Ministerrokaden – business as expected

Så kom den, ministerrokaden …

Længe ventet og uden de store overraskelser. Sass Larsen har fået en taburet, Wilhelmsen er ikke længere erhvervsminiser, men socialminister og så videre går dagens bytte-ministerier-legen indtil vi kommer til Gjerskov, der sammen med Dam Kristensen røg helt ud af ministernes rækker. Sidstnævnte bliver dog gruppeformand hos socialdemokraterne istedet for Sass Larsen.

Størst overraskelse er det formentlig, at Søvndal stadig er udenrigsminister. Han er meget anonym på den post for nu at sige det mildt.

Men det rigtig interessante er imidlertid ikke hvem, der får de nye ministerposter, men hvad det siger om hvem, der skal overtage Socialdemokratiet efter Thorning.

Det er en kendt sag, at Vammen var en nærmest sikker kandidat til den post, hvis Thorning havde tabt sidste valg. Det gjorde hun ikke, og derfor kørte hun Vammen ud på et sidespor som Europa-minister. Den post skal han han ikke have mere, nu skal han i stedet være forsvarsminister. Umiddelbart en mere prestigefyldt position, men i takt med at Danmark trækker sig fra Afghanistan og dermed bliver mindre involveret i udlandet forsvarsmæssigt, så er det stadig et sidespor, som Vammen placeres på. Også fordi at Europa-ministeriet bliver stadig vigtigere i takt med diverse sager om for eksempel EU og englændernes udmeldinger om medlemsskab i forskellige versioner.

En anden kandidat til ny kalif er Sass Larsen, som Thorning har det godt med, og som var blevet finansminister ved regeringsdannelsen for to år siden, hvis ikke artiklerne om Rocker-Torben havde floreret. Ham stoler hun åbenbart stadig på, siden han bliver ny erhvervsminister. Hun kan også have interesse i selv at promovere ham som kommende leder. Alternativt kan Thorning ønske at sætte Sass Larsen på en post, der viser sig at være en uriaspost.

Andre emner som kommende leder af Socialdemokraterne er Corydon og Jørgensen. Førstnævnte sidder så tungt i finansministeriet og regeringen, at han ikke er til at rokke – og sidstnævnte er stadig nede i EU, så ingen af dem var relevante i forhold til dagens ministerrokade, der bedst kan beskrives som business as expected.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Vammen, Corydon eller Sass som ny kalif?

Det er en velkendt sag, at Socialdemokratiet med statsminister Helle Thorning i spidsen har en historisk lav tilslutning hos vælgerne.

Og nok er Thorning i den sidste måneds tid blevet rost af af både erhvervsledere og kolleger i EU. Men det rokker ikke rigtig hos hendes vælgere, som vil have mere velstand og større social lighed.

Det samme vil store dele af det socialdemokratiske bagland, også i folketingsgruppen, og nu rasles der for alvor med sablerne mod Thorning.

Gårsdagens krisemøde, der ifølge Thorning dog slet ikke var et krisemøde, bekræfter dette. Det mest interessante her er imidlertid ikke Thornings benægtelse af utilfredsheden med hende som leder, men derimod de andre potentielle lederes adfærd.

For hvad siger Vammen? Corydon? Sass?

Nicolai Vammen siger ikke så meget, selvom han formentlig meget gerne vil være kalif i stedet for kaliffen. Rygtet vil også vide, at han var kørt i stilling til at overtage posten som leder af Socialdemokratiet, hvis Thorning havde tabt valget for 1½ år siden. Men den tidligere Århus-borgmester og nuværende Europa-minister skal efter sigende have mistet en del opbakning siden da.

Et andet bud er den nuværende finansminister Bjarne Corydon, som står stærkt i regeringen – men slet ikke i sin kreds, der derimod opfordrer andre til at stille op, så man kan undgå Corydon som spidskandidat til folketinget ved næste valg.

Endelig er der politisk ordfører Henrik Sass, den forkætrede Sass, der mistede en stensikker ministerpost, da sagen med rocker-Torben rullede i forbindelse med regeringsdannelsen for 1½ år siden. Sass er på overfladen en støtte til Thorning. Han var således også ude og bakke hende op i forbindelse med gårsdagens “ikke-krisemøde”. Men en ting er, hvad man siger offentligt, noget andet hvad man gør ved siden af.

For i forhold til Sass taler vedholdende rygter om, at han i virkeligheden er enig med de mange i partiet, der vil en anden, mere venstreorienteret kurs. Sass arbejder efter sigende også godt sammen med de overløbne SF´ere; Emilie Turunen,
Mattias Tesfaye og Jesper Petersen. Alle sammen folk, der vil trække Socialdemokratiet til venstre.

Og måske er netop en venstredrejning og en ny kalif det som skal til, hvis Socialdemokratiet skal genopfinde sig selv som partiet, der sørger for, at få har for meget og færre for lidt?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk