslimske grupper er ikke alene om at mene, at homoseksualitet er syndigt.

Desværre. For alt for mange mennesker – uanset tro – har nemlig tilsyneladende meget svært ved at se, at kærlighed ikke drejer sig om køn, men om mennesker.

Alt for mange mennesker forstår ikke, at kærligheden er større end alt andet. Uanset om det er kærlighed mellem en mand og en kvinde, en mand og en mand, en kvinde og en kvinde – eller måske tre eller flere personer.

For verden bliver bare bedst, sjovest og mest farverig, når vi frit kan være her allesammen, hvad enten vi er hetero-, homo-, bi-, trans- eller polyamorøs-seksuelle.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Stormoskéen, muslimerne og integrationen

Udgivet den af
2

På torsdag åbner den nye stormoské på Nørrebro i København. Mange muslimer er meget glade for den. Mens mange ikke-muslimer tilsyneladende ikke er glade for den – og henviser til at stormoskéen til dels er bygget for penge fra ørkenstaten Qatar, hvor hverken kvinder eller homoseksuelle har de mest basale rettigheder.

Store dele af det officielle Danmark, såvel kongehuset som ministre og partier, har således også sagt nej, tak til at komme til åbningen af stormoskéen.

Dét er en markant fejl … hvis altså vi ønsker integration i Danmark sådan for alvor …

For ønsker vi integration (og dét synes Danmarksbloggen, at vi skal gøre), så skal det slås fast med syvtommersøm, at det officielle Danmark bakker op om, at muslimer har ligeså meget ret som alle mulige andre (kristne, jøder, buddhister og hinduister m.fl) til at praktisere deres religion, også i en stormoské – eller endda to.

For det giver ikke mening at forvente, at sunni- og shia-muslimer skal kunne deles om en moské, sådan som Stinne Bosse udtalte det på sin blog sidste efterår http://opinionen.dk/debat/en-rummelig-stormoske-skal-skabe-inklusion-og-sammenhaengskraft

Vi forlanger jo heller ikke, at protestanter og katolikker skal deles om en kirke. Så selvfølgelig skal sunni- og shia-muslimer også kunne have hver deres stormoské. Det siger sig selv.

Men såvel sunni- som shia-muslimer skal også respektere basale frihedsrettigheder samt ønske at være en del af det danske samfund, hvis integrationen skal lykkes.

Det vil derfor klæde de muslimske imamer, hvis de begynder at arbejde aktivt for integrationen af muslimer.

Mange almindelige muslimer ønsker nemlig integration. Men de mangler godkendelse og inspiration fra de muslimske religiøse ledere, som derfor er nødt til åbent at tage stilling, og både til hverdag og på en festdag som på torsdag melde klart ud, at de er muslimer i et åbent, demokratisk samfund. Og at de derfor vil arbejde for en øget integration.

At islam kan fungere i en vestlig kontekst.

For jo, man kan godt være både demokratisk anlagt og muslim, vestlig i sin levevis og være muslim, gå ind for diverse frihedsrettigheder og være muslim.

Desværre er det bare lykkedes fundamentalistiske muslimer og Dansk Folkeparti at overbevise rigtig mange, både muslimer og ikke-muslimer, om det modsatte.

Men der findes masser af vestlige og demokratiske muslimer i Danmark – og det er på tide, at de kommer til orde og kræver deres ret, både i stormoskéen og i samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Satsede Løkke Venstres valgsejr for at redde sin egen privatøkonomi?

Udgivet den af
1

Som gammel statsminister får Lars Løkke i omegnen af 1,4 millioner kroner om året. En – for langt de fleste danskere – svimlende gage. Men for Lars Løkke er det åbenbart langtfra tilstrækkeligt.

I går skrev Ekstra Bladet nemlig nedenstående artikel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2300983.ece

Heri kan man læse, at Lars Løkkes privatøkonomi er så anstrengt, at den tidligere statsministers økonomiske handlefrihed er meget begrænset – og at der er mange kreditorer, der venter på at få deres penge.

I Ekstra Bladets artikel kan man således læse:

“Når kreditorerne reagerer, som de gør, understreger det, at sagen er alvorlig. Handelsbanken har sat sig på alle frie midler, og selv hvis Lars Løkke havde nogle andre økonomiske midler privat, ville banken også beslaglægge dem, forklarer Lars Wismann fra Wismann Property Consult, der blandt andet rådgiver om ejendomme og pantebreve.” Citat slut.

Det er selvfølgelig kun en gisning: Men kunne man forestille sig, at Løkke for en uges tid siden satsede en rimelig sikker valgsejr til Venstre og blå blok ved næste folketingsvalg – blot for at endnu engang selv at få muligheden for at blive statsminister – og dermed redde sin egen privatøkonomi?

Jo, dét kunne man vel i grunden godt forestille sig. Det forudsætter selvfølgelig, at manden – i dette tilfælde Lars Løkke – har en lettere anløben moral. Noget som mange nok vil sætte tjek-tegn ved, at Løkke har.

Løkke, der for en en uges tid siden efter et af de mærkeligste møder i dansk politik – endnu engang – lovede bod og bedring. For NU var der ikke mere at komme efter. Ikke flere rejse- og bilagssager. På (tyndslidt) Venstre-og Løkke-ære.

Om der så er mere eller ej, vides ikke – men mon ikke der higes og søges i gamle (regnskabs-)bøger for at finde noget?!

Om de ivrige detektiver så finder noget, vil tiden vise. Men ligesom at en gepard ikke skifter pletter – så ændrer Løkke sig heller ikke grundlæggende i tiden, der kommer. Det gør mennesker generelt ikke.

Løkkes tur rundt i landet her i løbet af sommeren handler jo heller ikke om mandens eventuelle personlige udvikling i forhold til penge, men om at få charmeret sig tilbage hos partikammerater og vælgere, så han kan få stemmer nok til igen at sætte sig i stolen i statsministeriet – og hæve den gode hyre, som han har så desperat brug for, hvis kreditorerne skal holdes fra døren.

Spørgsmålene er derfor både relevante og brændende: Ønsker danskerne virkelig en mand med Løkkes forhold til offentlige og egne penge som landets statsminister? Ønsker danskerne en mand ved roret, der er klar til at satse sit eget partis valgsejr for at få chancen for at kunne betale sine regninger?

I så fald at svaret er ja, så kan man ihvertfald ikke længere hævde, at en høj personlig moral betyder noget for at blive valgt som politiker i Danmark. Begrebet levebrødspolitiker får også en helt ny mening …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Grundlovsskriv: Dansk Folkeparti ødelægger demokratiet

Udgivet den af
1

Grundlovsdag er en af årets helt store dage, hvor Dannebrog vejrer, og vi hylder demokratiet. Læs også historien bag demokratiets fødsel på Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790

Men i år sker fejringen desværre i skyggen af de store, sorte skyer, der samler sig i horisonten.

Alt det skønne i Danmark – fællesskabet, solidariteten og frisindet – bløder nemlig i øjeblikket. Det er som rives Dannebrog fra hinanden. Og det er Dansk Folkeparti og deres vælgeres egocentrerede hænder, der splitter vores elskede land – og det demokrati, som Danmark bygger på.

For et demokrati er kun et demokrati, sålænge der er tale om et reelt folkestyre. Og her er det helt centralt, at de partier, som danskerne stemmer på, også bliver de partier, som tager ansvar for Danmark.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke.

Alt tyder ellers på, at Dansk Folkeparti bliver landets største parti ved næste folketingsvalg. Men det vil altså ikke sætte sig spor i ledelsen af Danmark. For Thuelsen Dahl nægter at tage ansvar og gå med i en regering.

Han – og resten af Dansk Folkeparti – vil istedet blive stående på sidelinien, hvor de kan kræve, love, kritisere og kun være med til udvalgte mærkesager.

Men sådan kan et land ikke fungere. Hvis alle partier gjorde som Dansk Folkeparti, ville Danmark ikke hænge sammen.

Skal man lede et land – og det er ligesom hele ideen med folkestyret – så er man nødt til at sætte sig ned ved bordet og forhandle og indgå kompromiser om både mærkesagerne og alt det andet.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke. Og sålænge mandaterne stadig var få i antal, betød det ingenting, at partiet blot stod og råbte fra sidelinien. Det gør Liberal Alliance også i øjeblikket.

Men når mandaterne bliver mange, så kommer også forpligtelsen til at være med ved bordet – hele vejen og hele tiden.

Så er dagene som drømmere og dommere forbi – så skal der arbejdes.

Men det vil Dansk Folkeparti ikke. Partiet, der ellers hævder, at de elsker Danmark har i deres magtbegær intet problem med at lade deres egen succes ødelægge demokratiet …  og det danske samfund.

Så meget – eller skulle man snarere sige så lidt – elsker Dansk Folkeparti nemlig Danmark, når det kommer til stykket.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Bengt og Bent: Forskellen på Sverige og Danmark?

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen har fået nedenstående – meget tankevækkende – indlæg sendt af Sune Nielsen, dansker bosat i Uppsala, Sverige:

To demente ældre mænd forsvandt og blev fundet i Sverige henholdsvis Danmark indenfor samme uge. Begge desværre som døde. Presseomtalen var vidt forskellig. Siger det mon noget om forskellen i dansk og svensk mentalitet? Det har jeg ikke noget svar på, men her er historien:

I sidste uge, torsdag den 22. maj om aftenen var jeg på såkaldt ”skallgång” i det nordøstlige Uppsala sammen med organisationen Missing People. Skallgång er betegnelsen for en systematisk gennemgang af et område for at finde en forsvunden person. Den forsvundne var Bengt. Jeg kender bare hans fornavn. Bengt havde forladt sit hjem i Uppsalabydelen Östra Nyby lørdagen forinden og var ikke set siden. Jeg bor selv i samme bydel.

Det mærkelige var, at jeg måske havde set ham på vej væk, der om lørdagen. Det fandt jeg ud af om søndagen. Søndagen efter hans forsvinding tog jeg på en joggingtur om morgenen. På vej ud ad en skovvej støder jeg pludseligt på en politibil, som standser. Politimanden spørger, om jeg har set en ældre herre og kommer med en beskrivelse. Det er da Bengt, som forsvandt aftenen før. Jeg lover politimanden, at jeg vil holde øje.

Lidt senere møder jeg en mand på cykel. Det viser sig, at han også er ude for at kigge efter Bengt. Han havde hørt om forsvindingen allerede aftenen før i lokalradioen, og han havde været tidligt ude om morgenen for at gennemsøge det skovområde, hvor jeg nu havde lagt min joggingtur.

”Jeg har set det hele igennem, og Bengt er ikke her,” sagde han, førend han fortsatte af skovvejen. Han måtte have været ret tidligt oppe.

Jeg fandt ham heller ikke, og da jeg kom ud ad skoven igen hørte jeg, at politiet havde en helikopter i luften for at se, om de kunne spotte ham ad den vej. Næsten hjemme støder jeg ind i endnu en mand på morgentur. Det viser sig at være Bengts nabo. Han begynder selv at fortælle om politiopbuddet aftenen forinden, og at han først havde troet, at det var endnu et æresdrab (Östra Nyby var hjemsted for det mest kendte i Sverige på Fadima, og hendes bror er netop blevet skudt af politiet – også i samme kvarter) eller endnu en pyromanbrand (der har været tre indenfor det sidste halve år). Han fortæller, at Bengt og hans kone plejede at gå tur med deres kat i snor, så jeg havde måske set ham?

Så slog det mig, at jeg om eftermiddagen, lørdag, havde set en mand svarende til beskrivelsen af Bengt. Han kom gående med ganske små skridt på vejen fra Östra Nyby til bydelen Gränby, en idyllisk lille vej på et par kilometer, som blandt andet går gennem lidt skov og klipper, og det ser man ellers ikke i det generelt meget flade Uppsala.

Måske var min observation vigtig? Jeg ville i hvert fortælle politiet om manden med katten. Jeg havde aldrig set andre gå rundt med deres katte der, men det kunne i selvfølgelig være en anden.

Lidt efter spotter jeg en politimand komme gående på pæn afstand. Han var både høj og bred. Jeg prajer ham, og lidt efter kan jeg berette om min observation. Mit første indtryk bliver lidt skæmmet af et par fortænder som stikker skråt ud og hviler på underlæben, så de anes også med lukket mund. Jeg tager mig i at kigge et øjeblik for længe på denne dentale særhed ved manden … men det er ikke det eneste. Jeg fortæller om manden med katten, som jeg havde set eftermiddagen i forvejen, og politimanden siger, at det ikke kan passe, for da var han ikke forsvundet endnu. Men det var godt, at jeg gjorde observationer, sagde han – gav mig thumbs up, og noterede i øvrigt ingenting. Jeg endte med et indtryk af en politimand af den type, som man ofte ser i svenske krimiserier à la Wallander – en høj, kraftig, meget fysisk stærk type – uden nødvendigvis så meget at gøre godt med i øverste etage.

Suk – hvordan kunne han vide, at det ikke var vigtigt? Han kunne vel ikke kategorisk afvise det? Og hvad var historien bag Bengts forsvinden?

Efter jeg var kommet hjem, kiggede jeg på nyheder for at blive klogere, men der stod ikke rigtig noget. Der stod ikke engang, at manden hed Bengt. Jeg så, at organisationen Missing People også var sat på sagen, og de skulle gå deres første skallgång samme aftenen. Jeg havde lyst til at gå med, for alle kan i princippet deltage, hvis ens fysik er nogenlunde i orden. Men jeg havde desværre ikke tid. I stedet tog jeg et lille smut hen til det sted, hvor jeg havde set manden med katten og var heldig at træffe en gruppe fra Missing People. Jeg fortalte om manden med katten, og denne gang blev der gjort notater.

Arbejdsugen startede, og Bengt forblev forsvunden. I Uppsala Tidning kunne man læse, at politiet ikke brugte så mange ressourcer på eftersøgningen længere, da man ikke vidste, hvilken retning Bengt var gået i.

Missing People planlagde nye skallgång, og jeg meldte mig da til en om torsdagen. Lederen af gruppen viste sig at være samme mand, som jeg havde set lede gruppen søndag aften, en trind mand på omkring 50, som i det daglige var leder på en byggeplads. Nu førte han an på vores skallgång med en bestemt mine og uden at sige ret meget. Vi gik omkring i Gränby til det blev for mørk uden at finde noget af betydning.

På et tidspunkt under skallgången spørger jeg lederen af gruppen, om han ellers kender noget til Bengt og hans liv inden forsvindingen? Manden kigger på mig lettere betuttet. ”Nå, er det Bengt han hedder? Javist, det er det vel.. nej, jeg kender ikke noget til ham. Det må vi jo ikke. Det kan du nok forstå.” En dame istemmer, og siger, at det er vigtigt, at vi ikke kender noget til manden – og de pårørende har det jo svært nok i forvejen, så man kan ikke bare sprede informationer til alle og enhver. Jeg har på fornemmelsen, at jeg har sagt noget dumt.

Jeg vidste jo det med katten fra naboen, og manden, som jeg havde set med en kat, som ovenikøbet passede på beskrivelsen af Bengt … og egentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle bringe det på banen igen, hvis der kom et passende tidspunkt … men nu ville jeg slet ikke nævne noget. Vi gik tavse rundt og ledte uden at skulle vide for meget.

To dage senere ser jeg en kort nyhed i Uppsala Tidning. 80-årig mand fundet død, ikke noget om navn og sted, hvor han er fundet, men der står bare, at det er den mand, som man har ledt efter en uge. Der står desuden, at en ny planlagt skallgång er aflyst.

I dag sidder jeg så og kigger på danske netaviser, og pludseligt falder jeg over historien om Bent fra Allerød. Bent havde nogenlunde samme alder som Bengt, han var også dement og forsvandt få dage efter Bengt. Men denne historie fortælles helt anderles. Her får man Bents fulde navn, og ikke mindst får man historien om familien bestående af en far og hans to børn, som tog ud for at lede ham – og fandt ham. Et billede af dem tjener som illustration til historien. Der står, hvordan de startede ved Bents adresse, gik ned til Allerød Sø og endte med at finde ham der i vandkanten mellem sivene.

Måske viser man mere hensyn overfor familie til forsvundne i Sverige? Har Sverige en anden presseetik end i Danmark? Hvad som er på spil, ved jeg ikke – det är bara annorlunda i Sverige. Det siger mig noget om Danmark, men jeg ved ikke helt, hvad det er endnu.

Skrevet af: Sune Nielsen, dansker bosat i Uppsala, Sverige

Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerene

Udgivet den af
2

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde for lidt over 20 år siden til Dansk Folkeparti: Stuerene, dét bliver I aldrig.

En bemærkning, som mange (også medier) mener ikke længere holder. For nu har Dansk Folkeparti jo fået mere end 25% af stemmerne – og så er partiet blevet stuerene.

Men nej, Nyrups bemærkning holder stadigvæk. Så kan Dansk Folkeparti få nok så mange stemmer. Dét betyder ingenting.

Dansk Folkeparti er stadig et parti, der sætter skel og graver grøfter. Et parti, der deler mennesker op i dem og os – og som mener, at de og deres meningsfæller er bedre end alle andre. Et parti, der mener, at de partout har retten til at håne og tale nedsættende om dem, der mener noget andet og er anderledes end dem selv. Et parti der taler til alt, hvad der er menneskefjendsk.

Dansk Folkeparti er og har altid været et parti, der taler til den indre svinehund. Den hund, som Venstre og Konservative lukkede ind på de bonede gulve, hvor den siden til hver fjerde danskers store fornøjelse har rendt rundt og pisset på uvurderlige skatte som medmenneskelighed og solidaritet og frisind.

Dét er mere end skræmmende. Så lad os få den hund ud i hundehuset, hvor den hører til, og det kan kun gå for langsomt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke skal have løn for at undgå bilagssager

Udgivet den af
Svar

Lars Løkke får idag 1.439.443,81 kroner som eftervederlag, fordi han engang har været minister. Men de penge, altså næsten halvanden milllion kroner, er åbenbart ikke nok.

Venstre foreslår derfor, at Løkke får et formandsvederlag a la det som Dansk Folkeparti Thuelsen Dahl får. Det lyder på 308.000 kroner om året.

Det vil skabe klarhed og gøre, at man undgår bilagssager og andet, som kan skade Lars Løkke, lyder meldingen iflg. artiklen fra DR´s hjemmeside: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/05/22/222225.htm

Det giver overhovedet ikke mening.

I Danmark lever tusinder af mennesker på kontanthjælp, dagpenge og pensioner, som alle er beløb, der er langt lavere end Løkkes halvanden million. Men de mange mennesker rækker Venstre ikke en hjælpende hånd.

Tværtimod så får samfundets svageste af Venstre at vide, at de skal sætte tæring efter næring. Og at det er godt, at de ikke får så meget, for så bliver de ansporet til at finde sig et arbejde.

Men Venstres egen formand, der i forvejen forgyldes, skal blot have endnu mere, så ikke han “tvinges” til uheldig omgang med andres penge.

Hvor er logikken i det? Der er ingen. Der er så himmelråbende forkert på så mange planer at mene, at en mand skal have flere penge for at undgå, at han laver noget forkert. For slet ikke at tale om den grådighed, den forskelsbehandling og den dobbeltmoral, som Venstres forslag repræsenterer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk