Tag-arkiv: Liberal Alliance

Liberal Alliance versus Alternativet

Udgivet den af
1

Dansk politik har flere nye børn. To af de mest markante er Liberal Alliance og Alternativet.

Danmarksbloggen vil her sammenligne de to partier på tre markante punkter.

1)    Drivkraften: Liberal Alliance er drevet af egoismen og mig-mig-mig-kulturen. Alt hos partiet og deres støtter handler om, hvordan JEG kan få mere ud af det. Alternativet er derimod drevet af noget så sjældent i dansk politik som en vision om at skabe et samfund, der hænger sammen. Et samfund med hensyn til mennesker og miljø. Et samfund med FÆLLESSKAB.

2)    Hvem støtter: Liberal Alliance er støttet af Saxo Bank, hvis leder er en stor tilhænger af neoliberalismen i dens mest ekstreme form. Alternativet derimod er støttet af mange forskellige mennesker, der har bidraget med, hvad de har kunnet. Stort eller småt. Det er altså et parti, der vokser op nedefra – og ikke via en stor pengetank.

3)    Kandidaterne: Liberal Alliance kaster sig over enhver kendt, som de kan komme i nærheden af uden at skelne til hvad personen i virkeligheden kan. Joachim B. Olsen er fx et af de bedste eksempler på en mand, der sidder i Folketinget uden egentlig at være egnet. Og nu er det så fitness-dronningens Charlotte Bircows tur. Alternativet derimod nægter at godkende endog meget kendte mennesker, som kunne give stemmer.  Men her drejer det sig i stedet om substans og kvalitet. Om at finde kandidater, der er i stand til at overskue, analyse og gennemtænke problemstillinger og informationer. Mennesker, der ikke kun har hjerte, men også hjerne.

Billedet er klart: Penge, magt og egoisme hos Liberal Alliance versus visioner, viden og fællesskab hos Alternativet.

Nu må man ikke gøre forskel på børn, men man må godt gøre forskel på partier. Og Liberal Alliance er en gøgeunge, der bare skal ud af reden så hurtigt som muligt – mens Alternativet er et lille hjertebarn, der mener det vel – og som nu skal til at lære at lege med de store i skolegården.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og de umulige løfter

Udgivet den af
1

Venstres leder og statsministerkandidat Lars Løkke er åbenbart bange for, at Nemesis rammer ham efter næste valg.

Han – og resten af blå blok – har nu i 2½ år kørt hårdt på med påstande om løftebrud fra den nuværende regering side. Den slags kan hævne sig, og det ved Venstres formand udmærket. Så nu vil Lars Løkke sikre sig, at han ikke kan beskyldes for løftebrud, når han – som det ser ud pt. – sætter sig i statsministerstolen efter næste folketingsvalg.

Dét er på alle måder en mission impossible, som Lars Løkke er ude i. Han kommer ikke udenom løfter – og hvad skal Lars Løkke i grunden også love? Hans støttepartier (Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) er fundamentalt uenige om så vigtige forhold som EU, bundskat, topskat og de offentlige udgifter.

Partiet Venstre har i øvrigt allerede givet sit første løfte. Det skete i sidste uge, hvor partiets spidskandidat til EU-parlamentet Ulla Tørnæs lovede, at Venstre ikke vil være med til at sætte grænsebomme op igen. Grænsebomme, som ellers er et af Dansk Folkepartis absolut hedeste ønsker.

Danmarksbloggen spår, at Venstre dermed allerede er igang med at forberede sit første løftebrud. For netop grænsebomme og stramninger på udlændingeområdet er noget af det vigtigste for Dansk Folkeparti, der i øjeblikket stormer frem i meningsmålingerne – og som risikerer at blive landets største parti.

Men uanset om Dansk Folkeparti bliver landets største eller næststørste parti, bliver Thuelsen Dahl og co. så stor en magtfaktor, at Løkke ikke kan sige nej til deres krav, hvis han vil være og forblive statsminister.

Danmarksbloggen vil følge Venstres løfter med stor interesse.

For slet ikke at tale om Lars Løkkes personlige moral, hvis – skal vi kalde den ret lave -standard man i dagens aviser ser endnu et eksempel på. Nemlig hans køb af tøj og sko for over 150.000 kroner af Venstres penge. Men selvfølgelig: For en mand, der mener, at sko koster 2000,- har det næppe været meget, der har ligget i poserne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Øget ulighed er som Messi på et dansk fodboldhold

Udgivet den af
1

“Øget ulighed er et sundhedstegn,” hævder Liberal Alliance …

“Øget ulighed skaber dynamik og vækst i samfundet, der kommer de svageste til gavn, fordi alle bliver løftet op,” lyder logikken fra partiet, der er rigtig gode til at ikke at lade småting som kendsgerninger ødelægge deres teorier.

Men lad os bare lege med tanken et øjeblik.

For HVIS nu det var sandt, at ulighed var så godt, ja, så ville USA være et fantastisk samfund, hvor alle stortrives. Men hvordan er det nu lige, at det i virkeligheden er i USA? Enorme forskelle mellem rig og fattig, og en fattigdom der bare vokser og vokser, folk der ikke har råd til hverken mad eller en sygeforsikring.

HVIS det var sandt, så ville Danmark som samfund være rigere i dag end for 20 år siden, hvor forskellene var mindre mellem rig og fattig. Men hvordan er det nu lige, at det er i Danmark anno 2014? Fattigdommen er voksende.

For det er kendsgerningerne. Øget ulighed skaber blot endnu mere ulighed. Øget ulighed gør blot de rige rigere og de fattige fattigere. For nej, det drypper ikke på degnen, når det regner på præsten. Det er en myte større end Den Afskyelige Snemand, at man ved at give de rige flere penge samtidig hjælper de fattige.

Og er man i tvivl, kan man jo bare se på Danmark for få år siden. Op gennem nullerne steg mange danskeres forbrug således eksplosivt i takt med at friværdien af ejerboligerne steg – og man kunne optage billige flexlån. Penge, som udelukkende blev brugt på øget forbrug. Og det var et forbrug, der ikke gavnede een eneste kontanthjælpsmodtager eller andre af dette samfunds svageste grupper. Det gavnede kun dem med friværdien og flexlånet.

Dét er kendsgerningerne. Men dem kommer man som sædvanlig ikke langt med i forhold til Liberal Alliance, der heller ikke kan forklare, hvordan det at nogle få tjener kassen, vil løfte hele landet.

Thyra Frank prøvede med at placere Messi på et dansk fodboldhold, hvor hun hævdede, at med Messi på holdet ville holdet samlet set være stærkere.

Sammenligningen er interessant, fordi den netop viser alle Liberal Alliances teoris fejl og mangler. Ja, målt hver især og summet op vil næsten ethvert fodboldhold blive stærkere af at få en Messi på holdet. Men hvad kan selv en Messi stille op, hvis ikke de andre spillere også er dygtige? Ikke ret meget.

En mand alene kan nemlig ikke redde eller opretholde hverken et fodboldhold eller et land. Det kræver en holdindsats, hvor alle spillerne skal være stærke og i form – eller med andre ord så lige som muligt. Man vinder ingen kampe ved at udelukke en del af spillerne fra træningen eller give dem dårligere udstyr end de andre.

Nej, skal man vinde kampe – også som samfund – så skal fællesskabet og det at være der for hinanden, hjælpe og støtte hinanden være i centrum, og det kræver ikke en millimeter-retfærdighed, men en noget større lighed end den, som vi har idag – og en meget større lighed end den, som Liberal Alliance taler om.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggen giver de danske partiledere “Michelinstjerner”

Udgivet den af
1

I går uddelte Danmarksbloggen – med et glimt i øjet – stjerner til nogle af de mest markante og betydningsfulde ministre.

http://danmarksbloggen.dk/?p=3906

Idag er det partiledernes tur til – stadig med et stort glimt i øjet – at få stjerner af Danmarksbloggen. Stjerner som gives udfra en samlet bedømmelse af den enkelte partilederes troværdighed og evne til at få sin politik igennem.

1 stjerne er dårligst – og 5 stjerner er bedst.

Socialdemokratiets leder statsminister Helle Thorning-Schmidt: 2 stjerner. Ja, det er næsten en gentagelse af i går, hvor det var hendes evner som statsminister, der blev bedømt. Men også som partileder prøver Thorning ihærdigt at fremstå som en person med styr på tingene, men det lykkes ikke særligt godt. Man skal bare beskæftige sig lidt med politik for at vide, at der er uro og utilfredshed med hende mange steder i både bagland og folketingsgruppe. Ja, noget tyder endda på, at hun nu for alvor er ved at miste magten. Men Thorning får formentlig lov til at løbe linien ud – og så bliver der valgt en ny partileder efter næste valg(nederlag), eller hvis Thorning inden får en EU-post.

De radikales leder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager: 5 stjerner. Også her en gentagelse af i går. Vestager er pt. en af de mest styrende politikere på Borgen. En eventuel blå V-regering vil godt kunne få sine ting igennem uden de radikale, hvis der samarbejdes med Dansk Folkeparti, men en V-regering vil formentlig ønske at få de radikale med i diverse forlig for at kunne kalde sig en bred regering. Vælgerne er også godt tilfredse med Vestager, der pt. har indflydelse langt udover hvad størrelsen på de radikales folketingsgruppe indikerer.

De Konservatives leder Lars Barfoed: 2 stjerner. Barfoed prøver ihærdigt at gøre de konservative til et parti for borgerlige med høj moral og etik omkring, hvordan vi behandler vore medmennesker. Det har ikke nogen vælgereffekt. De konservatives problem er grundliggende, at der pt. ikke sidder nogen i folketingsgruppen, der kan genrejse det tidligere så toneangivende parti. Den eneste, der måske kan, sidder nede i Bruxelles og er tilsyneladende ikke interesseret i at komme hjem.

Venstres leder Lars Løkke Rasmussen: 2 stjerner. Løkke klarer sig ikke godt. Der er altfor mange dårlige sager, der klæber sig fast til manden, og som stadig huskes: Bilagssagen, GGGI-sagen og så videre. Sager, der lever i årevis og som stadig får nye udløbere. Det er derfor heller ikke overraskende, at uroen ulmer, og der rasles med sablen hos Venstre. Men tør man skifte chefen ud så tæt på et valg? Og hvem skal være kalif efter kaliffen?

Liberal Alliances leder Anders Samuelsen: 1 stjerne. Det er måneder siden, at han sidst var på banen med et politisk budskab eller projekt. Senest har hans udmeldinger handlet om hans slankekur. Liberal Alliance er heller ikke med i noget politisk arbejde, men opholder sig på sidelinien, hvor de sidder og brøler op med deres ultra-liberalistiske budskaber.

SF´s leder Pia Olsen Dyhr: 3 stjerner. Hun er meget ny på posten, og derfor svær at bedømme. Men der er ingen tvivl om, at Olsen Dyhr er langt mere dreven og dermed formentlig også mere driftssikker end Wilhelmsen var det. Spørgsmålet er så blot, om hun kan genrejse SF. Det vil tiden vise.

Enhedslistens leder Johanne Schmidt-Nielsen: 5 stjerner. Schmidt-Nielsen er en politisk superstjerne, der holder den medmenneskelige fane højt. Det har sammen med en vilje til 100% at stå inde for sine holdninger gjort, at Enhedslisten idag er et parti, der suger stemmer fra hele den røde side – og enkelte blå. Der er heller ikke andre alternativer, hvis man vil stemme på et parti, der mener, at alle mennesker fortjener en værdig tilværelse, og at vi alle – solidarisk – bør bidrage til fællesskabet.

Dansk Folkepartis leder Kristian Thuelsen Dahl: 5 stjerner. Der var skepsis, da Thuelsen Dahl overtog Dansk Folkeparti efter Kjærsgaard, men det viste sig at være en bekymring, der i den grad er blevet gjort til skamme. Partiet er sidenhen blot vokset og vokset og kan ende med at blive landets største parti. Om det skyldes det stigende fremmedhad i Danmark, eller om det er fordi, at Thuelsen Dahl har formået at få de rabiate holdninger til at virke stuerene – eller en kombination – er svær at sige. Men missionen er – desværre – lykkes.

Skriv gerne en kommentar om hvilke partiledere, som du ville give stjerner – og hvor mange stjerner han/hun/de skal have.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Enkeltsagernes evne til at fylde

Udgivet den af
1

Vi lever i et mere og mere sammensat og kompliceret samfund. Derfor har enkeltsagerne også lettere og lettere ved at trænge igennem. En skarp afgrænset problemstilling er nemlig altid meget nemmere at overskue og forholde sig til.

Så enkeltsagernes evne til at fylde er bare blevet større og større.

Et eksempel er udsagnet om “Ytringsfrihed for enhver pris,” som har betydet, at enhver nuancering i debatterne om religion – og især islam – er blevet fejet af bordet til stor skade for alle parter.

Men det siger jo sig selv, at vi skal kunne ytre os frit, både i forhold til hvem vi er, og hvad vi siger. Det behøver vi slet ikke de i øjeblikket så populære og skingre korstog til at minde os om.

Det, vi derimod desperat behøver, er evnen til at skelne. Især i forhold til islam, der i øjeblikket mere og mere sættes i bås som noget udemokratisk. Men problemet er ikke islam. Det er i stedet den manglende evne til at kunne skelne mellem de få fundamentalister, der vitterligen findes, og så de mange ikke-fundamentalister.

Men vi skal kunne se forskellen. For kan vi ikke det, så er vi for alvor i problemer som samfund.

Et andet eksempel på en enkeltsags evne til at fylde er den tidligere radikale minister Uffe Elbæks nye parti Alternativet, der umiddelbart slår sig op på et bedre miljø. Og hvem kan være uenig i, at vi skal have et bæredygtigt miljø? Ingen, men igen er det en enkeltsag, der tegner billedet og gør, at det er let at engagere sig i sagen.

Går man ind på Alternativets Facebook-side kan man så se, at det også drejer sig om social retfærdighed, og så får projektet jo en dimension mere. Hører man ordentligt efter, hvad Alternativet siger, kan man høre, at bæredygtigheden og borgerinddragelsen skal gælde i alle sammenhænge, og så vokser dimensionerne. Og så er det nye parti måske alligevel netop nuanceret og komplekst.

https://www.facebook.com/#!/alternativet.dk

Læs og vurder selv. Danmarksbloggen følger ihvertfald sagen med interesse. For udvikler Alternativet sig, som det gerne vil, kan det blive mere end almindeligt spændende – og forhåbentlig noget andet end netop enkeltsagens ulidelige lethed.

Liberal Alliance kørte – og kører – også enkeltsagens princip. Her er det bare egoismen og grådigheden, som hyldes som det eneste saliggørende, og som altid når der tales til laveste fællesnævner, virker det. Desværre.!!!

Men hvor forståeligt det end er at gøre tingene enkle, så er det bare ikke sådan, at verden hænger sammen.

Verden er kompleks og nuanceret, og selvom det er svært, så skylder vi hinanden at se på den som sådan og prøve at forstå de dybere sammenhænge fremfor at presse endnu en one-liner igennem.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skal hashen frigives i Vordingborg kommune?

Udgivet den af
3

Danmarksbloggen følger som bekendt op til kommunalvalget 19. november socialdemokraternes formand i Vordingborg Lise Lotte Møller, der er nr. 8 på Socialdemokratiets opstillingsliste i Vordingborg Kommune.

Dagens hotte emne er en mulig fremtid for Vordingborg kommune som forsøgskommune med at uddele gratis hash fra cafeer og apoteker. Det er Liberal Alliances borgmesterkandidat Thorsten Møller Gregersen, der har stillet foreslaget, som man bl.a. kan læse det i Sjællandske.

Men hvad siger Lise Lotte Møller til ideen?

“Jeg synes, at forslaget er himmelråbende åndssvagt. Det lyder for mig som om, at Liberal Alliance prøver at trække en kanin op af hatten for at få stemmer. Men jeg tror ikke, at det vil lykkes. Jeg er folkeskole-lærer – og nok kan mine elever ikke stemme endnu, men de synes også forslaget er latterligt. Så nej, Liberal Alliance vil ikke trække ret mange stemmer hjem med dette stunt. Men de kommer i medierne på det, og det er tit nok for dem.”

Lise Lotte Møller mener også, at fri hash i Vordingborg kommune vil betyde, at udviklingen i kommunen går den gale vej, både befolkningsmæssigt og erhvervsmæssigt.

“Og det vil ihvertfald ikke løse det problem, som vi har med rockere, der bor midt i Vordingborg by, og som vi gerne vil have ud. For er det ikke hashen, så finder de bare noget andet at tjene deres penge på,” mener hun og fortæller, at der på mandag er et stort møde i Vordingborg om netop rockerne, hvor også justitsminister Morten Bødskov deltager.

“Nej, alt det med fri hash er bare Liberal Alliances sædvanlige snak om individets frihed. Og nok er det godt med frihed. Men i virkelighedens verden taler vi ikke kun om ham, der ryger en joint et par gange om året og ellers passer sin uddannelse og sit arbejde. Vi taler om dem, der vokser op i familier med misbrugsproblemer, og for hvem det drejer sig om, hvordan vi kan hjælpe dem til at tro på, at der er et andet liv end det, som de er vokset op i. Og her vil fri hash kun skade,” siger Lise Lotte Møller og slår fast:

“Det drejer sig om ansvar og fællesskab for hinanden, og ikke om at enhver bare skal klare sig selv.”

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Barfoed forsvarer den sociale ansvarlighed, mens Liberal Alliance fastholder umenneskeligheden

Udgivet den af
2

Jeg havde aldrig troet, at jeg en dag skulle fremhæve en konservativ som forsvarer af social forståelse og ansvarlighed … men æres den, som æres bør. Og her er det faktisk ingen ringere end den konservative parti-formand  Lars Barfoed.

For han har 100% ret, når han i artiklen “Barfoed i angreb på Liberal Alliance: De har ingen forståelse for de svageste” fra BT´s hjemmeside i går d. 21. februar 2013 udtaler:

“Liberal Alliance vil markant nedsætte alle kontanthjælpsydelser og det er komplet socialt uansvarligt at gå så langt. Vi skal sørge ordentligt for de udsatte medborgere, der har det svært. Det går ikke, at vi bomber vores sociale system tilbage til stenalderen, siger Lars Barfoed.”

http://www.bt.dk/politik/barfoed-i-angreb-paa-liberal-alliance-de-har-ingen-forstaaelse-for-de-svageste

Barfoeds nyfundne sociale bevidsthed skyldes dog ikke, at de konservative generelt har udviklet sig i en mere social retning.

Nej, Barfoeds humanisme skal snarere søges i det faktum, at Danmark har fået et parti, som i den grad hylder jungleloven. Et parti for hvem selv den mest minimale minimalstat nærmest er en overformynderisk forsøgerstat, der bare hælder penge ud.

Ja, man kunne faktisk godt have dét parti mistænkt for at mene, at USA nærmer sig socialistiske tilstande, ihvertfald under Obama med hans sundhedsreform og hans ønsker om at give alle amerikanere anstændige levevilkår. Tsk-tsk, kan man næsten høre dem sige …

Men man kunne også bare kalde dem for det, som de er: Umenneskelige og grådige egoister, der mener, at de selv vil få meget mere ud af det, hvis de stærkeste får lov til at rage til sig uden grænser – og uden hensyntagen til andre.

Og de ville måske også få mere, måske endda meget mere. Men det ville være på bekostning af en masse andre mennesker. For det hører ingen steder hjemme i et – også under en finanskrise – veludviklet og rigt samfund som det danske at opføre sig som dette parti gør uafladeligt.

Patiet hedder Liberal Alliance, men burde hedde Liberal Grådighed og Umenneskelighed.

For både grådighed og umenneskelighed er der så meget af i det parti, at selv Scrooge fra Dickens “Et juleeventyr” virker human og forstående i en sammenligning – og det vel at mærke INDEN den menneskefjendske gnier får besøg af sin afdøde partner og møder de tre juleånder, der forvandler ham til et hjertensvarmt og godt menneske, der gladeligt giver af sin overflod.

Sådan er det ikke hos Liberal Alliance. Her giver man ingenting andet end spark nedad, når man angriber man alt, der bare minder om anstændig opførsel overfor vores medmennesker – og især de svageste.

Hvordan mennesker kan blive så følelseskolde, så egoistiske og så grådige som man ser det hos Liberal Alliance, hvordan man som opvokset i Danmark kan have så lidt forståelse for fællesskabet og den social ansvarlighed er altsammen noget, som jeg tror, at man skal overlade det til psykologer og sociologer at svare på.

Men måske det er let og ligetil, når begreber som fællesskab, empati, hensyntagen og ansvarlighed ikke er en del af ens verden, ikke er en del af ens livsopfattelse.

Det er det så heldigvis derimod af og til i de konservatives verden. Og det skal roses hele vejen herfra og til næste valgdag, hvor jeg håber, at flere borgerlige vælgere vil sætte krydset ved et parti, der – trods alt – er sig sit sociale ansvar bevidst.

Ihvertfald indimellem. Men det er stadig lysår bedre end det, som Liberal Alliance står for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk