Nej, DF er ikke stuerene

Dansk Folkeparti har ikke ultimative krav før efterårets forhandlinger, siger de selv ifbm partiets sommermøde.

Nej, selvfølgelig ikke. Dansk Folkeparti er som altid til salg, hvis man kan stramme lidt mere på flygtninge- og indvandrerskruen. Så pyt med at den sociale ulighed øges, pyt med at de rigere bliver rigere og de fattige fattigere – selvom Dansk Folkeparti ellers gik til valg på at bevare velfærden.

Men den slags løfter er som altid varm luft, når de kommer fra Dansk Folkeparti, som uden problemer kan gå med til Liberal Alliances topskattelettelser, bare livet kan blive lidt mere umenneskeligt for indvandrere og flygtninge, som de i virkeligheden helst så smidt helt ud af Danmark.

Det er ligeså rystende som det er forventeligt … men hvad værre er, at mange danskere og også Socialdemokratiet overvejer at slå pjalterne sammen med disse ikke-stuerene.

For Dansk Folkeparti er ikke, har aldrig været og bliver aldrig stuerene. Det bekræfter de selv gang på gang med det, som de stemmer for i folketingssalen og aftaler på gangene og i møderummene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 30: 1990´erne

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

1990´erne

1990´erne startede egentlig i 1989, nemlig d. 9. november 1989, hvor Berlinmuren faldt og en ny verdensorden blev indledt – og årtiet sluttede først d. 11. september 2001, hvor fire fly blev kapret i USA af islamistiske terrorister.

I de små 12 år, der var imellem de to skelsættende verdensbegivenheder, skete der meget i Danmark, især med den danske selvforståelse.

Siden 1864 havde Danmark været præget af småstats-mentaliteten, men nu begyndte vi igen langsomt men sikkert at tro på, at vi kunne spise kirsebær med de store, at vores ord og vores bidrag betød noget på den store verdenspolitiske scene.

Det hele både kulminerede og startede og sluttede i sommeren 1992, hvor vi i løbet af én eneste solrig juni-måned stemte nej til Maastricht-traktaten, der bl.a. ville betyde indførelsen af en ny fælles EU-mønt i Danmark, men vandt EM-mesterskabet i fodbold – og regentparret havde sølvbryllup.

Nationalismen havde kronede dage, og der findes næppe nogen nulevende dansker over 35 år, som ikke kan huske, hvad de lavede i netop de juni-dage.

De fleste kan også huske daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der med roligan-tørklæde om halsen kom til EU-møde og med sans for den rappe replik til de svære forhandlinger, der ventede pga det danske EU-nej, sagde: If you can´t join them, beat them.

For de danske fodboldfans, de berømte rooligans, der aldrig lavede ballade, men var søde og festlige i deres rød-hvide klaphatte, havde deres absolutte storhedstid i 1992, hvor det var endnu sommer og fællesskab i Danas have.

Men som bekendt bliver sommer til efterår, og året efter d. 18. maj i 1993, da vi stemte ja til de danske EU-forbehold, faldt skuddene på Nørrebro. Demonstranter og kampklædt politi kæmpede med brosten, jernstænger, skjolde og tåregas, da politiet trak våbnene og affyrede 113 skarpe skud direkte ind i folkemængden. Ved et mirakel blev ingen dræbt.

En anden – mere voldsom – virkelighed var blevet en del af Danmark.

Også retorikken blev også grovere – ført an af Dansk Folkeparti, der var udbrudt af og skabt af resterne af Fremskridtspartiet. Et parti med Pia Kjærsgaard i spidsen, der fik bragende succes med at gøre indvandrere og flygtninge til syndebukke for alskens dårligdomme i det danske samfund.

Daværende statsminister fra Socialdemokratiet Poul Nyrup sagde derfor også de berømte ord om partiet: Men stuerene det bliver I aldrig. Det er der så mange danskere, der mener, at partiet er i dag. Ja, det er oven i købet dem, som syntes, at Dansk Folkeparti ikke er muslim-kritiske nok!!!

Men 1990´erne bestod også af andet og mere end blind nationalisme.

Det var også dét årti, hvor computere og anden IT for alvor slog igennem. Hvor vi lærte at bruge internettet og at skrive mails, hvor hele vores kommunikations- og vidensformidling oplevede den største revolution siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten.

Det påvirkede selvsagt også erhvervslivet, og især de kreative og vidensbaserede erhverv kom i vælten. Nu skulle der bygges broer mellem erhvervslivet og universiteterne, både vidensbroer og fysiske broer som Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der ikke kun afkortede rejsetiden dramatisk, men som også har bevirket, at det for alvor er blevet let at komme rundt overalt i Danmark – og til de gamle danske lande mod øst, der i dag udgør Sydsverige.

Der var hele vejen gennem 1990´erne en klippefast tro på, at viden og kultur ville føre os ind i et bedre samfund med ingen krige og ingen konflikter – i hvert fald ikke i vores del af verden.

Det var så en forkert antagelse. For 1990´erne var en parentes, en periode på 12 år, hvor mange troede, at vi i Danmark levede – og ville fortsætte med at leve – i et harmløst lykkeland uden krige og trusler, hvor folk kunne tumle nydende rundt. De mere militært bevidste var imidlertid på vagt som aldrig før efter Berlinmurens fald. For de vidste, at et kaos og et tomrum ofte er langt mere farligt end en defineret fjende.

En ny fjende skulle også vise sig. En fjende, som selvom det ikke var et direkte angreb på Danmark, også blev en dansk fjende. For i en globaliseret verden som vores hænger alle lande og alle verdensdele mere sammen end nogen siden før.

Det var en fjende, der helt uventet kom fra himlen en solrig septemberdag i New York og Washington D.C. 11. september 2001. En fjende, som vi stadig slås med både på indre og ydre planer.

Og netop 11. september 2001 skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerene

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde for lidt over 20 år siden til Dansk Folkeparti: Stuerene, dét bliver I aldrig.

En bemærkning, som mange (også medier) mener ikke længere holder. For nu har Dansk Folkeparti jo fået mere end 25% af stemmerne – og så er partiet blevet stuerene.

Men nej, Nyrups bemærkning holder stadigvæk. Så kan Dansk Folkeparti få nok så mange stemmer. Dét betyder ingenting.

Dansk Folkeparti er stadig et parti, der sætter skel og graver grøfter. Et parti, der deler mennesker op i dem og os – og som mener, at de og deres meningsfæller er bedre end alle andre. Et parti, der mener, at de partout har retten til at håne og tale nedsættende om dem, der mener noget andet og er anderledes end dem selv. Et parti der taler til alt, hvad der er menneskefjendsk.

Dansk Folkeparti er og har altid været et parti, der taler til den indre svinehund. Den hund, som Venstre og Konservative lukkede ind på de bonede gulve, hvor den siden til hver fjerde danskers store fornøjelse har rendt rundt og pisset på uvurderlige skatte som medmenneskelighed og solidaritet og frisind.

Dét er mere end skræmmende. Så lad os få den hund ud i hundehuset, hvor den hører til, og det kan kun gå for langsomt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De ikke-stuerene angriber Danmark

Dansk Folkeparti er nu landets andetstørste parti. Og det er i sandhed et faktum, der beviser, at bare fordi man er mange, kan man stadig godt tage fejl.

“Men stuerene, det bliver I aldrig,” sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen til Dansk Folkeparti tilbage i 90´erne. Manden havde – og har stadig – ret, selvom den  efterfølgende ændring i tidsånden og den deraf forråelse af samfundet har betydet, at det idag er helt i orden at sparke til dem, der allerede ligger ned. Det var det ikke førhen.

Men i takt med værdikampen, som daværende statsminister Anders Fogh kaldte de konstante tilbageskridt, som han og hans regering og støtteparti Dansk Folkeparti stod for i nullerne, blev det mere og mere aceptabelt kun at tænke på sig selv, at bruge rundsave og behandle ens medmennesker dårligt. Og især dem, som er anderledes end flertallet, må man godt kanøfle, er arven fra nullerne.

Det er trist, og det er tragisk, men ikke desto mindre det, som Dansk Folkeparti i ganske særlig grad står for. For nej, selvom hver femte dansker i dag støtter disse indre svinehunds-holdninger, bliver de ikke mere rigtige af det.

Så igen nej, nej og atter nej, Dansk Folkeparti er ikke – og har aldrig og bliver aldrig – stuerene, sålænge de fortsætter med at dæmonisere en bestemt befolkningsgruppe, nemlig muslimerne.

For mennesker er og bliver forskellige – også blandt muslimer. Ja, der findes fundamentalister alle steder og blandt alle grupper. Men de er et mindretal.

Langt de fleste mennesker, uanset om de hedder Fatima eller Susanne, vil nemlig helst leve et fredeligt og godt liv med arbejde og familie. Sådan er det. Men det mener Dansk Folkeparti ikke.

De ser samtlige muslimer som en trussel mod det danske samfund – simpelthen fordi de er muslimer. Og det er fanme uhyggeligt, du … som en anden kendt sætning fra 90´erne lød.

For situationen pt. i Danmark er, at ikke alene er den indre svinehund sluppet ud. Den har også mødt sin mage og fomeret sig, så det at være imod “de anderledes” er ganske accepteret.

Danmark som et tolerant og frit land med plads til mangfoldighed og rummelighed er derfor i disse år under direkte og konstant angreb. Og nej, den største fjende er ikke de fundamentalistiske muslimer, men hver femte dansker og dem, som de 20 procent stemmer på.

Det fanme uhyggeligt, du …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk