Tag-arkiv: Thorning

Folketingsvalg på vej?

Udgivet den af
1

Dagen i dag er Løkkes skæbnedag.
Bliver han som Venstres formand – eller må han gå?

Intet er afgjort, heller ikke selvom ledende Venstre-folk nu taler helt åbent om Kristian Jensen som Løkkes snarlige efterfølger – uden dog nogen særlig begejstring. For den nuværende næstformand virker langtfra som en mand, der kan samle Venstre – og endnu mindre som en mand, der egner sig som landets statsminister.

Der er altså for at sige det mildt uro i Venstre – og det må derfor være mere end almindeligt fristende for Thorning at trykke på den røde knap og udskrive folketingsvalg.

Men vil det ikke kunne give Thorning tilbageslag at udskrive valg nu? Vil vælgerne ikke kunne føle, at Thorning udnytter situationen, så de netop ikke stemmer på Socialdemokratiet eller Radikale Venstre? Jo, det er bestemt en mulighed, som Thorning også må tænke på.

Ja, man kan faktisk spørge, om de radikale mon overhovedet ønsker at fortsætte i regeringen – eller om Vestager kunne have andre planer sammen med Venstre og Konservative? Og hvad med Thorning og Dyhr? Drømmer de om en S-SF-regering?

Ingen ved det, men svarene på det hele er på vej.

Danmarksbloggen følger spændt situationen og vil her blot konkludere, at de eneste to ting, der pt. er sikre i dansk politik, er at:

1) Danskerne skal til næste folketingsvalg (uanset hvornår det bliver) vælge, om de vil fællesskabet eller egoismen – den røde eller den blå vej.

2) Dansk Folkeparti suger stemmer til sig – men uden at ville tage ansvar for noget som helst andet end at brokke sig, være populistiske og stadig absolut ikke stuerene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4744

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingsvalg NU

Udgivet den af
1

Danmarksbloggen ønsker Folketingsvalg NU.
For kun på den måde har Danmark – på den lange bane – en chance.

Danmarksbloggen nærer ingen illusioner om, at en kommende borgerlig regering vil vende på en tallerken og satse på at gøre samfundet til et bedre sted for de svage, til et sted med varme og medmenneskelighed og fællesskab i fokus. Højrefløjen fremmer kun egoismen og selvtilstrækkeligheden – den stærkestes ret. Sådan har det altid været.

I de sidste 2½ år har den såkaldte røde regering imidlertid gjort det samme, som de blå altid har gjort. Senest med finansministerens forslag om måske at udlicitere kernevelfærd som ældreforsorg, børnepasning og hjælp til handicappede.

Det er nødvendigt, hævdes det igen og igen fra Thorning, Corydon og Vestager, når de tager fra de fattige på overførselsindkomster og giver til de rige i form af skattelettelser.

Svaret på det er enkelt: Nej, det er ikke nødvendigt. Det, der er nødvendigt, er en forståelse af, at et samfund kun fungerer, når vi tænker på hinanden, på at hjælpe og være der for hinanden – også økonomisk.

Gør din pligt og kræv din ret, som et gammelt socialdemokratisk ord sagde det. Et andet var: De brede skuldre skal bære de største læs.

Det er en filosofi, som er glemt i Socialdemokratiets ledelse i dag – hvis ikke den ligefrem med vilje er smidt overbord. Det kunne man godt forledes til at tro.

Svaret på en bedre fremtid for Danmark er derfor en ny ledelse i Socialdemokratiet – og vel at mærke en ledelse, hvis hjerte er varmt og banker for fællesskabet og solidariteten – og ikke lader sig forføre af blå nytte-filosofier med egoismen i centrum.

Hvis en sådan ledelse skal på banen, kræver det, at centrale figurer i den nuværende ledelse går ud af dansk politik – og det kan tidligst ske ved et folketingsvalg. Men lad os bare komme igang. Hellere i dag end i morgen – også selvom det betyder fire år med de blå ved magten.

På den lange bane vil et farvel til Thorning og Corydon og deres meningsfæller nemlig være godt for Socialdemokratiet – og for Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thornings selfie, giraffen Marius og billedet af Danmark

Udgivet den af
2

Så er Danmark igen på forsiderne af alverdens medier, denne gang skyldes det en giraf ved navn Marius, der nu ligger i maven på Zoo´s løver.

Sidst Danmark lavede overskrifter rundt om i verden handlede det om Thornings selfie.

Som dansker kan man egentlig godt ærgre sig lidt over det billede, som de to “nyheder” giver af Danmark – nemlig at vi er et lille lykkeland, når ting som statsministerens selfie og en død giraf åbenbart er det mest spændende, der sker hos os.

Det kan selvfølgelig også bare være en overfladisk verden, der søger letfordøjelige nyheder, og her er en selfie og en giraf bestemt egnede.

Men det ville unægtelig være mere interessant, hvis alverdens medier gik i flæsket på de danske magthavere på grund af ting som offentlighedsloven, antiterrorlovene, salget af DONG til Goldman Sachs og mange af de andre sager, der taler om et Danmark på vej til nogle tilstande, der minder mere om de stater, som vi engang omtalte som udemokratiske bananrepublikker end det gør om et frit og demokratisk land.

Der er nemlig noget at skrive om …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DONG og dét at drive et land

Udgivet den af
6

At drive en forretning er ikke det samme som at drive et land.

Ja, faktisk kan man netop ikke tale om at drive et land. Det er der simpelthen ikke noget, der hedder. Men det er eksakt, hvad regeringen påtænker at gøre, når den vil sælge DONG-aktier til investeringsbanken Goldman Sachs.

Men et land er ikke en virksomhed, der bare skal have så meget overskud som muligt. Et land har alle mulige andre forpligtelser overfor medborgere og fremtid, men det kan finansminister Bjarne Corydon og statsminister Helle Thorning altså ikke fatte og slet ikke tage konsekvensen af og lade være med at sælge til en aktør, der om nogen er mestre udi grådighed og kapitalisme og med absolut ingen medmenneskelig ansvarlighed.

Og deri ligger måske nøglen til at forstå, hvorfor regeringen har så svært ved at føre en politik, der er socialt ansvarlig og i tråd med de værdier, som de som socialdemokratisk regering burde stå for.

Deri skal man søge svaret på, hvorfor en rød regering er så blå, at de blå ikke behøver at gøre andet end at læne sig tilbage og vente på, at det bliver deres tur ved magten – efter næste valg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Thorning fik næse …

Udgivet den af
1

Thorning kunne nøjes med en næse efter 4½ times samråd …

Billigt sluppet i forhold til hvad den borgerlige opposition havde drømt om. Og formentlig en del værre end hvad der var grund til, hvis statsministeren virkelig vidste så lidt, som hun – ihvertfald officielt – fik overbevidst Enhedslisten om.

Det vides ikke med sikkerhed.

Det eneste, der kan konkluderes med krystalklar sikkerhed, er vigtigheden af at have et embedsværk, der fungerer – upåklageligt og uden skelnen til hvem der sidder på taburetterne.

Derfor er politiske embedsmænd også en så uendelig dårlig idé, som Danmarksbloggen allerede skrev om det i december:

http://danmarksbloggen.dk/?p=2802

For hvis ministre skal i samråd, så skal det ikke være på grund af sjusk og fejl i embedsværket, men af politiske årsager.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvad ville Nelson Mandela have sagt til Thornings selfie?

Udgivet den af
2

Et foto af statsminister Helle Thorning, der laver en selfie sammen med USA´s præsident Barack Obama og Englands premierminister David Cameron har gået verden rundt, siden billedet blev taget i går ved mindehøjtideligheden for Nelson Mandela.

De tre statsledere hyggede sig åbenlyst i hinandens selskab, og der blev smilet og leet – og altså også fotograferet til stor forargelse for dem, der mener, at sådan opfører man sig ikke til en mindehøjtidelighed. Og rigtigt, sådan opfører man sig ikke til en dansk mindehøjtidelighed, som er en alvorlig og værdig begivenhed.

Men i Sydafrika ser man anderledes på de dele. Der fejres Nelson Mandela og hans liv mere end man begræder hans død. Og det må gerne gøres med tårer og alvor, men også med latter, glæde og dans. På mange måder en sund måde at håndtere på, at en 95-årig mand endelig har fået fred, hvor meget han end var en af de største personer, der nogensinde har levet.

For det var Nelson Mandela. Det er hævet over enhver diskussion. Han var en mand, der gjorde det umulige med lige dele passion for sagen og kærlighed til mennesket, også hans modstandere. Han var – og er – et ideal for en hel verden på grund af netop hans store medmenneskelighed.

Danmarksbloggen er derfor også sikker på, at hvis Nelson Mandela fra sin himmel har kigget ned og set Helle Thornings selfie, så har han smilet og leet og tænkt, at det ser da meget sjovt ud – og det er ihvertfald dejligt, at de har det godt sammen.

For mennesker der trives i hinandens selskab, de har også større chancer for at gennemføre projekter sammen. Så lad endelig verdens ledere lave nogle flere selfies sammen med andre ledere. Der er ihvertfald mere brug for smil og selfies mellem verdens nationer end for fjendtlige ord og afvisende attituder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fællesskabet mangler i Thornings balance

Udgivet den af
2

Landets statsminister omtalte i weekenden til Socialdemokratiets kongres socialdemokraterne som dem, der har mere lod i det danske samfund end alle andre politiske kræfter.

Og det har Helle Thorning ret i – historisk set. Socialdemokratiet var dem, der mere end nogen anden byggede det danske velfærdssamfund i 1900-tallet under paroler som fx “Når få har for meget og færre for lidt” og “De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.”

Men hvad er der siden blevet af solidariteten med de små i samfundet? Af fællesskabet og bevidstheden om det gode i at bidrage til samfundet?

Det forsvandt i takt med, at arbejderne blev uddannede, fik hus og bil og begyndte at stemme på nogle partier, hvor det ikke handler om solidaritet og fællesskab, men om at rage så meget som muligt til sig. “Fagbevægelsen har sejret ad helvede til,” som den gamle LO-formand Thomas Nielsen også sagde det i 70´erne, inden alt blev til individuelle lønforhandlinger til fordel for meget få lønmodtagere.

I går i åbningstalen til Folketinget kom Helle Thorning også ind på, at vi ikke skal drives af udviklingen, men istedet selv drive den politiske udvikling – og at denne udvikling skal være baseret på balance. En balance mellem at skabe gode vilkår for virksomhederne og leve op til det sociale ansvar.

Det er så dér, at det for alvor går galt. For ja, Socialdemokratiet byggede velfærdsstaten og ja, mange af partiets klassiske vælgere er gået til partier som Venstre og Dansk Folkeparti og har vendt såvel Socialdemokrati som fagbevægelse ryggen. Men nej, løsningen på det problem er ikke at lefle for middelklassen og vende ryggen til de svageste, sådan som regeringen gør i øjeblikket.

Mange kender sikkert den her: Hvis du gør, som du plejer at gøre, sker der sikkert det, som der plejer at ske. Men hvis du gør noget andet, kan det være at der sker noget andet.

Måske var det noget, som både regering og Socialdemokrati kunne tage til sig? For de siger selv, at de er socialt ansvarlige, men alligevel agerer de et langt stykke hen af vejen, som var de skabsblå – og det kan man selvfølgelig læse i meningsmålingerne, hvor Socialdemokratiet står til under 20 procent af stemmerne.

Men man kan også se det i det danske samfund, hvor stadig flere marginaliseres, fordi de ikke magter at følge med i ræset – eller simpelthen ikke har fået en chance for at være med.

Måske ville det gå bedre for både regering, Socialdemokrati og samfund, hvis Socialdemokratiet netop blev sig sin historie bevidst og igen begyndte at agere som dem, der kæmper for fællesskab og solidaritet? Dem, som taler de udsattes sag. Dem, som gør noget for de udsatte. For de gamle, de unge, de arbejdsløse, de syge og alle de andre, der ikke passer ind i den altfor smalle normalitetsform, som alle danskere i disse år helst skal presses ned i.

Danmarksbloggen håber dét. For nok er det godt, at Enhedslisten vokser og får flere og flere stemmer. Men uden et menneskeligt Socialdemokrati får vi aldrig igen et medmenneskeligt samfund i Danmark med solidaritet og fællesskab.

Og pt. mangler netop solidariteten og fællesskabet i Thornings balance.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Ministerrokaden – business as expected

Udgivet den af
1

Så kom den, ministerrokaden …

Længe ventet og uden de store overraskelser. Sass Larsen har fået en taburet, Wilhelmsen er ikke længere erhvervsminiser, men socialminister og så videre går dagens bytte-ministerier-legen indtil vi kommer til Gjerskov, der sammen med Dam Kristensen røg helt ud af ministernes rækker. Sidstnævnte bliver dog gruppeformand hos socialdemokraterne istedet for Sass Larsen.

Størst overraskelse er det formentlig, at Søvndal stadig er udenrigsminister. Han er meget anonym på den post for nu at sige det mildt.

Men det rigtig interessante er imidlertid ikke hvem, der får de nye ministerposter, men hvad det siger om hvem, der skal overtage Socialdemokratiet efter Thorning.

Det er en kendt sag, at Vammen var en nærmest sikker kandidat til den post, hvis Thorning havde tabt sidste valg. Det gjorde hun ikke, og derfor kørte hun Vammen ud på et sidespor som Europa-minister. Den post skal han han ikke have mere, nu skal han i stedet være forsvarsminister. Umiddelbart en mere prestigefyldt position, men i takt med at Danmark trækker sig fra Afghanistan og dermed bliver mindre involveret i udlandet forsvarsmæssigt, så er det stadig et sidespor, som Vammen placeres på. Også fordi at Europa-ministeriet bliver stadig vigtigere i takt med diverse sager om for eksempel EU og englændernes udmeldinger om medlemsskab i forskellige versioner.

En anden kandidat til ny kalif er Sass Larsen, som Thorning har det godt med, og som var blevet finansminister ved regeringsdannelsen for to år siden, hvis ikke artiklerne om Rocker-Torben havde floreret. Ham stoler hun åbenbart stadig på, siden han bliver ny erhvervsminister. Hun kan også have interesse i selv at promovere ham som kommende leder. Alternativt kan Thorning ønske at sætte Sass Larsen på en post, der viser sig at være en uriaspost.

Andre emner som kommende leder af Socialdemokraterne er Corydon og Jørgensen. Førstnævnte sidder så tungt i finansministeriet og regeringen, at han ikke er til at rokke – og sidstnævnte er stadig nede i EU, så ingen af dem var relevante i forhold til dagens ministerrokade, der bedst kan beskrives som business as expected.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Vammen, Corydon eller Sass som ny kalif?

Udgivet den af
2

Det er en velkendt sag, at Socialdemokratiet med statsminister Helle Thorning i spidsen har en historisk lav tilslutning hos vælgerne.

Og nok er Thorning i den sidste måneds tid blevet rost af af både erhvervsledere og kolleger i EU. Men det rokker ikke rigtig hos hendes vælgere, som vil have mere velstand og større social lighed.

Det samme vil store dele af det socialdemokratiske bagland, også i folketingsgruppen, og nu rasles der for alvor med sablerne mod Thorning.

Gårsdagens krisemøde, der ifølge Thorning dog slet ikke var et krisemøde, bekræfter dette. Det mest interessante her er imidlertid ikke Thornings benægtelse af utilfredsheden med hende som leder, men derimod de andre potentielle lederes adfærd.

For hvad siger Vammen? Corydon? Sass?

Nicolai Vammen siger ikke så meget, selvom han formentlig meget gerne vil være kalif i stedet for kaliffen. Rygtet vil også vide, at han var kørt i stilling til at overtage posten som leder af Socialdemokratiet, hvis Thorning havde tabt valget for 1½ år siden. Men den tidligere Århus-borgmester og nuværende Europa-minister skal efter sigende have mistet en del opbakning siden da.

Et andet bud er den nuværende finansminister Bjarne Corydon, som står stærkt i regeringen – men slet ikke i sin kreds, der derimod opfordrer andre til at stille op, så man kan undgå Corydon som spidskandidat til folketinget ved næste valg.

Endelig er der politisk ordfører Henrik Sass, den forkætrede Sass, der mistede en stensikker ministerpost, da sagen med rocker-Torben rullede i forbindelse med regeringsdannelsen for 1½ år siden. Sass er på overfladen en støtte til Thorning. Han var således også ude og bakke hende op i forbindelse med gårsdagens “ikke-krisemøde”. Men en ting er, hvad man siger offentligt, noget andet hvad man gør ved siden af.

For i forhold til Sass taler vedholdende rygter om, at han i virkeligheden er enig med de mange i partiet, der vil en anden, mere venstreorienteret kurs. Sass arbejder efter sigende også godt sammen med de overløbne SF´ere; Emilie Turunen,
Mattias Tesfaye og Jesper Petersen. Alle sammen folk, der vil trække Socialdemokratiet til venstre.

Og måske er netop en venstredrejning og en ny kalif det som skal til, hvis Socialdemokratiet skal genopfinde sig selv som partiet, der sørger for, at få har for meget og færre for lidt?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk