Efteråret er mere uhyggeligt end nogensinde

Efterårsferien nærmer sig.

For mange en hyggelig uge med kakao, brætspil og den slags. Ja, for nogle måske endda en tur til udlandet.

MEN. For en del danskere – og flere end i mange årtier – handler ferien ikke om at have det rart og måske skære sig et græskar eller en tur i biffen.

Dér handler det om at overleve!!!

Om at få de alt for få penge til at slå til, så der kan være både varme og mad i huset.

Forleden mødte jeg en børnehave, og normalt har alle børnene flyverdragter og vinterstøvler på her midt i oktober. MEN her var der flere i sommerjakker og gummisko.

Dét kan selvfølgelig skyldes, at lige de børn trodsede forældrene og insisterede på sommerbeklædning. Men det kan også – og mere sandsynligt – skyldes, at forældrene simpelthen ikke har haft råd til at købe vinterstøvler og flyverdragter.

Ting, som når børnene er små, skal købes hvert år, da de ikke kan passe det fra sidste vinter. Men det er der ikke penge til i år. For alle pengene skal bruges på mad, varme og el.

Ja, der findes børn nu, som kommer sultne i skolen – fordi der ikke er råd til morgenmad derhjemme.

Vi taler Danmark anno 2022!!!!!!!!!!

Rige, rige Danmark – hvor der er mere end nok – hvis vi ellers delte om det. Det gør vi ikke. Den sociale ulighed vokser stærkt og meget.

Og imens taler de blå politikere om skattelettelser til de rigeste. Det er så rystende umenneskeligt og frækt, at det ikke burde kunne foregå.

Men det gør dét – og deri ligger det virkeligt uhyggelige. Efteråret 2022 er det mest uhyggelige i nyere tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Øget ulighed er som Messi på et dansk fodboldhold

“Øget ulighed er et sundhedstegn,” hævder Liberal Alliance …

“Øget ulighed skaber dynamik og vækst i samfundet, der kommer de svageste til gavn, fordi alle bliver løftet op,” lyder logikken fra partiet, der er rigtig gode til at ikke at lade småting som kendsgerninger ødelægge deres teorier.

Men lad os bare lege med tanken et øjeblik.

For HVIS nu det var sandt, at ulighed var så godt, ja, så ville USA være et fantastisk samfund, hvor alle stortrives. Men hvordan er det nu lige, at det i virkeligheden er i USA? Enorme forskelle mellem rig og fattig, og en fattigdom der bare vokser og vokser, folk der ikke har råd til hverken mad eller en sygeforsikring.

HVIS det var sandt, så ville Danmark som samfund være rigere i dag end for 20 år siden, hvor forskellene var mindre mellem rig og fattig. Men hvordan er det nu lige, at det er i Danmark anno 2014? Fattigdommen er voksende.

For det er kendsgerningerne. Øget ulighed skaber blot endnu mere ulighed. Øget ulighed gør blot de rige rigere og de fattige fattigere. For nej, det drypper ikke på degnen, når det regner på præsten. Det er en myte større end Den Afskyelige Snemand, at man ved at give de rige flere penge samtidig hjælper de fattige.

Og er man i tvivl, kan man jo bare se på Danmark for få år siden. Op gennem nullerne steg mange danskeres forbrug således eksplosivt i takt med at friværdien af ejerboligerne steg – og man kunne optage billige flexlån. Penge, som udelukkende blev brugt på øget forbrug. Og det var et forbrug, der ikke gavnede een eneste kontanthjælpsmodtager eller andre af dette samfunds svageste grupper. Det gavnede kun dem med friværdien og flexlånet.

Dét er kendsgerningerne. Men dem kommer man som sædvanlig ikke langt med i forhold til Liberal Alliance, der heller ikke kan forklare, hvordan det at nogle få tjener kassen, vil løfte hele landet.

Thyra Frank prøvede med at placere Messi på et dansk fodboldhold, hvor hun hævdede, at med Messi på holdet ville holdet samlet set være stærkere.

Sammenligningen er interessant, fordi den netop viser alle Liberal Alliances teoris fejl og mangler. Ja, målt hver især og summet op vil næsten ethvert fodboldhold blive stærkere af at få en Messi på holdet. Men hvad kan selv en Messi stille op, hvis ikke de andre spillere også er dygtige? Ikke ret meget.

En mand alene kan nemlig ikke redde eller opretholde hverken et fodboldhold eller et land. Det kræver en holdindsats, hvor alle spillerne skal være stærke og i form – eller med andre ord så lige som muligt. Man vinder ingen kampe ved at udelukke en del af spillerne fra træningen eller give dem dårligere udstyr end de andre.

Nej, skal man vinde kampe – også som samfund – så skal fællesskabet og det at være der for hinanden, hjælpe og støtte hinanden være i centrum, og det kræver ikke en millimeter-retfærdighed, men en noget større lighed end den, som vi har idag – og en meget større lighed end den, som Liberal Alliance taler om.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk